Arkiv for Nyheder

Ny landssekretær for Danske Kirkedage: Himmelske Dage skal være en fælles sag

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Juni 2020.

I de kommende år vil vi arbejde for en større national forankring af Himmelske Dage, fortæller Anne Mie Skak Johanson, som netop er blevet ansat som landssekretær for Danske Kirkedage.

I disse år er der en stigende åbenhed over for samtaler om kirke, tro og samfund. Kirker melder om stigende efterspørgsel blandt studenterpræster, kirke-skole-tjenester, sociale arrangementer, og der bliver i stigende grad sendt bud efter kirkefolk og præster, når vigtige etiske og samfundsmæssige spørgsmål bliver taget op til offentlig debat. Det kan være en af forklaringerne på, at også Himmelske Dage oplever et boost i disse år, ikke mindst siden det blev afholdt i København i 2016 og i Herning i 2019.

I København og i Herning blev de Himmelske Dage afholdt fortrinsvis ude på gader og torve. ”Det, at de Himmelske Dage kom ud og levede i gaderne, gjorde at dagene blev endnu mere folkeligt og tilgængeligt,” siger Anne Mie Skak Johanson.

 I 2022 bliver Himmelske Dage afholdt i Roskilde, og her vil den lokale komité stå i spidsen for planlægningen og afviklingen. Anne Mie Skak Johansons opgave bliver at supportere den lokale komite og være med til at styrke den nationale forankring af Himmelske Dage, løfte Himmelske Dage som bevægelse og motivere kirker på tværs af landet til at bidrage aktivt undervejs i hele processen frem mod afholdelsen.

”Jeg glæder mig over at Himmelske Dage er en økumenisk kirkefest, der sætter kirke, tro og samfund på dagsordenen. Det er vigtigt for mig, at det er økumenisk hele vejen igennem, både i planlægning og afvikling. Desuden er det vigtigt at det bliver kendt i brede kredse, bliver gjort tilgængeligt og bliver en folkefest også for folkekirken. Det må gerne blive stort og festligt og også gerne have kant og være udfordrende. Det skal ikke bare være et event, det skal være sådan at man virkelig kan mærke det kirkelige og relevant. Man skal kunne mærke at alle kirkerne i Danmark står sammen.”

Anne Mie Skak Johanson mener, at vi lever i en tid hvor kristne er mere samarbejdsvillige på tværs af kirkeskel.

”Vi lever i en ny tid, hvor der formes nye alliancer. I dag kan man se grupper, der har rod i henholdsvis det grundtvigske og det evangelikale, arbejde sammen. Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Råd kan også fint arbejde sammen. Det som før var fraktioner, er nu grupper der nærmer sig hinanden og nogle gange tager de samme ting op,” siger Anne Mie Skak Johanson og tilføjer, at der især i den unge generation er en økumenisk åbenhed, ikke mindst fordi de i mindre grad end de ældre generationer er optaget af kirkelige fraktioner og konfessionelle skel.

Kirkedagene har til alle tider været et udkig til den større verden. Det vil Himmelske Dage også være fremover. Dels vil der medvirke internationale gæster, dels vil globale spørgsmål også blive taget op.

I forhold til planlægningen af Himmelske Dage hentes der blandt inspiration fra udlandet, hvor lignende kirke-events er blevet større de seneste år. Blandt andet oplyser Anne Mie Skak Johanson, at De tyske kirkedage er en inspirationskilde. Her er kirkedagene meget store og er kendt af mange, de er dagsordensættende og har en stor samfundsmæssig betydning. Om noget lignende vil ske for Himmelske Dage  i Danmark, vil tiden jo vise.

Ansættelsen af Anne Mie Skak Johanson er sket gennem et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd med midler fra Kirkeministeriet.

Ny formand i Frihed og Lige Vilkår Arbejdsgruppen

ArbejdsgruppenFrihed og lige vilkår har for nyligt valgt Jørgen Thaarup som ny formand. Han har årtiers erfaring med det økumeniske arbejde i Danmark og vores nabolande både som dr. theol, som præst og distriktsforstander i Metodistkirken og som mangeårig repræsentant i Danske Kirkers Råd og Udvalget Frihed og lige vilkår. Jørgen Thaarup afløser Bent Hylleberg som formand for arbejdsgruppen.

Arbejdet med kirkernes frihed og lige vilkår er en central del af Danske Kirkers Råds formål og virke. Vi har derfor spurgt den nye formand om, hvad arbejdsgruppen særligt sidder med i denne tid, om hvilke styrker og udfordringer han ser i den nye trossamfundslov og om hvilke områder, han mener, vil komme til at fylde i fremtiden for arbejdet med kirkernes frihed og lige vilkår.

Trossamfundsloven er en væsentlig opgave
Frihed og Lige Vilkår har i væsentligste grad arbejdet med implementeringen af den nye lov om trossamfund uden for folkekirken, og især oplysningspligten for de kirker, som er godkendt og optaget i trossamfundsregistret. Overordnet har implementeringen fungeret godt, men der er områder med uklarhed omkring indrapporteringen fra kirkerne til trossamfundsregistret. Ligeledes har kirkerne ikke identiske tolkninger af, hvad lovgivningen kræver, så indrapporteringerne har været forskellige af den årsag. Hidtil har Kirkeministeriet ikke underkendt nogen kirkes oplysninger. Arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår har dels drøftet kirkernes indbyrdes forskellige tolkning af indrapporteringspligtens omfang, og dels hvilke tolkninger vi i fællesskab står samlet med overfor Kirkeministeriet.

