Arkiv for Nyheder

Frikirkenet med i styrelsen for Danske Kirkedage

Af: Mads Christoffersen

Poul Kirk er ny repræsentant i styrelsen for Danske Kirkedage.Hans vision er b.l.a at Danske Kirkedage skal være et forum til at styrke åndelig rigdom og mangfoldighed til gavn for menighedsarbejdet i Danmark, og at frikirkefolk skal opleve sig selv som en naturlig del af Danske Kirkedage

Frikirkenet med i styrelsen for Danske Kirkedage

”Danske Kirkedage vil være et mødested for kristne, hvor vi i ydmyghed og gensidigt respekt kan opleve en større åndelig rigdom og mangfoldighed til gavn for menighedsarbejdet i Danmark”.
Sådan lyder en del af Poul Kirks vision for Danske Kirkedage.
Han blev ved Økumenisk Forums møde den 14. maj valgt som ny repræsentant i styrelsen for Danske Kirkedage. Som repræsentant for Frikirkenet styrkes samarbejdet med en del af dansk kirkeliv, der ikke traditionelt har været engageret i det økumeniske arbejde med Danske Kirkedage:

”De karismatiske frikirker, som FrikirkeNet bl.a. repræsenterer, har ikke tradition for at være en del af Danske Kirkedage. Dette vil jeg gerne være med til at ændre på i fremtiden.  Når den missionale dimension fortsat vil være en vigtigt del af formålet med Danske Kirkedage, vil frikirkefolk opleve sig på hjemmebane, og da vil stadig flere og flere frikirker opleve sig selv som en naturlig del af Danske Kirkedage”, siger Poul Kirk.

Styrelsen for Danske Kirkedage sikrer kontinuiteten og den kirkelige bredde i Danske Kirkedage. Med i Styrelsen sidder desuden
Formand Poul Erik Knudsen (KFUM-Spejderne)
Bess Serner-Pedersen (Alpha-Danmark)
Anne Mie Skak Johansson (Dansk Oase)
Bitten S. Kjær (FDF
Formand for den lokale komite frem mod Danske Kirkedage i Aalborg er:
Viggo Ernst Thomsen
Næstformand  Jørgen Thaarup.
Christen Sinding er ansat som sekretær for Aalborg Stift til at arbejde med Danske Kirkedage.
Alle tre deltager i Styrelsens møder.

Danske Kirkedage hører formelt under Økumenisk Forum i Danske Kirkers Råd og har mere end 50 kirker og organisationer i ryggen.

Sæt kryds i kalenderen
Der afholdes Danske Kirkedage i Aalborg den 9.-12. maj 2013. Det er ikke for tidligt at sætte kryds i kalenderen for din kirke eller organisation. Kirker og organisationer inviteres til at melde sig ind i Danske Kirkedage.

Læs mere på ​danskekirkedage.dk


Af: Mads Christoffersen
Poul Kirk er ny repræsentant i styrelsen for Danske Kirkedage.Hans vision er b.l.a at Danske Kirkedage skal være et forum til at styrke åndelig rigdom og mangfoldighed til gavn for menighedsarbejdet i Danmark, og at frikirkefolk skal opleve sig selv som en naturlig del af Danske Kirkedage

Frikirkenet med i styrelsen for Danske Kirkedage

”Danske Kirkedage vil være et mødested for kristne, hvor vi i ydmyghed og gensidigt respekt kan opleve en større åndelig rigdom og mangfoldighed til gavn for menighedsarbejdet i Danmark”.
Sådan lyder en del af Poul Kirks vision for Danske Kirkedage.
Han blev ved Økumenisk Forums møde den 14. maj valgt som ny repræsentant i styrelsen for Danske Kirkedage. Som repræsentant for Frikirkenet styrkes samarbejdet med en del af dansk kirkeliv, der ikke traditionelt har været engageret i det økumeniske arbejde med Danske Kirkedage:

”De karismatiske frikirker, som FrikirkeNet bl.a. repræsenterer, har ikke tradition for at være en del af Danske Kirkedage. Dette vil jeg gerne være med til at ændre på i fremtiden.  Når den missionale dimension fortsat vil være en vigtigt del af formålet med Danske Kirkedage, vil frikirkefolk opleve sig på hjemmebane, og da vil stadig flere og flere frikirker opleve sig selv som en naturlig del af Danske Kirkedage”, siger Poul Kirk.

Styrelsen for Danske Kirkedage sikrer kontinuiteten og den kirkelige bredde i Danske Kirkedage. Med i Styrelsen sidder desuden
Formand Poul Erik Knudsen (KFUM-Spejderne)
Bess Serner-Pedersen (Alpha-Danmark)
Anne Mie Skak Johansson (Dansk Oase)
Bitten S. Kjær (FDF
Formand for den lokale komite frem mod Danske Kirkedage i Aalborg er:
Viggo Ernst Thomsen
Næstformand  Jørgen Thaarup.
Christen Sinding er ansat som sekretær for Aalborg Stift til at arbejde med Danske Kirkedage.
Alle tre deltager i Styrelsens møder.

Danske Kirkedage hører formelt under Økumenisk Forum i Danske Kirkers Råd og har mere end 50 kirker og organisationer i ryggen.

Sæt kryds i kalenderen
Der afholdes Danske Kirkedage i Aalborg den 9.-12. maj 2013. Det er ikke for tidligt at sætte kryds i kalenderen for din kirke eller organisation. Kirker og organisationer inviteres til at melde sig ind i Danske Kirkedage.

Læs mere på http://www.danskekirkedage.dk/   

Religionsfrihed – et fælles synspunkt

​Kontaktgruppen for muslimer og kristne har skrevet en kronik om religionsfrihed i Danmark. Gennem et par år har danske muslimer og kristne mødtes for at drøfte emner af fælles interesse, herunder religionsfrihed. Kronikken er et resultat af denne dialog.

