Arkiv for Nyheder

Der er stadig meget at kæmpe for

Af: Jens Christian Bjørnskov

”Er fattigdom en kvinde”, står der på plakaten for arrangementet, der er arrangeret af Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe Krop, kirke og menneskelige relationer. Rapport fra et spændende arrangement.

Debataften om kvinder og fattigdom
Vi er til debataften i det centrale København. Udenfor er aftenmørket ved at sænke sig. Indenfor er sognehuset blevet fyldt med mænd og kvinder, som er kommet for at blive klogere på kirkens rolle i forhold til kvinder og fattigdom. ”Er fattigdom en kvinde?” står der på plakaten for arrangementet, der er arrangeret af Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe Krop, kirke og menneskelige relationer.

Fattigdom er global
"Globalt set er jeg ked af, at kvinder dør i barselssengen eller som følge af illegale aborter”, siger Karen Klint (S) i sin indledning. Men også i Danmark er fattigdom et problem. Antallet af fattige i Danmark er stigende, beretter ordstyrer Birthe Juel Christensen, fra Folkekirkens Nødhjælp. Også globalt er flertallet af de fattige kvinder.” Gennem tiden har kvinden holdt sammen på familien, når manden af forskellige årsager er faldet igennem det sociale sikkerhedsnet - ofte som følge af druk. Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole, har lagt mærke til, at kvinder på hjemløsehjem sørger for omsorg og hygge. ”Kvinderne tænder lys. Hos mænd lugter der af sure sokker. Kvinder er nok bedre til at ’hjemme den’”.

Kirken skabte velfærdssamfundet
”Folk med en kirkelig baggrund er vigtig i fattigdomsdebatten. Det var især kristne, der skabte velfærdsstaten, bl.a. folk fra Indre Mission”, siger Robert Olsen henvendt til Karen Klint (S). Olsen er ikke uenig med Klint, men kirken skal ikke bare fylde det hul op, hvor velfærdsstaten ikke slår til. Kirken skal fortsat taleuretfærdigheden imod.  Karen Klint har tidligere på aftenen fortalt om, hvordan kristne førhen varetog opgaver, som vi i dag anser som en del af velfærdssamfundets kerneopgaver: Børnehjem, fattighjælp, hospitaler og andet som hjalp mennesker i nød.

Robert Olsen er ærgerlig over Carina-sagen og lignende historie i medierne. Disse sager gør folk i tvivl om hvad fattigdom egentlig er. For der er fattigdom i Danmark. Robert Olsen medgiver, at der er ekstreme eksempler, hvor folk på bistand tager taxaen ned til banken for at hæve sin ydelse, lader taxaen vente indtil bistanden er hævet og så tilbage i taxaen, som kører vedkommende tilbage. Disse mennesker har brug for at vise, at de har penge og ender desværre tit med at bruge sin bistand i løbet af få dage. Og når pengene er opbrugt, er prostitution nærliggende for kvinder.

Der er brug for kampdagen
Fattigdom er ikke blot et problem, der rammer kvinder. Fattigdom rammer også mænd. Globalt har kvinder en ringere status end mænd. Derfor er der brug for kampdagen. Samtidig markerer dagen et fokus på stivnede livsmønstre og roller, som behøver et nærmere eftersyn. Og her nyder mænd også godt af dette fokus. Kristne har en lang tradition for at påpege urimeligheder i samfundet og udfordre vante opfattelser. Derfor vil kristne kirker og organisationer også fremover spille en vigtig rolle på kampdagen.

Panelet bestod af Karen Klint (S), Robert Olsen (Kofoed Skole), Anne Walsøe (Københavns Vineyard), Joan Münch ( Frelsens Hær) og Ole Dahl (Folkekirkens Nødhjælp)

Foto: Jens Christian Bjørnskov

Danske Kirkers Råd svarer på lovforslag om vielse

I forbindelse med lovforslag om vielse af par af samme køn har Forretningsudvalget i samarbejde med arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår netop sendt høringssvar.

Høringsvaret handler primært om at sikre lige rettigheder for øvrige trossamfund som for folkekirken, når det kommer til vielse af par af samme køn.

I høringssvaret hedder det bl.a.:

"Danske Kirkers Råd henstiller derfor, at der i ægteskabslovens § 16 indsættes en lovbestemmelse, der stiller trossamfund uden for Folkekirken og deres præster frit i henseende til medvirken til vielse af to personer af samme køn."

og

"Danske Kirkers Råd henstiller på denne baggrund, at det lovfæstes, at villighed til medvirken til vielse af personer af samme køn ikke kan gøres til et vilkår for godkendelse af trossamfund eller for meddelelse af vielsesbemyndigelse."

Læs høringssvaret her
Læs DKRs pressemeddelse her

Danske Kirkers Råd bemærker ligeledes med tilfredshed, at grundlæggende synspunkter i rådets i denne udtalelse kan ses afspejlet i udkastet til bemærkninger til forslaget til ændring af ægteskabsloven.


Spørgsmål om høringssvaret rettes til Formand for Danske Kirkers Råd Anders Gadegaard abg(at)km.dk eller formand for arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår Bent Hylleberg hylleberg(at)post.tele.dk

Kirkeråd fra hele verden samlet i Libanon

Af: Mads Christoffersen

Det katolske kloster Notre Dame du Mont danner i disse dage ramme om et internationalt møde i Libanon om at arbejde på tværs af kirkelige traditioner i et fællesskab som f.eks. Danske Kirkers Råd. Mads Christoffersen rapporterer fra Beirut.

Smukke omgivelser
Med udsigt over Beirut og Middelhavet forbinder stedet bjergene med havet. Det giver god mening at holde mødet netop her. Helt symbolsk er det godt at komme op i højderne og se det hele lidt oppe fra.

Mellem teologiske studier og praktiske erfaringer
Hvorfor overhovedet have tværkirkelige fællesskaber som de økumeniske råd? Hvorfor arbejde sammen på tværs af kirkelige forskelle, når det nu ikke altid er så let? Hvorfor er det vigtigt fra tid til anden at vende tilbage til disse teologiske overvejelser, som vi bygger vores fællesskab på? Det er nogle af de store spørgsmål mellem teologi og praktiske erfaringer, der bliver drøftet på mødet.