Det almennyttige er centralt for kirkerne
I fremtiden tror jeg, at et overordnet område for redegørelse og markering er omkring begrebet "almennyttigt," herunder fastholdelsen af, at kristendommen og kirkernes aktiviteter ud fra kristendommen som ideologi har almennyttig karakter. Der er politisk forandring på dette område, og det vil få stor betydning for kirkernes status, administration og økonomi. I gammel tid havde kristendommen som ideologi, og kirkernes aktiviteter ud fra denne ideologi, status af at understøtte landets kultur og værdigrundlag, og som sådan støttede lovgivningen kirkernes virke. Det gjaldt som trossamfund, i skattelovgivningen, i skole- og oplysningslovgivningen samt som forening.

I de senere år er kristendommen og kirkernes aktiviteter i stadig højere grad blevet flyttet fra at have samfundsværdi i sig selv til at at kristendommen som ideologi og kirkernes aktiviteter har "almennyttig" værdi. Det almennyttige har sneget sig ind i lovgivningen på mange områder, først og fremmest skatteområdet og skole- og oplysningsområdet. Denne status af at være "almennyttig" er kommet under stadig større pres. På tværs af samtlige politiske ideologier ses en forandring i holdningen, der placerer det "almennyttige" neutralt og løsrevet fra religiøse værdibærere.

Kirkernes status i samfundet
Kirkerne og kristendommen som religion betragtes i tiltagende grad som det eksklusive og private, uden samfundsværdi. En tidligere statsministers krav om at flytte religion ud af det offentlige rum har kun fremmet forståelsen af, at kirkerne og kristendommen hører til privatlivet og ikke hverken til det samfundsmæssige og "almennyttige." I lovgivningen på skatteområdet og på skole- og oplysningsområdet er der fortsat mange regler og bestemmelser, hvor kirkerne er begunstigede og understøttede, fordi de anses som "almennyttige." Jeg tror, at der i fremtiden vil stå mange kampe mellem udvalget Frihed og Lige Vilkår og forskellige ministerier, som betvivler kirkernes status og funktioner i Danmark som værende "almennyttige." Og den kamp vil naturligvis stå i forhold til en række forskellige lovgivninger. Folkekirken har ikke i samme grad som de øvrige kirker haft nytte af at stå under det "almennyttige," da lovgivningen i sig selv angiver, at folkekirken skal understøttes af staten.

Folkekirken behøver således ikke at stå under det "almennyttige" for at modtage statens støtte og
begunstigelse, da lovgivningen i sig selv direkte nævner statens understøttelse af folkekirken. Men for alle andre kirker er det afgørende fortsat at kunne blive betragtet som "almennyttig," og som sådan nyde lovens beskyttelse og begunstigelse.

Glæde over trossamfundsloven – men ikke uden problemer 
For mange kirker har den nye lov om trossamfund uden for folkekirken været en glædelig udvikling. Det er den første lovgivning ud over Grundloven, som omhandler trossamfundene, og det er tilfredsstillende. Det er derimod ikke tilfredsstillende, at lovgivningen inklusive bekendtgørelserne og den praktiske forvaltning af samme indeholder fremmedfjendske og mistænkeliggørende holdninger og praksis. Hvorfor skal undervisning og godkendelse af præster, som er født, opvokset og uddannet i Danmark, tage sigte på, om disse personer kan dansk, forstår dansk og er dansksindede, for at kunne godkendes til at forestå vielser? Dette er blot et eksempel, som er konsekvensen af den nye lovgivning.

Teologisk uddannelse
Teologisk uddannelse af præster har igennem årene været et område, som udvalget Frihed og Lige Vilkår har haft til behandling flere gange, dels når der har været forsøg på at etablere SU-berettiget teologisk undervisning i Danmark, som var selvstændig i forhold til de to teologiske fakulteter, der stadig har monopol på al SU-berettiget uddannelse, som indeholder uddannelse i forkyndelse, og dels når individuelle studerende har valgt uddannelse i teologi ved andre institutioner end de to danske fakulteter. Vi har ikke i de senere år haft sager i dette område. Men vi kan fortsat konstatere, at den lutherske teologi stadig sidder kontrollerende på al konfessionel teologisk uddannelse i Danmark. Den teologiske mangfoldighed, som kirkesamfundene i Danmark repræsenterer og udlever, har ingen parallel mangfoldighed, når det gælder teologisk uddannelse. Her er fortsat langt til ’lige vilkår’. Om der vil komme sager i fremtiden på dette område, vides ikke. 

Klumme – 10 ugers kirkelukning er alvorligt

Skrevet af: Christian Alsted

Nu er de fleste kirker åbne og holder gudstjeneste igen efter 10 ugers pause. Åbningen sker med forsigtighed og omfattende Corona begrænsninger, men det er muligt at samles til gudstjenester og til forskellige aktiviteter. – Jeg har hørt om stor glæde ved gudstjenesterne søndag den 24. maj. Nogle havde af forståelige årsager valgt at blive hjemme indtil det opleves mere sikkert at deltage i større forsamlinger, ikke desto mindre satte mennesker i alle aldre stor pris på igen at kunne mødes til gudstjeneste - nogle så meget at de blev længe for at tale sammen.

