Arkiv for Nyheder

Alternativ gudstjeneste – Den Katolske Kirke

Alle kirker har været tvunget til at finde på alternative løsninger til at holde kirken kørende under coronakrisen. Derfor deler vi lidt fra forskellige kirker, som inspiration og sparring til hinanden.  I denne artikel vil vi høre fra Czeslaw Kozon, som er biskop i Den Katolske Kirke.

Hvordan har coronakrisens nedlukning påvirket arbejdet i jeres kirke?

Det, som de fleste katolikker hurtigt har mærket stærkest som følge af coronapandemien og de efterfølgende statslige restriktioner er, at det ikke har været muligt at komme til messe, hverken om søndagen eller på hverdage, og på det sidste heller ikke at besøge kirkerne til privat bøn. Dernæst er mange aktiviteter blevet indstillet. Det gælder især konfirmationsforberedelsen og afholdelsen af de mange planlagte konfirmationer i april og maj. Mange børn skulle også have været til deres første altergang, hvilket også er blevet udsat. De to planlagte valfarter til hhv. Aasebakken i Nordsjælland og til Øm i Midtjylland samt pastoralrådsmødet har måttet aflyses. På det personlige plan må mange katolikker undvære kontakt med deres kirkelige netværk, hvilket især er svært for ældre og syge.

Hvordan har I fejret gudstjeneste og holdt gang i menighedslivet under nedlukning?

For katolske præster er det naturligt at holde gudstjeneste hver dag, også selv om der ikke er en menighed til stede. Det sker således også de fleste steder i denne tid. For at give katolikkerne del i gudstjenestefejringen er messer og andre liturgier blevet livestreamet. Denne tjeneste har allerede eksisteret nogle år domkirken, men er i denne tid blevet taget op af rigtigt mange andre kirker. Denne livestreamingtjeneste er meget værdsat og får mange positive kommentarer. Det har især gjaldt livestreamingen i påskedagene, hvor savnet af at kunne komme i kirke har været særligt stort. Mange har også gjort brug af de mange udenlandske kanaler, ikke mindst dem, som har transmitteret pave Frans’ gudstjenester og budskaber.

Præster og andre har været ivrige efter at holde kontakt, for det meste telefonisk, med ældre og syge menighedsmedlemmer. Der er også nogle steder blevet organiseret grupper af frivillige, som bl.a. har organiseret indkøb og andre tjenester for ældre. Der er også blevet produceret materiale til hjælp for at holde familieandagter i hjemmene, ligesom det har været vigtigt at understrege vigtigheden af bøn for på denne måde at tydeliggøre nødvendigheden af fællesskabet med Gud og Kirken.  

På internationalt plan har det også været vigtigt at kunne deltage i de særlige bønsgudstjenester for afvendelse af coronapandemien, som pave Frans har organiseret og opfordret til at deltage i online.

Hvad glæder I jer mest til, når der forhåbentligt bliver lukket op igen på et tidspunkt?

Naturligvis glæder vi os mest til at kunne genoptage de sædvanlige gudstjenesteste aktiviteter. Søndagsmessen er en vigtig del af katolsk praksis; men også hverdagsmesserne betyder meget for mange. Dernæst ser vi frem til at kunne gennemføre de sædvanlige undervisnings- og mødeaktiviteter samt til atter at kunne have kontakt med syge og ældre, også ved at besøge dem. I den forbindelse er det vort håb, at savnet af store dele af kirkelivet har gjort mennesker opmærksomme på vigtigheden af det. Overordnet er det også positivt at erfare, at vi som mennesker ikke kan alt og har kontrol over alt, men er dybt afhængige af Gud.

Vision og ideer for Himmelske Dage i Roskilde

Himmelske Dage er et fælleskirkeligt event, hvor både arbejdet frem mod dagene samt afviklingen har til formål at styrke fælleskirkelighed og samarbejde på tværs. Her må man sige at visionsdagen i marts virkelig var en god begyndelse.

Pladsen var trang, men stemningen god, da det første visionsmøde om Himmelske Dage i Roskilde blev afholdt d. 6. marts. Lidt over 100 deltagere fra lokale kirker, lokale foreninger, landsorganisationer m.m. var samlet for at give, diskuterer og samle deres ideer til eventen i 2022.

