Tag arkiv for “ nyheder “

Gave og opgave i lyset af julen


Da jeg for et par uger var til gudstjeneste i Roskilde, bemærkede jeg den gamle kirkebøsse ved udgangen. Den var lavet af mørkt træ med et indgraveret skriftsted fra Ny Testamente. ’Gud elsker en glad giver’ stod der med henvisning til Paulus’ Andet Korintherbrev 9,7.

Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd


Vi nærmer os julen
, hvor vi fejrer, at Gud gav sig selv til os gennem sin søn Jesus Kristus. Han kom ikke som en fornem kongesøn men blev født i en stald mellem dyrene. Gud i det højeste gav sig selv i det allerlaveste. Gud blev menneske - en af os. I julen fejrer vi, at Gud selv er den glade giver. Troen på Gud som Fader, Søn og Helligånd er en taknemlighed over alt det, vi bliver givet.

Gud Fader gav os livet.
Han betroede os at tage ansvar for alt det, han havde skabt. Gud gav os sig selv gennem sin søn, der levede, døde og opstod for vores skyld. Han var selv det glade budskab om, at vi er elsket, som dem vi er, uanset vores fejl og mangler. Han viste os ved sin død og genopstandelse, at livet er stærkere end døden, lyset er stærkere end mørket. Gud gav sig selv gennem Helligånden – ikke bare til samlingen af troende den første pinse, men hver dag gives vi Helligånden i vores dagligdag, i vores kirkeliv, i vores bøn og i vores udbredelse af dette gode budskab helt til verdens ende.

At Gud elsker en glad giver,
betyder ikke bare, at vi gerne må lægge noget i kirkebøssen ved søndagens gudstjeneste. Man skal ikke give, fordi man føler sig tvunget til det, men efter det, ’man har hjerte til’, som Paulus skriver. Gud er den glade giver, men med hans gave følger også en opgave; en opgave om at dele budskabet med alverden, en opgave om at tage vare på vores næste og en opgave om at tage vare på Guds eget Skaberværk.

Julen er forbundet med gaver – og med rette.
Men det handler ikke blot om at ville have gaver men også om at give dem. Sådan, som Gud gav sig selv, giver vi. Vi giver vores kærlighed videre, ja, vi giver os selv for den anden. Det er grundtanken i det dobbelte kærlighedsbud, at vi skal elske vor Gud og vores næste som os selv – at vi skal kæmpe for retfærdighed, ikke kun for os selv men også for vores medmennesker.

Men også når det kommer til vores ansvar for Skaberværket – for verden omkring os – handler det ikke bare om, at vi er givet denne smukke verden. Vi er forpligtet til at tage vare på den og til glad at kunne give den videre til vores børn og til generationerne fremover. Ligesom julen ikke handler om selvisk grådighed, om bare at ville have mere og mere, indeholder Guds gave ved sit Skaberværk også en opgave – en opgave til ansvarlighed og til glad at kunne give verden videre til andre, således som vi også selv har modtaget den.

Når vi læser om verdens tilstand
, om klimaforandringer, sult, tørke, oversvømmelser og mennesker på flugt, fristes vi til enten at fornægte det eller gå ned med klimadepression. Men som kirker verden over og som kristne enkeltmennesker er vi forpligtet på håbet. Fortællingen om Jesus, der som Guds egen søn blev født som menneske og siden korsfæstet, døde og genopstod er en fortælling om håb. Det er et håb om, at livet alligevel sejrer trods dødens barske virkelighed. Denne håbsfortælling er også både en gave til os men også en opgave. En opgave om selv at balancere mellem livets barske virkelighed og glæden i håbet.

