Arkiv for Nyheder

Diakoni samler kirker på tværs

Af Christian Arffmann

Godt 50 engagerede deltagere var med ved temadag om økumeni og diakoni den 29. august 2020. Dagen bød på spændende oplæg om diakoniens betydning inden for forskellige kirkesamfund og desuden en bred vifte af workshops om alt fra lokaløkumenisk diakoni til global diakoni og forholdet mellem liturgi og diakoni. Undervejs blev det tydeligt, at der var efterspørgsel på et netværk om økumeni og diakoni for at styrke relationen mellem diakonale aktører til gensidig inspiration og læring.

Der tales i denne tid mere og mere om diakoni. Diakoni, eller kirkens omsorgstjeneste, får stadigt højere prioritet i mange kirker. Rundt omkring ansættes mange diakonipræster og diakonimedarbejdere, der oprettes diakoniudvalg i stifterne, og flere søger ind på diakoniuddannelserne, enten på Diakonhøjskolen, Diakonissestiftelsen eller på den nystiftede diakoniuddannelse på Dansk Bibel Institut.  

Ofte foregår det diakonale arbejde inden for konfessionelle, kirkelige eller organisatoriske grænser. Hver kirke har ofte sit eget diakonale arbejde. Men som en nyligt afholdt temadag om diakoni og økumeni demonstrerede, bobler det med kirkelige diakonale initiativer for tiden, og det kan give rigtig god mening, at arbejdet foregår på tværs af kirker. Temadagen var arrangeret af Danske Kirkers Råd og samlede nøglepersoner fra frikirkerne, den katolske kirke, den ortodokse kirke samt folkekirken.

På temadagen fremhævedes tværkirkelige initiativer som KirkeCare, Familienetværket og Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg, og de viste, at diakoni er en kirkelig hjertesag, som kan være med til at samle kirkerne.

En konklusion fra temadagen er, at erfaringsudveksling, netværk og inspiration kan styrke det diakonale arbejde. Desuden spores stor vilje og energi til at udvikle mere diakonalt samarbejde på tværs af kirker, og at der er stort behov for at skabe fælles overblik over det diakonale arbejde der foregår på tværs af kirkerne – hvilket i øvrigt Kirkernes Sociale Arbejde i Sociale netop har fået fondsmidler til at iværksætte.

Diskussionen gik også på, om man skal insistere på at bruge navnet diakoni, og selvom det af kommunikationshensyn kan være nødvendigt at forklare hvad begrebet diakoni dækker over, mærkes der mange steder også en stigende åbenhed fra offentlige myndigheder, bevillingsgivere og samarbejdspartnere i forhold til kirkens diakonale arbejde og betoningen af det kristne i omsorgsarbejdet. Kort sagt, det diakonale arbejde er i vækst og har de bedste vækstbetingelser for tiden – også på tværs af kirkerne.

Temadagen om økumeni og diakoni var arrangeret i regi af Danske Kirkers Råds arbejde om økumenisk dialog og dannelse som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Samvirkende Menighedsplejer, Den Katolske Kirke og Frikirkenet. 

Se programmet for dagen her: https://www.danskekirkersraad.dk/temadag-om-oekumeni-og-diakoni/

Ny grøn kirke i Paris

Trods corona-krisen, blomstrer det fortsat med grønne kirker. Flere og flere ønsker at være med til at passe på skaberværket gennem en grønnere dagsorden i kirkerne. 

I Paris ligger Frederikskirken, som er den første danske grønne kirke i Frankrig. 

"Vi så et indslag med Grøn Kirke i de danske nyheder, kort efter en opfordring fra biskop Peter Fischer- Møller til at være klimavenlige. Vi tog testen, og kunne krydse nok af til, at komme med i det gode selskab. 

Vi arbejder hele tiden på at tænke mere grønt og vil gerne som Grøn Kirke forpligte os til at fortsætte og udvikle det arbejde. Vi har nedsat et lille grønt udvalg og vil prøve at tænke grønnere i hele kirkens mange-facetterede liv. Vi er ikke kun kirkehus men også børnehus, ungdomshus, kulturhus og forsamlingshus.  

Vi glæder os til at blive endnu grønnere."

Læs mere om de grønne kirker på www.gronkirke.dk

Kirkeministeren besøger Danske Kirkers Råds Årsmøde

Kirkeminister Joy Mogensen besøgte Danske Kirkers Råd på årsmødet 20. juni 2020. Her deltog hun i en samtale med formand Peter Fischer-Møller. I samtalen kom hun både ind på sin personlige livs- og troshistorie og reflekterede over kirkernes klimaengagement, den sociale sammenhængskraft og kirkernes situation under Corona-krisen.

'Oh, what a Joy!’ gengiver Kirkeminister Joy Mogensen i sin fortælling om sin mor og jordemoderens glædelige udtryk, da hun kom til verden i Canada for lige godt 40 år siden. Sådan begyndte Joy Mogensens liv og hendes fortælling om sin egen personlige rejse. På årsmødet i Danske Kirkers Råd 20. juni kom hun både ind på sin personlige historie og sine tanker om det at være kirke i Danmark anno 2020.