Kontekst og kontinenter
Men lige så tydeligt, som det er nødvendigt at se tingene oppefra, er det også tydeligt at den sammenhæng, vi som nationale kirkeråd er en del af, er afgørende for typen af glæder og udfordringer i det økumeniske arbejde.
Både udfordringer internt i kirkerådene mellem forskellige kirker og organisationer og forholdet til omverden. Mødet samler generalsekretærer fra 40 forskellige nationale og regionale kirkeråd fra alle kontinenter til en uges drøftelse om teologi og praktiske erfaringer. Også Danmark er repræsenteret. Kirkernes Verdensråd og Mellemøstens Kirkeråd er vært for mødet.

Nationale og globale erfaringer
Generalsekretær i Kirkernes Verdensråd Olav Fykse Tveit deltager ved mødet og bød deltagerne velkommen ved at understrege, hvor vigtigt det er med denne slags møder, hvor vi kan dele erfaringer og visioner på tværs af kontekster og kontinenter. Virkeligheden for det økumeniske liv nationalt afspejler også virkeligheden for Kirkernes Verdensråd. Derfor er det relevant sammen at drøfte spørgsmålet om, hvorfor kirkerne er med i kirkeråd.

Kirkeråd – organisation eller selve kirkens væsen?
”Kirkerådets væsen er selve forholdet mellem medlemskirkerne – og ikke deres forhold til kirkerådets strukturer. Et råd er ikke primært en organisation som kirker melder sig ind i, men et kald til fællesskab med andre kirker. Når kirkerne ser et kirkeråd som et ”de” frem for et ”vi”, som en fjern ”organisation” frem for et integreret ”fællesskab”, som de selv er en bærende del af – er budskabet blevet misforstået”. Sådan lød det fra Michael Kinnamon, generalsekretær i det amerikanske kirkeråd. ”Strukturerne i et kirkeråd skal bruges som kirkernes instrument til at fremme dette fællesskab”.

”Den teologi, som det tværkirkelige fællesskab bygger på er centralt for kirkens væsen overhovedet”, understregede Den Armenske Kirkes overhoved Aram I, da han bød deltagerne velkommen til Libanon på mødets første dag.

”At I alle er kaldet i dette ene legeme”
Dagene indledes med bibelstudier i mindre grupper. Igen og igen bliver det klart, også i lyset af de bibelske tekster, hvorfor det er nødvendigt at arbejde økumenisk – ikke som et tillæg til kirkernes arbejde, men som en fundamental del af kirkens væsen - ikke for at arbejde for kirkernes ensartethed, men for deres enhed i Jesus Kristus.

Det er den slags teologiske refleksioner og drøftelser af de bibelske tekster, der kan være frugtbare at skabe tid og rum til at gøre i økumeniske sammenhænge som udgangspunkt for at engagere sig i de mange de mange relevante og nødvendige arbejdsområder, som kirkerådene har på deres dagsorden.

”Consultation on Conciliar Ecumenism” den 5.-11. februar 2012, Beirut, Libanon. Mads Christoffersen deltager på mødet på vegne af Danske Kirkers Råd. 

Læs også artiklen fra Kirkernes Verdenråd WCC consultation in Beirut explores conciliar ecumenism

Flot international gudstjeneste ved Helligtrekonger


Af: Mads Christoffersen

I bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

Det var ikke alene fejringen af de tre vise mænds vandring til Betlehem, der var fokus ved den internationale gudstjeneste i anledning af Helligtrekonger den 6. januar i Københavns Domkirke. I fælles bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

 
”Det er vigtigt, at vi indadtil som kristne bevidstgør os om samhørigheden og udadtil viser, at der er bånd, der binder os sammen på tværs af kulturelle forskelle”, siger indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen om gudstjenesten. Her deltog præster og lægfolk fra en række migrantkirker og danske menigheder. Biskop Peter Skov-Jakobsen prædikede.

 
Med bønner, læsninger, drama, solosang, korsang og salmer på så forskellige sprog som kinesisk, arabisk, farsi, twi, malayalam, engelsk og dansk fik menigheden også et indtryk af den kristne mangfoldighed, der faktisk præger kirkelivet i København. Det anslås, at mere en hver tredje kirkegænger en almindelig søndag i København går i en af de mange migrantkirker. Dem er der mere end 200 af landet over.

 
Ved gudstjenesten i Københavns Domkirke deltog 2-300 personer til fejring af Helligtrekonger. Migrantgruppen i Danske Kirkers Råd stod for gudstjenesten i samarbejde med en række migrantpræster og Domkirkens Natkirke. Initiativet blev taget på den årlige konference for migrantpræster, som Migrantgruppen også står bag.

 
Det er Migrantgruppens håb, at der også i fremtiden vil blive afholdt internationale gudstjenester for at markere Helligtrekonger.


Af: Mads Christoffersen
I bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

Det var ikke alene fejringen af de tre vise mænds vandring til Betlehem, der var fokus ved den internationale gudstjeneste i anledning af Helligtrekonger den 6. januar i Københavns Domkirke. I fælles bøn og lovsang blev den fælles vandring i Kristus markeret som et levende vidnesbyrd om kirkens enhed i al sin kirkelige og kulturelle mangfoldighed.

 

”Det er vigtigt, at vi indadtil som kristne bevidstgør os om samhørigheden og udadtil viser, at der er bånd, der binder os sammen på tværs af kulturelle forskelle”, siger indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen om gudstjenesten. Her deltog præster og lægfolk fra en række migrantkirker og danske menigheder. Biskop Peter Skov-Jakobsen prædikede.

 

Med bønner, læsninger, drama, solosang, korsang og salmer på så forskellige sprog som kinesisk, arabisk, farsi, twi, malayalam, engelsk og dansk fik menigheden også et indtryk af den kristne mangfoldighed, der faktisk præger kirkelivet i København. Det anslås, at mere en hver tredje kirkegænger en almindelig søndag i København går i en af de mange migrantkirker. Dem er der mere end 200 af landet over.

 

Ved gudstjenesten i Københavns Domkirke deltog 2-300 personer til fejring af Helligtrekonger. Migrantgruppen i Danske Kirkers Råd stod for gudstjenesten i samarbejde med en række migrantpræster og Domkirkens Natkirke. Initiativet blev taget på den årlige konference for migrantpræster, som Migrantgruppen også står bag.

 

Det er Migrantgruppens håb, at der også i fremtiden vil blive afholdt internationale gudstjenester for at markere Helligtrekonger.

