Tag arkiv for “ nyheder “

Smagsprøve: Læs et uddrag fra hæftet ” Noget om den kristne tro”

​I efteråret 2017 udkom det lille hæfte Noget om den kristne tro. En slags minikatekismus, hvor en række danske kirkesamfund formidler dét, de er fælles om at tro på. Her får du en smagsprøve fra hæftet

Artiklen er et uddrag fra Noget om den kristne tro​.. Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. Oplagt som gave eller til at dele ud i kirke og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

Bestil hæftet her

Noget om den kristne tro er titlen på et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres. Noget om den kristne tro handler om dét, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker.

Hæftet er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. De kommende uger vil vi dele et par uddrag fra hæftet.

UDDRAG FRA Noget om den kristne tro:
Fadervor
Fadervor er en bøn, som er givet os af Jesus selv og som på en særlig måde hjælper os ind i kristendommens centrum. I Bibelen omtales en situation, hvor Jesus er taget et sted hen for at bede; det hører vi ham ofte gøre i evangelierne. Da han holder op med at bede, spørger hans disciple, de mennesker som gik sammen med ham, om han vil lære dem at bede. De var helt tydeligt usikre på, hvordan de skulle forholde sig til Gud. Hvordan skal man bede til Gud? Kan man nærme sig ham? Kan man tale til ham? Hvad er det rigtige at gøre? Det er en usikkerhed, mange kan spejle sig i også i dag. Hvad var Jesu svar på deres spørgsmål? Det var noget så enkelt som at give dem bønnen Fadervor.

Fadervor er kristendommens kendteste bøn, som millioner af mennesker har bedt: Rige og fattige, berømte og ukendte, unge og gamle, lykkelige og ulykkelige, mennesker der var fulde af religiøs begejstring, mennesker der bad den som en naturlig rytme i deres liv og mennesker, der prøvende forsøgte at bede den for første gang fuld af usikkerhed omkring ordene og deres betydning.

Fadervor er blevet bedt i hverdagens almindelighed og i livets grænsesituationer, hvor sygdom, lidelse og død er tæt på. Ordene er kendte, men de henviser til en enestående både menneskelig og guddommelig virkelighed.

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.


Af Bibelselskabet  10-01-2018

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

2018 Kvindernes Internationale Bededag.

​Den første fredag i marts, den 2. marts, er det her i Danmark Kvindernes Internationale Bededag, ligesom det er i godt 170 lande rundt på kloden. I Danmark er Bededagen med sikkerhed blevet fejret siden 1928 (måske også tidligere), og i 1969 blev Danmarks Økumeniske Bededagskomite dannet, og her ligger ansvaret for oversættelse og viderebringelse af materiale til den årlige Bededag.

Hvert år er et nyt land i fokus.
Bønnekæden jorden rundt er det vigtigste ved dagen, men det er også meget vigtigt at lære om andre lande og få en masse baggrundsviden fra landets egne folk og dermed baggrundsforståelse for landenes befolkninger og deres situation.

Temaet i år er: ”Gud så, at det var godt!”

Gudstjenesten, der bruges over hele verden, er udarbejdet af kvinder fra alle kirkesamfund i Surinam. Hvor ligger Surinam? Det er ikke et land, vi hører en masse om i medierne, og dog er det et utrolig vigtigt område for hele kloden, da Surinam er en stor del af ”verdens lunge” på grund af dets store regnskovsareal! Surinam ligger i Sydamerika, på nordøst-kysten af kontinentet.

Befolkningen - og især de oprindelige befolkningsgrupper er meget bekymrede over, hvor lidt minedriftselskaberne tænker på naturens balance – de tænker på egen profit og ikke på, hvor skadelig deres metoder og brug af kemikalier er på den lange bane! Fældning af tropisk regnskov har også langtrækkende, uoverskuelige konsekvenser, som erhvervslivet slet ikke tager højde for.

Kvindernes Internationale Bededag opfordrer os til at stå sammen i bøn og handling med kvinderne, med hele befolkningen i Surinam, så vi kan være øjenåbnere for hele verden. Forskellige kvinder fortæller i gudstjenesten om deres egen baggrund og om de præcise trusler, de oplever for miljøet.
Befolkningen i Surinam er meget sammensat – med rødder tilbage til oprindelige folk, til Afrika, til Holland, til Kina, til Indonesien, til Indien og Europa.
Der bor mellem 5½ og 6 millioner mennesker i Surinam, og landet er ca. 4 gange større end Danmark.

Læs mere om Kvindernes Internationale Bededag på www.kvindebededag.dk, hvor der også er materiale at hente til dagen den 2. marts. Her vil der også en lille måneds tid inden være en liste over de steder i Danmark, hvor Bededagen afholdes.