Før den egentlig visionsfase gik i gang, var der korte oplæg, som skulle sætte scenen og fortælle om Roskilde som værtsby. Roskildes Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen og fremhævede, hvordan Roskilde er en by, hvor samarbejde på tværs prioriteres og hvor musik spiller en særlig rolle. Stiftet glæder sig til at være med i forberedelserne. Lokalkomitéens næstformand Simon Hoel Mortensen, som er præst i Roskilde Vineyard tog over og delte sine erfaringer med det gode samarbejde på tværs af kirkerne i Roskilde. Han håbede og forventede at Himmelske Dage i Roskilde vil blive en udvidelse af dette gode fælleskirkelige samarbejde, hvor hver enkelt kirke og kirkefælleskab byder ind, med det der er deres styrke.  

Borgmester for Roskilde, Tomas Breddam fortsatte og fortalte, at der i Roskilde er et helt naturligt samspil mellem tro, kirke og by. Roskilde Domkirke er nærmest byens vartegn og den historiske udvikling af byen er tæt knyttet til kirken og de klostre som skabte den første bebyggelse. Desuden fortalte borgmesteren, at Roskilde er kendetegnet ved frivillighed, mange borgerinitiativer, bofællesskaber, folkelighed og så selvfølgelig musik, som vi kender det så godt fra Roskilde Festivalen og andre musikevents. Og lige netop musik og kultur har direktør Esben Danielsen været involveret i, siden starten af 90’erne. Han var den næste taler og fortalte om traditionen, for hvordan Roskilde i fællesskab, kunne skabe noget stort. Danielsen opfordrede desuden arrangørerne bag de Himmelske Dage, til ikke blot at lave et event, men til at sætte noget på dagsordenen og invitere ind til en samtale om livets store spørgsmål.

Så var scenen ellers sat for den efterfølgende visionsproces. De mange deltagere tænkte, talte og nedskrev. Grupperne gav før frokost fuld fart på ideer og drømme. Over middag blev der arbejdet videre med konkrete temaer. Der blev givet forslag til aktiviteter og tiltag under overskrifterne: historie, børn, international, kunst, krop og kirke, tro, musik, natur, pusterum, unge, samfund, tro på tværs. Der kom mange spændende forslag og samtalen var livlig. Det var skønt at opleve, hvordan begejstringen allerede har indfundet sig.

De gode ideer og forslag, som grupperne i fællesskab fandt, er nu givet videre til lokalkomiteen for Himmelske Dage i Roskilde. Komitéen vil arbejde videre, nedsætte udvalg og sætte et program sammen. Vi glæder os allerede til at se ideer omsat og til alt det spændende, der skal ske i Roskilde 26-29 maj 2022.

Temadag om Økumeni og Diakoni

Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni lørdag 29. august 2020.

Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni. Her stiller vi skarpt på diakonien inden for de forskellige kirkelige traditioner og på diakonien som noget, der binder os sammen på tværs af kirkerne. Der vil både være oplæg og mindre workshops om økumenisk diakoni både ude i verden og hjemme i lokalområdet. Der er plads til samtaler om diakoni og kirkesyn og konkrete erfaringer med diakoni som økumenisk praksis lokalt og globalt.

Tid: 29 august 2020 kl. 10-16.
Sted: Sankt Pauls Kirke, Frøgårds Alle 10, 2630 Taastrup
Målgruppe: Temadagen er åben for alle – heriblandt lægfolk/frivillige, diakoner, diakonisser, diakonipræster og andre præster, kirke- og kulturmedarbejdere, professionelle diakonale medarbejdere, studerende mfl. Alle er velkomne.

Deltagerpris: 150 kr pr pers. 100 kr. for unge under 25 år. Betaling ved tilmelding på konto 5338 – 0260278.  

Tilmelding: Inden 20. august 2020 til: dkr@danskekirkersraad.dk. Skriv hvilket kirkesamfund/organisation, du kommer fra. Skriv 1. og 2. prioritet for workshop (7 i hver gruppe)

Max. antal deltagere: 50 – derudover venteliste (åbning ved lempelse af restriktioner)

Arrangører: Danske Kirkers Råd i samarbejde med Den katolske Kirke, Frikirkenet og Samvirkende Menighedsplejer. Temadagen er arrangeret i regi af Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe ’Økumenisk dialog og dannelse’.Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

PROGRAM

9:30 Morgenkaffe

10:00 Velkomst og bøn
Generalsekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd 

10:15 Økumeni og diakoni – hvad har det at gøre med hinanden? 
Lektor i diakoni Jakob Egeris Thorsen, Aarhus Universitet

10:45 Kirkesyn og diakoni
Generalvikar Niels Engelbrecht, Den katolske Kirke
Generalsekretær Mikael Wandt Laursen, Frikirkenet
Nicolai Gideon, Den Serbisk-Ortodokse Kirke
Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen, Samvirkende Menighedsplejer

Hvad er kirkernes syn på diakoni. Forskelle og ligheder på diakonisyn og praksis. Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er sammenhæng mellem kirkesyn og diakonal praksis? Efter en kort runde i panelet inviteres alle med i samtalen.