I sin samtale med formand Peter Fischer-Møller takkede hun Danske Kirkers Råds arbejde med Grøn Kirke og opfordrede samtidig kirken til at gå videre med klimadagsorden: ”Tak for, at I har været med til at lade det spire og gro. Men som kirke skal vi beslutte om, vi vil være med til at tage springet til den grønne dagsorden. (…) Hvem skal beslutte, hvordan jordene bliver omstillet? Der må kirken være med til at finde den balance. Den grønne dagsorden kan blive et stort slagsmål. Vi har prøvet med mange bække små. Men vi må tage et større skridt nu. Vi skal være med at forme vores fremtid som kirke. Kirken er flere steder. Når vi lægger en grøn dagsorden ind i kirken, kommer der en ekstra dimension i vores trosliv”, sagde kirkeministeren.

Men kirken har også en vigtig funktion både i byen og på landet og er med til at styrke sammenhængskraften. ”Det hænger sammen med det sociale aspekt af kirkens arbejde. Der vokser en følelse af tomhed. I mange små samfund, er der mange ting, der er lukket. Men kirken er der til at danne ramme om et fællesskab”, understregede kirkeministeren.

Samtalen med kirkeministeren kom også ind på Corona-krisen og nedlukningen af kirkerne over en længere periode. ”Det har været forfærdeligt at lukke kirkerne, når man er ansat til at fremme kirkens arbejde”, sagde kirkeministeren, da det kom til nødvendigheden af at lukke kirkerne.

Afslutningsvis kom kirkeministeren ind på forholdet mellem staten og tros- og kirkesamfundene. Her understregede hun, at det er vigtigt, at trossamfundene henvender sig til hende og fortæller, hvilke ønsker og forventninger de har. Trossamfundene uden for folkekirken skal overveje, hvilke vilkår, de ønsker sig, om det er de samme forhold som folkekirken, man ønsker sig eller mere præcis, hvordan vi kan fremme trossamfundenes vilkår i Danmark. ”Det er op til jer at invitere mig til den samtale”, sluttede kirkeminister Joy Mogensen med en åben invitation til den fortsatte samtale.

Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Ny styrelse for Danske Kirkedage

Der er valgt ny styrelse for Danske Kirkedage. Det er styrelsens opgave at sikre kontinuiteten i Danske Kirkedage og helt overordnet sikret den økumeniske bredde og opbakning i Danske Kirkedage.
Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Tidligere har man haft fem medlemmer af styrelsen, men nu har man ændret vedtægterne og udvidet til syv medlemmer og inviteret suppleanterne til at tage en aktiv rolle. Vi har spurgt formand for Styrelsen Poul Kirk om, hvordan han ser det kommende arbejde i styrelsen og hvorfor man har besluttet at gøre styrelsen endnu større.

Man har besluttet at udvide styrelsen fra 5 til 7 medlemmer. Hvorfor har man gjort det?
”Siden Himmelske Dage i København i 2016 har eventet hvert tredje år i Kristi Himmelfartsferien udviklet sig til et ’kirkeligt folkemøde’ med tusinder af deltagere. Udvidelsen af styrelsen skal sikre en større og bedre forankring i det brede kirkelige bagland.”

Når du ser på sammensætningen af den nye styrelse, hvilke fordele ser du så?

”Med valget af Birger Nygaard bekræftes samarbejdet med Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Fællesfondens bevilling på i alt 1,6 millioner i årene 2020-2023 til Landssekretariatet for Himmelske Dage betyder en naturlig styrkelse af den ”bærende planke” mellem de lokale Himmelske Dage i fremtiden. Nu kan der for alvor tænkes langsigtet.

Genvalget af Jens Christian Melgaard (KFUM&K) og Søren Abildgaard (Landsforeningen af Menighedsråd) og valget af Mette Møbjerg Madsen (De Samvirkende Menighedsplejer) styrker samarbejdet med de store folkekirkelige bevægelser. FDF og Katolsk Kirke er fortsat repræsenteret i styrelsen ved henholdsvis Rasmus B. Ottosen og Kaare Nielsen. Frikirkernes rolle i styrelsen er styrket ved valget af Vibeke Dalsgaard som suppleant (Baptistkirken). Endelig er valget af Smitha Prasadam (Den Anglikanske Kirke) som suppleant en styrkelse af bredden i styrelsen”

Hvilke opgaver ser du styrelsen især kommer til at arbejde med de kommende år?

”Styrelsen mødes i september og drøfter visioner for Himmelske Dage for de næste mange år. Det er vigtigt at få bredden i folkekirken med i Himmelske Dage – både Tidehverv, Grundtvigs Forum og missionsforeningerne. Samtidigt er det vigtigt at få bygget en bro til de mange migrantkirker i Danmark, som endnu ikke er med på Himmelske Dage. Brandet ”Himmelske Dage” styrkes i danskerne bevidsthed.