Den første fredag i marts, den 2. marts, er det her i Danmark Kvindernes Internationale Bededag, ligesom det er i godt 170 lande rundt på kloden. I Danmark er Bededagen med sikkerhed blevet fejret siden 1928 (måske også tidligere), og i 1969 blev Danmarks Økumeniske Bededagskomite dannet, og her ligger ansvaret for oversættelse og viderebringelse af materiale til den årlige Bededag. Hvert år er et nyt land i fokus. Bønnekæden jorden rundt er det vigtigste ved dagen, men det er også meget vigtigt at lære om andre lande og få en masse baggrundsviden fra landets egne folk og dermed baggrundsforståelse for landenes befolkninger og deres situation.
Temaet i år er: ”Gud så, at det var godt!” Gudstjenesten, der bruges over hele verden, er udarbejdet af kvinder fra alle kirkesamfund i Surinam. Hvor ligger Surinam? Det er ikke et land, vi hører en masse om i medierne, og dog er det et utrolig vigtigt område for hele kloden, da Surinam er en stor del af ”verdens lunge” på grund af dets store regnskovsareal! Surinam ligger i Sydamerika, på nordøst-kysten af kontinentet.
Befolkningen - og især de oprindelige befolkningsgrupper er meget bekymrede over, hvor lidt minedriftselskaberne tænker på naturens balance – de tænker på egen profit og ikke på, hvor skadelig deres metoder og brug af kemikalier er på den lange bane! Fældning af tropisk regnskov har også langtrækkende, uoverskuelige konsekvenser, som erhvervslivet slet ikke tager højde for.
Kvindernes Internationale Bededag opfordrer os til at stå sammen i bøn og handling med kvinderne, med hele befolkningen i Surinam, så vi kan være øjenåbnere for hele verden. Forskellige kvinder fortæller i gudstjenesten om deres egen baggrund og om de præcise trusler, de oplever for miljøet.
Befolkningen i Surinam er meget sammensat – med rødder tilbage til oprindelige folk, til Afrika, til Holland, til Kina, til Indonesien, til Indien og Europa.
Der bor mellem 5½ og 6 millioner mennesker i Surinam, og landet er ca. 4 gange større end Danmark.
Læs mere om Kvindernes Internationale Bededag på www.kvindebededag.dk, hvor der også er materiale at hente til dagen den 2. marts. Her vil der også en lille måneds tid inden være en liste over de steder i Danmark, hvor Bededagen afholdes.

Verden er kommet til Danmark

Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.
Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer
Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud
Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering
Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer
Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd



 Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg
25.01.2018

Vi er globalt forbundet med hinanden på nye måder, siger professor Peter Lodberg. Foto: Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

 

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.

Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer

Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud

Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering

Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer

Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

 

Af Christian Arffmann

Foto: Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Multietnisk Inspirationskonference

"DEN GODE INTEGRATION/ OTHER NARRATIVES"

​Multietinisk inspirationskonference

Forårskonference i København
16. - 17. marts 2018

Se programmet her

Tilmeld dig her

Multietinisk inspirationskonference

Forårskonference i København
16. - 17. marts 2018

Se programmet her

Tilmeld dig her

Produktiv temadag – Himmelske Dage på Heden


Af Anne Mie Skak Johanson, sekretær for Himmelske Dage på Heden

Der blev fra starten snakket intenst ved samtlige borde, da omkring 100 personer var samlet til temadag i Herning sidste weekend. Først gav mødet på tværs af kirker og organisationer anledning til hilsner og samtale, dernæst gik snakken om planlægningen af det forestående fællesprojekt - Himmelske Dage på Heden 2019.
Som introduktion til dagen og for at slå tonen an til en efterfølgende arbejdsproces blev der give fire oplæg.

Himmelske på Heden
Frikirkepræst Lars Bo Olesen og næstformand i lokalkomiteen drømmer om, at Himmelske Dage på Heden fylder Herning by med - Danmarks største kirkekaffebord, mennesker der taler om tro på kryds og tværs af kirkelige tilhørsforhold og teologiske holdninger, kirkeliv i gadebilledet, debatter, foredrag, humor, fællesskab og fest i en himmelsk atmosfære.

Visionen for dagene
Så fortæller Lars Bo Olesen også om de tre ord, som beskriver visionen for de Himmelske Dage på Heden nemlig TRO – SAMFUND – FOLKELIGHED. Der skal tales tro, når vi samles. Vi skal også udtrykke troen gennem blandt andet gudstjenester, sange, salmer og bøn. Så ved vi, at kirken præges og præger samfundet, derfor skal samfundsdebat og samfundsproblematikker være en del af samtalen på Himmelske dage. Endelig så handler det om at mødes menneske til menneske og invitere ind. Himmelske Dage skal være folkeligt og gribeligt og være for alle.