11:45 Frokost                    

12:30 Workshops til læring og inspiration 
Deltagerne vælger hver to workshops. Ved tilmelding, skriv venligst første og anden prioritet.

1. Forholdet mellem frivillighed og professionalisme i diakonien. 
Frivillighed, hjerte, professionalisme, kvalitet.
Ved Kirkens Sociale Arbejde i Viborg, Diakonipræst i Viborg Stift Steen Andreassen.

2. Lokaløkumenisk diakoni – hvordan får vi kirkerne til at arbejde sammen?KirkeCare. Diakonikonsulent Thyge Enevoldsen, Helsingør Stift. Pastor Martin Lorenzen, Alivekirken, Pinsekirken Hillerød.

3. Global økumenisk diakoni 
Hvordan arbejder man økumenisk i den globale diakoni? Og hvordan kan vi lærer af den herhjemme i Danmark?
Ved Jørgen Thomsen, senior advisor i Folkekirkens Nødhjælp, Generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy, Caritas Danmark.

4. Diapraxis – borgerbevægelse og kirken
Erfaringer fra det lokale arbejde på Nørrebro. Hvorfor er der brug for kirken som aktør i det det sociale arbejde lokalt? 
Ved præst Amy Hill, Kirken i Kulturcenteret i samtale med Lucas Skræddergaard, Medborgerne.

5. Økumenisk advocacy for flygtninge
Erfaringer fra Faros (Athen). I spændingsfeltet mellem politikkens nødvendighed og den kristne næstekærlighed.
Ved Karin Hall, Byens Valgmenighed.

6. Hvordan binder vi kirkens sociale arbejde sammen med kirkens fællesskab? Erfaringer fra Familienetværket. Forholdet mellem forkyndelse og diakoni?
Ved Dina Siegumfeldt, leder af Familienetværket i kirkeibyen i Kolding og Tabita Jørgensen, Familienetværkskonsulent i Blå Kors.

7. Liturgi og diakoni 
Hvordan hænger diakoni sammen med kirkens liturgi?
Generalvikar Niels Engelbrecht, Den katolske Kirke
Præst Jan Nilsson, Folkekirken og
Nicolai Gideon, Den Serbisk-Ortodokse Kirke.

14:00 Tag den økumeniske diakoni med hjem
Hvad ville jeg gerne lære mere om? Hvad kunne jeg bruge hjemme i min sammenhæng?

15:00 Afsluttende andagt 

15:30  Tak for i dag 




Høringssvar vedrørende donationer

Udkastet til forslag om lov sigter på at etablere en forbudsliste over fysiske og juridiske personer, som der af danske organisationer ikke kan modtages donationer fra. Loven sigter på at bevare accept og respekt for friheds- og menneskerettigheder som følger af grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention, og som inkluderer ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfrihed.

Fysiske eller juridiske personer, som modarbejder eller underminerer disse rettigheder og demokrati, diskriminerer eller opfordrer til alternative love, ikke vedtaget af det danske Folketing, vil være omfattet af loven. Loven forbyder donationer fra sådanne fysiske eller juridiske personer til danske foreninger og organisationer.

Der er flere problematiske dele, som påkalder sig opmærksomhed fra et tros- og religionsfrihedsperspektiv.

For det første: Det er ikke klart, hvilke former for støtte der kan anses for donation. Arv, private gaver og lejlighedsvise gaver er i udgangspunktet ikke donationer – med mindre de reelt er det (s.10). Hvordan skelnes i praksis mellem gaver og donationer?