Læs kronikken her


Kontaktgruppen for muslimer og kristne har skrevet en kronik om religionsfrihed i Danmark. Gennem et par år har danske muslimer og kristne mødtes for at drøfte emner af fælles interesse, herunder religionsfrihed. Kronikken er et resultat af denne dialog.

Læs kronikken her

Inspirerende migrantkonference – for tredje år i træk

​Af: Mads Christoffersen

Mandarin, kiswahili, arabisk, chin, twi, og kinyarwanda var nogle af de sprog, der kunne tales på konferencen som blev afholdt i Kristi Himmelfartsdagene og var den tredje af sin slags.

Inspirerende migrantkonference – for tredje år i træk
"I starten var vi bange for, at vi måske ikke gør det rigtige i vores menighed set med andres øjne. Men vi lærte, at Guds rige vokser i Danmark på mange måder, og at vi alle yder et stort bidrag. Halleluja!"
-En deltagers evaluering af dette års migrantkonference.

”Den fremmedes øjne ser klart”, lyder et gammelt ordsprog. Der er behov for at vi ser på kirkelivet i Danmark og på de nedarvede vaner, vi har.  Det gør vi fint ny- og gammeldanske kristne i fællesskab. Der er ikke et dem og et os, men et vi. Kristne af alle slags i Danmark er en del af Guds mission. Det var nogle af pointerne i biskop Karsten Nissens tale til dette års konference for migrantpræster på Brogården i Middelfart.

Kirkelig, sproglig og kulturel mangfoldighed

Konferencen blev afhold i Kristi Himmelfartsdagene og var den tredje af sin slags. Mere end 25 menigheder fra alle dele af verden var samlet til fælles inspiration og glæde. Mandarin, kiswahili, arabisk, chin, twi, og kinyarwanda var nogle af de sprog, der kunne tales på konferencen. Men engelsk og dansk var deltagerne fælles om og foredrag, indlæg og andagter blev da også holdt på de to sprog.

Den kirkelige bredde var enorm fra de assyrisk ortodokse fra Indien til burmesiske baptister og pentakostale nigerianere. Der er mange historier at fortælle fra hjemlandet eller fra tiden i Danmark. Der er mange erfaringer og visioner at dele om det at være migrantkirke i Danmark og samarbejdet med de danske menigheder. Fællesskabet, samværet og nærværet overgik både kirkelige, sproglige og kulturelle forskelle.

Et billede af Guds rige?

”Deltagerne tog hjem fra konferencen med håb om et bedre samarbejde på tværs af kirkelige og etniske tilhørsforhold. Den mangfoldighed, der var på konferencen, gav et billede af mangfoldigheden i Guds rige – som et fællesskab og ikke bare deres egen lille menighed”, sagde Ravi Chandran fra International Christian Community efter konferencen. Han kommer oprindeligt fra Singapore og har gennem de sidste mange år været præst for en international menighed. ”Dette års konference var den bedste indtil nu. Også på det personlige plan fik alle noget ud af at lytte til andre og i det møde høre, at andre også kan sidde med nogle af de udfordringer, de selv har. Det er befriende.”

Et migrantforum under Danske Kirkers Råd?

Konferencen bød både på sjov og alvor, gudstjenester, personlige fortællinger og formelle strukturer alt sammen under ledelse af ordstyrer Massoud Fouroozandeh, seniorpræst i Church of Love. Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd, præsenterede sin drøm om et egentligt forum for migrantkirker under Danske Kirkers Råd. Migrantkirkerne er en del af den kirkelige virkelighed i dagens Danmark og det skal afspejles i det økumeniske samarbejde – også mere formelt. Forslaget om et forum for migrantmenigheder blev drøftet intenst i mindre grupper. Der var generel opbakning til forslaget, men der er meget der skal overvejes, førend det kan blive til virkelighed.

Bag konferencen står Migrantgruppen under Danske Kirkers Råd. Gruppen er et netværkssamarbejde mellem Tværkulturelt Center, Kirkernes Integrations Tjeneste, Church of Love, International Christian Community, Apostelkirken og sekretariatet for Danske Kirkers Råd. Konferencen blev støttet af stifter, menigheder, fonde og organisationer. Den økonomiske støtte gik udelukkende til at betale deltagernes medvirken.

Foto: Birthe Munck-Fairwood.


Af: Mads Christoffersen
Mandarin, kiswahili, arabisk, chin, twi, og kinyarwanda var nogle af de sprog, der kunne tales på konferencen som blev afholdt i Kristi Himmelfartsdagene og var den tredje af sin slags.

Inspirerende migrantkonference – for tredje år i træk

"I starten var vi bange for, at vi måske ikke gør det rigtige i vores menighed set med andres øjne. Men vi lærte, at Guds rige vokser i Danmark på mange måder, og at vi alle yder et stort bidrag. Halleluja!"
-En deltagers evaluering af dette års migrantkonference.

”Den fremmedes øjne ser klart”, lyder et gammelt ordsprog. Der er behov for at vi ser på kirkelivet i Danmark og på de nedarvede vaner, vi har.  Det gør vi fint ny- og gammeldanske kristne i fællesskab. Der er ikke et dem og et os, men et vi. Kristne af alle slags i Danmark er en del af Guds mission. Det var nogle af pointerne i biskop Karsten Nissens tale til dette års konference for migrantpræster på Brogården i Middelfart.

Kirkelig, sproglig og kulturel mangfoldighed
Konferencen blev afhold i Kristi Himmelfartsdagene og var den tredje af sin slags. Mere end 25 menigheder fra alle dele af verden var samlet til fælles inspiration og glæde. Mandarin, kiswahili, arabisk, chin, twi, og kinyarwanda var nogle af de sprog, der kunne tales på konferencen. Men engelsk og dansk var deltagerne fælles om og foredrag, indlæg og andagter blev da også holdt på de to sprog.