Formålet med Himmelske Dage er ”på bredest mulig økumenisk basis at samle mennesker om og til kristen forkyndelse samt til åben meningsudveksling, hvor man i fællesskab behandler kirkens opgaver og problemer i verden med henblik på praktisk engagement i samfundet – lokalt, nationalt, internationalt og økumenisk.

Forkyndelse af det kristne budskab til sekulære, men åndeligt søgende danskere, er og forbliver Himmelske Dages vigtigste prioritet. Himmelske Dage er også et økumenisk mødested, hvor teologiske holdninger mødes og brydes i gensidig respekt – til gavn for kirkens engagement i samfundet.”

Hvordan er forholdet mellem styrelsen og de lokale engagerede i komiteen for Himmelske Dage i Roskilde 2022?

”Opstarten i Roskilde og etableringen af lokalkomiteen er gået fremragende. Der er et tillidsfuldt og godt samarbejde mellem lokalkomiteen og styrelsen. Glæd jer til Himmelske Dage i Roskilde den 26. – 29. maj 2022!”

Hvilke tendenser ser du helt overordnet for udviklingen af Danske Kirkedage/Himmelske Dage i disse år?

”Vi er kommet tættere på hinanden i de senere år i et godt samarbejde med gensidig respekt for hinandens synspunkter. Trykket fra det sekulære samfund har bragt os nærmere hinanden, og danskernes åndelige søgning gør Himmelske Dage til et vigtigt mødested mellem kirken og folket. Samtidigt har kirken nogle vigtige input i debatten om tidens store spørgsmål med klimaforandringerne og integrationsudfordringerne”, siger Poul Kirk om kirken i samfundet.

Er der andet, du vil sige?

”Vi har brug for jeres forbøn og støtte!”, afslutter Poul Kirk.

Den nye styrelse

Den nye Styrelse består af syv medlemmer: Formand Poul Kirk (Frikirkenet), kasserer Rasmus B. Ottosen (FDF), Jens Christian Meldgaard (KFUM&K), Birger Nygaard (Folkekirkens mellemkirkelige Råd), Søren Abildgaard (Landsforeningen af Menighedsråd), Mette Møbjerg Madsen (Samvirkende Menighedsplejer) og Kaare H. Nielsen (Den Katolske Kirke) og to suppleanter: Vibeke Dalsgaard (BaptistKirken) og Smitha Prasadam (Den anglikanske Kirke). Både medlemmer og suppleanter er aktivt med til styrelsens møder. Hvis der skulle ske en afstemning, er der medlemmerne, der har stemmeret. Hvis et medlem træder ud af styrelsen eller ikke kan være med til mødet, træder suppleanten i dennes sted. Desuden deltager landssekretær Anne Mie Skak Johanson og generalsekretær for Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen ved møderne.

Årsmøde i Danske Kirkers Råd

Danske Kirkers Råd holdt årsmøde 20. juni 2020 i Købnerkirken i København. Det blev en begivenhedsrig dag med både en samtale med kirkeminister Joy Mogensen, gudstjeneste og et tæt pakket forretningsmøde. Her blev bl.a. en ny arbejdsplan for 2020-22, nye vedtægter og årsberetningen for 2019 vedtaget.
Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd​​​

Danske Kirkers Råds årsmøde blev i år holdt i Købnerkirken og samlede godt 45 deltagere – heraf var en håndfuld deltagere med på Zoom. Kun 14 dage inden blev det klart, at mødet faktisk kunne afholdes som et fysisk møde efter måneders nedlukning og kun meget begrænset fysisk mødeaktivitet. Mødet blev åbnet med en gudstjeneste ved Tonny Jacobsen, formand i Frikirkenet. Han kom i sin prædiken bl.a. ind på troen og livet under corona-krisen, der betød lukning af kirker og isolation af den enkelte.

Samtale med kirkeministeren
Kirkeminister Joy Mogensen deltog på årsmødet i en samtale med formand Peter Fischer-Møller. Her fortalte kirkeministeren både om sit eget liv og tro, men hun kom også omkring kirkernes klimaengagement, kirkens betydning i samfundet og kirken under corona-krisen. Afslutningsvis inviterede hun kirke- og trossamfundene til en fortsat samtale om deres ønsker og forventninger og om forholdet mellem staten og trossamfundene.

Himmelske Dage i Roskilde og ny landssekretær
Projektleder Verena Irming-Pedersen orienterede om arbejdet med Himmelske Dage i Roskilde 2022. Den lokale komite er sammensat og godt i gang med arbejdet. Efter visionsdagen i marts er en bred vifte af udvalg godt i gang med forberedelserne.

Formand for styrelsen Poul Kirk fortalte om ansættelsen af Anne Mie Skak Johanson som ny landesekretær for Danske Kirkedage. Hun er ansat under Folkekirkens mellemkirkelige Råd i en stilling finansieret af Kirkeministeriet. Hun skal bl.a. sikre det kontinuerlige arbejde med Danske Kirkedage og således sikre, at der også i fremtiden er sammenhæng mellem de forskellige Kirkedage-arrangementet.