For det andet: Eksemplerne i udkastet stammer så vidt det kan skønnes i høj grad fra religiøse organisationer. Det er prisværdigt, at der er nævnt undtagelser fx organisationer som reserverer religiøse embeder til et køn, eller organisationer som opfordrer til ikke at deltage i demokratiske valghandlinger. Sådanne organisationer kvalificerer sig ikke umiddelbart til en forbudsliste. Men hvad er de nærmere kriterier for organisationer, der bør inkluderes i forbudslisten?

For det tredje: Det er ikke klart i hvor høj grad loven er et indgreb i den tros- og religionsfrihed, som loven skal beskytte. Er et sådant indgreb i så fald er legitimt?

De internationale konventioner (Art. 18 UDHR (1948) og Art. 18 ICCPR (1966) beskytter individers tros- og religionsfrihed. Det er staten, som har ansvaret for at respektere, beskytte og udbrede tros- og religionsfrihed, så den realiseres for alle borgere. Tros- og religionsfriheden har flere kernedimensioner, og lovforslaget berører den dimension, som handler om individets frihed til at praktisere og udtrykke sin religiøse overbevisning. Denne dimension indebærer: a) frihed til religiøse forsamlinger, inklusive retten til bygninger; b) retten til at have religiøse organisationer; c) retten til at producere og bruge materielle genstande nødvendige for religionsudøvelsen; d) udgivelsen af religiøs litteratur; e) frihed til religiøs uddannelse; f) retten til at vælge ledere, lærere og præster; g) fejringen af religiøse højtider; h) kommunikation om religion til individer og samfundet; i) retten til at bære religiøse symboler og klædedragt og endelig j) retten til at bede om og modtage økonomiske donationer til religiøst arbejde.

Vigtigt for forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel rettighed er samtidigt, at tros- og religionsfrihed ikke betyder at religiøse samfund har ret til at kontrollere deres tilhængere eller til parallelle retssystemer, eller at religiøse samfund har ret til at begrænse deres medlemmers øvrige demokratiske frihedsrettigheder. Dette ville jo netop stride mod forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel frihedsrettighed – det er den enkelte borger og ikke religiøse samfund, som rettigheden beskytter.

For at begrænsningen af individers tros- og religionsfrihed skal være legitim fra statens side, gælder derfor følgende: Kun begrænsninger som er nødvendige for at opretholde et åbent og pluralistisk samfund er legitime. Det rigtige spørgsmål er med andre ord ikke om begrænsningerne er ønskelige men om de er nødvendige. National lov, offentlig orden, sundhed og andre individuelle menneskerettigheder kan her spille ind og legitimere begrænsningen af tros- og religionsfriheds offentlige dimension. Sådanne begrænsninger må være proportionale og ikke-diskriminerende, dvs. de må ikke begrænse en enkelt religiøs gruppes aktiviteter.

Kan det godtgøres, at loven ikke utilsigtet og illegitimt begrænser den faktiske tros- og religionsfrihed ved at begrænse religiøse organisationers ret til at bede om og modtage økonomiske donationer til religiøst arbejde? Hvis loven i praksis gør det, så vil loven paradoksalt nok begrænse de individuelle frihedsrettigheder, som den ses som en beskyttelse af.

Høringssvar fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd vedrørende: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, Udlændinge- og integrationsudvalget 2019-20, UUI Alm. Del – bilag 74

Modtagere af Det Økumeniske Studielegat

Det Økumeniske Studielegat støtter økumeniske studier i udlandet. Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng.

Legatet modtog i år mange gode ansøgninger, men fire ansøgere blev udvalgt. Ansøgerne har forskellige drømme og visioner, som deres legater skal hjælpe dem med at opnå. Hermed en kort præsentation af ansøgerne og deres projekt:

Signe Randorff Larsen er 25 år gammel og studerer teologi på kandidaten på Københavns Universitet. Hun er opvokset i folkekirken, men har også kendskab til mange forskellige kristne trossamfund. Signe skal på udveksling på Near East School of Theology (NEST), hvor hun ønsker at udvide sin teologisk og kulturelle horisont. Hun skal bl.a. følge skolens Studies in the Middle East program (SIMO), som består af kurser om de moderne østlige kirker, om islam og kristen-muslimsk dialog, om den økumeniske bevægelse i Mellemøsten og om det arabiske sprog og dets kultur

Samuel Benjamin Nielsen, er 26 år, og til sommer afslutter han sit andet semester på kandidaten i teologi på Københavns Universitet. Siden 2014 har han været en del af et helt særligt menighedsfælleskab i Malmø, hvor de har været på en økumenisk rejse fra en mere frikirkelige orientering til en mere liturgisk præget kirkeform under den Svenska Kyrkan. Samuel har søgt en studieplads på Yale Divinity School, hvilket for ham, vil være kulminationen af en lang teologisk rejse og et oplagt springbræt videre ind i den økumeniske samtale mellem frikirkerne og de traditionelle kirker verden over og herhjemme i Danmark.