10 ugers kirkelukning er alvorligt, meget alvorligt. Kirkerne i Danmark har aldrig før været lukket i Påsken, og gennem kriser, epidemier og krige har kirkerne været åbne. Efter en så dramatisk situation er det naturligt at overveje, hvad vi har lært gennem de seneste uger. Foreløbig er jeg kommet frem til fem læringer.

For det det første. Når krisen rammer er nogle sig selv nærmest, mens andre sætter egne behov til side for at hjælpe. Vi har set talrige eksempler på menneskelig godhed i form af indkøb og anden slags hjælpsomhed i forhold til syge og ældre. Det ypperste eksempel er naturligvis vores sygeplejersker, læger andet sundhedspersonale, som med betydelig personlig risiko og under vanskelige forhold har arbejdet utrætteligt for at yde omsorg og pleje til smittede og syge. De fortjener vores allerstørste agtelse, og forhåbentlig vil det vise sig tydeligt ved kommende budget- og lønforhandlinger på sundhedsområdet.  

Vi ved også, at der sikkert er smidt en del gammel gær ud, som blev hamstret men aldrig brugt, og at nogle hjem har store lagre af toiletpapir. Men prisen for at være sig selv nærmest går alligevel til den danske stat, som først tøvede med at hjælpe det hårdt ramte Italien og siden sendte ubrugelige respiratorer og et ubrugeligt felthospital afsted. – Det kunne vi have gjort bedre.

For det andet har krisen vist os, at kirken i Danmark ikke har nogen betydning. ”Det er klogt og rigtigt, at regeringen nu har åbnet for, at folkekirken og trossamfund uden for folkekirken kan fejre påsken på en ansvarlig måde i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. For også kirken har kun noget at betyde i og med påsken. Og en kirke, som ikke gør alt, hvad der står i dens magt for at holde påske, er en ringe kirke.” skrev Kristeligt-Dagblad i sin leder 1. april. Det var beskæmmende via medierne at følge forhandlingerne om en mulig åbning af kirkerne lige før Påske. Midt under forhandlingerne trykkede nogle højtråbende sognepræster så vedholdende på panikknappen, at forhandlerne rystede på hånden og pludselig hed det, at Folkekirken vil være solidarisk med resten af samfundet og fejre Påske ”sammen – men hver for sig.” Nogle præster lod i kampens hede forstå, at de var villige til begå ”civil ulydighed” ved at holde deres kirker lukkede i Påsken. Både dagspressen, flere partier og kirkepolitiske ordførere pressede på for, at kirken skulle få en betydning under krisen, sådan som kirken har haft det under tidligere kriser, men på vegne af alle andre trossamfund sagde Folkekirken ”Nej tak”, vi ønsker ikke at have nogen betydning. Derefter rykkede kirkerne og trossamfundene langt ned i genåbningskøen.
Kirkerne fremhæver ofte sekulariseringen i samfundet som en af vores væsentligste udfordringer, men her var det sekulariseringen af kirken, som slog igennem og stillede os over for spørgsmålet, om vi vil være os selv og vores opgave bekendt. – Der er i mine øjne al god grund til selvransagelse.  

For det tredje har vi opdaget, at vi godt kan kommunikere og være meningsfuldt sammen på nye måder. Mange præster tog fat på online gudstjenester, prædikener fra kirketårnet eller ligefrem drive-in gudstjenester, og undervejs opdagede de, at de kom i kontakt med langt flere end de almindelige kirkegængere.  Erfaringerne har været mangfoldige og lærerige, og forhåbentlig fortsætter mange af eksperimenterne og bliver til nye former for online kirkeligt nærvær.
Lige nu er de fleste af os trætte af de talrige online møder og savner det fysiske nærvær. Ikke desto mindre har vi opdaget, at mange møder kan afvikles online, hvorved vi kan spare både tid, penge og ikke mindst CO2 aftryk. Det bliver spændende at følge ændringen af rejsemønstre i de kommende år.

Det fjerde vi har opdaget er vores egen sårbarhed. På trods af vores videnskabelige, teknologiske, kommunikative og sundhedsmæssige fremskridt; trods ’forsvarssystemer og globale organisationer som monitorerer nye udviklinger, har en mikroskopisk virus overrumplet os og lagt store dele af verden ned. Covid19 er en magtfuld påmindelse om vores fælles menneskelige vilkår - den smitter både rig og fattig, og den diskriminerer hverken i forhold race eller religion. Det er en fælles erkendelse, at vi alle er sårbare og kan dø af sygdommen, og at vi alle dybest set er i Guds hænder. 
Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark sammen med andre rige lande i verden vil gøre vores yderste for at beskytte os imod lignende pandemier i fremtiden, men jeg samtidig overbevist om, at vi har behov for mere end beskyttelse, vi har brug for håb. Og ingen er bedre til at formidle håb end kirken, når den peger på Jesus Kristus.