Herning ånden
”Tja, hvorfor ik!” / ”Why not’ - det er Herning ånden. På Heden sker der noget! det ligger i ånden. Sognepræst og politikker René Nord Hansen delte i det andet indlæg sine tanker om den lokale indstilling i Herning området. Her bliver ideer generelt ikke skudt ned. ”The sky is the limit”- tænkningen har gode vilkår i Herning. Eller sagt mere kirkeligt - Alt er muligt for den der tror.  Tja, hvorfor ik’?!

Branden for kirkedage
Selvom det første møde med kirkedage mindede mest af alt om en lukket fest så opdagede Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen for menighedsråd, i Tyskland til Kirchentag i 2013, hvilken åben folkelig fest det også kunne være. I sit oplæg delte han sin begejstring for ideen bag kirkedage. Til kirkedage møder mennesker kirken i sin brede. Der er nemlig bredde i holdningerne hos de personer der holder bibeltimerne, der er et hav af forskelligartede workshops og debatter, der er stilmæssigt forskellige koncerter. Kirkens mangfoldighed bliver tydelig og berører. I Tyskland var det desuden muligt at tilvælge privat indkvartering som gav endnu et spændende møde.

Inspiration og lægfolk
Søren Abildgaard fortsætter med at fortælle om kirkedagene som god inspiration til, hvordan man lader sig flytte. Den gensidige udveksling gør det tydeligt at kirken ikke kun er lokal men må have en åbenhed for andre og for verden. Når kirkedage er både folkelige, men også kirkelige, når der er samspil mellem kirke og samfund, når der er respekt for de økumeniske rødder, når det er en åben klub så bevæger det os. Det har vi brug også i danske kirkeliv.   

Gå med …
Temaet for Himmelske dage på Heden er ’Gå med...’, som er hentet fra 2. Mosebog 33,14. Sognepræst Jens Christian Kirk, der også er formand for lokalkomiteen reflekterede over dette tema. Temaet indeholder både en kaldelse, en sendelse, kan være en forbandelse men også en velsignelse. Vi går med hinanden, går med Gud. Gud går med os. Vi går vores vej, eller vi går med fred. Alle disse aspekter af temaet skal gerne udfoldes på de Himmelske Dage.  
På temadagen var der deltagere fra de arbejdsgrupper som lokalkomiteen har nedsat, der var repræsentanter fra organisationer, kirker og grupper, som tænker sig ind i De himmelske dage og andre interesserede. Alle arbejdede efter de indledende oplæg videre med deres tanker, aktiviteter eller planer.
Det blev til en meget produktiv dag, hvor grupper fandt sammen, projekter blev skabt eller forfinet.
Resten af foråret skal bruges på yderligere planlægning, budgetlægning og projektafklaring.

Deadline for programpunkter til Himmelske Dage på Heden er december 2018, men lokalkomiteen vil gerne løbende informeres.

Kontakt: Anne Mie Skak Johansen


Af Anne Mie Skak Johanson, sekretær for Himmelske Dage på Heden
Der blev fra starten snakket intenst ved samtlige borde, da omkring 100 personer var samlet til temadag i Herning sidste weekend. Først gav mødet på tværs af kirker og organisationer anledning til hilsner og samtale, dernæst gik snakken om planlægningen af det forestående fællesprojekt - Himmelske Dage på Heden 2019.
Som introduktion til dagen og for at slå tonen an til en efterfølgende arbejdsproces blev der give fire oplæg.

Himmelske på Heden
Frikirkepræst Lars Bo Olesen og næstformand i lokalkomiteen drømmer om, at Himmelske Dage på Heden fylder Herning by med - Danmarks største kirkekaffebord, mennesker der taler om tro på kryds og tværs af kirkelig tilhørsforhold og teologisk holdning, kirkeliv i gadebilledet, debatter, foredrag, humor, fællesskab og fest i en himmelsk atmosfære.
Visionen for dagene
Så fortæller Lars Bo Olesen også om de tre ord, som beskriver visionen for de Himmelske Dage på Heden nemlig TRO – SAMFUND – FORLKELIGHED. Der skal tales tro, når vi samles. Vi skal også udtrykke troen gennem blandt andet gudstjenester, sange, salmer og bøn. Så ved vi, at kirken præges og præger samfundet, derfor skal samfundsdebat og samfundsproblematikker være en del af samtalen på Himmelske dage. Endelig så handler det om at mødes menneske til menneske og inviterer ind. Himmelske Dage skal være folkeligt og gribeligt og være for alle.