Igen og igen hører vi om, hvordan Jesus gav sig selv til samfundets mindste, hvordan han gjorde op med verdens og vanens magt. Han kom med godt nyt til de fattige og udstødte. Han var selv godt nyt for os alle. Men Jesus opfordrede også sine følgere til at gøre lige som ham. Vi er forpligtet på at gå ud i verden og gøre en forskel. Sådan som vi selv har modtaget gaven med det gode budskab om at være elsket, er vi forpligtet til at give gaven videre. Overalt i de bibelske fortællinger fra skabelsen til åbenbaringen hænger gaven sammen med opgaven.

Når vi nærmer os julen, skal vi gøre det med glæde.
Vi skal huske, at vi selv er elsket, og at Gud gav os sig selv gennem sin søn. Vi skal nyde verden i al dens skønhed og dem omkring os som en gave, der er givet os. Men vi skal også huske, at der med gaven følge en opgave, at vi giver kærligheden videre til vores næste, og at vi giver verden videre til de næste generationer – ikke af tvang men i glæde over det, vi selv er blevet givet.

Alle ønskes en velsignet jul!


Danske Kirkers Råd modtager anerkendelse

​​Første søndag i advent modtog Danske Kirkers Råd en flot anerkendelse for sit økumeniske arbejde og for sit engagement for trossamfundenes vilkår i Danmark.

Det skete i Pinsekirken på Nørrebro i København. Her er det en tradition i adventstiden at den lokale menighed overdrager en tak til nogen, der har ydet et stort stykke arbejde. FrikirkeNet, et fællesskab af frikirker i Danmark, modtog prisen, men gav den videre til Danske Kirkers Råd. I sin begrundelse lagde generalsekretær Mikael Wandt Laursen vægt på det tætte samarbejde de to organisationer har haft gennem de senere år. Det gælder det gode samarbejde om programmet for det økumeniske telt Mellem Himmel & Jord på Folkemødet, som vi har været med i siden 2011.
​De sidste par år har FriKirkenet og Danske Kirkers Råd desuden været i tæt dialog, når det gælder den nye trossamfundslov og de praktiske udfordringer, den har medført for kirkesamfundene uden for folkekirken.

Generalsekretær Mads Christoffersen modtog anerkendelsen på vegne af Danske Kirkers Råd foran en fuld kirkesal med godt 800 kirkegængere. Gudstjenesten foregik på dansk og engelsk og blev desuden oversat til spansk og thai. I sin takketale fortalte Mads Christoffersen om vigtigheden i økumenisk samarbejde og om Himmelske Dage på Heden. Således blev hele menigheden inviteret med til Herning, når dansk kirkeliv mødes 30 maj til 2 juni 2019.

Stor utilfredshed over nye regler for §8a-godkendelse

​Danske Kirkers Råd har netop indsendt sit høringssvar vedr. Ligningslovens §8A og §12. Sammen med en meget bred vifte af kirkelige foreninger og organisationer står Danske Kirkers Råd uforstående overfor, at man vil fjerne de religiøse foreninger fra at være omfattet Ligningsloven og således kunne bevare goder som fradragsretten ved private bidrag, retten til momskompensation mm. Lovgrundlaget for det nye register betyder nemlig, at organisationer, der tidligere har været registreret hos Skat som religiøse foreninger, skal overgå til at være ‘trossamfund’, ‘almennyttige foreninger’ eller ‘fonde’, hvis de vil beholde deres skattefordele.

For at blive registeret som anerkendt trossamfund skal de religiøse organisationer for eksempel kunne beskrive sine “centrale ritualer”. Eller også skal de helt forlade deres religiøse fundament for at overgå til at være en ‘almenvelgørende forening’. Det virker meningsløst at trække det religiøse element ud af grundlaget for de kirkelige organisationer.

Danske Kirkers Råd og en række andre kirkelige organisationer har sammen med Isobro gennem de sidste uger været i tæt dialog med det politiske system med henblik på at få ændret reglerne for at være omfattet af ligningslovens §8a og §12. Der er stadig håb for en ændring, da det ikke har været hensigten med den nye lov at ramme de religiøse foreninger.