Årsberetning 2019
Danske Kirkers Råds fokus på Grøn Kirke, kirkernes frihed og lige vilkår, økumenisk dialog og dannelse og ikke mindst Danske Kirkedage er blevet styrket de sidste år. I årsberetningen for 2019 har formændene for de forskellige arbejdsgrupper sammen med andre medspillere i Danske Kirkers Råds arbejde skrevet om det mangfoldige arbejde det sidste års tid.

Læs Årsberetningen for 2019 her

Vedtægter
Desuden blev også et sæt nye vedtægter for Danske Kirkers Råd vedtaget. De nye vedtægter har været under udarbejdelse siden Fællesmødet 2019 og godkendt først ved Rådsmødet i januar og nu ved Årsmødet. Sidste gang vedtægterne blev justeret var i 2015 og man fandt det nødvendigt at justere vedtægterne i forlængelse af sidste års svindelsag i Danske Kirkers Råds.

Læs de nye vedtægter her

Arbejdsplan 2020-22
En ny arbejdsplan for de kommende 3 år blev vedtaget på årsmødet. Her kan man læse om, hvad Danske Kirkers Råd er og skal. Men også visionerne for de fire fokusområder Grøn Kirke, Frihed og lige vilkår, Økumenisk dialog og dannelse og endelig Danske Kirkedage er beskrevet. Endelig kan man også læse om de mange netværk, Danske Kirkers Råd er en del af både herhjemme og ude i verden.

Læs Arbejdsplan 2020-22 her

Ny kasserer valgt
I forbindelse med valget til Danske Kirkers Råds forretningsudvalg blev provst Detlef von Holst fra Holbæk Provsti valgt som ny kasserer. Han afløser Aase Rønkilde Pedersen, der har været kasserer i Danske Kirkers Råd siden 2011. Biskop Czeslaw Kozon fra Den katolske Kirke var på valg og genopstillede. Biskop Kozon blev genvalgt til forretningsudvalget.

Ny landssekretær for Danske Kirkedage: Himmelske Dage skal være en fælles sag

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Juni 2020.

I de kommende år vil vi arbejde for en større national forankring af Himmelske Dage, fortæller Anne Mie Skak Johanson, som netop er blevet ansat som landssekretær for Danske Kirkedage.

I disse år er der en stigende åbenhed over for samtaler om kirke, tro og samfund. Kirker melder om stigende efterspørgsel blandt studenterpræster, kirke-skole-tjenester, sociale arrangementer, og der bliver i stigende grad sendt bud efter kirkefolk og præster, når vigtige etiske og samfundsmæssige spørgsmål bliver taget op til offentlig debat. Det kan være en af forklaringerne på, at også Himmelske Dage oplever et boost i disse år, ikke mindst siden det blev afholdt i København i 2016 og i Herning i 2019.

I København og i Herning blev de Himmelske Dage afholdt fortrinsvis ude på gader og torve. ”Det, at de Himmelske Dage kom ud og levede i gaderne, gjorde at dagene blev endnu mere folkeligt og tilgængeligt,” siger Anne Mie Skak Johanson.

 I 2022 bliver Himmelske Dage afholdt i Roskilde, og her vil den lokale komité stå i spidsen for planlægningen og afviklingen. Anne Mie Skak Johansons opgave bliver at supportere den lokale komite og være med til at styrke den nationale forankring af Himmelske Dage, løfte Himmelske Dage som bevægelse og motivere kirker på tværs af landet til at bidrage aktivt undervejs i hele processen frem mod afholdelsen.

”Jeg glæder mig over at Himmelske Dage er en økumenisk kirkefest, der sætter kirke, tro og samfund på dagsordenen. Det er vigtigt for mig, at det er økumenisk hele vejen igennem, både i planlægning og afvikling. Desuden er det vigtigt at det bliver kendt i brede kredse, bliver gjort tilgængeligt og bliver en folkefest også for folkekirken. Det må gerne blive stort og festligt og også gerne have kant og være udfordrende. Det skal ikke bare være et event, det skal være sådan at man virkelig kan mærke det kirkelige og relevant. Man skal kunne mærke at alle kirkerne i Danmark står sammen.”

Anne Mie Skak Johanson mener, at vi lever i en tid hvor kristne er mere samarbejdsvillige på tværs af kirkeskel.

”Vi lever i en ny tid, hvor der formes nye alliancer. I dag kan man se grupper, der har rod i henholdsvis det grundtvigske og det evangelikale, arbejde sammen. Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Råd kan også fint arbejde sammen. Det som før var fraktioner, er nu grupper der nærmer sig hinanden og nogle gange tager de samme ting op,” siger Anne Mie Skak Johanson og tilføjer, at der især i den unge generation er en økumenisk åbenhed, ikke mindst fordi de i mindre grad end de ældre generationer er optaget af kirkelige fraktioner og konfessionelle skel.

Kirkedagene har til alle tider været et udkig til den større verden. Det vil Himmelske Dage også være fremover. Dels vil der medvirke internationale gæster, dels vil globale spørgsmål også blive taget op.