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen er i sommers gået i gang med kandidatuddannelsen på teologistudiet på Københavns Universitet. Kristoffers opvækst har været præget af forældre, der begge har virket som sognepræster i folkekirken. Kristoffer ønsker at tage et semester i Tyskland, hvor han vil studere på Humboldt-Universität zu Berlin. Med sit studieophold søger han at opnå større indsigt i den tyske teologiske og kirkelige tradition, ligesom han også kommer til at bo på et økumenisk kollegium.

Massimo Calì er katolik fra Italien men har boet i Danmark i 12 år. Han læser 3K, Kultur, Kommunikation og Kristendom, på Diakonissestiftelsen. Han skal i praktik på Sømandshjemmet i Grønland, hvor et af hans centrale mål er at forstå, hvordan den protestantiske religion forholder sig til realiteterne i Grønland og det kirkelige forhold Grønland/Danmark imellem. Massimo ønsker at kombinere sine kreative og teologiske kompetencer og skabe kreative kurser særligt for unge.

Skal du være sekretær for Danske Kirkedage?

Folkekirkens mellemkirkelige Råd søger en sekretær for Danske Kirkedage til en nyoprettet stilling som drivende kraft i planlægning og afvikling af Danske Kirkedage/Himmelske Dage, som næste gang afholdes i Roskilde i 2022.

Ansøgere skal have dokumenterbar erfaring med planlægning af lignende komplekse festival-arrangementer, og skal kunne begå sig bredt i kirkelige og folkelige miljøer.

Læs mere om kirkedagene på www.kirkedage.dk. Klik ind på udvidet jobopslag og stillingsbeskrivelse for mere information.

Ansøgningsfrist: 20. marts kl. 12
Ansøgning sendes pr. e-mail til job@interchurch.dk
Har du spørgsmål vedr stillingen, kan de rettes til sekretariatschef Birger Nygaard, bn@interchurch.dk, tlf: 24824440.

Se det udvidede jobopslag her

Se stillingsbeskrivelse her

Kirker er omfattet af corona-lukning

Myndighederne arbejder på at forsinke smittespredning af COVID-19 i Danmark, derfor er der iværksat omfattende tiltag for at undgå situationer, hvor mange personer opholder sig tæt sammen. Gudstjenesterne i folkekirken er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at alle gudstjenester er aflyst i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært.

Alle frivillige foreninger og trossamfund uden for folkekirken opfordres ligeledes kraftigt til at gøre det samme, og mange trossamfund har da også sendt meddelelser ud om, at alle gudstjenester og unødigt aktivitet indstilles. Lukningen af indendørs aktiviteter gælder i foreløbigt fjorten dage.

Kirkeminister Joy Mogensen opfordrer alle i folkekirken og andre trossamfund til under lukningen at være tilgængelig for mennesker på andre platforme.

- I den nuværende situation vil jeg opfordre alle til at tænke kreativt i forhold til, hvordan vi som mennesker kan tænde håb hos hinanden. Ville det for eksempel være en mulighed at bruge nettet, de sociale medier, Skype, lokalradioen eller de gode gamle telefonkæder til at nå de danskere, som ikke kan komme i kirken, men har brug for trøst. Jeg stoler på, at de enkelte menigheder bedst ved, hvad der ville give mening for deres sogn og takker for forståelsen for, at vi er nødt til at hjælpe hinanden, især vores mest sårbare, ved at holde os fra hinanden, siger Joy Mogensen.

Kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse/bisættelse er ikke offentlige, men er omfattet af forbud mod forsamling af flere end 100 mennesker indendørs. Folkekirkens biskopper har udsendt nærmere vejledning til præster og menigheder, som I kan finde her:  https://www.danskekirkersraad.dk/wp-content/uploads/2020/03/Folkekirkens-Coronatiltag-NY-vejledning_Udkast-fra-Peter-Skov-Jakobsen-med-KM-bem_-002.docx

På DKR’s kontor arbejder medarbejderne også så vidt muligt hjemmefra, og vi må derfor bede om forståelse for forlænget ekspeditionstid på fx postforsendelser, ligesom kontortelefonen ikke besvares. For henvendelser skriv da til Sofie Larsen Kure slk@danskekirkersraad.dk

Vineyard er nyt medlem i Danske Kirkers Råd

Vineyard blev enstemmigt optaget i Danske Kirkers Råd ved rådsmøde i januar. Således er der nu 15 medlemskirker i Rådet – heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en bred vifte af frikirker, herunder nu også Vineyard.