I sit høringssvar skriver Danske Kirkers Råd, at

Danske Kirkers Råd finder det meget bekymrende, når det kommer til de nye regler pr. 1. januar 2019 om godkendelse af religiøse samfund udenfor folkekirken efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, hvor det forudsætter en godkendelse på baggrund af det religiøse virke, at det religiøse samfund er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven.
 
Danske Kirkers Råd er i dialog med ISOBRO og deler deres bekymring over, at religiøse foreninger med tæt tilknytning både til folkekirken og anerkendte trossamfund samt kirkelige paraplyorganisationer står til at miste deres godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2 og § 12, stk. 3. Det kan ikke have været hensigten med lovgivningen.
 
Danske Kirkers Råd består af 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer og er således med til at styrke samarbejdet i dansk kirkeliv. Det virker paradoksalt, at vi som et råd af anerkendte kirkesamfund selv mister vores godkendelse i henhold til ligningsloven §8A og §12. Det samme gælder FrikirkeNet, der samler en bred vifte af frikirkerne i Danmark.

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at paraplyorganisationer bestående af trossamfund, der alle er anerkendt af Kirkeministeriet, ikke selv kan opnå selvstændig godkendelse. Med deres klare kirkelige virke giver det ingen mening, at de skal registreres som almenvelgørende foreninger, såfremt man fastholder, at man skal være et anerkendt trossamfund for at bibeholde sin godkendelse.
 
Danske Kirkers Råd anbefaler en mulig ændring af §5, således at den udvides på følgende vis til:
•    at omfatte paraplyorganisationer hvis medlemskreds primært består af anerkendte trossamfund samt folkekirken og/eller organisationer inden for rammerne af disse.
•    at omfatte organisationer, hvor deres religiøse bekendelser ligger indenfor folkekirkens rammer.
•    at omfatte tilsvarende organisationer, hvor deres religiøse bekendelse ligger indenfor rammen af et anerkendt trossamfund, der er optaget i Trossamfundsregisteret.   
Til brug for at afgøre om grundlaget er på plads, kan man fordre, at det er indskrevet i foreningens vedtægter.

Læs høringssvaret her

Mission, discipelskab og forvandling- rapport fra GETI 2018

Cand Theol Kathrine Fischer modtog i 2018  kr. 7.000 i støtte fra Det Økumeniske Studielegat til at deltage i  GETI 2018, Translating the Word, Transforming the World. ​

​Herunder skriver hun om hvad deltagelsen indebar og hvad hun fik ud af at deltage

Rapport vedr. GETI 2018, 5-13 marts. Det Økumeniske Studielegat

Hvert år afholdes GETI (Global Ecumenical Theological Institute) konferencer rundt om i verden. Formålet med GETI-kurserne er at give teologisk interesserede unge en introduktion til aktuel økumenisk tænkning og handling.  Denne gang blev kurset afviklet ifm. CWME (the Conference on World Mission and Evangelism 2018). CWME arbejde under temaet “Moving in the Spirit: Called to Transforming Discipleship”. GETI arbejede under temaet “Translating the Word, Transforming the world”.

Kursets forløb

Før konferencen
: E-læring i 8 uger med tilsvarende ugentlige opgave (24 timer)

Tiden i Arusha
: Fællesskabsbygning, foredrag om vigtige i studieprogrammet, forkyndelse og gudstjenester og lokale eksponeringsbesøg, konferencens deltagelse, engagement med konferencen mv. (60 timer)

Undervisningens fokus: 1. Den økumeniske bevægelses historie; 2. Moderne problemer i den økumeniske bevægelse; 3. Verdenskristendom: Interkulturel og interreligiøs teologi; 4. Afrikas teologier og realiteterne i missionspraksis; 5. Livets liv, skabelsen og retfærdigheden og fredens pilgrimsrejse.