Dansk teologistuderende i Chicago

Af: Karen Frendø-Sørensen

I dette efterår er jeg teologistuderende på Lutheran School of Theology i Chicago (LSTC). Jeg ville opleve, hvordan det er at studere teologi i et aktivt uddannelsesmiljø, hvor kirke og gudstjeneste er i centrum. LSTC er mere end bare en uddannelsesinstitution, det er et lille samfund, hvor ansatte, professorer og studerende ønsker hinanden Guds fred til gudstjeneste kl. 11 midt i en travl arbejdsdag, og hvor man tager del i hinandens livsbegivenheder, bekymringer og glæder.
På samme tid er det en videregåede uddannelsesinstitution der stiller store krav til den studerendes forberedelse og arbejde semesteret igennem. For mig bød den travle hverdag på undervisning om forsoning og tilgivelse, feministisk bibelfortolkning, skabelse i naturvidenskab og teologi samt økologisk bibelfortolkning.
Jeg lærte meget af undervisningen, men lærte også rigtigt meget af at leve i fællesskab med alle mine medstuderende og alle, der var ansat eller frivillige på skolen. Mest af alt oplevede jeg, at gudstjenesten var i centrum, og når vi mødtes til gudstjenesten midt på dagen, var vi først og fremmest menighed, midt i al travlhed, titler og afleveringsopgaver.

Min første gudstjeneste var meget festlig!
Trommerytmer, orgelbrus og dåbsvand, der blev stænket ud over os i rigelige mængder er det der står klarest i min erindring. Tænk at blive mindet om sin dåb på så konkret en måde, som at mærke Guds nådes regn på sin pande! 


Af: Karen Frendø-Sørensen
Karen er teologistuderende og modtog i foråret det Økumeniske Studelegat til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago.

Dansk teologistuderende i Chicago
 Karen Frendø-Sørensen

I dette efterår er jeg teologistuderende på Lutheran School of Theology i Chicago (LSTC). Jeg ville opleve, hvordan det er at studere teologi i et aktivt uddannelsesmiljø, hvor kirke og gudstjeneste er i centrum. LSTC er mere end bare en uddannelsesinstitution, det er et lille samfund, hvor ansatte, professorer og studerende ønsker hinanden Guds fred til gudstjeneste kl. 11 midt i en travl arbejdsdag, og hvor man tager del i hinandens livsbegivenheder, bekymringer og glæder.
På samme tid er det en videregåede uddannelsesinstitution der stiller store krav til den studerendes forberedelse og arbejde semesteret igennem. For mig bød den travle hverdag på undervisning om forsoning og tilgivelse, feministisk bibelfortolkning, skabelse i naturvidenskab og teologi samt økologisk bibelfortolkning.
Jeg lærte meget af undervisningen, men lærte også rigtigt meget af at leve i fællesskab med alle mine medstuderende og alle, der var ansat eller frivillige på skolen. Mest af alt oplevede jeg, at gudstjenesten var i centrum, og når vi mødtes til gudstjenesten midt på dagen, var vi først og fremmest menighed, midt i al travlhed, titler og afleveringsopgaver.

Min første gudstjeneste var meget festlig! Trommerytmer, orgelbrus og dåbsvand, der blev stænket ud over os i rigelige mængder er det der står klarest i min erindring. Tænk at blive mindet om sin dåb på så konkret en måde, som at mærke Guds nådes regn på sin pande! Andre gudstjenester var bygget over tidebønnerne og andre igen havde andre særpræg.
Jeg blev hurtigt inddraget i gudstjenestefællesskabet, og der gik ikke længe før jeg selv var én af dem, der bød velkommen og delte programmer ud eller var medhjælper ved nadveren. Ligegyldigt om man er studerende eller professor, er man i gudstjenesten først og fremmest menighed.

Jeg tog et fag på en katolsk uddannelsesinstitution, og her lærte jeg mange munke og nonner at kende. Det medførte en af de mest specielle oplevelser: I en smuk kirke i den italienske bydel blev jeg ”gift” med en katolsk præst! Det var dog kun en øvelse, – de kommende katolske præster skulle i deres liturgi-undervisning planlægge og gennemføre en romersk katolsk / luthersk bryllupsceremoni, og jeg og en medstuderende var med som hhv. brud og luthersk præst. Det var en god oplevelse at planlægge og genneføre ”vielsen” i fællesskab, hvor jeg lærte både om den katolske tradition og min egen lutherske.

Studieopholdet medførte mange nye bekendskaber og kontakter i det kirkelige landskab, ikke bare i USA, men også i Kenya, Slovakiet og Tyskland, og oplevede stor imødekommenhed fra alle og har fået indsigt i fagområder, som ikke er i fokus på mit studie i Danmark. Og så har jeg fået endnu mere lyst til at arbejde i kirken i Danmark, når jeg er færdig med mit studie næste sommer.

Karen er teologistuderende og modtog i foråret det Økumeniske Studelegat
til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago

Andre gudstjenester var bygget over tidebønnerne og andre igen havde andre særpræg.

Jeg blev hurtigt inddraget i gudstjenestefællesskabet, og der gik ikke længe før jeg selv var én af dem, der bød velkommen og delte programmer ud eller var medhjælper ved nadveren. Ligegyldigt om man er studerende eller professor, er man i gudstjenesten først og fremmest menighed.

Jeg tog et fag på en katolsk uddannelsesinstitution, og her lærte jeg mange munke og nonner at kende. Det medførte en af de mest specielle oplevelser: I en smuk kirke i den italienske bydel blev jeg ”gift” med en katolsk præst! Det var dog kun en øvelse, – de kommende katolske præster skulle i deres liturgi-undervisning planlægge og gennemføre en romersk katolsk / luthersk bryllupsceremoni, og jeg og en medstuderende var med som hhv. brud og luthersk præst. Det var en god oplevelse at planlægge og genneføre ”vielsen” i fællesskab, hvor jeg lærte både om den katolske tradition og min egen lutherske.

Studieopholdet medførte mange nye bekendskaber
og kontakter i det kirkelige landskab, ikke bare i USA, men også i Kenya, Slovakiet og Tyskland, og oplevede stor imødekommenhed fra alle og har fået indsigt i fagområder, som ikke er i fokus på mit studie i Danmark. Og så har jeg fået endnu mere lyst til at arbejde i kirken i Danmark, når jeg er færdig med mit studie næste sommer.

Karen er teologistuderende og modtog i foråret Det Økumeniske Studelegat til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago

Styrkende kursusdag i Grøn Kirke


”Jeg går styrket herfra med mod på at tage fat – også hvis det bliver ved små skridt.” Sådan udtalte en af deltagerne ved Grøn Kirkes Kursusdag lørdag d. 3. september sig om sit udbytte af dagen.