Min femte og sidste indsigt knytter sig til vores behov for fysisk kontakt og fællesskab med hinanden. Mennesker er grundlæggende sociale, vi er skabt sådan, vi fungerer sådan. De første uger efter lukningen af landet var næsten berusende - Online gudstjenester og fællesskaber udviklede sig hurtigt og med stor kreativitet. Philip Faber lærte hele Danmark at synge morgensang igen – på mange måder formåede han at sprede mere håb og evangelium end hovedparten af kirkerne. Hvornår har mere end en million danskere sidst sunget med på ”Hil dig Frelser og Forsoner” Påskemorgen?
Fællessang hver for sig, blev et kæmpehit i primetime fredag aften og skabte fællesskab på nye måder.
Men midt i al skærmtiden blev vi gradvist bevidste om, hvor vigtig den fysiske kontakt er. Fornemmelsen af andre mennesker, et håndtryk, et strejf af en arm, et klap på skulderen, en omfavnelse, et kys…
Når alt kommer til alt, er det, vi savner allermest nærheden til dem, vi holder af, muligheden for at kunne give sin gamle far eller mor et knus, at kunne kysse sit barnebarn eller give en kram til en god veninde. Det upoetiske udtryk ”hudsult” er langt fra dækkende, for behovet går dybere, vi har behov for menneskelig forbindelse, nærhed, nærvær og fællesskab.

Den dybere indsigt er, at livet er mere end sundhed og økonomi. Livet måles ikke kun i produktivitet og længde, men også i kvalitet og værdi – og det sidste er vanskeligt at sætte på en matematisk formel hos Statens Seruminstitut. Vores livskvalitet og livsglæde skabes og vokser af kærlighed, dybe relationer, musik, tro, kunst, nærhed, refleksion, bøn, fællesskab, medfølelse, humor og meget mere. Det bliver styrket og fornyet af kilder udenfor os selv – derfor er det så vigtigt for os at kunne samles til gudstjeneste i vores kirker igen.

Jeg er ikke færdig med mine refleksioner over, hvad vi har lært under Corona krisen. Ti ugers kirkelukning er alvorligt, og der er erfaringer, vi skal tage med os ind i fremtiden.

Juni 2020

Klumme – En præsts bekendelser i en Corona tid

Skrevet af Thomas Willer, Præst i Aalborg Vineyard

Det var onsdag aften og jeg var ude at holde et foredrag i en kirke. Det gør jeg med jævne mellemrum. Aftens emne var tid og jeg havde forklaret, hvordan vi i vores vestlige kultur har udviklet det som amerikanske psykologer kalder travlhedssyge. Du er travlhedssyg hvis du:

på et tidspunkt har stået i køen i Netto og har tænkt på, om der ikke var en af de andre køer som var hurtigere

Har været i gang med at multitake og glemt en af de ting, som du var i gang med

Har kørt overfor gult lys i et trafiklys.

Pludselig var der en af aftenens deltagere som sagde: DANMARK ER LUKKET NED.

Mette Frederiksen havde lige holdt et pressemøde og fortalt, at man var nødsaget til at lukke Danmark ned på grund af situationen med Corona. Måske var det kuren mod travlhedssyge sagde jeg, uden at vide, hvad de næste dage ville bringe med sig.

Jeg satte mig ud i bilen, jeg havde en indkøbsliste fra min kone. Hun havde bedt mig om at købe et par liter mælk med hjem. Jeg tænkte ikke nærmere over det, og nyheden om Danmarks nedlukning havde ikke helt ramt mig endnu

Butikken var proppet med mennesker og folk der nærmest panisk lagde alle mulige slags tørvarer ned i deres kurve og indkøbsvogne…

Efter få øjeblikke blev jeg totalt grebet af stemningen. Jeg kunne huske noget med, at det var vigtigt at have noget gær, jeg havde også læst noget toiletpapir tidligere på dagen, og så måske lige lidt tørvarer

Da jeg kom ud af Netto, havde jeg to pakker havregryn, en pakke toiletpapir og tre pakker gær og en pakke mexicanske pandekager og en øl og de to liter mælk, som jeg skulle have.

Dagen efter min nedsmeltning i Netto begyndte jeg at reflektere over, at måske var Corona virussen og nedlukningen af Danmark måske en invitation til os. En invitation til at reflektere over to spørgsmål, som har levet med mig i mange år;

Hvilket liv vil jeg gerne leve, og hvilken person ønsker jeg at blive til?

For ikke at være alene med mine refleksioner besluttede jeg mig for at lave en daglig FB live video, som jeg kaldte medvandring, hvor jeg reflekterer over, hvilket liv jeg gerne vil leve med Gud og hvem jeg ønsker at blive til.

Jeg kalder det medvandring, fordi jeg gerne vil invitere mine FB venner og andre interesserede med på en fælles vandring, hvor vi sammen opdager Gud i vores liv og reflekterer sammen.

Det har været meget givende for mig selv at have en daglig rytme, men også mange af dem som ser med, har givet udtryk for, at i en tid, hvor man mister rytmen, kontrollen og det velkendte, der er det godt at have en rytme, man kan holde fast i. Måske er det netop et af de vigtigste spørgsmål vi kan tage med os nu hvor Danmark er ved at åbne op igen; hvordan kan jeg skabe sunde rytmer i mit liv, der giver mig mulighed for at opdage Gud og gør mig til den person, jeg gerne vil blive til.