Vineyard i Danmark er et af de nyeste skud på stammen af frikirkesamfund. I Vineyard finder man et lavkirkeligt udtryk på Gudstjenesterne med rytmisk musik, forbøn og tid til fællesskab. Fællesskabet foregår også i mindre netværksgrupper, hvor alle medlemmer opmuntres til at involvere sig. Vineyard har samtidig et fokus på sit sociale ansvar og kald til at hjælpe de svage i samfundet. Det kommer til udtryk på forskellige diakonale måder fra kirke til kirke. 

Økumeni vægtes højt
Hasse Falk Jakobsen, præst i København Vineyard, fortæller om Vineyards baggrund for at melde sig ind i Danske Kirkers Råd. ”Vineyard vægter økumeni højt. Det er en stor værdi at kunne netværke bredt, og det var derfor naturligt for os at søge optagelse i Danske Kirkers Råd”, forklarer han, og uddyber: ”Vi ser os selv som én farve i Guds store regnbue af kirkesamfund. Sammen er vi bedre, favner bredere og taler det kristne budskab tydeligere”.

Vineyard er Grøn Kirke
Vineyard i Roskilde blev sidste år Grøn Kirke nummer 200. Det betyder meget for Vineyard at engagere sig netop i Grøn Kirke. ”Bæredygtighed står i naturlig forlængelse af vores kristne ansvar og kald til at forvalte den jord, vi er blevet givet. Det er derfor naturligt for os i Vineyard at tænke grønt. Særligt de senere år er flere af Vineyard kirkerne blevet inspireret af Grøn Kirke og er i proces med at implementere flere grønne tiltag”, forklarer Hasse Falk Jakobsen.

Danske Kirkers Råds opgave indadtil og udadtil
Hasse Falk Jakobsen mener, at Danske Kirkers Råd både har en rolle indadtil blandt kirkerne og udadtil i samfundet. ”Danske Kirkers Råd bliver bindeled internt, hvor vi som kirker kan mødes og lære hinanden at kende på tværs af traditionelle, historiske kirkeskel”, bemærker han, og uddyber Rådets anden vigtige opgave: ”Men Rådet skal også være den brede kirkelige stemme i Danmark, hvor alle kristne kan stå sammen uanset praksis og teologi og tale Kirkens sag og synliggøre dens tilstedeværelse i samfundet. Det kan gøres gennem Himmelske dage, politisk engagement bl.a. under Folkemødet og andet”. 

Hasse Falk Jakobsen sidder sammen med Simon Hoel Mortensen, præst i Roskilde Vineyard, som repræsentant i Danske Kirkers Råd. 

Hasse Falk Jakobsen, præst i København Vineyard

Visionsdag for Himmelske Dage i Roskilde 2022

​Himmelske Dage er landet i Roskilde og de første tanker og visioner er allerede i spil. Der er fokus på at videreføre de gode erfaringer fra Herning men også på at skabe et unikt event i Roskilde. For at få den bedste start inviteres alle med til et opstartsmøde:
Lørdag 7. marts kl. 10-15  

Alle er velkommen.

Organisationer som er en del af supportgruppen bag Himmelske Dage opfordres til at sende repræsentant(er) til denne samling, så Himmelske Dage i Roskilde kan få en solid opstart.
______________________________________________________________________________________
Program

10:00 Velkommen
-    Poul Kirk, formand for Styrelsen for Danske Kirkedage

10:10 Roskilde byder velkommen
-    Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, formand for Danske Kirkers Råd
-    Simon Hoel Mortensen, Roskilde Vineyard, næstformand for lokalkomiteen
-    Esben Danielsen, direktør for LOA-fonden, initiativtager til Gimle for børn.

10:45 Workshop I: Del dine tanker om Himmelske Dage i Roskilde
Hvad skal der ske på Himmelske Dage i Roskilde 2022? Kom med dine ideer til form og indhold.
Indledning ved Anne Mie Skak Johanson, Danske Kirkedage, og facilitator Jeanette Lund.
          
