Tag arkiv for “ nyheder “

Det økumeniske kommer først

​Hvorfor er jeg økumenisk engageret? - Tanker fra et medlem af Folkekirkens Nødhjælp.

Det økumeniske engagement ligger dybt i mig.
Det blev vakt, tror jeg, under ”mine” første Danske Kirkedage, nemlig i Aalborg tilbage i slutningen af 70’erne.
Siden da har det vokset sig til at være en integreret del af min identitet og min selvforståelse som kirkemenneske – og hver gang jeg i Folkekirkens Nødhjælp møder mennesker, der ikke er lutherske end sige danske som mig selv, bliver jeg bekræftet i, at det ”økumeniske koncept” er det, der bærer! Det er det, som karakteriser det fællesskab, jeg er en del af i kirken.

For rækkefølgen er jo den, at vi først og fremmest må se os selv som værende en del af ”den hellige almindelige kirke”
før vi sætter et andet prædikat på – katolsk, anglikansk eller luthersk. Det kommer i anden række og er ikke det afgørende.
Når jeg om søndagen bekender den kristne tro sammen med de andre i menigheden, gør jeg det som lutheraner – men koret af stemmer, jeg hører, er meget større og har mange flere stemmer. Det er et fantastisk flerstemmigt kor!

Og hvis det konfessionelle kommer i anden række, så kommer det nationale i tredje række, hvilket også gælder for den danske folkekirke. Vores forskellige nationaliteter sætter kulører på kirkekoret – men det er ikke det, som skaber koret.

For nogle år siden besøgte jeg landsby i det vestlige Malawi og fik chancen for at være sammen med de religiøse ledere. Det var på det tidspunkt, hvor aids-epidemien ramte hårdt, og de fem – alle mænd – fortalte, hvordan de prøvede at støtte hinanden i deres fælles kamp mod hiv. Måske lidt enfoldigt spurgte jeg, om det ikke også bød på vanskeligheder, når der jo var så meget, der samtidig adskilte dem. Lang pause, inden jeg blev belært om, at de jo var sammen om alt i forvejen: jorden, det sparsomme vand – og menneskene i landsbyen (og sikkert også vanskelighederne!). Og så kom det: ”Husk på, vi var afrikanere, før vi blev noget mere!”

Sådan har jeg det med det økumeniske – det kommer først.
Birthe Juel Christensen
Chefkonsulent og præst
Folkekirkens Nødhjælp.

Birthe Juel Christensen  repræsenterer Folkekirkens Nødhjælp i Danske Kirkers Råd. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området

Denne klumme er en del af en serie klummer - se de øvrige her

Morten Hougaard Sørensen repræsenterer KFUM og KFUK i Danske Kirkers Råd. . Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området

Denne klumme er en del af en serie klummer - se de øvrige her

Velkommen til tiltrædelsesforelæsning og seminar om Ret & Religion i Danmark

​Velkommen til tiltrædelsesforelæsning og seminar om Ret & Religion i Danmark

Den 3. maj 2018 inviterer vi til et offentligt (gratis) seminar om "Ret & Religion" på Roskilde Universitet i byg. 25.2 (auditoriet).

 
Seminaret indledes kl. 10:00 med Lisbet Christoffersens tiltrædelsesforelæsning i professoratet "Law & Religion".

 
Institut for Samfund og Erhverv er vært ved en brunch. Vi beder jer derfor af praktiske grunde om at tilmelde jer her på siden.

 
Seminaret (12-16:30) byder på skarpe indlæg fra forskere med helt opdateret aktuel viden om hvad vi ved og ikke ved om religiøs praksis af retlig karakter i Danmark.

 
Emnerne grupperer sig som følger:

- Fem skarpe om landskabet og blikket: Det religiøse landskab; Migration, integration og økonomi; Betydningen af det vi ser; Regulering af normkonflikter.  
 
- Fire fremmede retsopfattelser i dagens Danmark: Islamisk ret; Mosaisk ret; Romersk Katolsk Kanonisk ret; Orientalsk Ortodoks ret.
 