Den kirkelige bredde var enorm fra de assyrisk ortodokse fra Indien til burmesiske baptister og pentakostale nigerianere. Der er mange historier at fortælle fra hjemlandet eller fra tiden i Danmark. Der er mange erfaringer og visioner at dele om det at være migrantkirke i Danmark og samarbejdet med de danske menigheder. Fællesskabet, samværet og nærværet overgik både kirkelige, sproglige og kulturelle forskelle.

Et billede af Guds rige?
”Deltagerne tog hjem fra konferencen med håb om et bedre samarbejde på tværs af kirkelige og etniske tilhørsforhold. Den mangfoldighed, der var på konferencen, gav et billede af mangfoldigheden i Guds rige – som et fællesskab og ikke bare deres egen lille menighed”, sagde Ravi Chandran fra International Christian Community efter konferencen. Han kommer oprindeligt fra Singapore og har gennem de sidste mange år været præst for en international menighed. ”Dette års konference var den bedste indtil nu. Også på det personlige plan fik alle noget ud af at lytte til andre og i det møde høre, at andre også kan sidde med nogle af de udfordringer, de selv har. Det er befriende.”

Et migrantforum under Danske Kirkers Råd?
Konferencen bød både på sjov og alvor, gudstjenester, personlige fortællinger og formelle strukturer alt sammen under ledelse af ordstyrer Massoud Fouroozandeh, seniorpræst i Church of Love. Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd, præsenterede sin drøm om et egentligt forum for migrantkirker under Danske Kirkers Råd. Migrantkirkerne er en del af den kirkelige virkelighed i dagens Danmark og det skal afspejles i det økumeniske samarbejde – også mere formelt. Forslaget om et forum for migrantmenigheder blev drøftet intenst i mindre grupper. Der var generel opbakning til forslaget, men der er meget der skal overvejes, førend det kan blive til virkelighed.

Bag konferencen står Migrantgruppen under Danske Kirkers Råd. Gruppen er et netværkssamarbejde mellem Tværkulturelt Center, Kirkernes Integrations Tjeneste, Church of Love, International Christian Community, Apostelkirken og sekretariatet for Danske Kirkers Råd. Konferencen blev støttet af stifter, menigheder, fonde og organisationer. Den økonomiske støtte gik udelukkende til at betale deltagernes medvirken.

Foto: Birthe Munck-Fairwood.

Inspirationsboost til krop og sjæl

Af: Rebekka Højmark Jensen

Hvorfor skal kirker beskæftige sig med bekæmpelse af fattigdom og sult? Kan kirker og kirkelige organisationer bidrage med noget, som andre ikke kan? Det fik 13 præster, frivillige, studerende og ansatte med interesse for fattigdom og sult svar på, da de i marts var med på Danske Kirkers Råds årlige studietur til Geneve.

Bred gruppe

På forårets studietur til Genève var vi 13 deltagere, som kom med hvert vores udgangspunkt, og hver vores spørgsmål, som dog alle i en eller anden forstand handlede om de økumeniske organisationers rolle i forhold til hinanden og i forhold til årets tema: fattigdom og sult. Vi var en nogenlunde bred skare, idet der både var studerende, præster og nødhjælps/udviklingskonsulenter repræsenteret.

Teori og praksis
Det var et fantastisk spændende møde, dels med mennesker, som mest beskæftiger sig med den teologiske side af spørgsmålene, dels med organisationer, som udfører konkret arbejde for verdens fattigste via katastofehjælp, udvikling og fortalervirksomhed.

Økumeniens opgave
Den teologiske, økumeniske ramme blev sat om temaet allerede på den første dag, da vi mødtes med generalsekretæren for Kirkernes Verdensråd, Olav Fykse Tveit. Opgaven for Verdensrådet er, sagde han, to dine, to define but not to decide. Kirkerne i den sammenslutning, som kaldes Verdensrådet, er meget forskellige, både kulturelt og teologisk. Men fælles for alle er troen på den treenige Gud og bibelen som vidnesbyrd herom. Alt i alt er der meget mere, der samler os, end der skiller os.

To dine

At spise sammen er første hovedsag. At Kristus blev livets brød, som vi lærer i evangeliet, gør, at Gud har del i alle menneskers skæbne. At spise er grundlæggende for alle mennesker. At sidde om samme bord viser fællesskab og samhørighed. At det er en kristen hovedsag, gør også, at det er nødvendigt at tage de mennesker alvorligt, som ikke kan være med rundt om bordet, og som ikke har mad at spise, der hvor de er.

To define
At definere sig selv er den økumeniske samtales anden hovedsag. Omkring et bord kan man udveksle synspunkter, dele erfaringer, lytte til hinanden og udtrykke sig selv. Der burde kun være én kirke i verden, men der er mange. Ved at tale om, hvad vi er fælles om, og hvorfor vi er uenige om andre ting, rykker vi tættere på hinanden og lærer mere om os selv.

To decide
At beslutte noget fælles er ikke en hovedsag i Kirkernes Verdensråd. Det er værd at stræbe efter, og det gør man, men erfaringen viser, at det er bedre at have den åbne samtale, hvor der er plads til uenigheder og forskelle, end at tvinge beslutninger igennem. Men de, der deltager i samtalen, bliver bedre rustet til at beslutte helt konkrete ting i samarbejde med dem, de er enige med. Og det er her, nødhjælp og udviklingsbistand for eksempel sætter ind.

En verden af muligheder

På studieturen mødtes vi med ACT Alliance, som Folkekirkens Nødhjælp er medlem af. Antallet af projekter og samarbejdspartnere over hele verden er slående. Her giver det virkelig mening, at de kirkeligt baserede nødhjælpsorganisationer arbejder sammen: det styrker det lokale og nationale arbejde direkte. Et ønske fra vores delegation var vist, at ACT ville slå sig sammen med Ecumenical Advocacy Alliance, en endnu bredere sammenslutning, som har massiv indflydelse på beslutningsprocesser i FN og andre store spillere i verdensspillet. Her har man fokus på HIV og AIDS, som fortsat er en af de største trusler mod mennesker i store dele af verden.