Herning ånden
”Tja, hvorfor ik!” / ”Why not’ - det er Herning ånden. På Heden sker der noget! det ligger i ånden.  Sognepræst og politikker René Nord Hansen delte i det andet indlæg sine tanker om den lokale indstilling i Herning området. Her bliver ideer generelt ikke skyldt ned. ”The sky is the limit”- tænkningen har gode vilkår i Herning. Eller sagt mere kirkeligt - Alt er muligt for den der tro.  Tja, hvorfor ik’?!

Branden for kirkedage
Selvom det første møde med kirkedage mindede mest af alt om en lukket fest så opdagede Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen for menighedsråd i Tyskland til Kirchentag i 2013, hvilken åben folkelig fest det også kunne være. I sit oplæg delte han sin begejstring for ideen bag kirkedage. Til kirkedage møder mennesker kirken i sin brede. Der er nemlig bredde i holdningerne hos de personer der holder bibeltimerne, der er et hav for forskelligartede workshops og debatter, der er stilmæssigt forskellige koncerter. Kirkens mangfoldighed bliver tydelig og berører. I Tyskland var det desuden muligt at tilvælge privat indkvartering som gav endnu et spændende møde.
Inspiration og lægfolk
Søren Abildgaard fortsætter med at fortælle om kirkedagene som god inspiration til, hvordan man lader sig flytte. Den gensidige udveksling gør det tydeligt at kirken ikke kun er lokal men må have en åbenhed for andre og for verden. Når kirkedage er både folkelige, men også kirkelige, når der er samspil mellem kirke og samfund, når der er respekt for de økumeniske rødder, når det er en åben klub så bevæger det os. Det har vi brug også i danske kirkeliv.   

Gå med …
Temaet for Himmelske dage på Heden er ’Gå med...’, som er hentet fra 2. Mosebog 33,14. Sognepræst Jens Christian Kirk, der også er formand for lokalkomiteen reflekterede over dette tema. Temaet indeholder både en kaldelse, en sendelse, kan være en forbandelse men også en velsignelse. Vi går med hinanden, går med Gud. Gud går med os. Vi går vores vej, eller vi går med fred. Alle disse aspekter af temaet skal gerne udfoldes på de Himmelske Dage.  
På temadagen var der deltagere fra de arbejdsgrupper som lokalkomiteen har nedsat, der var repræsentanter fra organisationer, kirker og grupper, som tænker sig ind i De himmelske dage og andre interesserede. Alle arbejdede efter de indledende oplæg videre med deres tanker, aktiviteter eller planer.
Det blev til en meget produktiv dag, hvor grupper fandt sammen, projekter blev skabt eller forfinet.
Resten af foråret skal bruges på yderligere planlægning, budgetlægning og projektafklaring.

Deadline for programpunkter til Himmelske Dage på Heden er december 2018, men lokalkomiteen vil gerne løbende informeres.

Rejse til taizé

Oplev ro, spiritualitet og eftertanke i Sydfrankrig, når vi sætter kursen mod det økumeniske broderfællesskab i Taizé i påsken. For 18-30-årige.

​KFUM og KFUK arrangerer hvert år en rejse til Taizé i Sydfrankrig i samarbejde med FDF og DKG.

I Taizé kan du opleve et økumenisk broderfællesskab, hvor omkring 100 brødre og gæster fra hele verden samles i smukke omgivelser til fordybelse, nærvær og givende samtaler.

Fra:    lørdag 24. marts 2018
Til:    søndag 1. april 2018
Pris:    Fra DKK 1.300

Læs mere her


Fra:
    lørdag 24. marts 2018
Til:
    søndag 1. april 2018

Pris:
    Fra DKK 1.300

Flot international gudstjeneste ved Helligtrekonger


Af: Mads Christoffersen

I bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

Det var ikke alene fejringen af de tre vise mænds vandring til Betlehem, der var fokus ved den internationale gudstjeneste i anledning af Helligtrekonger den 6. januar i Københavns Domkirke. I fælles bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

 
”Det er vigtigt, at vi indadtil som kristne bevidstgør os om samhørigheden og udadtil viser, at der er bånd, der binder os sammen på tværs af kulturelle forskelle”, siger indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen om gudstjenesten. Her deltog præster og lægfolk fra en række migrantkirker og danske menigheder. Biskop Peter Skov-Jakobsen prædikede.

 
Med bønner, læsninger, drama, solosang, korsang og salmer på så forskellige sprog som kinesisk, arabisk, farsi, twi, malayalam, engelsk og dansk fik menigheden også et indtryk af den kristne mangfoldighed, der faktisk præger kirkelivet i København. Det anslås, at mere en hver tredje kirkegænger en almindelig søndag i København går i en af de mange migrantkirker. Dem er der mere end 200 af landet over.