I forhold til planlægningen af Himmelske Dage hentes der blandt inspiration fra udlandet, hvor lignende kirke-events er blevet større de seneste år. Blandt andet oplyser Anne Mie Skak Johanson, at De tyske kirkedage er en inspirationskilde. Her er kirkedagene meget store og er kendt af mange, de er dagsordensættende og har en stor samfundsmæssig betydning. Om noget lignende vil ske for Himmelske Dage  i Danmark, vil tiden jo vise.

Ansættelsen af Anne Mie Skak Johanson er sket gennem et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd med midler fra Kirkeministeriet.

Ny formand i Frihed og Lige Vilkår Arbejdsgruppen

ArbejdsgruppenFrihed og lige vilkår har for nyligt valgt Jørgen Thaarup som ny formand. Han har årtiers erfaring med det økumeniske arbejde i Danmark og vores nabolande både som dr. theol, som præst og distriktsforstander i Metodistkirken og som mangeårig repræsentant i Danske Kirkers Råd og Udvalget Frihed og lige vilkår. Jørgen Thaarup afløser Bent Hylleberg som formand for arbejdsgruppen.

Arbejdet med kirkernes frihed og lige vilkår er en central del af Danske Kirkers Råds formål og virke. Vi har derfor spurgt den nye formand om, hvad arbejdsgruppen særligt sidder med i denne tid, om hvilke styrker og udfordringer han ser i den nye trossamfundslov og om hvilke områder, han mener, vil komme til at fylde i fremtiden for arbejdet med kirkernes frihed og lige vilkår.

Trossamfundsloven er en væsentlig opgave
Frihed og Lige Vilkår har i væsentligste grad arbejdet med implementeringen af den nye lov om trossamfund uden for folkekirken, og især oplysningspligten for de kirker, som er godkendt og optaget i trossamfundsregistret. Overordnet har implementeringen fungeret godt, men der er områder med uklarhed omkring indrapporteringen fra kirkerne til trossamfundsregistret. Ligeledes har kirkerne ikke identiske tolkninger af, hvad lovgivningen kræver, så indrapporteringerne har været forskellige af den årsag. Hidtil har Kirkeministeriet ikke underkendt nogen kirkes oplysninger. Arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår har dels drøftet kirkernes indbyrdes forskellige tolkning af indrapporteringspligtens omfang, og dels hvilke tolkninger vi i fællesskab står samlet med overfor Kirkeministeriet.

Det almennyttige er centralt for kirkerne
I fremtiden tror jeg, at et overordnet område for redegørelse og markering er omkring begrebet "almennyttigt," herunder fastholdelsen af, at kristendommen og kirkernes aktiviteter ud fra kristendommen som ideologi har almennyttig karakter. Der er politisk forandring på dette område, og det vil få stor betydning for kirkernes status, administration og økonomi. I gammel tid havde kristendommen som ideologi, og kirkernes aktiviteter ud fra denne ideologi, status af at understøtte landets kultur og værdigrundlag, og som sådan støttede lovgivningen kirkernes virke. Det gjaldt som trossamfund, i skattelovgivningen, i skole- og oplysningslovgivningen samt som forening.

I de senere år er kristendommen og kirkernes aktiviteter i stadig højere grad blevet flyttet fra at have samfundsværdi i sig selv til at at kristendommen som ideologi og kirkernes aktiviteter har "almennyttig" værdi. Det almennyttige har sneget sig ind i lovgivningen på mange områder, først og fremmest skatteområdet og skole- og oplysningsområdet. Denne status af at være "almennyttig" er kommet under stadig større pres. På tværs af samtlige politiske ideologier ses en forandring i holdningen, der placerer det "almennyttige" neutralt og løsrevet fra religiøse værdibærere.

Kirkernes status i samfundet
Kirkerne og kristendommen som religion betragtes i tiltagende grad som det eksklusive og private, uden samfundsværdi. En tidligere statsministers krav om at flytte religion ud af det offentlige rum har kun fremmet forståelsen af, at kirkerne og kristendommen hører til privatlivet og ikke hverken til det samfundsmæssige og "almennyttige." I lovgivningen på skatteområdet og på skole- og oplysningsområdet er der fortsat mange regler og bestemmelser, hvor kirkerne er begunstigede og understøttede, fordi de anses som "almennyttige." Jeg tror, at der i fremtiden vil stå mange kampe mellem udvalget Frihed og Lige Vilkår og forskellige ministerier, som betvivler kirkernes status og funktioner i Danmark som værende "almennyttige." Og den kamp vil naturligvis stå i forhold til en række forskellige lovgivninger. Folkekirken har ikke i samme grad som de øvrige kirker haft nytte af at stå under det "almennyttige," da lovgivningen i sig selv angiver, at folkekirken skal understøttes af staten.

Folkekirken behøver således ikke at stå under det "almennyttige" for at modtage statens støtte og
begunstigelse, da lovgivningen i sig selv direkte nævner statens understøttelse af folkekirken. Men for alle andre kirker er det afgørende fortsat at kunne blive betragtet som "almennyttig," og som sådan nyde lovens beskyttelse og begunstigelse.