Jeg fortsætter mine daglige medvandringer på FB, fordi der er blevet skabt et fællesskab, hvor vi alle oplever, at der er brug for en daglig påmindelse om, hvem vi er og hvad vi er på vej til at blive til.

Maj 2020

Retningslinjer for genåbning af kirker og trossamfund

Kirkeministeriet har natten til d. 18/5 2020 offentliggjort retningslinjerne for ansvarlig genåbning af kirker og trossamfund. Dette betyder, at disse kirkelige handlinger og aktiviteter nu kan startes op på følgenede måde:

- Bøn, andagt (afkortet gudstjeneste, messe, fredagsbøn m.v.), skrifte og personlig refleksion.

- Gudstjenester, messer, fredagsbøn m.v.

- Dåb, konfirmation/firmelse/bar og bat mitzvah, vielse, begravelse, bisættelse og lignende religiøse handlinger.

- Øvrige menighedsaktiviteter i kirker, synagoger, moskeer, sognegårde, menighedshuse og andre lokaler.

Samtidig gælder forsamlingsforbuddet ikke for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i lokaler, som de råder over. Foregår aktiviteterne derimod udendørs skal forsamlingsforbuddet overholdes, dog ikke ved begravelser og bisættelser udendørs. Indendørs aktiviteter skal overholde følgende retningslinjer for sikkerhed:

1. Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende pr. 4 kvm gulvareal. Forkynderen samt evt. personale (og frivillige), som medvirker, tælles ikke med i opgørelsen.

2. Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for deltagere, besøgende, ansatte og frivillige at holde afstand til hinanden.

3. Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

4. Det skal sikres, at alle ansatte, frivillige og besøgende overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

5. Der skal så vidt muligt være vand og flydende sæbe eller håndsprit tilgængeligt for deltagere og besøgende.

6. Ansatte og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, skal bruge handsker ved udlevering af ikke-emballerede fødevarer, hvis fødevarerne berøres med hænderne.

Danske Kirkers Råds Forretningsudvalg opfordrer alle medlemskirker og trossamfund til at følge de nye retningslinjer fra Kirkeministeriet. Desuden opfordrer Forretningsudvalget til, at kirker og trossamfund starter op med de allermest nødvendige aktiviteter i kirken og ikke lukker op for alle aktiviteter på én gang men gradvist og ansvarligt, så kirkerne og trossamfundene går foran med et godt eksempel. 

Læs det komplette dokument med retningslinjerne her

Alternativ gudstjeneste – Den Katolske Kirke

Alle kirker har været tvunget til at finde på alternative løsninger til at holde kirken kørende under coronakrisen. Derfor deler vi lidt fra forskellige kirker, som inspiration og sparring til hinanden.  I denne artikel vil vi høre fra Czeslaw Kozon, som er biskop i Den Katolske Kirke.

Hvordan har coronakrisens nedlukning påvirket arbejdet i jeres kirke?

Det, som de fleste katolikker hurtigt har mærket stærkest som følge af coronapandemien og de efterfølgende statslige restriktioner er, at det ikke har været muligt at komme til messe, hverken om søndagen eller på hverdage, og på det sidste heller ikke at besøge kirkerne til privat bøn. Dernæst er mange aktiviteter blevet indstillet. Det gælder især konfirmationsforberedelsen og afholdelsen af de mange planlagte konfirmationer i april og maj. Mange børn skulle også have været til deres første altergang, hvilket også er blevet udsat. De to planlagte valfarter til hhv. Aasebakken i Nordsjælland og til Øm i Midtjylland samt pastoralrådsmødet har måttet aflyses. På det personlige plan må mange katolikker undvære kontakt med deres kirkelige netværk, hvilket især er svært for ældre og syge.

Hvordan har I fejret gudstjeneste og holdt gang i menighedslivet under nedlukning?

For katolske præster er det naturligt at holde gudstjeneste hver dag, også selv om der ikke er en menighed til stede. Det sker således også de fleste steder i denne tid. For at give katolikkerne del i gudstjenestefejringen er messer og andre liturgier blevet livestreamet. Denne tjeneste har allerede eksisteret nogle år domkirken, men er i denne tid blevet taget op af rigtigt mange andre kirker. Denne livestreamingtjeneste er meget værdsat og får mange positive kommentarer. Det har især gjaldt livestreamingen i påskedagene, hvor savnet af at kunne komme i kirke har været særligt stort. Mange har også gjort brug af de mange udenlandske kanaler, ikke mindst dem, som har transmitteret pave Frans’ gudstjenester og budskaber.

Præster og andre har været ivrige efter at holde kontakt, for det meste telefonisk, med ældre og syge menighedsmedlemmer. Der er også nogle steder blevet organiseret grupper af frivillige, som bl.a. har organiseret indkøb og andre tjenester for ældre. Der er også blevet produceret materiale til hjælp for at holde familieandagter i hjemmene, ligesom det har været vigtigt at understrege vigtigheden af bøn for på denne måde at tydeliggøre nødvendigheden af fællesskabet med Gud og Kirken.  

På internationalt plan har det også været vigtigt at kunne deltage i de særlige bønsgudstjenester for afvendelse af coronapandemien, som pave Frans har organiseret og opfordret til at deltage i online.

Hvad glæder I jer mest til, når der forhåbentligt bliver lukket op igen på et tidspunkt?

