Danske Kirkers Råd kommenterer forslag til ændret ægteskabslov

Danske Kirkers Råd kommenterer forslag til ny ægteskabslov, der både indeholder decorumkrav for vielsesforretteren, kursus i dansk familieret og forpligtelse på overholdelse af dansk lovgivning.

Udtalelse vedr. forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre).

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker. Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om folkekirken og andre trossamfund i Danmark.
 
I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores overvejelser vedrørende forslag om obligatorisk kursus for præster og forkyndere uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse. 

Vedrørende foreliggende lovforslag har vi følgende kommentarer, der ligger i tråd med vores betænkeligheder tidligere fremsat for kirkeministeren. Kommentarerne følger lovforslagets inddeling (jf. høringsskrivelsen) og har i øvrigt som et principielt udgangspunkt, at der bør være lighed mellem alle vielsesforrettere hos hhv. folkekirken, de civile myndigheder og de øvrige trossamfund.

1.    Decorumkrav
Danske Kirkers Råd mener, at et eventuelt lovfæstet decorumkrav bør gælde alle vielsesforrettere, både religiøse og civile. 

Hvad angår fratagelse af vielsesbemyndigelse grundet manglende overholdelse af decorumkravet, mener Danske Kirkers Råd, at 
-    Der bør skelnes klart mellem den enkelte vielsesforretter (forkynder) og dennes religiøse institution (kirke mv.), således, at der ikke er tvivl om, at en vielsesforretter godt kan miste sin vielsesbemyndigelse uden, at det betyder fratagelse af anerkendelse/godkendelse af dennes religiøse institution.
-    Der bør være lighed mellem decorumkrav for vielsesforrettere i folkekirken, civile myndigheder og i trossamfund uden for folkekirken. Dog kan staten ikke bestemme over ansættelsesforholdene for præster uden for folkekirken, idet der henvises til Grundlovens § 67 om religionsfrihed. Det er afgørende, at trossamfundenes indre forhold, herunder deres interne regler vedr. ansættelsesforhold, respekteres.
-    I bemærkningerne til lovforslaget, anføres det, at der bør trækkes en grænse, når religiøse autoriteter understøtter parallelle retsopfattelser. Her bør man være opmærksom på, at visse kristne kirkesamfund har deres egen religiøse ret, som medlemmerne opfordres til at følge i større eller mindre grad, uden dette dog har været et problem hidtil i forhold til overholdelse af dansk lovgivning i øvrigt.

2.    Obligatorisk kursus
Det foreslås desuden, at vielsesforretteren for at kunne få tildelt vielsesbemyndigelse gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Danske Kirkers Råd mener, at et sådan kursus er relevant ikke mindst for vielsesforrettere, der som udenlandske forkyndere (præster, imamer mv.) kommer til Danmark og derfor ikke har tilstrækkeligt kendskab til danske forhold. Dog mener Danske Kirkers Råd, at der bør skelnes mellem kursus for udenlandske forkyndere (præster, imamer mv) og danske forkyndere fra f.eks. kirkesamfund uden for folkekirken, der som bekendt har været en del af dansk kirkeliv i århundreder. 

Danske Kirkers Råd anbefaler, at danske præster uden for folkekirken med vielsesmyndighed deltager i Pastoralseminariets kursus i familieret sammen med de kommende præster i folkekirken for at sikre samme vidensniveau hos alle præster. Herved opbygges tillige et tværreligiøst kendskab mellem danske og udenlandske forkyndere, der kan fremme forståelse og integration. 

Kravet om egenfinansiering ved deltagelse i et sådan kursus er rimeligt, idet folkekirken betaler for uddannelse ved Pastoralseminariet for kommende præster i folkekirken.

Danske Kirkers Råd mener, at et tilsvarende kursus må gælde for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse for at sikre ligeligt kendskab til dansk familieret blandt alle med vielsesbemyndigelse. 

Hvad angår indholdet af kurset, nævnes, at det blandt andet skal omfatte "dansk ... frihed". Vendingen forekommer upræcis og er uegnet til anvendelse i en legislativ sammenhæng, hvor personers rettigheder og pligter fastlægges.
Af samme bestemmelse fremgår det, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold. Danske Kirkers Råd forudsætter, at den herved bebudede bekendtgørelse vil blive udstedt efter drøftelse med eller høring af de berørte trossamfund mv. Det bemærkes herved, at disse har et særligt kendskab til kursisternes kulturelle forudsætninger og forudgående uddannelse mv., som er af betydning, hvis kurset skal virke efter hensigten.
Med hensyn til indholdet af kurset skal Danske Kirkers Råd i øvrigt pege på, at det ud over de emner, som er nævnt i bemærkningerne, kunne være hensigtsmæssigt, at kurset kom til at omfatte de økonomiske konsekvenser af ægteskab, herunder fælleseje, særeje, underholdspligt og arveretlige forhold.

3.    Underskrift

Som afslutning på kurset skal præsten jf. stk. 5 afgive en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning. Sammenholdt med § 16, stk. 3 – decorumreglen – forekommer formuleringen overraskende og lovteknisk uhensigtsmæssig, idet decorumkravet omfatter hele forkynderens livsførelse. Virksomheden som forkynder er i øvrigt ikke adskilt fra forkynderens øvrige livsførelse.
Danske Kirkers Råd ønsker mere klarhed i lovteksten, således at der skelnes mellem forkyndelse og livsførelse. Dette skal ses i sammenhæng med Grundlovens § 67, der sikrer præster (og andre forkyndere) frihed i deres forkyndelse. Det kan ske ved at fjerne ordene ’som forkynder’. 

Afslutningsvis finder Danske Kirkers Råd det uforståeligt, at man ønsker at vedtage en lov, der vedrører de fra folkekirken afvigende trossamfund, inden Trossamfundsudvalget under Hans Gammeltoft-Hansen har afsluttet sit arbejde og kommet med sine anbefalinger om lovgivning for trossamfundene. Derfor henstiller Danske Kirkers Råd til, at der koordineres med Trossamfundsudvalget, hvad angår dette og andre lovudkast, der ligger i forlængelse af det såkaldte enighedspapir fra juni 2016 for at sikre sig sammenhæng.