 
Ved gudstjenesten i Københavns Domkirke deltog 2-300 personer til fejring af Helligtrekonger. Migrantgruppen i Danske Kirkers Råd stod for gudstjenesten i samarbejde med en række migrantpræster og Domkirkens Natkirke. Initiativet blev taget på den årlige konference for migrantpræster, som Migrantgruppen også står bag.

 
Det er Migrantgruppens håb, at der også i fremtiden vil blive afholdt internationale gudstjenester for at markere Helligtrekonger.


Af: Mads Christoffersen
I bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

Det var ikke alene fejringen af de tre vise mænds vandring til Betlehem, der var fokus ved den internationale gudstjeneste i anledning af Helligtrekonger den 6. januar i Københavns Domkirke. I fælles bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

 

”Det er vigtigt, at vi indadtil som kristne bevidstgør os om samhørigheden og udadtil viser, at der er bånd, der binder os sammen på tværs af kulturelle forskelle”, siger indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen om gudstjenesten. Her deltog præster og lægfolk fra en række migrantkirker og danske menigheder. Biskop Peter Skov-Jakobsen prædikede.

 

Med bønner, læsninger, drama, solosang, korsang og salmer på så forskellige sprog som kinesisk, arabisk, farsi, twi, malayalam, engelsk og dansk fik menigheden også et indtryk af den kristne mangfoldighed, der faktisk præger kirkelivet i København. Det anslås, at mere en hver tredje kirkegænger en almindelig søndag i København går i en af de mange migrantkirker. Dem er der mere end 200 af landet over.

 

Ved gudstjenesten i Københavns Domkirke deltog 2-300 personer til fejring af Helligtrekonger. Migrantgruppen i Danske Kirkers Råd stod for gudstjenesten i samarbejde med en række migrantpræster og Domkirkens Natkirke. Initiativet blev taget på den årlige konference for migrantpræster, som Migrantgruppen også står bag.

 

Det er Migrantgruppens håb, at der også i fremtiden vil blive afholdt internationale gudstjenester for at markere Helligtrekonger.

Dansk teologistuderende i Chicago

Af: Karen Frendø-Sørensen

I dette efterår er jeg teologistuderende på Lutheran School of Theology i Chicago (LSTC). Jeg ville opleve, hvordan det er at studere teologi i et aktivt uddannelsesmiljø, hvor kirke og gudstjeneste er i centrum. LSTC er mere end bare en uddannelsesinstitution, det er et lille samfund, hvor ansatte, professorer og studerende ønsker hinanden Guds fred til gudstjeneste kl. 11 midt i en travl arbejdsdag, og hvor man tager del i hinandens livsbegivenheder, bekymringer og glæder.
På samme tid er det en videregåede uddannelsesinstitution der stiller store krav til den studerendes forberedelse og arbejde semesteret igennem. For mig bød den travle hverdag på undervisning om forsoning og tilgivelse, feministisk bibelfortolkning, skabelse i naturvidenskab og teologi samt økologisk bibelfortolkning.
Jeg lærte meget af undervisningen, men lærte også rigtigt meget af at leve i fællesskab med alle mine medstuderende og alle, der var ansat eller frivillige på skolen. Mest af alt oplevede jeg, at gudstjenesten var i centrum, og når vi mødtes til gudstjenesten midt på dagen, var vi først og fremmest menighed, midt i al travlhed, titler og afleveringsopgaver.

Min første gudstjeneste var meget festlig!
Trommerytmer, orgelbrus og dåbsvand, der blev stænket ud over os i rigelige mængder er det der står klarest i min erindring. Tænk at blive mindet om sin dåb på så konkret en måde, som at mærke Guds nådes regn på sin pande! 


Af: Karen Frendø-Sørensen
Karen er teologistuderende og modtog i foråret det Økumeniske Studelegat til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago.

Dansk teologistuderende i Chicago
 Karen Frendø-Sørensen

I dette efterår er jeg teologistuderende på Lutheran School of Theology i Chicago (LSTC). Jeg ville opleve, hvordan det er at studere teologi i et aktivt uddannelsesmiljø, hvor kirke og gudstjeneste er i centrum. LSTC er mere end bare en uddannelsesinstitution, det er et lille samfund, hvor ansatte, professorer og studerende ønsker hinanden Guds fred til gudstjeneste kl. 11 midt i en travl arbejdsdag, og hvor man tager del i hinandens livsbegivenheder, bekymringer og glæder.
På samme tid er det en videregåede uddannelsesinstitution der stiller store krav til den studerendes forberedelse og arbejde semesteret igennem. For mig bød den travle hverdag på undervisning om forsoning og tilgivelse, feministisk bibelfortolkning, skabelse i naturvidenskab og teologi samt økologisk bibelfortolkning.
Jeg lærte meget af undervisningen, men lærte også rigtigt meget af at leve i fællesskab med alle mine medstuderende og alle, der var ansat eller frivillige på skolen. Mest af alt oplevede jeg, at gudstjenesten var i centrum, og når vi mødtes til gudstjenesten midt på dagen, var vi først og fremmest menighed, midt i al travlhed, titler og afleveringsopgaver.