- Tre mulige åbninger: Religionsfrihed ctr. lovgivning; Religiøs familieret på tværs af grænser; og Hanna Arendt om religion og rettens grænser.

 - Konklusion og diskussion: fremtidig forskning.

 
 
Bidragydere er Lisbet Christoffersen samt tolv kolleger fra Roskilde, Århus, København og Syddansk Universiteter:

Marie Vejrup Nielsen; Garbi Schmidt; Niels Kærgård; Hanne Petersen; Bettina Lemann Kristiansen; Niels Valdemar Vinding; Jakob Feldt; Bertil Frosell; Lise Paulsen Galal; Sten Schaumburg-Müller; Ingrid Lund Andersen; Jakob Rendtorff

 
Se nærmere detaljer i programmet her


Velkommen til tiltrædelsesforelæsning og seminar om Ret & Religion i Danmark

Den 3. maj 2018 inviterer vi til et offentligt (gratis) seminar om "Ret & Religion" på Roskilde Universitet i byg. 25.2 (auditoriet).

 

Seminaret indledes kl. 10:00 med Lisbet Christoffersens tiltrædelsesforelæsning i professoratet "Law & Religion".

 

Institut for Samfund og Erhverv er vært ved en brunch. Vi beder jer derfor af praktiske grunde om at tilmelde jer her på siden.

 

Seminaret (12-16:30) byder på skarpe indlæg fra forskere med helt opdateret aktuel viden om hvad vi ved og ikke ved om religiøs praksis af retlig karakter i Danmark.

 

Emnerne grupperer sig som følger:

 

- Fem skarpe om landskabet og blikket: Det religiøse landskab; Migration, integration og økonomi; Betydningen af det vi ser; Regulering af normkonflikter.  

 

- Fire fremmede retsopfattelser i dagens Danmark: Islamisk ret; Mosaisk ret; Romersk Katolsk Kanonisk ret; Orientalsk Ortodoks ret.

 

- Tre mulige åbninger: Religionsfrihed ctr. lovgivning; Religiøs familieret på tværs af grænser; og Hanna Arendt om religion og rettens grænser.

 

- Konklusion og diskussion: fremtidig forskning.

 

 

Bidragydere er Lisbet Christoffersen samt tolv kolleger fra Roskilde, Århus, København og Syddansk Universiteter:

Marie Vejrup Nielsen; Garbi Schmidt; Niels Kærgård; Hanne Petersen; Bettina Lemann Kristiansen; Niels Valdemar Vinding; Jakob Feldt; Bertil Frosell; Lise Paulsen Galal; Sten Schaumburg-Müller; Ingrid Lund Andersen; Jakob Rendtorff

 

 

Se nærmere detaljer i programmet her

Tonen i den hjemlige religionsdebat

​Alt er tilladt, men ikke alt gavner -Tonen i den hjemlige religionsdebat

Af Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner”, sagde apostlen Paulus til menigheden i Korinth (1. Kor. 10,23). De var kommet op at diskutere, om det kunne være tilladt at spise offerkød. For Paulus var det ikke afgørende, men derimod helt afgørende var det, hvorledes man forholdt sig til sin næste og at man skulle ære sin Gud. For det er ikke, hvad man kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af munden, som Jesus havde sagt før ham.

Paradokser i religionsdebatten

I Danmark værdsætter vi vores frihedsrettigheder, ikke mindst vores tros-, ånds- og ytringsfrihed. Når vi ser os omkring i den store verden, har vi al mulig grund til at være stolte over dem. Det er grundlovssikrede rettigheder, men alligevel noget vi bør kæmpe for ikke at miste. Paulus skrev naturligvis ikke om vores grundlovssikrede ytringsfrihed. Alligevel er der noget i Paulus’ formaning, som vi kan bruge i talen om ytringsfrihed og tonen i debatten.