Naturligvis glæder vi os mest til at kunne genoptage de sædvanlige gudstjenesteste aktiviteter. Søndagsmessen er en vigtig del af katolsk praksis; men også hverdagsmesserne betyder meget for mange. Dernæst ser vi frem til at kunne gennemføre de sædvanlige undervisnings- og mødeaktiviteter samt til atter at kunne have kontakt med syge og ældre, også ved at besøge dem. I den forbindelse er det vort håb, at savnet af store dele af kirkelivet har gjort mennesker opmærksomme på vigtigheden af det. Overordnet er det også positivt at erfare, at vi som mennesker ikke kan alt og har kontrol over alt, men er dybt afhængige af Gud.

Vision og ideer for Himmelske Dage i Roskilde

Himmelske Dage er et fælleskirkeligt event, hvor både arbejdet frem mod dagene samt afviklingen har til formål at styrke fælleskirkelighed og samarbejde på tværs. Her må man sige at visionsdagen i marts virkelig var en god begyndelse.

Pladsen var trang, men stemningen god, da det første visionsmøde om Himmelske Dage i Roskilde blev afholdt d. 6. marts. Lidt over 100 deltagere fra lokale kirker, lokale foreninger, landsorganisationer m.m. var samlet for at give, diskuterer og samle deres ideer til eventen i 2022.

Før den egentlig visionsfase gik i gang, var der korte oplæg, som skulle sætte scenen og fortælle om Roskilde som værtsby. Roskildes Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen og fremhævede, hvordan Roskilde er en by, hvor samarbejde på tværs prioriteres og hvor musik spiller en særlig rolle. Stiftet glæder sig til at være med i forberedelserne. Lokalkomitéens næstformand Simon Hoel Mortensen, som er præst i Roskilde Vineyard tog over og delte sine erfaringer med det gode samarbejde på tværs af kirkerne i Roskilde. Han håbede og forventede at Himmelske Dage i Roskilde vil blive en udvidelse af dette gode fælleskirkelige samarbejde, hvor hver enkelt kirke og kirkefælleskab byder ind, med det der er deres styrke.  

Borgmester for Roskilde, Tomas Breddam fortsatte og fortalte, at der i Roskilde er et helt naturligt samspil mellem tro, kirke og by. Roskilde Domkirke er nærmest byens vartegn og den historiske udvikling af byen er tæt knyttet til kirken og de klostre som skabte den første bebyggelse. Desuden fortalte borgmesteren, at Roskilde er kendetegnet ved frivillighed, mange borgerinitiativer, bofællesskaber, folkelighed og så selvfølgelig musik, som vi kender det så godt fra Roskilde Festivalen og andre musikevents. Og lige netop musik og kultur har direktør Esben Danielsen været involveret i, siden starten af 90’erne. Han var den næste taler og fortalte om traditionen, for hvordan Roskilde i fællesskab, kunne skabe noget stort. Danielsen opfordrede desuden arrangørerne bag de Himmelske Dage, til ikke blot at lave et event, men til at sætte noget på dagsordenen og invitere ind til en samtale om livets store spørgsmål.

Så var scenen ellers sat for den efterfølgende visionsproces. De mange deltagere tænkte, talte og nedskrev. Grupperne gav før frokost fuld fart på ideer og drømme. Over middag blev der arbejdet videre med konkrete temaer. Der blev givet forslag til aktiviteter og tiltag under overskrifterne: historie, børn, international, kunst, krop og kirke, tro, musik, natur, pusterum, unge, samfund, tro på tværs. Der kom mange spændende forslag og samtalen var livlig. Det var skønt at opleve, hvordan begejstringen allerede har indfundet sig.

De gode ideer og forslag, som grupperne i fællesskab fandt, er nu givet videre til lokalkomiteen for Himmelske Dage i Roskilde. Komitéen vil arbejde videre, nedsætte udvalg og sætte et program sammen. Vi glæder os allerede til at se ideer omsat og til alt det spændende, der skal ske i Roskilde 26-29 maj 2022.

Temadag om Økumeni og Diakoni

Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni lørdag 29. august 2020.

Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni. Her stiller vi skarpt på diakonien inden for de forskellige kirkelige traditioner og på diakonien som noget, der binder os sammen på tværs af kirkerne. Der vil være både oplæg og mindre workshops om økumenisk diakoni både ude i verden og hjemme i lokalområdet. Der er plads til samtaler om diakoni og kirkesyn og konkrete erfaringer med diakoni som økumenisk praksis lokalt og globalt.

Tid: 29 august 2020 kl. 10-16.
Sted: Sankt Pauls Kirke, Frøgårds Alle 10, 2630 Taastrup
Målgruppe: Temadagen er åben for alle – heriblandt lægfolk/frivillige, diakoner, diakonisser, diakonipræster og andre præster, kirke- og kulturmedarbejdere, professionelle diakonale medarbejdere, studerende mfl. Alle er velkomne.

Deltagerpris: 150 kr pr pers. 100 kr. for unge under 25 år.Betaling ved tilmelding på konto 5338 – 0260278.  