Efter konferencen
: Et afsluttende forskningsprojekt (16 timer)
Hensigt: deltagerne undersøgte, hvordan evangeliet er oversat til deres forskellige kulturer og sammenhænge, og hvorpå de føler sig kaldet og bevæget af Ånden for at omdanne verden.

Økumeniske overvejelser

Ordet mission har til dels i samfundet, men endda også på Aarhus Universitet en ganske negativbelysningen. Til trods for at dogmatik på AU indeholder et krav om missionsteologi, vil jeg mene, at niveauet af dette er ganske lav og ikke særlig ofte formidlet. I dette lys føler jeg, at GETI var med til at formidle en bredere forståelse af, hvad missionsteologi indeholder, og hvordan mission ikke kun er en lineærbevægelse fra Nord til Syd, men nærmere en komparativ bevægelse, hvor begge partner integrerer – heriblandt mission from the margins.  Mission from the margins handler generelt om at tillade og tilmed give marginerne stemme i kirke debatten. Her kan man hurtigt sammenligne med den monopol den danske folkekirke har ift. andre kirkelige bevægelser i Danmark.

Formidle resultaterne af studieopholdet

Jeg har aftalt med den danske delegation på CWME, at vi skal have oversæt nogle af bibelstudierne. Derudover er jeg i gang med at skrive en artikel til et kommende temanummer af Dansk Missionsråds serie Ny Mission. Temanummeret har titlen: Mission, discipelskab og forvandling – I dialog med Arusha konferencen 2018. Den overordnede problemstilling, som alle artikelforfattere forholde sig til er: På hvilke måder kan vi i en dansk sammenhæng italesætte og praktisere kristent discipelskab, som noget, der både forvandler indadtil i kirken og hos den kristne og forandrer udadtil i samfundet – lokalt, nationalt og globalt.

Den artikel, jeg er blevet bedt om at skrive, har arbejdstitlen: ”Hvordan forandrede Arusha konferencen / GETI mig?” Her skal jeg give min personlige beretning om, hvad jeg oplevede og fik ud af konferencen, og hvad det ”gjorde ved mig”, jf. konferencens hovedoverskrift om ”moving in the Spirit” og ”transforming discipleship”. Derudover relateres dette til den danske kirkelige og kulturelle kontekst, som jeg oplever og ser den.

​Af cand.theol. Kathrine Fischer

Læs  mere om Det Økumeniske Studielegat her

5 March 2018, Arusha, Tanzania: 5 March 2018 saw the opening celebration of GETI 2018. From 5-13 March 2018, the World Council of Churches organizes a Global Ecumenical Theological Institute (GETI) in Arusha, Tanzania, themed "Translating the Word, Transforming the World". The GETI brings together young theologians from around the world for an intense academic study course in Ecumenical Missiology. GETI 2018 takes place in connection with the Conference on World Mission and Evangelism, also organized in Arusha, Tanzania.

Praktiske udfordringer med Trossamfundsloven

Forretningsudvalget for Danske Kirkers Råd mødtes i september med kirkeminister Mette Bock for at drøfte nogle af de praktiske udfordringer, som den nye Trossamfundslov har fået for vores medlemskirker. Det var et meget konstruktivt møde, der viste, at der er en række forhold at følge op på den kommende tid. På Danske Kirkers Råds Fællesmøde 3 november orienterede Forretningsudvalget om de sager, vi har vendt med kirkeministeren, og som vil blive fulgt op på de kommende måneder.
 
Kursus for vielsesforrettere
Kravet om kursus for vielsesforrettere, der har fået vielsesbemyndigelse i een kirke, men som flytter til en anden kirke inden for samme kirkesamfund, er ikke nyt. Vielsesbemyndigelsen har altid været tildelt én bestemt præst i én bestemt kirke. Derfor fastholder ministeriet, at alle skal på kursus, hvis man efter 1. april 2017 skifter menighed. Dispensation kan søges, men gives restriktivt.
 