Når det kommer til religionsdebatten er det særlig relevant. Jeg ser især to paradokser i den sammenhæng. Det første paradoks er, at tonen i den offentlige debat er med til at indskrænke debatten. Det andet paradoks er, at man fra politisk side har indskrænket alene religiøse forkynderes ytringsfrihed for at bekæmpe radikalisering i Danmark, hvor ytringsfrihed for alle står så stærkt.

Hård tone fjerner lysten til at deltage i debatten
Retten til at ytre sig er også retten til at ytre sig hadefuldt over for hinanden, så længe der ikke er tale om egentlige trusler. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres rapport ’Hadefulde ytringer i den offentlige online debat’ (2017), at hver syvende kommentar (15%) til DR og TV2s nyheder på Facebook er hadefulde – og det er efter, at medierne har haft 12 timer til at fjerne de groveste kommentarer og trusler. Religion er det emne, der får flest (40%) hadefulde kommentarer, hvor Islam og muslimer står for skud i langt størstedelen af de hadefulde kommentarer (86%).  Den hadske tone i den offentlige debat får halvdelen (50%) af danskerne til at afstå for at deltage i debatten. ”Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat”, konkluderer Institut for Menneskerettigheder.

Imamlov mistænkeliggør
Sidste år blev den såkaldte ’Imamlov’ vedtaget bl.a. med henblik på at kriminalisere visse ytringer fra religiøse forkyndere. Forslaget om en sådan lov kom i al hast i sommeren 2016 efter TV2 havde vist programmet ’Moskeerne bag sløret’, der viste hvordan nogle imamer opfordrede til ulovligheder. Sammen med andre trossamfund og menneskerettighedsaktivister tog Danske Kirkers Råd afstand fra denne lov. For at ramme en lille gruppe radikaliserede, endte man med at mistænkeliggøre forkyndere over en bred kam. Vi tager selvsagt afstand fra opfordring til terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i loven som ulovlige ytringer, og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

Det undrer imidlertid, at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til kriminelle handlinger skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre. Indirekte siges der i loven, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

At lave en lov, der går efter religiøse forkyndere rammer skævt og kan være med til at styrke antagelsen bl.a. i den hårde debat om, hvordan religiøse mennesker ’i virkeligheden’ er - således forstået, at den kan styrke fordommene om religiøse forkyndere og religiøse mennesker generelt og gøre tonen i religionsdebatten endnu hårdere.

Dialogens nødvendighed
Mens vi ser, hvordan den hårde debat om religion bliver stadig hårdere, ser jeg med glæde, hvordan en anden udvikling er i fuld gang. Dialogen mellem religiøse mennesker styrkes i disse år. Både religiøse ledere og lægfolk, unge og ældre bliver stadig tydeligere og bredere. Hvor religionsdialogen tidligere var forbeholdt en meget snæver gruppe idealister, har dialogens nødvendighed præget de mange forskellige trossamfunds selvforståelse i forholdet til andre trossamfund og i samfundet generelt. Det tager tid at få gamle venner og det tager tid at opbygge tillid mellem trossamfund og mellem troende mennesker. Danske Kirkers Råd arbejder økumenisk dvs. arbejder på tværs af kirkesamfund. Også det tager tid, men anses som både gavnligt og nødvendigt. Med gode initiativer som Kontaktgruppen for muslimer og kristne (2009-16) under Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, Danmissions dialogarbejde, IKON, Folkekirke & Religionsmøde, Din tro – min tro, Tro i Harmoni, Religion & Samfund og mange andre, er det tydeligt, at der er behov for og et stigende ønske om dialog, gensidig forståelse for hinanden og for et tværreligiøst samarbejde for et bedre samfund.