Tak til Danske Kirkers Råd for et velsignet inspirationsboost i det schweiziske forår!


Af: Rebekka Højmark Jensen
Hvorfor skal kirker beskæftige sig med bekæmpelse af fattigdom og sult? Kan kirker og kirkelige organisationer bidrage med noget, som andre ikke kan? Det fik 13 præster, frivillige, studerende og ansatte med interesse for fattigdom og sult svar på, da de i marts var med på Danske Kirkers Råds årlige studietur til Geneve.

Bred gruppe
På forårets studietur til Genève var vi 13 deltagere, som kom med hvert vores udgangspunkt, og hver vores spørgsmål, som dog alle i en eller anden forstand handlede om de økumeniske organisationers rolle i forhold til hinanden og i forhold til årets tema: fattigdom og sult. Vi var en nogenlunde bred skare, idet der både var studerende, præster og nødhjælps/udviklingskonsulenter repræsenteret.

Teori og praksis
Det var et fantastisk spændende møde, dels med mennesker, som mest beskæftiger sig med den teologiske side af spørgsmålene, dels med organisationer, som udfører konkret arbejde for verdens fattigste via katastofehjælp, udvikling og fortalervirksomhed.

Økumeniens opgave
Den teologiske, økumeniske ramme blev sat om temaet allerede på den første dag, da vi mødtes med generalsekretæren for Kirkernes Verdensråd, Olav Fykse Tveit. Opgaven for Verdensrådet er, sagde han, to dine, to define but not to decide. Kirkerne i den sammenslutning, som kaldes Verdensrådet, er meget forskellige, både kulturelt og teologisk. Men fælles for alle er troen på den treenige Gud og bibelen som vidnesbyrd herom. Alt i alt er der meget mere, der samler os, end der skiller os.

To dine
At spise sammen er første hovedsag. At Kristus blev livets brød, som vi lærer i evangeliet, gør, at Gud har del i alle menneskers skæbne. At spise er grundlæggende for alle mennesker. At sidde om samme bord viser fællesskab og samhørighed. At det er en kristen hovedsag, gør også, at det er nødvendigt at tage de mennesker alvorligt, som ikke kan være med rundt om bordet, og som ikke har mad at spise, der hvor de er.

To define
At definere sig selv er den økumeniske samtales anden hovedsag. Omkring et bord kan man udveksle synspunkter, dele erfaringer, lytte til hinanden og udtrykke sig selv. Der burde kun være én kirke i verden, men der er mange. Ved at tale om, hvad vi er fælles om, og hvorfor vi er uenige om andre ting, rykker vi tættere på hinanden og lærer mere om os selv.

To decide
At beslutte noget fælles er ikke en hovedsag i Kirkernes Verdensråd. Det er værd at stræbe efter, og det gør man, men erfaringen viser, at det er bedre at have den åbne samtale, hvor der er plads til uenigheder og forskelle, end at tvinge beslutninger igennem. Men de, der deltager i samtalen, bliver bedre rustet til at beslutte helt konkrete ting i samarbejde med dem, de er enige med. Og det er her, nødhjælp og udviklingsbistand for eksempel sætter ind.

En verden af muligheder
På studieturen mødtes vi med ACT Alliance, som Folkekirkens Nødhjælp er medlem af. Antallet af projekter og samarbejdspartnere over hele verden er slående. Her giver det virkelig mening, at de kirkeligt baserede nødhjælpsorganisationer arbejder sammen: det styrker det lokale og nationale arbejde direkte. Et ønske fra vores delegation var vist, at ACT ville slå sig sammen med Ecumenical Advocacy Alliance, en endnu bredere sammenslutning, som har massiv indflydelse på beslutningsprocesser i FN og andre store spillere i verdensspillet. Her har man fokus på HIV og AIDS, som fortsat er en af de største trusler mod mennesker i store dele af verden.

Tak til Danske Kirkers Råd for et velsignet inspirationsboost i det schweiziske forår!

Vellykket årsmøde i Danske Kirkers Råd

Af: Mads Christoffersen
"Økumeni i går, i dag og i morgen" var temaet for Danske Kirkers Råds årsmøde 2011. Læs her om årsmødet og læs Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens historie.

Vor Herres kludetæppe
”Vor Herres kludetæppe” var titlen på temadagen i forbindelse med Danske Kirkers Råds Årsmøde den 14. maj 2011. Dagen blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København. Deltagerantallet var det største nogensinde ved et årsmøde i Danske Kirkers Råd.

Økumeniens historie i Danmark
Læs her Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens brogede historie. Hylleberg gennemgår strømninger og modstrømninger i den økumeniske historie gennem de sidste 300 år i Danmark og krydser dem med sine egne erfaringer som engageret i arbejdet gennem mere end 30 år. Oplægget giver et godt overblik over og indblik i økumeniens vilkår frem til oprettelsen af Danske Kirkers Råd med perspektiv til det nutidige og fremtidige arbejde.

Download oplægget her


Af: Mads Christoffersen
"Økumeni i går, i dag og i morgen" var temaet for Danske Kirkers Råds årsmøde 2011. Læs her om årsmødet og læs Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens historie.

Foto: Christian Roar Pedersen

Vor Herres kludetæppe
”Vor Herres kludetæppe” var titlen på temadagen i forbindelse med Danske Kirkers Råds Årsmøde den 14. maj 2011. Dagen blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København. Deltagerantallet var det største nogensinde ved et årsmøde i Danske Kirkers Råd.