”Kurset var inspirerende, engagerende og med god dybde. Der var en god vekslen mellem teori og praksis.”

Godt 50 personer deltog i kurset, som netop havde til mål at inspirere og motivere kirker og kirkelige organisationer til at arbejde med klima og miljø i hverdagen. Forskellige oplægsholdere introducerede verdens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser, skabelsesteologi og kirkers ansvar – og hvordan kirker kan sætte fokus på klima og miljø i gudstjenester og andagter.
 
Kirker er vigtige
Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen. ”I valgkampen hører vi utrolig lidt om klima og miljø. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at der er andre aktører, såsom kirker, der arbejder for et bedre klima, bæredygtighed og miljø”, sagde han. Nogle af deltagerne kom fra kirker, der allerede er grønne og andre fra kirker, der overvejer at blive det eller arbejder med at blive det.

Verdens fattigste lider
Kirsten Auken, rådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp, fortalte om klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser i verdens fattigste land. I Bangladesh og Etiopien lider folk under værre og værre henholdsvis oversvømmelser og tørker. ”Vejret er blevet mærkeligt”, sagde hun. ”Ikke kun i Danmark med skybrud – men over hele verden. Mange steder kan man ikke længere planlægge hvornår man vil så og høste. Det står slemt til for verdens fattigste, og vi i Danmark som nogen af verdens rigeste og mest CO2-udledende lande har et stort ansvar. (Se en film om klimaforanderingernes konsekvenser i Bangladesh her).

Ikke kun ’faste’– men også feste
At være optaget af klodens tilstand og negative forhold omkring miljø og klimaforandringernes konsekvenser bør ikke kun betyde afkald og faste. Evangeliet giver os mod og kald til – ligesom Kristus – at handle for skaberværkets bedste. Det handler om, at finde et fornuftigt leje imellem at faste og at feste. Nogenlunde sådan fremlagde Ulrik Nissen, lektor ved Center for Bioetik og Nanoetik ved Århus Universitet, en skabelsesteologisk og kristologisk tilgang til dagens tema. Bibelen er traditionelt blevet fortolket på to divergerende måder, hvor den ene (repræsenteret ved især Thomas Aquinas) fremhæver mennesket som hersker over jorden, hvorimod Frans af Assisi repræsenterer en mindre skarp antropocentrisk tilgang, hvor mennesket er ét med resten af skabningen, og altså ikke hævet over den. Med reference til bl.a. Dietrich Bonhoeffer, opfordrede Ulrik Nissen til at overveje en kristologisk tilgang til skaberværket. "Kristus er i midten af verden, og er en del af skaberværket. Lider jorden, så lider vi også – det er der jo mange eksempler på. Og vi kaldes til efterfølgelse af Kristus til at tage lidelserne på os og give os selv hen for næsten og for naturen."

Fleksibilitet i gudstjenesten

Estrid Hessellund, fra Grønn Kirke i Norge, fik salen til at synge og sammen bede og læse liturgier, der omhandlede klima og miljø. Hun gav gode råd, når man planlægger gudstjenester. ”Det er altid vigtigt i gudstjenesten at overveje fleksibilitet, involvering og kontekstualisering. Tænk ’stoflighed’ med i gudstjenesten: f.eks. vand til at minde os om dåben. Involvér menigheden: få unge til at læse tekster, syng vekselsange under bønnerne, læs en salme fra Salmernes Bog som veksellæsning. Men gør hvad der giver mening i din sammenhæng og kontekst.” Sådan opfordrede Estrid Hessellund til at være kreativ og fantasifuld i gudstjenester. Estrid havde mange materialer med og nogle af dem kan downloades her. I workshops fik deltagerne mulighed for at gå lidt mere i dybden med liturgiske byggeklodser, samt Grøn Kirkes tjeklister for henholdsvis kirker og kirkelige organisationer.

Det tager tid at være grøn
Erfaringer fra to grønne kirker – henholdsvis Metodistkirken i Odense og Sct Nikolaj Kirke i Holbæk – var to ’dryp’ i programmet, som vakte begejstring. Begge kirker har særdeles aktive grønne udvalg, der arbejder på at fremme miljø- og klimavenlige initiativer på alle mulige planer i kirken – både gudstjenesteliv, indkøb og arrangementer sætter fokus på ansvaret for en bæredygtig livsstil. For begge kirker er det blevet en stor del af deres identitet at være Grøn Kirke – til inspiration for deres menigheder, nærmiljøer – og i lørdags ikke mindst for kursets deltagere.

Endnu bedre næste år
De mange spændende oplæg og workshops gik nok desværre lidt ud over tiden og muligheden for rigtigt at falde i snak med de andre deltagere og dermed også bruge dagen på at netværke og erfaringsudveksle. Den kritik tager vi til efterretning – og glæder os allerede nu til at planlægge næste års kursus. Følg med for tid og sted på www.gronkirke.dk

Af: Hanna Smidt


Af: Hanna Smidt
”Jeg går styrket herfra med mod på at tage fat – også hvis det bliver ved små skridt.” Sådan udtalte en af deltagerne ved Grøn Kirkes Kursusdag lørdag d. 3. september sig om sit udbytte af dagen.

”Kurset var inspirerende, engagerende og med god dybde. Der var en god vekslen mellem teori og praksis.”
I bunden kan du downloade slides fra nogle af dagens præsentationer.

Godt 50 personer deltog i kurset, som netop havde til mål at inspirere og motivere kirker og kirkelige organisationer til at arbejde med klima og miljø i hverdagen. Forskellige oplægsholdere introducerede verdens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser, skabelsesteologi og kirkers ansvar – og hvordan kirker kan sætte fokus på klima og miljø i gudstjenester og andagter.
 
Kirker er vigtige
Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen. ”I valgkampen hører vi utrolig lidt om klima og miljø. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at der er andre aktører, såsom kirker, der arbejder for et bedre klima, bæredygtighed og miljø”, sagde han. Nogle af deltagerne kom fra kirker, der allerede er grønne og andre fra kirker, der overvejer at blive det eller arbejder med at blive det.

Verdens fattigste lider
Kirsten Auken, rådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp, fortalte om klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser i verdens fattigste land. I Bangladesh og Etiopien lider folk under værre og værre henholdsvis oversvømmelser og tørker. ”Vejret er blevet mærkeligt”, sagde hun. ”Ikke kun i Danmark med skybrud – men over hele verden. Mange steder kan man ikke længere planlægge hvornår man vil så og høste. Det står slemt til for verdens fattigste, og vi i Danmark som nogen af verdens rigeste og mest CO2-udledende lande har et stort ansvar. (Se en film om klimaforanderingernes konsekvenser i Bangladesh her).