Det er en dialog, vi kan være stolte af i Danmark. Måske er vi blevet mere bevidste om dialogens nødvendighed i takt med en stadig hårdere tone i debatten herhjemme. Den hårde tone må bekæmpes med en tone af lydhørhed, tillid og ordentlige argumenter. Det gælder både dialogkaffe for enkeltpersoner eller officielle dialogmøder på lederniveau. Vi kan være stolte af det styrkede samarbejde mellem trossamfund i Danmark. Men vi kan også være stolte af dialogen med religiøse mennesker i f.eks. den arabiske verden. Dialogens nødvendighed gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, men er endnu mere presserende i lande med krig og konflikt. Derfor er det glædeligt, at Udenrigsministeriet i stigende grad har set vigtigheden af dialog mellem religiøse som en vej til fred, forsoning og aktivt medborgerskab.

At ’alt er tilladt, men ikke alt gavner’ gælder ikke kun for kristnes frihed i Kristus. Det gælder også for vores omgang med hinanden uanset religiøst tilhørsforhold eller ej. Ytringsfriheden kan vi være stolte af. Men ikke alt, hvad vi siger, gavner. Vi kan med fordel overveje, hvorfor vi siger, som vi siger. Omtanke og frihed er ikke hinandens modsætninger, men kan tværtimod være med til at styrke hinanden og kvalificere samtalen.    


Artiklen blev bragt i IKON-Magasinet, februar 2018. https://danmission.dk/ikon/magasinet/
 


https://danmission.dk/ikon/magasinet/

Kursus- Noget om den kristne tro

Efter påske starter  et kursus i Amagerbro Frikirke med udgangspunkt i hæftet "Noget om den kristne tro".

Kurset er henvendt til folk, der enten er kirkefremmede eller ønsker en introduktion til kristendommens grundlag. Kurset starter tirsdag d. 3. april og vil fortsætte de følgende fire tirsdage.

Vi vil mødes kl. 18.00 til spisning de fem tirsdage og derefter vil der være oplæg og samtale ud fra forskellige afsnit af Noget om den kristne tro. Aftenerne vil slutte kl. 20.30.

Kontakt kirkens præst, Bent Bjerring-Nielsen, for yderligere information eller tilmelding: bjerringn@gmail.com

Hvordan møder mennesker troen? Formiddagsmøde om Alpha

Fredag den 20. april har du en særlig chance for at møde mangeårig seniorpræst i Holy Trinity Brompton (HTB) i London, Sandy Millar. Han var den øverst ansvarlige for udviklingen af Alpha-kurset, som mange danske kirker bruger.

Sandy Millar vil fortælle om Alpha, og hvad der gør det brugbart i en moderne kontekst. Det kommer til at handle om, hvordan folk kan stille spørgsmål til troen, møde Gud og blive en del af kirkens fællesskab. Der vil være god tid til spørgsmål og samtale i grupper.

Uanset, om du har arrangeret et Alpha-kursus før eller bare er nysgerrig, er du hjerteligt velkommen.

78-årige Sandy Millar har siden 1985 været seniorpræst i kirken Holy Trinity Brompton (HTB) i London, som står bag udviklingen af Alpha-kurser og en række kirkeplantninger. HTB er en de mest indflydelsesrige kirker i Church of England og har blandt andet været med til at uddanne og udsende en lang række sognepræster til sognekirker i England.

Sandy Millar blev uddannet som advokat i 1962 og praktiserede i 10 år, før han oplevede, at Gud kaldte ham til at blive præst. Som 37-årig blev han præst og kom siden til Holy Trinity Brompton. Siden 1997 har han været tilknyttet den velkendte Sct. Paul’s Cathedral i London og blev i 2005 udnævnt til assisterende biskop i Uganda af blandt andre ærkebiskoppen af Canterbury.

Program den 20. april
9.30 Kaffe og velkomst
Oplæg ved Sandy Millar
Spørgsmål og samtale
11.30 Sandwich

12.00 Tak for i dag


Adressen er Kristuskirken, Baggesensgade 7, 2200 Kbh N.
Der er begrænset parkering i gården. Indgang ad den hvide dør på højre side af kirkebygningen.