Glæde over trossamfundsloven – men ikke uden problemer 
For mange kirker har den nye lov om trossamfund uden for folkekirken været en glædelig udvikling. Det er den første lovgivning ud over Grundloven, som omhandler trossamfundene, og det er tilfredsstillende. Det er derimod ikke tilfredsstillende, at lovgivningen inklusive bekendtgørelserne og den praktiske forvaltning af samme indeholder fremmedfjendske og mistænkeliggørende holdninger og praksis. Hvorfor skal undervisning og godkendelse af præster, som er født, opvokset og uddannet i Danmark, tage sigte på, om disse personer kan dansk, forstår dansk og er dansksindede, for at kunne godkendes til at forestå vielser? Dette er blot et eksempel, som er konsekvensen af den nye lovgivning.

Teologisk uddannelse
Teologisk uddannelse af præster har igennem årene været et område, som udvalget Frihed og Lige Vilkår har haft til behandling flere gange, dels når der har været forsøg på at etablere SU-berettiget teologisk undervisning i Danmark, som var selvstændig i forhold til de to teologiske fakulteter, der stadig har monopol på al SU-berettiget uddannelse, som indeholder uddannelse i forkyndelse, og dels når individuelle studerende har valgt uddannelse i teologi ved andre institutioner end de to danske fakulteter. Vi har ikke i de senere år haft sager i dette område. Men vi kan fortsat konstatere, at den lutherske teologi stadig sidder kontrollerende på al konfessionel teologisk uddannelse i Danmark. Den teologiske mangfoldighed, som kirkesamfundene i Danmark repræsenterer og udlever, har ingen parallel mangfoldighed, når det gælder teologisk uddannelse. Her er fortsat langt til ’lige vilkår’. Om der vil komme sager i fremtiden på dette område, vides ikke. 

Klumme – 10 ugers kirkelukning er alvorligt

Skrevet af: Christian Alsted

Nu er de fleste kirker åbne og holder gudstjeneste igen efter 10 ugers pause. Åbningen sker med forsigtighed og omfattende Corona begrænsninger, men det er muligt at samles til gudstjenester og til forskellige aktiviteter. – Jeg har hørt om stor glæde ved gudstjenesterne søndag den 24. maj. Nogle havde af forståelige årsager valgt at blive hjemme indtil det opleves mere sikkert at deltage i større forsamlinger, ikke desto mindre satte mennesker i alle aldre stor pris på igen at kunne mødes til gudstjeneste - nogle så meget at de blev længe for at tale sammen.

10 ugers kirkelukning er alvorligt, meget alvorligt. Kirkerne i Danmark har aldrig før været lukket i Påsken, og gennem kriser, epidemier og krige har kirkerne været åbne. Efter en så dramatisk situation er det naturligt at overveje, hvad vi har lært gennem de seneste uger. Foreløbig er jeg kommet frem til fem læringer.

For det det første. Når krisen rammer er nogle sig selv nærmest, mens andre sætter egne behov til side for at hjælpe. Vi har set talrige eksempler på menneskelig godhed i form af indkøb og anden slags hjælpsomhed i forhold til syge og ældre. Det ypperste eksempel er naturligvis vores sygeplejersker, læger andet sundhedspersonale, som med betydelig personlig risiko og under vanskelige forhold har arbejdet utrætteligt for at yde omsorg og pleje til smittede og syge. De fortjener vores allerstørste agtelse, og forhåbentlig vil det vise sig tydeligt ved kommende budget- og lønforhandlinger på sundhedsområdet.  

Vi ved også, at der sikkert er smidt en del gammel gær ud, som blev hamstret men aldrig brugt, og at nogle hjem har store lagre af toiletpapir. Men prisen for at være sig selv nærmest går alligevel til den danske stat, som først tøvede med at hjælpe det hårdt ramte Italien og siden sendte ubrugelige respiratorer og et ubrugeligt felthospital afsted. – Det kunne vi have gjort bedre.

For det andet har krisen vist os, at kirken i Danmark ikke har nogen betydning. ”Det er klogt og rigtigt, at regeringen nu har åbnet for, at folkekirken og trossamfund uden for folkekirken kan fejre påsken på en ansvarlig måde i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. For også kirken har kun noget at betyde i og med påsken. Og en kirke, som ikke gør alt, hvad der står i dens magt for at holde påske, er en ringe kirke.” skrev Kristeligt-Dagblad i sin leder 1. april. Det var beskæmmende via medierne at følge forhandlingerne om en mulig åbning af kirkerne lige før Påske. Midt under forhandlingerne trykkede nogle højtråbende sognepræster så vedholdende på panikknappen, at forhandlerne rystede på hånden og pludselig hed det, at Folkekirken vil være solidarisk med resten af samfundet og fejre Påske ”sammen – men hver for sig.” Nogle præster lod i kampens hede forstå, at de var villige til begå ”civil ulydighed” ved at holde deres kirker lukkede i Påsken. Både dagspressen, flere partier og kirkepolitiske ordførere pressede på for, at kirken skulle få en betydning under krisen, sådan som kirken har haft det under tidligere kriser, men på vegne af alle andre trossamfund sagde Folkekirken ”Nej tak”, vi ønsker ikke at have nogen betydning. Derefter rykkede kirkerne og trossamfundene langt ned i genåbningskøen.
Kirkerne fremhæver ofte sekulariseringen i samfundet som en af vores væsentligste udfordringer, men her var det sekulariseringen af kirken, som slog igennem og stillede os over for spørgsmålet, om vi vil være os selv og vores opgave bekendt. – Der er i mine øjne al god grund til selvransagelse.  