Tilmelding: Inden 10. august 2020 til: dkr@danskekirkersraad.dk. Skriv hvilket kirkesamfund/organisation, du kommer fra. Skriv 1. og 2. prioritet for workshop (7 i hver gruppe)

Max. antal deltagere: 50 – derudover venteliste (åbning ved lempelse af restriktioner)

Arrangører: Danske Kirkers Råd i samarbejde med Den katolske Kirke, Frikirkenet og Samvirkende Menighedsplejer. Temadagen er arrangeret i regi af Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe ’Økumenisk dialog og dannelse’.Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

PROGRAM

9:30 Morgenkaffe

10:00 Velkomst og bøn
Generalsekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd 

10:15 Økumeni og diakoni – hvad har det at gøre med hinanden? 
Lektor i diakoni Jakob Egeris Thorsen, Aarhus Universitet

10:45 Kirkesyn og diakoni
Generalvikar Niels Engelbrecht, Den katolske Kirke
Generalsekretær Mikael Wandt Laursen, Frikirkenet
Nicolai Gideon, Den Serbisk-Ortodokse Kirke
Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen, Samvirkende Menighedsplejer

Hvad er kirkernes syn på diakoni. Forskelle og ligheder på diakonisyn og praksis. Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er sammenhæng mellem kirkesyn og diakonal praksis? Efter en kort runde i panelet inviteres alle med i samtalen.

11:45 Frokost                    

12:30 Workshops til læring og inspiration 
Deltagerne vælger hver to workshops. Ved tilmelding, skriv venligst første og anden prioritet.

1. Forholdet mellem frivillighed og professionalisme i diakonien. 
Frivillighed, hjerte, professionalisme, kvalitet.
Ved Kirkens Sociale Arbejde i Viborg, Diakonipræst i Viborg Stift Steen Andreassen

2. Lokaløkumenisk diakoni – hvordan får vi kirkerne til at arbejde sammen?KirkeCare. Diakonikonsulent Thyge Enevoldsen, Helsingør Stift. Pastor Martin Lorenzen, Alivekirken, Pinsekirken Hillerød

3. Global økumenisk diakoni 
Hvordan arbejder man økumenisk i den globale diakoni? Og hvordan kan vi lærer af den herhjemme i Danmark?
Ved Jørgen Thomsen, senior advisor i Folkekirkens Nødhjælp, Generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy, Caritas Danmark.

4. Diapraxis – borgerbevægelse og kirken
Erfaringer fra det lokale arbejde på Nørrebro. Hvorfor er der brug for kirken som aktør i det det sociale arbejde lokalt? 
Ved præst Amy Hill, Kirken i Kulturcenteret i samtale med Lucas Skræddergaard, Medborgerne.

5. Økumenisk advocacy for flygtninge
Erfaringer fra Faros (Athen). I spændingsfeltet mellem politikkens nødvendighed og den kristne næstekærlighed.
Ved Karin Hall, Byens Valgmenighed.

6. Hvordan binder vi kirkens sociale arbejde sammen med kirkens fællesskab?Erfaringer fra Familienetværket. Forholdet mellem forkyndelse og diakoni?
Ved Dina Siegumfeldt, leder af Familienetværket i Danmark.

7. Liturgi og diakoni 
Hvordan hænger diakoni sammen med kirkens liturgi?
Generalvikar Niels Engelbrecht, Den katolske Kirke
Præst Jan Nilsson, Folkekirken
Nicolai Gideon, Den Serbisk-Ortodokse Kirke

14:00 Tag den økumeniske diakoni med hjem
Hvad ville jeg gerne lære mere om? Hvad kunne jeg bruge hjemme i min sammenhæng?

15:00 Afsluttende andagt 

15:30  Tak for i dag 




Høringssvar vedrørende donationer

Udkastet til forslag om lov sigter på at etablere en forbudsliste over fysiske og juridiske personer, som der af danske organisationer ikke kan modtages donationer fra. Loven sigter på at bevare accept og respekt for friheds- og menneskerettigheder som følger af grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention, og som inkluderer ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfrihed.

Fysiske eller juridiske personer, som modarbejder eller underminerer disse rettigheder og demokrati, diskriminerer eller opfordrer til alternative love, ikke vedtaget af det danske Folketing, vil være omfattet af loven. Loven forbyder donationer fra sådanne fysiske eller juridiske personer til danske foreninger og organisationer.

Der er flere problematiske dele, som påkalder sig opmærksomhed fra et tros- og religionsfrihedsperspektiv.

For det første: Det er ikke klart, hvilke former for støtte der kan anses for donation. Arv, private gaver og lejlighedsvise gaver er i udgangspunktet ikke donationer – med mindre de reelt er det (s.10). Hvordan skelnes i praksis mellem gaver og donationer?

For det andet: Eksemplerne i udkastet stammer så vidt det kan skønnes i høj grad fra religiøse organisationer. Det er prisværdigt, at der er nævnt undtagelser fx organisationer som reserverer religiøse embeder til et køn, eller organisationer som opfordrer til ikke at deltage i demokratiske valghandlinger. Sådanne organisationer kvalificerer sig ikke umiddelbart til en forbudsliste. Men hvad er de nærmere kriterier for organisationer, der bør inkluderes i forbudslisten?

For det tredje: Det er ikke klart i hvor høj grad loven er et indgreb i den tros- og religionsfrihed, som loven skal beskytte. Er et sådant indgreb i så fald er legitimt?