Tilmeld dig til info@alphadanmark.dk senest den 13. april. Prisen inkl. forplejning er 50 kr., som betales i døren til MobilePay 68808

Formiddagsmødet er arrangeret af Alpha Danmark. For yderligere information, kontakt landsleder Karsten Bach på info@alphadanmark.dk eller på 30 20 99 00. Se mere om Alpha på www.alphadanmark.dk

Alpha Danmark er igen med i Økumenisk Forum

​Alpha Danmark ​er efter 1 års pause igen optaget i  Økumenisk Forum under Danske Kirkers Råd.

"Vi har i en årrække været en del af det økumeniske fællesskab i DKR og håber vi igen kan optages heri." udtaler ​landsleder Karsten Bach.

​Rådet ​vedtog i januar 2018 enstemmigt at optage Alpha Danmark.

Alpha Danmark ​er desuden også blevet medlem af Danske Kirkedage.

Danske Kirkers Råd glæder sig over at Alpha Danmark er " tilbage i folden" og ser frem til det fremtidige samarbejde.

Alpha ønsker at udbrede kendskabet til Bibelen og kristendommen gennem et åbent forløb over ti uger for mennesker, som ønsker at snakke om spørgsmål om liv og tro.

Alpha tilbyder desuden ægteskabskursus og kursus for forældre til børn og teenagere.

Læs mere om Alpha Danmark her



Alpha Danmark vil gerne igen søge optagelse i DKR og Danske Kirkedage gældende fra i år 2018.

Alpha ønsker at udbrede kendskabet til Bibelen og kristendommen gennem et åbent forløb over ti uger for mennesker, som ønsker at snakke om spørgsmål om liv og tro.

Alpha tilbyder desuden ægteskabskursus og kursus for forældre til børn og teenagere.

Vi har i en årrække været en del af det økumeniske fællesskab i DKR og håber vi igen kan optages heri.

Det Økumeniske studielegat uddeler støtte

Tanzania, Nepal, England, Schweiz. Det Økumeniske studielegat har uddelt årets legatportioner til 4 personer der rejser ud for at dygtiggøre sig i forbindelse med deres studier.

Bestyrelsen for Det økumeniske studielegat valgte i år at støtte:
Kathrine Fischer til deltagelse i GETI 2018 i Arusha, Tanzania.
Christian Grund Sørensen -til et ophold på Bossey (det økumeniske institut i Schweiz)
Ditte Andersen - til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre - til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer kr. 7.000,-  til deltagelse i GETI 2018 i Arusha
Christian Grund Sørensen kr. 5.000,- til et ophold på Bossey
Ditte Hansen kr. 5.000,- til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre kr. 5.000,- til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer:
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre missions interesserede fra hele verden taget del i kurset GETI 2018, som i år handler om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring, og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom, som giver mig inspiration
til at forsætte i den økumeniske bevægelse.
GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen.

* CWME: Commission on World Mission and Evangelism

Commission on World Mission and Evangelism
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre mission interesseret fra hele verden taget del af kurset GETI 2018, som i dette år handler
 
om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring
,
og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom
, som giver mig inspiration til at forsætte i den økumeniske bevægelse
. GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen
.

 Tanzania: 5 March 2018. The opening celebration of GETI 2018​

Ditte Andersen:
​Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation.
Rejsen til Katmanda i Nepal er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Rejsen er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Christian Grund Sørensen:
Jeg er sognepræst i Vor Frelsers Kirke i Aalborg og tilknyttet Kaj Munk Forskningscentret. Jeg er ph.d. i kommunikation, digitale medier og Kaj Munk og arbejder bredt med forkyndelse, læring og digitalitet.

Mit studieophold handler om at diskutere hvordan kunstig intelligens kan påvirke vores tilværelse i de kommende år og hvorfor man bør diskutere dette i alle kristne kirker. Der er store udfordringer for Kirkens menneskesyn, syn på samfundsmodeller og sammenhængskraft når computersystemer overtager de pladser, hvor der engang sad mennesker. Hvordan harmonerer digital effektivitet og bestemmelse med forståelse af Guds væsen og synet på min næste?
Det er mit håb, at studieopholdet ved Geneve vil give mig mulighed for at diskutere disse emner inden for en økumenisk ramme med bl.a. Kirkernes Verdensråd. Måske kan der laves en arbejdsgruppe. Spørgsmål om kunstig intelligens bliver relevante i alle kirkesamfund og bør diskuteres kvalificeret på et solidt, kirkeligt grundlag.
Der er planlagt en rapport, som stilles til rådighed for alle. Jeg holder også gerne foredrag eller workshops om emnet.