Ikke kun ’faste’– men også feste
At være optaget af klodens tilstand og negative forhold omkring miljø og klimaforandringernes konsekvenser bør ikke kun betyde afkald og faste. Evangeliet giver os mod og kald til – ligesom Kristus – at handle for skaberværkets bedste. Det handler om, at finde et fornuftigt leje imellem at faste og at feste. Nogenlunde sådan fremlagde Ulrik Nissen, lektor ved Center for Bioetik og Nanoetik ved Århus Universitet, en skabelsesteologisk og kristologisk tilgang til dagens tema. Bibelen er traditionelt blevet fortolket på to divergerende måder, hvor den ene (repræsenteret ved især Thomas Aquinas) fremhæver mennesket som hersker over jorden, hvorimod Frans af Assisi repræsenterer en mindre skarp antropocentrisk tilgang, hvor mennesket er ét med resten af skabningen, og altså ikke hævet over den. Med reference til bl.a. Dietrich Bonhoeffer, opfordrede Ulrik Nissen til at overveje en kristologisk tilgang til skaberværket. "Kristus er i midten af verden, og er en del af skaberværket. Lider jorden, så lider vi også – det er der jo mange eksempler på. Og vi kaldes til efterfølgelse af Kristus til at tage lidelserne på os og give os selv hen for næsten og for naturen."

Fleksibilitet i gudstjenesten
Estrid Hessellund, fra Grønn Kirke i Norge, fik salen til at synge og sammen bede og læse liturgier, der omhandlede klima og miljø. Hun gav gode råd, når man planlægger gudstjenester. ”Det er altid vigtigt i gudstjenesten at overveje fleksibilitet, involvering og kontekstualisering. Tænk ’stoflighed’ med i gudstjenesten: f.eks. vand til at minde os om dåben. Involvér menigheden: få unge til at læse tekster, syng vekselsange under bønnerne, læs en salme fra Salmernes Bog som veksellæsning. Men gør hvad der giver mening i din sammenhæng og kontekst.” Sådan opfordrede Estrid Hessellund til at være kreativ og fantasifuld i gudstjenester. Estrid havde mange materialer med og nogle af dem kan downloades her. I workshops fik deltagerne mulighed for at gå lidt mere i dybden med liturgiske byggeklodser, samt Grøn Kirkes tjeklister for henholdsvis kirker og kirkelige organisationer.

Det tager tid at være grøn
Erfaringer fra to grønne kirker – henholdsvis Metodistkirken i Odense og Sct Nikolaj Kirke i Holbæk – var to ’dryp’ i programmet, som vakte begejstring. Begge kirker har særdeles aktive grønne udvalg, der arbejder på at fremme miljø- og klimavenlige initiativer på alle mulige planer i kirken – både gudstjenesteliv, indkøb og arrangementer sætter fokus på ansvaret for en bæredygtig livsstil. For begge kirker er det blevet en stor del af deres identitet at være Grøn Kirke – til inspiration for deres menigheder, nærmiljøer – og i lørdags ikke mindst for kursets deltagere.

Endnu bedre næste år
De mange spændende oplæg og workshops gik nok desværre lidt ud over tiden og muligheden for rigtigt at falde i snak med de andre deltagere og dermed også bruge dagen på at netværke og erfaringsudveksle. Den kritik tager vi til efterretning – og glæder os allerede nu til at planlægge næste års kursus. Følg med for tid og sted på www.gronkirke.dk

Dialogkonference i 2012 bydes velkommen

​”Det danske initiativ og ønske om at styrke dialogen mellem muslimer og kristne er ikke bare relevant i Mellemøsten eller i Danmark. Det er særdeles relevant som religiøs dialog mellem de to geografiske regioner”,

Danske Kirkers Råds Kontaktgruppe for Muslimer og Kristnes initiativ til en dialogkonference for religiøse ledere i 2012 bydes velkommen i Mellemøsten.

”Det danske initiativ og ønske om at styrke dialogen mellem muslimer og kristne er ikke bare relevant i Mellemøsten eller i Danmark. Det er særdeles relevant som religiøs dialog mellem de to geografiske regioner”, siger Dr. Riad Jarjour, generalsekretær for The Arab Group for Muslim-Christian Dialogue om den danske Kontaktgruppe for Muslimer og Kristnes initiativ til en dialogkonference for religiøse ledere i 2012. Jarjour er Kontaktgruppens partner i Libanon og er meget anerkendt blandt både muslimer og kristne.

I begyndelsen af august tog en dansk delegation til Libanon for at mødes med nogle af de ledere, der vil deltage i konferencen. Delegationen bestod af Anders Gadegaard (Danske Kirkers Råd), konsulent Harald Nielsen, Stine Høxbroe (Muslimernes Fællesråd) og Mads Christoffersen (Danske Kirkers Råd). Udover at møde mulige deltagere i konferencen mødtes delegationen også med andre religiøse og politiske ledere. Over en bred kam bød man konferencen velkommen og man så det som et vigtigt skridt for at styrke forholdet mellem de to regioner og mellem muslimer og kristne både lokalt og internationalt.

Temaerne for konferencen vil både handle om forståelsen af Gud, om etik og værdier, om synet på den religiøse anden og om rettigheder for religiøse minoriteter. ”Både muslimske og kristne ledere her hos os byder den planlagte konference velkommen, der kan styrke forholdet både mellem regionerne og religionerne. Jeg er overbevist om, at vi ved både at se på dialogens teologi og rettigheder for de religiøse mindretal vil kunne nedbryde fordomme og opbygge fælles visioner for fredelig sameksistens”, uddyber Jarjour sin reaktion på denne planlægningsrejse.

Baggrund
Initiativet til konferencen er taget af Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne i Danmark. Konferencerne vil blive planlagt og gennemført i samarbejde med partnere i Mellemøsten – koordineret af Arab Group For Muslim-Christian Dialogue og i samspil med øvrige tiltag for interreligiøs dialog mellem muslimer og kristne herhjemme og i Mellemøsten. Konferencen støttes af Udenrigsministeriet og finder sted i Libanon den 30. april-3. maj 2012 og i Danmark den 25.-28. maj 2012.