Økumeniens historie i Danmark
Læs her Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens brogede historie. Hylleberg gennemgår strømninger og modstrømninger i den økumeniske historie gennem de sidste 300 år i Danmark og krydser dem med sine egne erfaringer som engageret i arbejdet gennem mere end 30 år. Oplægget giver et godt overblik over og indblik i økumeniens vilkår frem til oprettelsen af Danske Kirkers Råd med perspektiv til det nutidige og fremtidige arbejde.

Download oplægget her

Foto: Christian Roar Pedersen

Visionær visionsdag for Danske Kirkedage 2013

Af: Mads Christoffersen
Massevis af visioner og gode ideer boblede frem for Danske Kirkedage 2013, da 65 personer var samlet til visionsdag i Brønderslev den 11. marts. Værter for dagen var styrelsen for Danske Kirkedage og Aalborg Stift.

Ildhu og engagement prægede dagen

"Jeg er taknemlig for, at Danske Kirkedage skal holdes i Aalborg”, indledte biskop Henning Toft Bro. ”Jeg har mærket en ildhu og et engagement og er meget imponeret over den brede kirkelige opbakning fra alle kirkesamfund.”

Visionsdagen var netop præget af ildhu og engagement. Dagen igennem blev der tænkt og talt. Efter to inspirerende indlæg af tidligere chefredaktør Svend Ove Gade og leder af Areopagos Birger Nygaard var det tid til at tænke med og tænke stort. Og det blev der. Gennem to workshops fik alle deltagere mulighed for at komme med deres bud på Danske Kirkedage. Hundredvis af gode ideer til indhold, form, emner, gudstjenester og meget andet blev skrevet ned og præsenteret i mindre grupper. De mange ideer blev samlet under mere overordnede temaer og nye grupper blev dannet til at gå mere i dybden med de enkelte områder.

Kirkelig og national bredde

En bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer var med. Enkelte fra øvrige dele af landet var med, men der var en klar overvægt af engagerede deltagere fra Aalborg og resten af Nordjylland. ”Danske Kirkedage er et økumenisk arrangement. Derfor er det godt at se, at visionsdagen her samler så mange mennesker fra så mange kirkesamfund”, sagde formand for styrelsen i Danske Kirkedage Poul Erik Knudsen i sin afslutning.

Arbejdshandskerne tages på
Nu skal de mange ideer samles og gives videre til den kommende komite, der nu skal nedsættes i Aalborg for at komme i gang med planlægningen af Danske Kirkedage 2013. Der er rigeligt at tage fat på. En større gruppe deltagere meldte sig straks til at sidde med i nogle af de udvalg, der nu skal i gang med den egentlige planlægning. Med den ildhu og det engagement kan vi allerede nu se frem til nogle spændende Kirkedage i Aalborg 9.-12. maj 2013.


Af: Mads Christoffersen
Massevis af visioner og gode ideer boblede frem for Danske Kirkedage 2013, da 65 personer var samlet til visionsdag i Brønderslev den 11. marts. Værter for dagen var styrelsen for Danske Kirkedage og Aalborg Stift.

Ildhu og engagement prægede dagen
"Jeg er taknemlig for, at Danske Kirkedage skal holdes i Aalborg”, indledte biskop Henning Toft Bro. ”Jeg har mærket en ildhu og et engagement og er meget imponeret over den brede kirkelige opbakning fra alle kirkesamfund.”

Visionsdagen var netop præget af ildhu og engagement. Dagen igennem blev der tænkt og talt. Efter to inspirerende indlæg af tidligere chefredaktør Svend Ove Gade og leder af Areopagos Birger Nygaard var det tid til at tænke med og tænke stort. Og det blev der. Gennem to workshops fik alle deltagere mulighed for at komme med deres bud på Danske Kirkedage. Hundredvis af gode ideer til indhold, form, emner, gudstjenester og meget andet blev skrevet ned og præsenteret i mindre grupper. De mange ideer blev samlet under mere overordnede temaer og nye grupper blev dannet til at gå mere i dybden med de enkelte områder.

Kirkelig og national bredde
En bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer var med. Enkelte fra øvrige dele af landet var med, men der var en klar overvægt af engagerede deltagere fra Aalborg og resten af Nordjylland. ”Danske Kirkedage er et økumenisk arrangement. Derfor er det godt at se, at visionsdagen her samler så mange mennesker fra så mange kirkesamfund”, sagde formand for styrelsen i Danske Kirkedage Poul Erik Knudsen i sin afslutning.

Arbejdshandskerne tages på
Nu skal de mange ideer samles og gives videre til den kommende komite, der nu skal nedsættes i Aalborg for at komme i gang med planlægningen af Danske Kirkedage 2013. Der er rigeligt at tage fat på. En større gruppe deltagere meldte sig straks til at sidde med i nogle af de udvalg, der nu skal i gang med den egentlige planlægning. Med den ildhu og det engagement kan vi allerede nu se frem til nogle spændende Kirkedage i Aalborg 9.-12. maj 2013.

Grøn Kirke netværker og vokser

​Arbejdet med Danske Kirkers Råds klimagruppe, Grøn Kirke, vokser støt. Vi nærmer os de første 100 grønne kirker i Danmark.
I oktober holdt Grøn Kirke kursus og samlede godt 40 kirke og klima-interesserede fra hele Danmark. I Tjekkiet og Italien holder man øje med os i Danmark og er ved at indføre Grøn Kirke ordninger, der ligner vores.​

Klimaet skal omstilles. Skal vi også?
Grøn Kirke holdt kursus om Kirkerne og Klimakrisen d. 30. oktober i Odense. Et fuldt dagsprogram satte fokus på teknologiske og praktiske løsninger for at indtænke klima og miljø i dagligdagen. Men også vores helt overordnede måder at tænke og tro på blev udfordret og udvidet på dagen. Læs en rapport fra dagen her ved at klikke her.