Min første gudstjeneste var meget festlig! Trommerytmer, orgelbrus og dåbsvand, der blev stænket ud over os i rigelige mængder er det der står klarest i min erindring. Tænk at blive mindet om sin dåb på så konkret en måde, som at mærke Guds nådes regn på sin pande! Andre gudstjenester var bygget over tidebønnerne og andre igen havde andre særpræg.
Jeg blev hurtigt inddraget i gudstjenestefællesskabet, og der gik ikke længe før jeg selv var én af dem, der bød velkommen og delte programmer ud eller var medhjælper ved nadveren. Ligegyldigt om man er studerende eller professor, er man i gudstjenesten først og fremmest menighed.

Jeg tog et fag på en katolsk uddannelsesinstitution, og her lærte jeg mange munke og nonner at kende. Det medførte en af de mest specielle oplevelser: I en smuk kirke i den italienske bydel blev jeg ”gift” med en katolsk præst! Det var dog kun en øvelse, – de kommende katolske præster skulle i deres liturgi-undervisning planlægge og gennemføre en romersk katolsk / luthersk bryllupsceremoni, og jeg og en medstuderende var med som hhv. brud og luthersk præst. Det var en god oplevelse at planlægge og genneføre ”vielsen” i fællesskab, hvor jeg lærte både om den katolske tradition og min egen lutherske.

Studieopholdet medførte mange nye bekendskaber og kontakter i det kirkelige landskab, ikke bare i USA, men også i Kenya, Slovakiet og Tyskland, og oplevede stor imødekommenhed fra alle og har fået indsigt i fagområder, som ikke er i fokus på mit studie i Danmark. Og så har jeg fået endnu mere lyst til at arbejde i kirken i Danmark, når jeg er færdig med mit studie næste sommer.

Karen er teologistuderende og modtog i foråret det Økumeniske Studelegat
til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago

Andre gudstjenester var bygget over tidebønnerne og andre igen havde andre særpræg.

Jeg blev hurtigt inddraget i gudstjenestefællesskabet, og der gik ikke længe før jeg selv var én af dem, der bød velkommen og delte programmer ud eller var medhjælper ved nadveren. Ligegyldigt om man er studerende eller professor, er man i gudstjenesten først og fremmest menighed.

Jeg tog et fag på en katolsk uddannelsesinstitution, og her lærte jeg mange munke og nonner at kende. Det medførte en af de mest specielle oplevelser: I en smuk kirke i den italienske bydel blev jeg ”gift” med en katolsk præst! Det var dog kun en øvelse, – de kommende katolske præster skulle i deres liturgi-undervisning planlægge og gennemføre en romersk katolsk / luthersk bryllupsceremoni, og jeg og en medstuderende var med som hhv. brud og luthersk præst. Det var en god oplevelse at planlægge og genneføre ”vielsen” i fællesskab, hvor jeg lærte både om den katolske tradition og min egen lutherske.

Studieopholdet medførte mange nye bekendskaber
og kontakter i det kirkelige landskab, ikke bare i USA, men også i Kenya, Slovakiet og Tyskland, og oplevede stor imødekommenhed fra alle og har fået indsigt i fagområder, som ikke er i fokus på mit studie i Danmark. Og så har jeg fået endnu mere lyst til at arbejde i kirken i Danmark, når jeg er færdig med mit studie næste sommer.

Karen er teologistuderende og modtog i foråret Det Økumeniske Studelegat til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago

Styrkende kursusdag i Grøn Kirke


”Jeg går styrket herfra med mod på at tage fat – også hvis det bliver ved små skridt.” Sådan udtalte en af deltagerne ved Grøn Kirkes Kursusdag lørdag d. 3. september sig om sit udbytte af dagen.

”Kurset var inspirerende, engagerende og med god dybde. Der var en god vekslen mellem teori og praksis.”

Godt 50 personer deltog i kurset, som netop havde til mål at inspirere og motivere kirker og kirkelige organisationer til at arbejde med klima og miljø i hverdagen. Forskellige oplægsholdere introducerede verdens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser, skabelsesteologi og kirkers ansvar – og hvordan kirker kan sætte fokus på klima og miljø i gudstjenester og andagter.
 
Kirker er vigtige
Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen. ”I valgkampen hører vi utrolig lidt om klima og miljø. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at der er andre aktører, såsom kirker, der arbejder for et bedre klima, bæredygtighed og miljø”, sagde han. Nogle af deltagerne kom fra kirker, der allerede er grønne og andre fra kirker, der overvejer at blive det eller arbejder med at blive det.