Deltagerne vil bestå af kristne og muslimske ledere og andre aktører fra Danmark og Mellemøsten, der har beskæftiget sig med religionsdialog gennem nationale og internationale initiativer eller som faglig kapacitet vil kunne styrke konferencen og dens udbytte. I alt vil godt 40 muslimske og kristne repræsentanter fra Danmark og Mellemøsten.
Konferencen er ikke åben for tilmeldinger.

Af: Mads Christoffersen


Af: Mads Christoffersen
”Det danske initiativ og ønske om at styrke dialogen mellem muslimer og kristne er ikke bare relevant i Mellemøsten eller i Danmark. Det er særdeles relevant som religiøs dialog mellem de to geografiske regioner”,

Danske Kirkers Råds Kontaktgruppe for Muslimer og Kristnes initiativ til en dialogkonference for religiøse ledere i 2012 bydes velkommen i Mellemøsten.

”Det danske initiativ og ønske om at styrke dialogen mellem muslimer og kristne er ikke bare relevant i Mellemøsten eller i Danmark. Det er særdeles relevant som religiøs dialog mellem de to geografiske regioner”, siger Dr. Riad Jarjour, generalsekretær for The Arab Group for Muslim-Christian Dialogue om den danske Kontaktgruppe for Muslimer og Kristnes initiativ til en dialogkonference for religiøse ledere i 2012. Jarjour er Kontaktgruppens partner i Libanon og er meget anerkendt blandt både muslimer og kristne.

I begyndelsen af august tog en dansk delegation til Libanon for at mødes med nogle af de ledere, der vil deltage i konferencen. Delegationen bestod af Anders Gadegaard (Danske Kirkers Råd), konsulent Harald Nielsen, Stine Høxbroe (Muslimernes Fællesråd) og Mads Christoffersen (Danske Kirkers Råd). Udover at møde mulige deltagere i konferencen mødtes delegationen også med andre religiøse og politiske ledere. Over en bred kam bød man konferencen velkommen og man så det som et vigtigt skridt for at styrke forholdet mellem de to regioner og mellem muslimer og kristne både lokalt og internationalt.

Temaerne for konferencen vil både handle om forståelsen af Gud, om etik og værdier, om synet på den religiøse anden og om rettigheder for religiøse minoriteter. ”Både muslimske og kristne ledere her hos os byder den planlagte konference velkommen, der kan styrke forholdet både mellem regionerne og religionerne. Jeg er overbevist om, at vi ved både at se på dialogens teologi og rettigheder for de religiøse mindretal vil kunne nedbryde fordomme og opbygge fælles visioner for fredelig sameksistens”, uddyber Jarjour sin reaktion på denne planlægningsrejse.

Baggrund
Initiativet til konferencen er taget af Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne i Danmark. Konferencerne vil blive planlagt og gennemført i samarbejde med partnere i Mellemøsten – koordineret af Arab Group For Muslim-Christian Dialogue og i samspil med øvrige tiltag for interreligiøs dialog mellem muslimer og kristne herhjemme og i Mellemøsten. Konferencen støttes af Udenrigsministeriet og finder sted i Libanon den 30. april-3. maj 2012 og i Danmark den 25.-28. maj 2012.

Deltagerne vil bestå af kristne og muslimske ledere og andre aktører fra Danmark og Mellemøsten, der har beskæftiget sig med religionsdialog gennem nationale og internationale initiativer eller som faglig kapacitet vil kunne styrke konferencen og dens udbytte. I alt vil godt 40 muslimske og kristne repræsentanter fra Danmark og Mellemøsten.
Konferencen er ikke åben for tilmeldinger.

Vor Herres kludetæppe

Vor Herres kludetæppe – Årsmøde 2011
”Vor Herres kludetæppe – økumeni i går, i dag og i morgen” var temaet for Årsmødet 2001 i Danske Kirkers Råd. Traditionen tro bød mødet både på en temadel, et møde i Økumenisk Forum og Rådets årsmøde. Der var også tid til masser af sang, bevægelse og samtaler på kryds og tværs. Aldrig har så mange deltaget ved Årsmødet i Danske Kirkers Råd. Årsmødet blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København.

”I en vækst frem mod større fylde af Gud har vi brug for hinanden i den ene hellige almindelige kirke – ikke kun i studier og dialoger, men ved samme nadverbord, i fælles tilbedelse, forenet om en fælles mission: At nå verden med evangeliet”.

Sådan sluttede Bent Hylleberg sit oplæg om økumeniens brogede historie i Danmark gennem de sidste 300 år. Dermed gav han ordet videre til en paneldebat med fire bud på økumenien som kirkens vidnesbyrd i dag og i morgen. Her deltog Niels Engelbrecht, fra Den Katolske Kirke, Martin Bonde fra Økumenisk Ungdom, Ib Sørensen fra 3K-uddannelsen og Birthe Juel Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp.

Ved Årsmødet blev Årsberetningen 2010 godkendt og en ny arbejdsplan for 2011-13 vedtaget og med den de to nye arbejdsområder:
Anti-trafficking og Krop, kirke og menneskelige relationer.
Årsberetning og arbejdsplanen vidner om Danske Kirkers Råds mangfoldige arbejde og samarbejde på tværs af kirker og kirkelige organisationer og klare visioner for de kommende år.

På Årsmødet blev to nye organisationer optaget i Økumenisk Forum:
 Exit og Y’s Men Danmark.
Vi ser frem til et godt samarbejde i Danmarks bredeste økumeniske netværk med 16 kirkesamfund og 47 kirkelige organisationer og stifter.

Kasserer Erling Tiedemann er blevet afløst af Aase Rønkilde fra Vor Frue Kirke som ny kasserer. Erling Tiedemann fortsætter i Forretningsudvalget, mens Ann Skov Sørensen takkede af efter 6 år. Således består Forretningsudvalget i dag af:

 -Formand Anders Gadegaard
 -kasserer Aase Rønkilde (Vor Frue Kirke)
 -Næstformand Jens Christensen (Baptistkirken)
 -Peter Fischer-Møller (Folkekirken
 -Erling Tiedemann (Den Katolske Kirke)
 -Peter Götz (Missionsforbundet)
 -Rita Jørgensen (Danmarks Økumeniske Kvindekomite).
 
Næste Årsmøde vil blive den 12. maj 2012.

Læs Bent Hyllebergs oplæg her.

Læs Danske Kirkers Råds Årsberetning 2010 her.