Grøn Kirkes tjekliste inspirerer kirker i Tjekkiet og Italien
Ligesom vi i Grøn Kirke er meget inspireret af arbejdet med Grøn Kirke i andre lande, særligt Norge, inspirerer vi nu også andre til kirkelige klima-engagement. De evangeliske kirker i Italien har dannet et grøn kirke netværk. ​

Også i Tjekkiet er man inspireret af vores arbejde og i samarbejder med os, er de nu ved at oprette en lignende ordning. ​.

Følg i øvrigt med i andre nyheder og relevante informationer og artikler om kirkelige klima-engagement på www.gronkirke.dk.

​Du kan også tilmelde dig Grøn Kirkes nyhedsmail, hvis du ikke allerede modtager den. ​

Arbejdet med Danske Kirkers Råds klimagruppe, Grøn Kirke, vokser støt. Vi nærmer os de første 100 grønne kirker i Danmark. I oktober holdt Grøn Kirke kursus og samlede godt 40 kirke og klima-interesserede fra hele Danmark. I Tjekkiet og Italien holder man øje med os i Danmark og er ved at indføre Grøn Kirke ordninger, der ligner vores. Læs de seneste nyheder fra Grøn Kirke. >>

Klimaet skal omstilles. Skal vi også?
Grøn Kirke holdt kursus om Kirkerne og Klimakrisen d. 30. oktober i Odense. Et fuldt dagsprogram satte fokus på teknologiske og praktiske løsninger for at indtænke klima og miljø i dagligdagen. Men også vores helt overordnede måder at tænke og tro på blev udfordret og udvidet på dagen. Læs en rapport fra dagen her ved at klikke her.

Grøn Kirkes tjekliste inspirerer kirker i Tjekkiet og Italien
Ligesom vi i Grøn Kirke er meget inspireret af arbejdet med Grøn Kirke i andre lande, særligt Norge, inspirerer vi nu også andre til kirkelige klima-engagement. De evangeliske kirker i Italien har dannet et grøn kirke netværk. Læs mere om det ved at klikke her.

Også i Tjekkiet er man inspireret af vores arbejde og i samarbejder med os, er de nu ved at oprette en lignende ordning. Læs mere om det ved at klikke her.

Følg i øvrigt med i andre nyheder og relevante informationer og artikler om kirkelige klima-engagement på www.gronkirke.dk.

Du kan f.eks. læse en artikel i Natur og Miljø om Jan Lindhardt og kirkens klima-ansvar.

Du kan også tilmelde dig Grøn Kirkes nyhedsmail, hvis du ikke allerede modtager den. Se www.gronkirke.dk

Håb eller håbløshed i Korea?

​Da granatregnen for kort tid siden styrtede ned over den lille ø Yeonpyeong og den amerikanske flåde sender et hangarskab med 6.000 mand i stilling i Det Gule Hav, syntes håbet om fred og forsoning mellem Syd- og Nordkorea forsvindende lille. Ikke desto mindre deltog mere end 120 repræsentanter fra 50 forskellige lande fra 6 kontinenter til en konference i begyndelsen af november i Seoul om kirkernes rolle for fred og forsoning - heriblandt Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen.

Håb eller håbløshed i Korea?
Fra Danmark deltog jeg i denne flotte konference med mere end i alt 80 afholdte foredrag med perspektiver fra hele verden og med mere end 15 gudstjenester i bøn for fred og forsoning – ikke mindst på den koreanske halvø. Vores værter var York St. John’s Universitet i England og den lokale Young Nak Church i Sydkorea. Kirken havde med 200 frivillige og 50 ansatte og med kirkens egen kollekt forberedt konferencen til detaljen og dækket rejse og ophold for alle deltagere.

Familier splittet mellem Syd- og Nordkorea
Forholdet mellem Syd- og Nordkorea og forholdet mellem splittede familier på tværs af grænsen præger kirkerne i Korea. Arene efter Korea-krigen er stadig tydelige. For Youn Nak kirken skyldes det også konkret, at netop Nordkoreas flygtninge grundlagde den nu så berømte kirke i Seoul sammen med deres præst Kyung-Chik Han, der også selv kom fra Nordkorea. For ham måtte kirkens mission aldrig isolere sig i kristen spiritualisme, men altid være en profetisk stemme, der talte på de svagestes vegne og engagerede sig konkret i genopbygningen efter krigen.

På grænsen hvor der aldrig er sluttet fred
Det var lærerigt at høre de mange fortællinger fra Nordirland, Indien, eks-Jugoslavien, Sydafrika og mange andre lande. Med deltagere fra hele verden var mangfoldigheden enorm. Ikke mindst pauserne mellem de mange oplæg er spændende. Her var der tid til at lytte til hinanden og drøfte de mange elementer af et hvert arbejde med fred og forsoning - ikke mindst den personlige fortælling.

Håbløshedens kulde fik vi at mærke, da vi helt usædvanligt efter aftale med det koreanske militær besøgte demarkationslinjen på 38. breddegrad. Nordkoreanske og sydkoreanske soldater står over for hinanden og kigger over til den anden side. Men de må ikke udveksle et ord med hinanden. Sådan har de stået klar dag ud og dag ind siden 1953. Formelt er der aldrig indgået fred mellem de to lande. Den kolde krig er stadig kold på 38. breddegrad. Med få meters mellemrum står vagttårnene på hver sin side af grænsen. Midt imellem dem ligger det lille blå hus, hvor igennem grænsen går mellem de to lande. Her stod vi så - mennesker fra 6 kontinenter og 50 forskellige lande inde i det lille blå hus - rundt om det anonyme og alligevel historiske bord, hvor politiske ledere gennem tiden har siddet over for hinanden - nordkoreanerne på den ene side af bordet i Nordkorea og sydkoreanerne på den anden side af bordet i Sydkorea. Grænsen går midt gennem bordet. For kristne er et bord ellers symbol på forsoning gennem måltidsfællesskabet, men bordet her har gennem de sidste knap 60 år været symbol på mistillid, krig og had.