Verdens fattigste lider
Kirsten Auken, rådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp, fortalte om klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser i verdens fattigste land. I Bangladesh og Etiopien lider folk under værre og værre henholdsvis oversvømmelser og tørker. ”Vejret er blevet mærkeligt”, sagde hun. ”Ikke kun i Danmark med skybrud – men over hele verden. Mange steder kan man ikke længere planlægge hvornår man vil så og høste. Det står slemt til for verdens fattigste, og vi i Danmark som nogen af verdens rigeste og mest CO2-udledende lande har et stort ansvar. (Se en film om klimaforanderingernes konsekvenser i Bangladesh her).

Ikke kun ’faste’– men også feste
At være optaget af klodens tilstand og negative forhold omkring miljø og klimaforandringernes konsekvenser bør ikke kun betyde afkald og faste. Evangeliet giver os mod og kald til – ligesom Kristus – at handle for skaberværkets bedste. Det handler om, at finde et fornuftigt leje imellem at faste og at feste. Nogenlunde sådan fremlagde Ulrik Nissen, lektor ved Center for Bioetik og Nanoetik ved Århus Universitet, en skabelsesteologisk og kristologisk tilgang til dagens tema. Bibelen er traditionelt blevet fortolket på to divergerende måder, hvor den ene (repræsenteret ved især Thomas Aquinas) fremhæver mennesket som hersker over jorden, hvorimod Frans af Assisi repræsenterer en mindre skarp antropocentrisk tilgang, hvor mennesket er ét med resten af skabningen, og altså ikke hævet over den. Med reference til bl.a. Dietrich Bonhoeffer, opfordrede Ulrik Nissen til at overveje en kristologisk tilgang til skaberværket. "Kristus er i midten af verden, og er en del af skaberværket. Lider jorden, så lider vi også – det er der jo mange eksempler på. Og vi kaldes til efterfølgelse af Kristus til at tage lidelserne på os og give os selv hen for næsten og for naturen."

Fleksibilitet i gudstjenesten

Estrid Hessellund, fra Grønn Kirke i Norge, fik salen til at synge og sammen bede og læse liturgier, der omhandlede klima og miljø. Hun gav gode råd, når man planlægger gudstjenester. ”Det er altid vigtigt i gudstjenesten at overveje fleksibilitet, involvering og kontekstualisering. Tænk ’stoflighed’ med i gudstjenesten: f.eks. vand til at minde os om dåben. Involvér menigheden: få unge til at læse tekster, syng vekselsange under bønnerne, læs en salme fra Salmernes Bog som veksellæsning. Men gør hvad der giver mening i din sammenhæng og kontekst.” Sådan opfordrede Estrid Hessellund til at være kreativ og fantasifuld i gudstjenester. Estrid havde mange materialer med og nogle af dem kan downloades her. I workshops fik deltagerne mulighed for at gå lidt mere i dybden med liturgiske byggeklodser, samt Grøn Kirkes tjeklister for henholdsvis kirker og kirkelige organisationer.

Det tager tid at være grøn
Erfaringer fra to grønne kirker – henholdsvis Metodistkirken i Odense og Sct Nikolaj Kirke i Holbæk – var to ’dryp’ i programmet, som vakte begejstring. Begge kirker har særdeles aktive grønne udvalg, der arbejder på at fremme miljø- og klimavenlige initiativer på alle mulige planer i kirken – både gudstjenesteliv, indkøb og arrangementer sætter fokus på ansvaret for en bæredygtig livsstil. For begge kirker er det blevet en stor del af deres identitet at være Grøn Kirke – til inspiration for deres menigheder, nærmiljøer – og i lørdags ikke mindst for kursets deltagere.

Endnu bedre næste år
De mange spændende oplæg og workshops gik nok desværre lidt ud over tiden og muligheden for rigtigt at falde i snak med de andre deltagere og dermed også bruge dagen på at netværke og erfaringsudveksle. Den kritik tager vi til efterretning – og glæder os allerede nu til at planlægge næste års kursus. Følg med for tid og sted på www.gronkirke.dk

Af: Hanna Smidt


Af: Hanna Smidt
”Jeg går styrket herfra med mod på at tage fat – også hvis det bliver ved små skridt.” Sådan udtalte en af deltagerne ved Grøn Kirkes Kursusdag lørdag d. 3. september sig om sit udbytte af dagen.

”Kurset var inspirerende, engagerende og med god dybde. Der var en god vekslen mellem teori og praksis.”
I bunden kan du downloade slides fra nogle af dagens præsentationer.