Modtagelse af gaver

Der er anonymitet for private donorer. Donationer på over kr. 20.000 skal fremgå, men kan anføres som anonyme. Men trossamfund kan ikke modtage beløb over 20.000 kr. anonymt fra virksomheder. Det er målrettet mod udenlandske givere, men gælder også for danske. Ministeriet ønsker transparens.
 
Indsendelse af årsregnskab
Efter ovennævnte møde er Bekendtgørelsen herom udsendt med høringsfrist for kirkerne senest den 6. november.
Se https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62272

Se Danske Kirkers Råds høringssvar her
 
Den elektroniske kirkebog

Anerkendte trossamfund kan ikke slippe for ministerialbøgerne allerede nu. Kirkeministeriet vil gerne have en dialog med de berørte kirker, når processen skal planlægges for aflevering af bøgerne.
 
Dødsanmeldelse
I forbindelse med begravelser/bisættelser registreres frikirke/katolske præster ikke i feltet om deltagende præst ved begravelsen/bisættelsen. Derfor vil det fejlagtigt fremgå, at der ikke deltager en præst ved begravelsen/bisættelsen. Der er nu en ny selvbetjeningsløsning på vej. Kirkeministeriet inddrager Danske Kirkers Råd i udviklingen af den ændrede blanket i begyndelsen af 2019. Ligeledes tager ministeriet kontakt til bedemændene. Løsningen bliver ens for alle trossamfund.
 
Krav for udenlandske forkyndere

Udenlandske forkyndere skal bestå et sprogkursus for at få opholdstilladelse, men der er intet krav om, at sådanne skal have vielsesbemyndigelse. Udlændingemyndighederne mener imidlertid, at man skal have vielsesbemyndigelse for at få forlænget sit forkyndervisum. Kirkeministeriet vi følge op med det relevante ministerium.
 
Brug af den lokale folkekirke og/eller dens kapel til begravelse/bisættelse
Brug af nævnte kirker til vielse er blevet lovfæstet, men der er intet nævnt om begravelse/bisættelse. Når loven skal ændres næste gang, vil det være godt at få aspektet med begravelse/bisættelse inkluderet.
 
Besøg fra udenlandske kirkelige partnere

Udlændingestyrelsen har anlagt en ny praksis, hvor man kræver arbejds-og opholdstilladelse til en præst fra et land udenfor Schengen (f.eks. et afrikansk land), der skal prædike ved kirkelige møder/konferencer i Danmark, da det at prædike ved en gudstjeneste nu anses for at være et arbejde. Kirkeministeriet undersøger den konkrete sag om, at pinsekirken ikke kunne få en gæst fra Afrika, som ellers har været med ved deres samlinger i 25 år.
Kirkeministeriet har ikke nogen indflydelse på visumbehandling, men man anbefaler, at kirkerne ved større arrangementer – og måske også i enkelttilfælde – i god tid forud rådfører sig med Udenrigsministeriet, så de danske ambassader i det berørte land kan være forberedt på at behandle visumansøgningerne hurtigere.

Verdensmålene på Himmelske Dage

​Hvad har FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling at gøre med kirkeligt arbejde herhjemme og ude i verden? Det vil Danske Kirkers Råd og en bred vifte af andre kirkelige organisationer sammen stille skarpt på, når der afholdes Himmelske Dage på Heden 30. maj – 2. juni 2019.

Danske Kirkers Råd og en række andre kirkelige organisationer er gået sammen om at stå for Verdensmålscafeen på Himmelske Dage på Heden. Cafeen afholdes på og i tæt samarbejde med Herning Bibliotek midt på hovedgaden. Vi begynder torsdag eftermiddag efter åbningsgudstjenesten og fortsætter frem til lørdag aften. Det bliver tre dage med tæt program. Der kommer en række spændende debatter med fokus på udvalgte verdensmål. Om aftenen bliver der musik og underholdning.