Sydafrikansk håb i Sydkorea
Men konferencen var præget af håb. For mig personligt var det især bekræftende at tale med kolleger og forbilleder fra Sydafrika, der på hver deres måde, personligt, akademisk, kirkeligt har engageret sig i forsoningsarbejdet derhjemme og nu deler deres erfaringer og fortællinger med andre - f.eks. fra Sydkorea. Det var fortællinger med håb. Som Fr. Michael Lapsley sagde i sin flotte prædiken ved konferencen: "Indtil få år inden apartheids fald var der næsten ingen, der troede, at folk i Sydafrika nogen sinde ville blive forenet. Men det skete. Der er også håb for den koreanske halvø, selvom det lige nu synes håbløst". Lapsley mistede sine hænder og sit ene øje, da han modtog en brevbombe i 1990 som tak for sit kirkelige engagement i kampen mod apartheid. Det var tydeligt, at de 3.000 - især koreanere - i kirken den tirsdag aften var dybt bevægede.

Med granater, der regner ned over Yeonpyeong og en frygt for at den kolde krig mellem Nord- og Sydkorea skal blive varm er alle vi, der deltog på denne internationale konference i Seoul forpligtet til at bede for fred og forsoning på den koreanske halvø og andre steder verden over, hvor folk stadig er splittede.


Da granatregnen for kort tid siden styrtede ned over den lille ø Yeonpyeong og den amerikanske flåde sender et hangarskab med 6.000 mand i stilling i Det Gule Hav, syntes håbet om fred og forsoning mellem Syd- og Nordkorea forsvindende lille. Ikke desto mindre deltog mere end 120 repræsentanter fra 50 forskellige lande fra 6 kontinenter til en konference i begyndelsen af november i Seoul om kirkernes rolle for fred og forsoning - heriblandt Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen. >>

Håb eller håbløshed i Korea?
Fra Danmark deltog jeg i denne flotte konference med mere end i alt 80 afholdte foredrag med perspektiver fra hele verden og med mere end 15 gudstjenester i bøn for fred og forsoning – ikke mindst på den koreanske halvø. Vores værter var York St. John’s Universitet i England og den lokale Young Nak Church i Sydkorea. Kirken havde med 200 frivillige og 50 ansatte og med kirkens egen kollekt forberedt konferencen til detaljen og dækket rejse og ophold for alle deltagere.

Familier splittet mellem Syd- og Nordkorea
Forholdet mellem Syd- og Nordkorea og forholdet mellem splittede familier på tværs af grænsen præger kirkerne i Korea. Arene efter Korea-krigen er stadig tydelige. For Youn Nak kirken skyldes det også konkret, at netop Nordkoreas flygtninge grundlagde den nu så berømte kirke i Seoul sammen med deres præst Kyung-Chik Han, der også selv kom fra Nordkorea. For ham måtte kirkens mission aldrig isolere sig i kristen spiritualisme, men altid være en profetisk stemme, der talte på de svagestes vegne og engagerede sig konkret i genopbygningen efter krigen.

På grænsen hvor der aldrig er sluttet fred
Det var lærerigt at høre de mange fortællinger fra Nordirland, Indien, eks-Jugoslavien, Sydafrika og mange andre lande. Med deltagere fra hele verden var mangfoldigheden enorm. Ikke mindst pauserne mellem de mange oplæg er spændende. Her var der tid til at lytte til hinanden og drøfte de mange elementer af et hvert arbejde med fred og forsoning - ikke mindst den personlige fortælling.
Håbløshedens kulde fik vi at mærke, da vi helt usædvanligt efter aftale med det koreanske militær besøgte demarkationslinjen på 38. breddegrad. Nordkoreanske og sydkoreanske soldater står over for hinanden og kigger over til den anden side. Men de må ikke udveksle et ord med hinanden. Sådan har de stået klar dag ud og dag ind siden 1953. Formelt er der aldrig indgået fred mellem de to lande. Den kolde krig er stadig kold på 38. breddegrad. Med få meters mellemrum står vagttårnene på hver sin side af grænsen. Midt imellem dem ligger det lille blå hus, hvor igennem grænsen går mellem de to lande. Her stod vi så - mennesker fra 6 kontinenter og 50 forskellige lande inde i det lille blå hus - rundt om det anonyme og alligevel historiske bord, hvor politiske ledere gennem tiden har siddet over for hinanden - nordkoreanerne på den ene side af bordet i Nordkorea og sydkoreanerne på den anden side af bordet i Sydkorea. Grænsen går midt gennem bordet. For kristne er et bord ellers symbol på forsoning gennem måltidsfællesskabet, men bordet her har gennem de sidste knap 60 år været symbol på mistillid, krig og had.

Sydafrikansk håb i Sydkorea
Men konferencen var præget af håb. For mig personligt var det især bekræftende at tale med kolleger og forbilleder fra Sydafrika, der på hver deres måde, personligt, akademisk, kirkeligt har engageret sig i forsoningsarbejdet derhjemme og nu deler deres erfaringer og fortællinger med andre - f.eks. fra Sydkorea. Det var fortællinger med håb. Som Fr. Michael Lapsley sagde i sin flotte prædiken ved konferencen: "Indtil få år inden apartheids fald var der næsten ingen, der troede, at folk i Sydafrika nogen sinde ville blive forenet. Men det skete. Der er også håb for den koreanske halvø, selvom det lige nu synes håbløst". Lapsley mistede sine hænder og sit ene øje, da han modtog en brevbombe i 1990 som tak for sit kirkelige engagement i kampen mod apartheid. Det var tydeligt, at de 3.000 - især koreanere - i kirken den tirsdag aften var dybt bevægede.

Med granater, der regner ned over Yeonpyeong og en frygt for at den kolde krig mellem Nord- og Sydkorea skal blive varm er alle vi, der deltog på denne internationale konference i Seoul forpligtet til at bede for fred og forsoning på den koreanske halvø og andre steder verden over, hvor folk stadig er splittede.