Næste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2019. Læs mere her

Smagsprøve: Læs et uddrag fra hæftet ” Noget om den kristne tro”

​I efteråret 2017 udkom det lille hæfte Noget om den kristne tro. En slags minikatekismus, hvor en række danske kirkesamfund formidler dét, de er fælles om at tro på. Her får du en smagsprøve fra hæftet

Artiklen er et uddrag fra Noget om den kristne tro​.. Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. Oplagt som gave eller til at dele ud i kirke og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

Bestil hæftet her

Noget om den kristne tro er titlen på et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres. Noget om den kristne tro handler om dét, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker.

Hæftet er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. De kommende uger vil vi dele et par uddrag fra hæftet.

UDDRAG FRA Noget om den kristne tro:
Fadervor
Fadervor er en bøn, som er givet os af Jesus selv og som på en særlig måde hjælper os ind i kristendommens centrum. I Bibelen omtales en situation, hvor Jesus er taget et sted hen for at bede; det hører vi ham ofte gøre i evangelierne. Da han holder op med at bede, spørger hans disciple, de mennesker som gik sammen med ham, om han vil lære dem at bede. De var helt tydeligt usikre på, hvordan de skulle forholde sig til Gud. Hvordan skal man bede til Gud? Kan man nærme sig ham? Kan man tale til ham? Hvad er det rigtige at gøre? Det er en usikkerhed, mange kan spejle sig i også i dag. Hvad var Jesu svar på deres spørgsmål? Det var noget så enkelt som at give dem bønnen Fadervor.

Fadervor er kristendommens kendteste bøn, som millioner af mennesker har bedt: Rige og fattige, berømte og ukendte, unge og gamle, lykkelige og ulykkelige, mennesker der var fulde af religiøs begejstring, mennesker der bad den som en naturlig rytme i deres liv og mennesker, der prøvende forsøgte at bede den for første gang fuld af usikkerhed omkring ordene og deres betydning.

Fadervor er blevet bedt i hverdagens almindelighed og i livets grænsesituationer, hvor sygdom, lidelse og død er tæt på. Ordene er kendte, men de henviser til en enestående både menneskelig og guddommelig virkelighed.

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.


Af Bibelselskabet  10-01-2018

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

2018 Kvindernes Internationale Bededag.

​Den første fredag i marts, den 2. marts, er det her i Danmark Kvindernes Internationale Bededag, ligesom det er i godt 170 lande rundt på kloden. I Danmark er Bededagen med sikkerhed blevet fejret siden 1928 (måske også tidligere), og i 1969 blev Danmarks Økumeniske Bededagskomite dannet, og her ligger ansvaret for oversættelse og viderebringelse af materiale til den årlige Bededag.

Hvert år er et nyt land i fokus.
Bønnekæden jorden rundt er det vigtigste ved dagen, men det er også meget vigtigt at lære om andre lande og få en masse baggrundsviden fra landets egne folk og dermed baggrundsforståelse for landenes befolkninger og deres situation.

Temaet i år er: ”Gud så, at det var godt!”

Gudstjenesten, der bruges over hele verden, er udarbejdet af kvinder fra alle kirkesamfund i Surinam. Hvor ligger Surinam? Det er ikke et land, vi hører en masse om i medierne, og dog er det et utrolig vigtigt område for hele kloden, da Surinam er en stor del af ”verdens lunge” på grund af dets store regnskovsareal! Surinam ligger i Sydamerika, på nordøst-kysten af kontinentet.