De internationale konventioner (Art. 18 UDHR (1948) og Art. 18 ICCPR (1966) beskytter individers tros- og religionsfrihed. Det er staten, som har ansvaret for at respektere, beskytte og udbrede tros- og religionsfrihed, så den realiseres for alle borgere. Tros- og religionsfriheden har flere kernedimensioner, og lovforslaget berører den dimension, som handler om individets frihed til at praktisere og udtrykke sin religiøse overbevisning. Denne dimension indebærer: a) frihed til religiøse forsamlinger, inklusive retten til bygninger; b) retten til at have religiøse organisationer; c) retten til at producere og bruge materielle genstande nødvendige for religionsudøvelsen; d) udgivelsen af religiøs litteratur; e) frihed til religiøs uddannelse; f) retten til at vælge ledere, lærere og præster; g) fejringen af religiøse højtider; h) kommunikation om religion til individer og samfundet; i) retten til at bære religiøse symboler og klædedragt og endelig j) retten til at bede om og modtage økonomiske donationer til religiøst arbejde.

Vigtigt for forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel rettighed er samtidigt, at tros- og religionsfrihed ikke betyder at religiøse samfund har ret til at kontrollere deres tilhængere eller til parallelle retssystemer, eller at religiøse samfund har ret til at begrænse deres medlemmers øvrige demokratiske frihedsrettigheder. Dette ville jo netop stride mod forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel frihedsrettighed – det er den enkelte borger og ikke religiøse samfund, som rettigheden beskytter.

For at begrænsningen af individers tros- og religionsfrihed skal være legitim fra statens side, gælder derfor følgende: Kun begrænsninger som er nødvendige for at opretholde et åbent og pluralistisk samfund er legitime. Det rigtige spørgsmål er med andre ord ikke om begrænsningerne er ønskelige men om de er nødvendige. National lov, offentlig orden, sundhed og andre individuelle menneskerettigheder kan her spille ind og legitimere begrænsningen af tros- og religionsfriheds offentlige dimension. Sådanne begrænsninger må være proportionale og ikke-diskriminerende, dvs. de må ikke begrænse en enkelt religiøs gruppes aktiviteter.

Kan det godtgøres, at loven ikke utilsigtet og illegitimt begrænser den faktiske tros- og religionsfrihed ved at begrænse religiøse organisationers ret til at bede om og modtage økonomiske donationer til religiøst arbejde? Hvis loven i praksis gør det, så vil loven paradoksalt nok begrænse de individuelle frihedsrettigheder, som den ses som en beskyttelse af.

Høringssvar fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd vedrørende: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, Udlændinge- og integrationsudvalget 2019-20, UUI Alm. Del – bilag 74

Modtagere af Det Økumeniske Studielegat

Det Økumeniske Studielegat støtter økumeniske studier i udlandet. Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng.

Legatet modtog i år mange gode ansøgninger, men fire ansøgere blev udvalgt. Ansøgerne har forskellige drømme og visioner, som deres legater skal hjælpe dem med at opnå. Hermed en kort præsentation af ansøgerne og deres projekt:

Signe Randorff Larsen er 25 år gammel og studerer teologi på kandidaten på Københavns Universitet. Hun er opvokset i folkekirken, men har også kendskab til mange forskellige kristne trossamfund. Signe skal på udveksling på Near East School of Theology (NEST), hvor hun ønsker at udvide sin teologisk og kulturelle horisont. Hun skal bl.a. følge skolens Studies in the Middle East program (SIMO), som består af kurser om de moderne østlige kirker, om islam og kristen-muslimsk dialog, om den økumeniske bevægelse i Mellemøsten og om det arabiske sprog og dets kultur

Samuel Benjamin Nielsen, er 26 år, og til sommer afslutter han sit andet semester på kandidaten i teologi på Københavns Universitet. Siden 2014 har han været en del af et helt særligt menighedsfælleskab i Malmø, hvor de har været på en økumenisk rejse fra en mere frikirkelige orientering til en mere liturgisk præget kirkeform under den Svenska Kyrkan. Samuel har søgt en studieplads på Yale Divinity School, hvilket for ham, vil være kulminationen af en lang teologisk rejse og et oplagt springbræt videre ind i den økumeniske samtale mellem frikirkerne og de traditionelle kirker verden over og herhjemme i Danmark.

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen er i sommers gået i gang med kandidatuddannelsen på teologistudiet på Københavns Universitet. Kristoffers opvækst har været præget af forældre, der begge har virket som sognepræster i folkekirken. Kristoffer ønsker at tage et semester i Tyskland, hvor han vil studere på Humboldt-Universität zu Berlin. Med sit studieophold søger han at opnå større indsigt i den tyske teologiske og kirkelige tradition, ligesom han også kommer til at bo på et økumenisk kollegium.

Massimo Calì er katolik fra Italien men har boet i Danmark i 12 år. Han læser 3K, Kultur, Kommunikation og Kristendom, på Diakonissestiftelsen. Han skal i praktik på Sømandshjemmet i Grønland, hvor et af hans centrale mål er at forstå, hvordan den protestantiske religion forholder sig til realiteterne i Grønland og det kirkelige forhold Grønland/Danmark imellem. Massimo ønsker at kombinere sine kreative og teologiske kompetencer og skabe kreative kurser særligt for unge.

1 2 3 25