For det tredje har vi opdaget, at vi godt kan kommunikere og være meningsfuldt sammen på nye måder. Mange præster tog fat på online gudstjenester, prædikener fra kirketårnet eller ligefrem drive-in gudstjenester, og undervejs opdagede de, at de kom i kontakt med langt flere end de almindelige kirkegængere.  Erfaringerne har været mangfoldige og lærerige, og forhåbentlig fortsætter mange af eksperimenterne og bliver til nye former for online kirkeligt nærvær.
Lige nu er de fleste af os trætte af de talrige online møder og savner det fysiske nærvær. Ikke desto mindre har vi opdaget, at mange møder kan afvikles online, hvorved vi kan spare både tid, penge og ikke mindst CO2 aftryk. Det bliver spændende at følge ændringen af rejsemønstre i de kommende år.

Det fjerde vi har opdaget er vores egen sårbarhed. På trods af vores videnskabelige, teknologiske, kommunikative og sundhedsmæssige fremskridt; trods ’forsvarssystemer og globale organisationer som monitorerer nye udviklinger, har en mikroskopisk virus overrumplet os og lagt store dele af verden ned. Covid19 er en magtfuld påmindelse om vores fælles menneskelige vilkår - den smitter både rig og fattig, og den diskriminerer hverken i forhold race eller religion. Det er en fælles erkendelse, at vi alle er sårbare og kan dø af sygdommen, og at vi alle dybest set er i Guds hænder. 
Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark sammen med andre rige lande i verden vil gøre vores yderste for at beskytte os imod lignende pandemier i fremtiden, men jeg samtidig overbevist om, at vi har behov for mere end beskyttelse, vi har brug for håb. Og ingen er bedre til at formidle håb end kirken, når den peger på Jesus Kristus.

Min femte og sidste indsigt knytter sig til vores behov for fysisk kontakt og fællesskab med hinanden. Mennesker er grundlæggende sociale, vi er skabt sådan, vi fungerer sådan. De første uger efter lukningen af landet var næsten berusende - Online gudstjenester og fællesskaber udviklede sig hurtigt og med stor kreativitet. Philip Faber lærte hele Danmark at synge morgensang igen – på mange måder formåede han at sprede mere håb og evangelium end hovedparten af kirkerne. Hvornår har mere end en million danskere sidst sunget med på ”Hil dig Frelser og Forsoner” Påskemorgen?
Fællessang hver for sig, blev et kæmpehit i primetime fredag aften og skabte fællesskab på nye måder.
Men midt i al skærmtiden blev vi gradvist bevidste om, hvor vigtig den fysiske kontakt er. Fornemmelsen af andre mennesker, et håndtryk, et strejf af en arm, et klap på skulderen, en omfavnelse, et kys…
Når alt kommer til alt, er det, vi savner allermest nærheden til dem, vi holder af, muligheden for at kunne give sin gamle far eller mor et knus, at kunne kysse sit barnebarn eller give en kram til en god veninde. Det upoetiske udtryk ”hudsult” er langt fra dækkende, for behovet går dybere, vi har behov for menneskelig forbindelse, nærhed, nærvær og fællesskab.

Den dybere indsigt er, at livet er mere end sundhed og økonomi. Livet måles ikke kun i produktivitet og længde, men også i kvalitet og værdi – og det sidste er vanskeligt at sætte på en matematisk formel hos Statens Seruminstitut. Vores livskvalitet og livsglæde skabes og vokser af kærlighed, dybe relationer, musik, tro, kunst, nærhed, refleksion, bøn, fællesskab, medfølelse, humor og meget mere. Det bliver styrket og fornyet af kilder udenfor os selv – derfor er det så vigtigt for os at kunne samles til gudstjeneste i vores kirker igen.

Jeg er ikke færdig med mine refleksioner over, hvad vi har lært under Corona krisen. Ti ugers kirkelukning er alvorligt, og der er erfaringer, vi skal tage med os ind i fremtiden.

Juni 2020

Klumme – En præsts bekendelser i en Corona tid

Skrevet af Thomas Willer, Præst i Aalborg Vineyard

Det var onsdag aften og jeg var ude at holde et foredrag i en kirke. Det gør jeg med jævne mellemrum. Aftens emne var tid og jeg havde forklaret, hvordan vi i vores vestlige kultur har udviklet det som amerikanske psykologer kalder travlhedssyge. Du er travlhedssyg hvis du:

på et tidspunkt har stået i køen i Netto og har tænkt på, om der ikke var en af de andre køer som var hurtigere

Har været i gang med at multitake og glemt en af de ting, som du var i gang med

Har kørt overfor gult lys i et trafiklys.