Befolkningen - og især de oprindelige befolkningsgrupper er meget bekymrede over, hvor lidt minedriftselskaberne tænker på naturens balance – de tænker på egen profit og ikke på, hvor skadelig deres metoder og brug af kemikalier er på den lange bane! Fældning af tropisk regnskov har også langtrækkende, uoverskuelige konsekvenser, som erhvervslivet slet ikke tager højde for.

Kvindernes Internationale Bededag opfordrer os til at stå sammen i bøn og handling med kvinderne, med hele befolkningen i Surinam, så vi kan være øjenåbnere for hele verden. Forskellige kvinder fortæller i gudstjenesten om deres egen baggrund og om de præcise trusler, de oplever for miljøet.
Befolkningen i Surinam er meget sammensat – med rødder tilbage til oprindelige folk, til Afrika, til Holland, til Kina, til Indonesien, til Indien og Europa.
Der bor mellem 5½ og 6 millioner mennesker i Surinam, og landet er ca. 4 gange større end Danmark.

Læs mere om Kvindernes Internationale Bededag på www.kvindebededag.dk, hvor der også er materiale at hente til dagen den 2. marts. Her vil der også en lille måneds tid inden være en liste over de steder i Danmark, hvor Bededagen afholdes.


Den første fredag i marts, den 2. marts, er det her i Danmark Kvindernes Internationale Bededag, ligesom det er i godt 170 lande rundt på kloden. I Danmark er Bededagen med sikkerhed blevet fejret siden 1928 (måske også tidligere), og i 1969 blev Danmarks Økumeniske Bededagskomite dannet, og her ligger ansvaret for oversættelse og viderebringelse af materiale til den årlige Bededag. Hvert år er et nyt land i fokus. Bønnekæden jorden rundt er det vigtigste ved dagen, men det er også meget vigtigt at lære om andre lande og få en masse baggrundsviden fra landets egne folk og dermed baggrundsforståelse for landenes befolkninger og deres situation.
Temaet i år er: ”Gud så, at det var godt!” Gudstjenesten, der bruges over hele verden, er udarbejdet af kvinder fra alle kirkesamfund i Surinam. Hvor ligger Surinam? Det er ikke et land, vi hører en masse om i medierne, og dog er det et utrolig vigtigt område for hele kloden, da Surinam er en stor del af ”verdens lunge” på grund af dets store regnskovsareal! Surinam ligger i Sydamerika, på nordøst-kysten af kontinentet.
Befolkningen - og især de oprindelige befolkningsgrupper er meget bekymrede over, hvor lidt minedriftselskaberne tænker på naturens balance – de tænker på egen profit og ikke på, hvor skadelig deres metoder og brug af kemikalier er på den lange bane! Fældning af tropisk regnskov har også langtrækkende, uoverskuelige konsekvenser, som erhvervslivet slet ikke tager højde for.
Kvindernes Internationale Bededag opfordrer os til at stå sammen i bøn og handling med kvinderne, med hele befolkningen i Surinam, så vi kan være øjenåbnere for hele verden. Forskellige kvinder fortæller i gudstjenesten om deres egen baggrund og om de præcise trusler, de oplever for miljøet.
Befolkningen i Surinam er meget sammensat – med rødder tilbage til oprindelige folk, til Afrika, til Holland, til Kina, til Indonesien, til Indien og Europa.
Der bor mellem 5½ og 6 millioner mennesker i Surinam, og landet er ca. 4 gange større end Danmark.
Læs mere om Kvindernes Internationale Bededag på www.kvindebededag.dk, hvor der også er materiale at hente til dagen den 2. marts. Her vil der også en lille måneds tid inden være en liste over de steder i Danmark, hvor Bededagen afholdes.

Verden er kommet til Danmark

Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.
Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer
Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud
Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering
Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer
Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd



 Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg
25.01.2018

Vi er globalt forbundet med hinanden på nye måder, siger professor Peter Lodberg. Foto: Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

 

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.

Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer

Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud

Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering

Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer

Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

 

Af Christian Arffmann

Foto: Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

1 2 3 5