Debatter med kant og engagement

Hver debat indledes med en TED-talk, der på 11 minutter kridter banen op i et klart og engagerende tale danner rammen om samtalen. Debatterne skal gøre os klogere på Verdensmålene og give os inspiration til at arbejde videre med dem hjemme i kirker og kirkelige organisationer med udsyn både til det lokale og det globale. De medvirkende bliver både folk fra det kirkelige og ikke-kirkelige, der med hver deres tilgang vækker til eftertanker og engagement. Danske Kirkers Råd står bl.a. for to debatter med fokus på klimaindsatser lokalt og globalt med udgangspunkt i vores arbejde med Grøn Kirke.

Ideen til en Verdensmålscafe kom efter, at Danske Kirkers Råd ved sit møde i januar 2018 havde fokus på verdensmålene og hvordan vi som kirker kan blive og allerede er engagerede lokalt og globalt. Siden da har vi mødtes en større kreds af kirker og kirkelige organisationer, der på hver deres måde arbejder med verdensmålene. I dette gode samarbejde opstod ideen til, at vi skulle gå sammen om en Verdensmålscafe på Himmelske Dage på Heden. I samarbejdet deltager bl.a. Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Missionsråd.

Verdensmål for bæredygtig udvikling
Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og  planeten, vi bor på. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer desuden på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber. Verdensmålene anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Læs mere om FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling her: www.verdensmaalene.dk
Du kan hente inspiration til kirkeligt arbejde med verdensmålene her: http://www.dmr.org/godtnyt

Bedeuge for kristen enhed 2019

​Bedeugen for kristen enhed er en årlig begivenhed, hvor kristne verden over beder sammen. Hvert år forbereder en økumenisk gruppe et sted i verden et materiale til inspiration.  

Det kan være en god idé tidligt at sætte kryds i hinandens kalendere for koordinering og planlægning af fælles bedeuge, der af tradition mange steder afholdes 18.-25. januar hvert år. Materialet er som sådan ikke afhængigt af tidspunktet og nogle steder fejres den på andre tidspunkter, f.eks. i forbindelse med pinsen.

​Danske Kirkers Råd henviser til følgende materialer:

Evangelisk Alliance (materialet er på dansk) 
​6. til 13. januar 2019

Kirkernes Verdensråd (materialet kan vælges på engelsk, tysk, fransk, spansk og portugisisk) 
18. januar- 25. januar 2019

Se også Kvindernes internationale bededag: 1. marts 2019
www.kvindebededag.dk.

Seminar og paneldebat om den ortodokse kirkes fremtid

Kom med til seminar og paneldebat om den ortodokse kirkes fremtid.

Seminar d. 29. november kl. 13-17

​I dag står de ortodokse kirker overfor nye muligheder og udfordringer. Antallet af troende stiger på verdensplan, flere kirker har genvundet en plads og stemme, og kirker samt klostre er genopbygget. Men fremtiden peger også på mulige trusler – og i år er en splittelse mellem kirkernes to traditionelle centre, den Økumeniske Patriark og Patriarken af Moskva, blevet dybere over spørgsmålet om den Ukrainske kirke og dens selvstændighed. Dette spørgsmål peger fremad mod nye grænser i den ortodokse verden, men også tilbage til et ældgammelt spørgsmål, om hvordan kirkegrænser trækkes, hvordan kirkelig selvstændighed opnås og Kievs status i den russiske ortodokse kirke.

På dette seminar tages der fat om disse nye udfordringer. Men vi ser også på mere langtrækkende spørgsmål om, hvordan fortidens teologi og historie har dannet nutiden.  Desuden undersøger vi det nære spørgsmål om, hvordan de ortodokse kirkers fremtid i Danmark og Vesteuropa ser ud.

Program.
13.15-30: Velkomst

13.15-13.45:  Ortodoks teologi - temaer, personer og kanon

Christian Gottlieb, dr. theol, adjungeret professor, Københavns Universitet

13.45-14.15: Grundtræk af ortodoks teologis uddannelseskultur
Fra Byzans fald (1453) til den første Panortodokse teologikongres i Athen (1936)
David Heith-Stade, ph.d.