12:00 Frokost

13:00 Workshop II: Gode hænder
Ideer til fokusområder mm. Hvordan vil du og din kirke/organisation være med op til og under Himmelske Dage i Roskilde 2022?

14.15 Sådan går vi videre
Opsamling på de mange gode ideer. Hvordan kan man melde sig til at engagere sig i det videre arbejde? Kontakt til dem, der gerne vil involvere sig.

14.45 Afrunding
-    Elsebeth Garde Kjær, formand for den lokale komite for Himmelske Dage i Roskilde.

15:00 Tak for i dag 

Sted: Konventhuset. Domkirkestræde 10. 4000 Roskilde.
Pris: kr. 100 pr deltager. Indbetales på konto: 8401-1166299 eller Mobilepay 65355 ved tilmelding.
Tilmelding: Senest 23 februar 2020 til mc@danskekirkersraad.dk
*Der kan komme ændringer i programmet. Det endelige program sendes ud i god tid inden dagen.



Kom med på kirkevandring d. 23. januar

Kom med på den årlige økumeniske kirkevandring i København. ​

​Alban- og Sergijsamfundet og de medvirkende kirker indbyder til den 66. økumeniske

KIRKEVANDRING
torsdag 23. januar 2020 kl. 18.30 fra Skt. Pauls kirke i Nyboder (evangelisk-luthersk).

Kirkevandringen går via Jerusalemskirken (metodistisk),
St Ansgar domkirke (romersk-katolsk),
enten St Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks)
eller St Alban's Church (anglikansk),
og slutter i Gustafskyrkan (evangelisk-luthersk).

Arrangementet indgår i  Den Økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed.

Pastor Jørgen Thaarup prædiker over Bedeugens tema i 2020,
»USÆDVANLIG HJÆLPSOMHED« som er taget fra Apostlenes Gerninger kap. 28, vers 2.

I hver kirke er der en liturgisk andagt under ledelse af præster og kirkemusikere.

I Gustafskyrkan kan der efter Kirkevandringen købes kaffe og kanelbullar.



Se mere på hjemmesiden www.albanogsergijsamfundet.dk

Vi glæder os til at gå sammen!

​Kirkevandringen 2019 samlede lidt færre deltagere end den året før, hvilket måske kan skyldes vejrliget. Det sædvanlige mønster blev fulgt, dvs. vi begyndte i Skt. Pauls Kirke kl. 18.30, hvorefter de fire forskellige hold gik videre på deres respektive ruter rundt til de forskellige kirker i Frederiksstaden. Hele kirkevandringen er konciperet som en gudstjeneste, hvor vi får "smagsprøver" på de forskellige kirkers liturgiske særpræg, dvs. Den Danske Folkekirkes, Metodistkirkens, Den Ortodokse Kirkes, Den Katolske Kirkes, Den Anglikanske Kirkes samt til slut Den Svenske Kirkes, hvor der efter den korte gudstjeneste med prædiken ventede kaffe med svenske kanelsnegle, 'kanelbullar'. Vi forventer at følge samme mønster ved næste kirkevandring. 


Af: Dorte Kobbeltvedt Madsen, formand for Alban- og Sergejsamfundet
Deltag i den årlige økumeniske kirkevandring tirsdag d. 25. januar kl. 18:30 i København. Kirkevandringen går fra kirke til kirke fra Folkekirken, Metodistkirken, Den Russisk-Ortodokse kirke, Den Romersk-Katolske kirke, Den Anglikanske kirke til Svenska Kyrkan. Undervejs er der bønner og sange fra den pågældende kirkes tradition. I 2010 deltog ca. 500 mennesker i vandringen i frost og sne. Derfor: Husk varmt tøj! >>

Vandringen er en del af den Økumeniske Bedeuge som i 2011 internationalt samles om temaet fra Apostlenes Gerninger 2:42-47 hvor det fortælles om den tidlige kirke: at de ’holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne’ og at de havde alt til fælles og hjalp enhver der trængte.
Alban og Sergijsamfundet er arrangør.

Se mere på hjemmesiderne www.albanogsergijsamfundet.dk
og på www.oikoumene.org og www.danskekirkersraad.dk (om den økumeniske bedeuge)

Vi glæder os til at gå sammen!