​Af: Mads Christoffersen


Af: Mads Christoffersen




Vor Herres kludetæppe – Årsmøde 2011
”Vor Herres kludetæppe – økumeni i går, i dag og i morgen” var temaet for Årsmødet 2001 i Danske Kirkers Råd. Traditionen tro bød mødet både på en temadel, et møde i Økumenisk Forum og Rådets årsmøde. Der var også tid til masser af sang, bevægelse og samtaler på kryds og tværs. Aldrig har så mange deltaget ved Årsmødet i Danske Kirkers Råd. Årsmødet blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København.

”I en vækst frem mod større fylde af Gud har vi brug for hinanden i den ene hellige almindelige kirke – ikke kun i studier og dialoger, men ved samme nadverbord, i fælles tilbedelse, forenet om en fælles mission: At nå verden med evangeliet”.

Sådan sluttede Bent Hylleberg sit oplæg om økumeniens brogede historie i Danmark gennem de sidste 300 år. Dermed gav han ordet videre til en paneldebat med fire bud på økumenien som kirkens vidnesbyrd i dag og i morgen. Her deltog Niels Engelbrecht, fra Den Katolske Kirke, Martin Bonde fra Økumenisk Ungdom, Ib Sørensen fra 3K-uddannelsen og Birthe Juel Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp.

Ved Årsmødet blev Årsberetningen 2010 godkendt og en ny arbejdsplan for 2011-13 vedtaget og med den de to nye arbejdsområder:
Anti-trafficking og Krop, kirke og menneskelige relationer.
Årsberetning og arbejdsplanen vidner om Danske Kirkers Råds mangfoldige arbejde og samarbejde på tværs af kirker og kirkelige organisationer og klare visioner for de kommende år.

På Årsmødet blev to nye organisationer optaget i Økumenisk Forum:
 Exit og Y’s Men Danmark.
Vi ser frem til et godt samarbejde i Danmarks bredeste økumeniske netværk med 16 kirkesamfund og 47 kirkelige organisationer og stifter.

Kasserer Erling Tiedemann er blevet afløst af Aase Rønkilde fra Vor Frue Kirke som ny kasserer. Erling Tiedemann fortsætter i Forretningsudvalget, mens Ann Skov Sørensen takkede af efter 6 år. Således består Forretningsudvalget i dag af:

 -Formand Anders Gadegaard
 -kasserer Aase Rønkilde (Vor Frue Kirke)
 -Næstformand Jens Christensen (Baptistkirken)
 -Peter Fischer-Møller (Folkekirken
 -Erling Tiedemann (Den Katolske Kirke)
 -Peter Götz (Missionsforbundet)
 -Rita Jørgensen (Danmarks Økumeniske Kvindekomite).
 
Næste Årsmøde vil blive den 12. maj 2012.

Læs Bent Hyllebergs oplæg her.

Læs Danske Kirkers Råds Årsberetning 2010 her.

Foto: Christian Pedersen

Krop, Kirke og Menneskelige Relationer


Hvordan kan vi som kristne arbejde med forholdet mellem krop, kirke og menneskelige relationer? Det spørgsmål vil en netop nedsat arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd arbejde med de kommende år.

Kropssyn i kirke og kultur
Der er mange grunde til at lave en arbejdsgruppe med dette fokus – f.eks. en manglende kirkelig forståelse af kroppen og en samfundsmæssig tingsliggørelse af os som mennesker. ”Vores kirker har svært ved at forholde sig til, at vi mennesker har en krop, mens der generelt i vores vestlige samfund sker en tingsliggørelse af kroppen – den udstilles i mange sammenhænge uden respekt. Det sker uden, at vi som kirker herhjemme formår at udtrykke et positivt alternativt kropssyn - og f. eks. tager det ind i konfirmationsforberedelsen eller hjælper de unge, der har problemer med deres kropsidentitet”, siger Birthe Juel Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp, der er med i den nyetablerede arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen vil være et kirkeligt forum for en række initiativer omkring f.eks. unge og seksualitet, seksuelle minoriteter og forholdet mellem teologi og rettigheder når det handler om seksualitet.

Relationer og rettigheder
”På globalt plan har det vist sig endnu sværere at tale om seksualitet – og helt aktuelt homoseksualitet - i kirken. Der er eksempler på, at kirker i Afrika fordømmer homoseksualitet og støtter de regeringer, som kriminaliserer homoseksualitet med ekstrem hårde straffe. Her er der behov for, at vi som søsterkirker søger at komme i dialog - og fremhæve at menneskelige relationer og menneskerettigheder hører sammen”, uddyber Birthe Juel Christensen.

Samarbejde på tværs af kirker og kontinenter

Arbejdsgruppen fungerer som en samarbejdsgruppe, der vil tage initiativ til nye projekter og styrke netværket mellem kirker og kirkelige organisationer, der arbejder inden for dette område. Der har gennem en lang årrække været et samarbejde mellem de nordiske kirkeråd og kirkeråd i det sydlige Afrika – Norden-Foccisa-samarbejdet. Folkekirkens Nødhjælp har gennem de senere år repræsenteret Danmark. Med etableringen af arbejdsgruppen her vil Danske Kirkers Råd blive en del af dette samarbejde

Yderligere information
For yderligere information om Arbejdsgruppen Krop, kirke og menneskelige relationer, kontakt: Birthe Juel Christensen bjc(at)dca.dk eller Danske Kirkers Råds sekretariat dkr(at)danskekirkersraad.dk.


Hvordan kan vi som kristne arbejde med forholdet mellem krop, kirke og menneskelige relationer? Det spørgsmål vil en netop nedsat arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd arbejde med de kommende år.

Kropssyn i kirke og kultur
Der er mange grunde til at lave en arbejdsgruppe med dette fokus – f.eks. en manglende kirkelig forståelse af kroppen og en samfundsmæssig tingsliggørelse af os som mennesker. ”Vores kirker har svært ved at forholde sig til, at vi mennesker har en krop, mens der generelt i vores vestlige samfund sker en tingsliggørelse af kroppen – den udstilles i mange sammenhænge uden respekt. Det sker uden, at vi som kirker herhjemme formår at udtrykke et positivt alternativt kropssyn - og f. eks. tager det ind i konfirmationsforberedelsen eller hjælper de unge, der har problemer med deres kropsidentitet”, siger Birthe Juel Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp, der er med i den nyetablerede arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen vil være et kirkeligt forum for en række initiativer omkring f.eks. unge og seksualitet, seksuelle minoriteter og forholdet mellem teologi og rettigheder når det handler om seksualitet.