14.15-14.30: Pause

14.30-15.00: Den Eusebiske arv
Nedslag i ortodoks kirkehistorie og dens historiografiske grundstruktur
Emil Saggau, ph.d.-studerende, Københavns Universitet

15.00-16.30: Folkenes og nationernes kirker

De ortodokse kirker i samspil med nationalisme og statsdannelser i grænselandet for det russiske imperium
Sebastian Rimestadt, ph.d., Käte-Hamburger-Kolleg/Erfurts Universitet

15.30-16.00: Ortodokse i Danmark

Indtryk fra feltstudier blandt religionssamfund i Aarhus
Marie Vejrup, ph.d., lektor, Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet

16.15-17.: Pandeldebat om de ortodokse kirkers fremtid

Spørgsmålet om de Ukrainske ortodokses fremtid er ved at splitte de ortodokse kirker – og kan måske medføre, at den ortodokse kirke deler sig i to. Panelet består af David Heith-Stade, Sebastian Rimestadt og Christian Gottlieb.
Læs mere om paneldebatten her.

Seminaret er støttet af Centre for Modern European Studies (CEMES), Københavns Universitet

​Grundet pladsmangel afholdes seminaret på det Juridiske Fakultet, bygning 8b, tredje sal, lokale 03.


Paneldebat d. 29. november kl. 16.15-17

Spørgsmålet om de ukrainske ortodokses fremtid er ved at splitte de ortodokse kirker, og kan medføre, at den ortodokse kirke deler sig i to. En kirkesplittelse af et omfang, der ikke er set magen siden reformationen i det 15. århundrede og vil have store konsekvenser for de 300 millioner ortodokse kristne. Spørgsmålet om Ukraines ortodokses fremtid peger frem mod nye nationalstatsgrænser i den ortodokse verden, men også tilbage til et ældgammelt spørgsmål om, hvordan kirkegrænser trækkes, hvordan kirkelig selvstændighed opnås og om Kievs status i den russiske ortodokse kirke.

Splittelsen er ved at ske mellem to af den ortodokse kirkers traditionelle centre, den Økumeniske Patriark og Patriarken af Moskva, der er uenige om spørgsmålet om den Ukrainske ortodokse kirke og dens selvstændighed. Stridens foreløbige højdepunkt fandt sted d. 15 oktober, da den russiske ortodokse kirke meldte ud, at den har brudt nadverfælleskabet med den Økumeniske Patriark. Bruddet kommer som svar på den Økumeniske Patriarks anerkendelse d. 11 oktober af den Ukrainske kirkes selvstændighed, der af den russiske kirke regnes som en del af deres kirke. Flere kirkeledere  ønsker nu  et pan-ortodokst møde, hvor sagen skal afgøres – spørgsmålet er, om det er for sent?

Panelet består af:
David Heith-Stade, ph.d., næstformand i Society for the Law of the Eastern Churches
Sebastian Rimestadt, ph.d. , Käte-Hamburger-Kolleg/Erfurts Universitet
Christian Gottlieb, dr. theol, adjungeret professor, Københavns Universitet

Ordstyrer: Emil Hilton Saggau, ph.d.studerende, Københavns Universitet

Paneldebatten er sidste del af CEMES-seminaret 'De ortodokse kirker: På vej ind i fremtiden?', men man kan godt være med, uden at have deltaget i seminaret.    




BILLEDE: Den russiske Præsident Vladimir Putin og Patriarken af Moskva Kiril I.

Danske Kirkers Råd med i netværk for tros- og religionsfrihed

​Danske Kirkers Råd er netop blevet partner i Nordic Ecumenical Network on Freedom of Religion or Belief (NORFORB). Det er en international læringsplatform, der søger at arbejde for tros- og religionsfrihed i fællesskab med en lang række kirkelige organisationer på tværs af landegrænser.