Pludselig var der en af aftenens deltagere som sagde: DANMARK ER LUKKET NED.

Mette Frederiksen havde lige holdt et pressemøde og fortalt, at man var nødsaget til at lukke Danmark ned på grund af situationen med Corona. Måske var det kuren mod travlhedssyge sagde jeg, uden at vide, hvad de næste dage ville bringe med sig.

Jeg satte mig ud i bilen, jeg havde en indkøbsliste fra min kone. Hun havde bedt mig om at købe et par liter mælk med hjem. Jeg tænkte ikke nærmere over det, og nyheden om Danmarks nedlukning havde ikke helt ramt mig endnu

Butikken var proppet med mennesker og folk der nærmest panisk lagde alle mulige slags tørvarer ned i deres kurve og indkøbsvogne…

Efter få øjeblikke blev jeg totalt grebet af stemningen. Jeg kunne huske noget med, at det var vigtigt at have noget gær, jeg havde også læst noget toiletpapir tidligere på dagen, og så måske lige lidt tørvarer

Da jeg kom ud af Netto, havde jeg to pakker havregryn, en pakke toiletpapir og tre pakker gær og en pakke mexicanske pandekager og en øl og de to liter mælk, som jeg skulle have.

Dagen efter min nedsmeltning i Netto begyndte jeg at reflektere over, at måske var Corona virussen og nedlukningen af Danmark måske en invitation til os. En invitation til at reflektere over to spørgsmål, som har levet med mig i mange år;

Hvilket liv vil jeg gerne leve, og hvilken person ønsker jeg at blive til?

For ikke at være alene med mine refleksioner besluttede jeg mig for at lave en daglig FB live video, som jeg kaldte medvandring, hvor jeg reflekterer over, hvilket liv jeg gerne vil leve med Gud og hvem jeg ønsker at blive til.

Jeg kalder det medvandring, fordi jeg gerne vil invitere mine FB venner og andre interesserede med på en fælles vandring, hvor vi sammen opdager Gud i vores liv og reflekterer sammen.

Det har været meget givende for mig selv at have en daglig rytme, men også mange af dem som ser med, har givet udtryk for, at i en tid, hvor man mister rytmen, kontrollen og det velkendte, der er det godt at have en rytme, man kan holde fast i. Måske er det netop et af de vigtigste spørgsmål vi kan tage med os nu hvor Danmark er ved at åbne op igen; hvordan kan jeg skabe sunde rytmer i mit liv, der giver mig mulighed for at opdage Gud og gør mig til den person, jeg gerne vil blive til.

Jeg fortsætter mine daglige medvandringer på FB, fordi der er blevet skabt et fællesskab, hvor vi alle oplever, at der er brug for en daglig påmindelse om, hvem vi er og hvad vi er på vej til at blive til.

Maj 2020

Retningslinjer for genåbning af kirker og trossamfund

Kirkeministeriet har natten til d. 18/5 2020 offentliggjort retningslinjerne for ansvarlig genåbning af kirker og trossamfund. Dette betyder, at disse kirkelige handlinger og aktiviteter nu kan startes op på følgenede måde:

- Bøn, andagt (afkortet gudstjeneste, messe, fredagsbøn m.v.), skrifte og personlig refleksion.

- Gudstjenester, messer, fredagsbøn m.v.

- Dåb, konfirmation/firmelse/bar og bat mitzvah, vielse, begravelse, bisættelse og lignende religiøse handlinger.

- Øvrige menighedsaktiviteter i kirker, synagoger, moskeer, sognegårde, menighedshuse og andre lokaler.

Samtidig gælder forsamlingsforbuddet ikke for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i lokaler, som de råder over. Foregår aktiviteterne derimod udendørs skal forsamlingsforbuddet overholdes, dog ikke ved begravelser og bisættelser udendørs. Indendørs aktiviteter skal overholde følgende retningslinjer for sikkerhed:

1. Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende pr. 4 kvm gulvareal. Forkynderen samt evt. personale (og frivillige), som medvirker, tælles ikke med i opgørelsen.

2. Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for deltagere, besøgende, ansatte og frivillige at holde afstand til hinanden.

3. Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

4. Det skal sikres, at alle ansatte, frivillige og besøgende overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

5. Der skal så vidt muligt være vand og flydende sæbe eller håndsprit tilgængeligt for deltagere og besøgende.

6. Ansatte og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, skal bruge handsker ved udlevering af ikke-emballerede fødevarer, hvis fødevarerne berøres med hænderne.

Danske Kirkers Råds Forretningsudvalg opfordrer alle medlemskirker og trossamfund til at følge de nye retningslinjer fra Kirkeministeriet. Desuden opfordrer Forretningsudvalget til, at kirker og trossamfund starter op med de allermest nødvendige aktiviteter i kirken og ikke lukker op for alle aktiviteter på én gang men gradvist og ansvarligt, så kirkerne og trossamfundene går foran med et godt eksempel. 

Læs det komplette dokument med retningslinjerne her

1 2 3 25