Relationer og rettigheder
”På globalt plan har det vist sig endnu sværere at tale om seksualitet – og helt aktuelt homoseksualitet - i kirken. Der er eksempler på, at kirker i Afrika fordømmer homoseksualitet og støtter de regeringer, som kriminaliserer homoseksualitet med ekstrem hårde straffe. Her er der behov for, at vi som søsterkirker søger at komme i dialog - og fremhæve at menneskelige relationer og menneskerettigheder hører sammen”, uddyber Birthe Juel Christensen.

Samarbejde på tværs af kirker og kontinenter
Arbejdsgruppen fungerer som en samarbejdsgruppe, der vil tage initiativ til nye projekter og styrke netværket mellem kirker og kirkelige organisationer, der arbejder inden for dette område. Der har gennem en lang årrække været et samarbejde mellem de nordiske kirkeråd og kirkeråd i det sydlige Afrika – Norden-Foccisa-samarbejdet. Folkekirkens Nødhjælp har gennem de senere år repræsenteret Danmark. Med etableringen af arbejdsgruppen her vil Danske Kirkers Råd blive en del af dette samarbejde

Yderligere information
For yderligere information om Arbejdsgruppen Krop, kirke og menneskelige relationer, kontakt: Birthe Juel Christensen bjc(at)dca.dk eller Danske Kirkers Råds sekretariat dkr(at)danskekirkersraad.dk.

Man kan læse mere om arbejdsgrupperne under Danske Kirkers Råd her.

Kirker mod menneskehandel

​Kirker mod menneskehandel
Menneskehandel er et stigende problem i Danmark. Kirker og kirkelige organisationer under Danske Kirkers Råd arbejder med initiativer til forebyggelse af menneskehandel og til støtte for de allerede handlede kvinder


Menneskehandel (human trafficking)  er de senere år blevet et stigende problem i Danmark. De fleste ofre for menneskehandel er kvinder fra Afrika og Østeuropa, der handles til prostitution. En række kirker og kirkelige organisationer under Danske Kirkers Råd arbejder med lokale, nationale og internationale initiativer til forebyggelse af menneskehandel og til støtte for de allerede handlede kvinder.

Nyt arbejdsområde for Danske Kirkers Råd

Ved Årsmødet 2011 i Danske Kirkers Råd blev arbejdet mod menneskehandel vedtaget som et nyt arbejdsområde. Arbejdsgruppen, der er nedsat til at arbejde med dette område, består af økumeniske repræsentanter fra en række kirker og kirkelige organisationer.  Repræsentanterne er på hver deres måde engageret netop i dette arbejde.

Der er brug for en netværksgruppe, hvor vi har samlet en række kompetencer til fælles engagement. Gruppen består af mennesker med forskellige erfaringer og kommer fra forskellige dele af dansk kirkeliv. Dermed sikres den økumeniske bredde.

Behov for netværk og håb

”Det er vores mål, at der kommer relevant materiale ud til dansk kirkeliv - også som del af den offentlige debat om dette område. Vi ønsker at italesætte den globale menneskehandel, som også er kommet til Danmark”, siger Karin Kjærgaard fra Kirkernes Integrations Tjeneste, der er formand for arbejdsgruppen.” Vi vil fortælle konkrete historier med ofre for menneskehandel og om kirkelige initiativer til støtte for ofrene i arbejdet mod menneskehandel. Det er vigtigt også at formidle håb i en sammenhæng, der ellers kan synes håbløs”.

Men hvorfor er det overhovedet et anliggende for kirker og Danske Kirkers Råd? ”Det er et kirkeligt anliggende, fordi vi er her for at imødekomme mennesker i deres virkelighed med deres behov. Det er en global udfordring. Derfor må kirker involvere sig mod menneskehandel verden over – også i Danmark”, uddyber Karin Kjærgaard.

Arbejdsgruppen Anti-trafficking er foreløbig nedsat for de kommende 3 år.

For yderligere information om arbejdsgruppen Anti-trafficking: Kontakt formand Karin Kjærgaard Karin(at)kit-danmark.dk eller Danske Kirkers Råd dkr(at)danskekirkersraad.dk

Kirker mod menneskehandel
Menneskehandel er et stigende problem i Danmark. Kirker og kirkelige organisationer under Danske Kirkers Råd arbejder med initiativer til forebyggelse af menneskehandel og til støtte for de allerede handlede kvinder


Menneskehandel (human trafficking)  er de senere år blevet et stigende problem i Danmark. De fleste ofre for menneskehandel er kvinder fra Afrika og Østeuropa, der handles til prostitution. En række kirker og kirkelige organisationer under Danske Kirkers Råd arbejder med lokale, nationale og internationale initiativer til forebyggelse af menneskehandel og til støtte for de allerede handlede kvinder.

Nyt arbejdsområde for Danske Kirkers Råd
Ved Årsmødet 2011 i Danske Kirkers Råd blev arbejdet mod menneskehandel vedtaget som et nyt arbejdsområde. Arbejdsgruppen, der er nedsat til at arbejde med dette område, består af økumeniske repræsentanter fra en række kirker og kirkelige organisationer.  Repræsentanterne er på hver deres måde engageret netop i dette arbejde.

Der er brug for en netværksgruppe, hvor vi har samlet en række kompetencer til fælles engagement. Gruppen består af mennesker med forskellige erfaringer og kommer fra forskellige dele af dansk kirkeliv. Dermed sikres den økumeniske bredde.

Behov for netværk og håb
”Det er vores mål, at der kommer relevant materiale ud til dansk kirkeliv - også som del af den offentlige debat om dette område. Vi ønsker at italesætte den globale menneskehandel, som også er kommet til Danmark”, siger Karin Kjærgaard fra Kirkernes Integrations Tjeneste, der er formand for arbejdsgruppen.” Vi vil fortælle konkrete historier med ofre for menneskehandel og om kirkelige initiativer til støtte for ofrene i arbejdet mod menneskehandel. Det er vigtigt også at formidle håb i en sammenhæng, der ellers kan synes håbløs”.

Men hvorfor er det overhovedet et anliggende for kirker og Danske Kirkers Råd? ”Det er et kirkeligt anliggende, fordi vi er her for at imødekomme mennesker i deres virkelighed med deres behov. Det er en global udfordring. Derfor må kirker involvere sig mod menneskehandel verden over – også i Danmark”, uddyber Karin Kjærgaard.

Arbejdsgruppen Anti-trafficking er foreløbig nedsat for de kommende 3 år.

For yderligere information om arbejdsgruppen Anti-trafficking: Kontakt formand Karin Kjærgaard Karin(at)kit-danmark.dk eller Danske Kirkers Råd dkr(at)danskekirkersraad.dk