Godt 50 personer deltog i kurset, som netop havde til mål at inspirere og motivere kirker og kirkelige organisationer til at arbejde med klima og miljø i hverdagen. Forskellige oplægsholdere introducerede verdens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser, skabelsesteologi og kirkers ansvar – og hvordan kirker kan sætte fokus på klima og miljø i gudstjenester og andagter.
 
Kirker er vigtige
Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen. ”I valgkampen hører vi utrolig lidt om klima og miljø. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at der er andre aktører, såsom kirker, der arbejder for et bedre klima, bæredygtighed og miljø”, sagde han. Nogle af deltagerne kom fra kirker, der allerede er grønne og andre fra kirker, der overvejer at blive det eller arbejder med at blive det.

Verdens fattigste lider
Kirsten Auken, rådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp, fortalte om klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser i verdens fattigste land. I Bangladesh og Etiopien lider folk under værre og værre henholdsvis oversvømmelser og tørker. ”Vejret er blevet mærkeligt”, sagde hun. ”Ikke kun i Danmark med skybrud – men over hele verden. Mange steder kan man ikke længere planlægge hvornår man vil så og høste. Det står slemt til for verdens fattigste, og vi i Danmark som nogen af verdens rigeste og mest CO2-udledende lande har et stort ansvar. (Se en film om klimaforanderingernes konsekvenser i Bangladesh her).

Ikke kun ’faste’– men også feste
At være optaget af klodens tilstand og negative forhold omkring miljø og klimaforandringernes konsekvenser bør ikke kun betyde afkald og faste. Evangeliet giver os mod og kald til – ligesom Kristus – at handle for skaberværkets bedste. Det handler om, at finde et fornuftigt leje imellem at faste og at feste. Nogenlunde sådan fremlagde Ulrik Nissen, lektor ved Center for Bioetik og Nanoetik ved Århus Universitet, en skabelsesteologisk og kristologisk tilgang til dagens tema. Bibelen er traditionelt blevet fortolket på to divergerende måder, hvor den ene (repræsenteret ved især Thomas Aquinas) fremhæver mennesket som hersker over jorden, hvorimod Frans af Assisi repræsenterer en mindre skarp antropocentrisk tilgang, hvor mennesket er ét med resten af skabningen, og altså ikke hævet over den. Med reference til bl.a. Dietrich Bonhoeffer, opfordrede Ulrik Nissen til at overveje en kristologisk tilgang til skaberværket. "Kristus er i midten af verden, og er en del af skaberværket. Lider jorden, så lider vi også – det er der jo mange eksempler på. Og vi kaldes til efterfølgelse af Kristus til at tage lidelserne på os og give os selv hen for næsten og for naturen."

Fleksibilitet i gudstjenesten
Estrid Hessellund, fra Grønn Kirke i Norge, fik salen til at synge og sammen bede og læse liturgier, der omhandlede klima og miljø. Hun gav gode råd, når man planlægger gudstjenester. ”Det er altid vigtigt i gudstjenesten at overveje fleksibilitet, involvering og kontekstualisering. Tænk ’stoflighed’ med i gudstjenesten: f.eks. vand til at minde os om dåben. Involvér menigheden: få unge til at læse tekster, syng vekselsange under bønnerne, læs en salme fra Salmernes Bog som veksellæsning. Men gør hvad der giver mening i din sammenhæng og kontekst.” Sådan opfordrede Estrid Hessellund til at være kreativ og fantasifuld i gudstjenester. Estrid havde mange materialer med og nogle af dem kan downloades her. I workshops fik deltagerne mulighed for at gå lidt mere i dybden med liturgiske byggeklodser, samt Grøn Kirkes tjeklister for henholdsvis kirker og kirkelige organisationer.

Det tager tid at være grøn
Erfaringer fra to grønne kirker – henholdsvis Metodistkirken i Odense og Sct Nikolaj Kirke i Holbæk – var to ’dryp’ i programmet, som vakte begejstring. Begge kirker har særdeles aktive grønne udvalg, der arbejder på at fremme miljø- og klimavenlige initiativer på alle mulige planer i kirken – både gudstjenesteliv, indkøb og arrangementer sætter fokus på ansvaret for en bæredygtig livsstil. For begge kirker er det blevet en stor del af deres identitet at være Grøn Kirke – til inspiration for deres menigheder, nærmiljøer – og i lørdags ikke mindst for kursets deltagere.

Endnu bedre næste år
De mange spændende oplæg og workshops gik nok desværre lidt ud over tiden og muligheden for rigtigt at falde i snak med de andre deltagere og dermed også bruge dagen på at netværke og erfaringsudveksle. Den kritik tager vi til efterretning – og glæder os allerede nu til at planlægge næste års kursus. Følg med for tid og sted på www.gronkirke.dk