Welcome to Lebanon!

Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

​Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere ​her


Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

___

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

Ingen økumeni = ingen kirke

​​Af: Sofie Vestergaard Eriksen, Økumenisk Ungdom
"Hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke?", spørger Sofie Vestergaard Eriksen fra Økumenisk Ungdom, der for første gang deltog på det årligt tilbagevendende "Økumenisk Efterårskursus" i november 2010. Læs hvordan Sofie tager pulsen på økumeni i Danmark og på årets tema: "Religion - kilde til konflikt eller kilde til forsoning?".

Ingen økumeni = ingen kirke

På Økumenisk Efterårskursus var det interessant at opleve mennesker med helt forskellige udgangspunkter have passion mod samme mål: at lære og formidle at vi i Kristus kan mødes og forsones, og at vi af Kristus kan lære, hvad forsoning er i sit inderste væsen. Men hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke? Paradoksalt nok, er det samtidig kirkens usynlighed i det offentlige rum og i konkrete sager, netop fra kirkens side grundet besindelsen på rummelighed, der gør at kirken synes ”ubrugelig” for mange. Hvordan skal man forholde sig i dette spændingsfelt? Jeg tror, at vi netop skal vedblive med at tale om forsoning. Det budskab at forholdet til næsten, til ”min bror eller søster”, er det primære i gudsforholdet, er en evig fordring til mennesker og til kirkerne, der blandt andet forsøges mødt med det økumeniske arbejde.                    
                                                                                                                                                                                               
Hvordan kommer de nye og de unge med i det indforståede økumeniske miljø?
Jeg er  ny i denne sammenhæng, og for mig var det inspirerende, på efterårskurset og på det efterfølgende møde i Danske Kirkers Råd "Økumenisk Forum", at opleve et glimt af, hvad vi i økumenisk sammenhæng gør for at møde denne udfordring. Men vi skal blive bedre til at åbne miljøet op, således at alt, hvad der arrangeres, har et velkommende element, så det står klart, at den økumeniske bevægelse er en bevægelse, der vil udad. Især skal der gøres op med den indforståede tone, der giver indtryk af, at man skal ”vide hvem folk er” for at kunne entrere det økumeniske miljø. Der ligger en stor frigørelse i økumenien, som kan være forløsende at stifte bekendtskab med, hvis man ikke føler sig hjemme i folkekirkekristendommen, vestjysk indre mission eller pinsekirke. Mange unge føler, at deres tro er hjemløs, og de opgiver at finde et sted, hvor de kan spejle den. Oplever man, at troen udtrykkes uvedkommende eller på en måde man ikke kan følge, opgiver man sit forhold til kirken. Men troen har mange udtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi formidler, at det økumeniske miljø også har et ærinde at gøre unge. Og det gør vi ved at gøre en stor indsats for de unges stemmer i arbejdet med Danske Kirkedage, i de økumeniske udvalg og i Danske Kirkers Råd. Hjælp os med det.

Tak til arrangører og deltagere for en meget glædelig og oplysende weekend!


Af: Sofie Vestergaard Eriksen, Økumenisk Ungdom
"Hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke?", spørger Sofie Vestergaard Eriksen fra Økumenisk Ungdom, der for første gang deltog på det årligt tilbagevendende "Økumenisk Efterårskursus" i november 2010. Læs hvordan Sofie tager pulsen på økumeni i Danmark og på årets tema: "Religion - kilde til konflikt eller kilde til forsoning?".

Ingen økumeni = ingen kirke
På Økumenisk Efterårskursus var det interessant at opleve mennesker med helt forskellige udgangspunkter have passion mod samme mål: at lære og formidle at vi i Kristus kan mødes og forsones, og at vi af Kristus kan lære, hvad forsoning er i sit inderste væsen. Men hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke? Paradoksalt nok, er det samtidig kirkens usynlighed i det offentlige rum og i konkrete sager, netop fra kirkens side grundet besindelsen på rummelighed, der gør at kirken synes ”ubrugelig” for mange. Hvordan skal man forholde sig i dette spændingsfelt? Jeg tror, at vi netop skal vedblive med at tale om forsoning. Det budskab at forholdet til næsten, til ”min bror eller søster”, er det primære i gudsforholdet, er en evig fordring til mennesker og til kirkerne, der blandt andet forsøges mødt med det økumeniske arbejde.                                                                                                                                                                                                                    
Hvordan kommer de nye og de unge med i det indforståede økumeniske miljø?
Jeg er  ny i denne sammenhæng, og for mig var det inspirerende, på efterårskurset og på det efterfølgende møde i Danske Kirkers Råd "Økumenisk Forum", at opleve et glimt af, hvad vi i økumenisk sammenhæng gør for at møde denne udfordring. Men vi skal blive bedre til at åbne miljøet op, således at alt, hvad der arrangeres, har et velkommende element, så det står klart, at den økumeniske bevægelse er en bevægelse, der vil udad. Især skal der gøres op med den indforståede tone, der giver indtryk af, at man skal ”vide hvem folk er” for at kunne entrere det økumeniske miljø. Der ligger en stor frigørelse i økumenien, som kan være forløsende at stifte bekendtskab med, hvis man ikke føler sig hjemme i folkekirkekristendommen, vestjysk indre mission eller pinsekirke. Mange unge føler, at deres tro er hjemløs, og de opgiver at finde et sted, hvor de kan spejle den. Oplever man, at troen udtrykkes uvedkommende eller på en måde man ikke kan følge, opgiver man sit forhold til kirken. Men troen har mange udtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi formidler, at det økumeniske miljø også har et ærinde at gøre unge. Og det gør vi ved at gøre en stor indsats for de unges stemmer i arbejdet med Danske Kirkedage, i de økumeniske udvalg og i Danske Kirkers Råd. Hjælp os med det.

Tak til arrangører og deltagere for en meget glædelig og oplysende weekend!