Med i netværket er en bred vifte af andre kirkelige netværk, organisationer og kirkesamfund i hele Norden. I Danmark er bl.a Dansk Missionsråd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd med i netværket.



Få nyheder fra Himmelske Dage På Heden

​Husk, at du kan få nyheder direkte fra Himmelske Dage på Heden. Så er du løbende orienteret.

Planlægningen af Himmelske Dage på Heden er i fuld gang. I Kristi Himmelfartsdagene 30. maj til 2. juni 2019 kommer Herning til at summe af gudstjenester, musik, debatter, vandringer, underholdning og meget mere, når Himmelske Dage på Heden – Danske Kirkedage 2019 - rammer byen. Det lokale kirkeliv i Herning og de 60 medlemskirker – og organisationer i Danske Kirkedage er i fuld gang med at tilrettelægge fire farverige dage med alt, hvad hjerte og sjæl kan ønske sig. Der er deadline for programlægningen i begyndelsen af december. Derefter vil den lokale komite lægge de sidste brikker i det store puslespil og et program vil så være klar til at blive sendt ud.

Men du kan allerede nu blive orienteret løbende om, hvad der kommer til at ske på Himmelske Dage på Heden. Du skal bare melde dig til nyhedsmailen på: https://www.himmelskedage.dk/nyheder/

Billetsalget til Himmelske Dage på Heden er startet. Du kan købe billetter til dig selv, din kirke, organisation, familie og din næste her: https://www.himmelskedage.dk/koeb-billet-nu/
Læg mærke til, at der er forskellige type billetter.

Smagsprøver blandt nyhederne

HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN TAGER FORM

Mindst et par hundrede mennesker fra Folkekirken, frikirker og kirkelige organisationer i Danmark er i fuld gang med at planlægge de mindst 150 enkeltarrangementer i løbet af de fire dage. Omkring 100 af dem var lørdag 15. september samlet i Sankt Johannes Kirkes lokaler i Herning for at få et overblik over, hvor langt vi er.
Målet for arbejdsdagen var at skabe et forum for dem der arbejder i de forskellige arbejdsgrupper kan komme og møde hinanden og blive inspireret og tanket op, fortæller næstformand i lokalkomiteen Lars Bo Olesen.
Komiteen orienterede om, hvor langt planlægningen er nu, men der var også lejlighed til at medlemmer af de 18 interne planlægningsgrupper og 30 eksterne arrangører fra forskellige organisationer kunne tale sammen og koordinerer.

DIE HERREN GIVER KONCERT

Når solen går ned fredag den 31. maj 2019 vil Torvet i Herning blive fyldt af himmelsk rockmusik. Der er gratis U2 Gudstjeneste med Die Herren.  Det bliver en gyngende, energisk, sitrende elektrisk og stemningsfuld gudstjeneste med udfordringer, overraskelser og plads til eftertanke, fortæller sognepræst Jens Moesgård Nielsen.
Det er ikke første gang at sognepræst Jens Moesgård Nielsen fra Herning Kirke og det anerkendte efterligningsorkester Die Herren fletter gudstjeneste og rockmusik sammen. Sammen har de fejret gudstjenester i 2005 (i Herning Kirke), 2007 (i Herning Kirke), 2010 (i Viborg Domkirke) og senest i 2013 (i Herning Kirke)
Gudstjenesten har samme tema som Himmelske Dage på Hedens nemlig ”Gå med”. Og vi håber, at alle der kommer får lyst til at gå med på mange forskellige måder. Gå ud i det ukendte, det kendte eller simpelthen bare gå i gang, uddyber sognepræst Jens Moesgård Nielsen.

Meld dig til nyhedsmailen for Himmelske Dage på Heden: https://www.himmelskedage.dk/nyheder/

1 2 3 7