Tag arkiv for “ tro “

Katolikker og protestanter markerer Reformationen sammen

Hvad der for 500 år siden var en splittelse af den kristne kirke i Europa, blev søndag d. 3. december til en forsoning, da Vor Frue Kirke i København dannede ramme om en fælleskirkelig festgudstjeneste i anledning af reformationsjubilæet.

Se artikel fra Kristeligt Dagblad her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/katolikker-og-protestanter-markerer-reformationen-sammen

Reformationsåret slutter med en forsonende økumenisk markering
Selvom der stadig eksisterer afgørende teologiske forskelle, bør de katolske og lutherske kirker sammen vende sig mod verden og dens udfordringer, skriver Mogens Mogensen fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Læs mere her..

Foto: Hasse Ferrold

DR svarer på åbent brev

​’Vi sætter i DR stor pris på dialog om vores programmer, og vi tager selvfølgelig Danske Kirkers Råds bekymring alvorligt. For netop tros- og kristendoms-stoffet er en væsentlig del af vores kultur, kulturarv og værdigrundlag, som binder os sammen som nation.
Vi opfatter det derfor som et helt centralt element i DR’s public service-opgave’. Sådan indleder DRs Kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen i sit svar Danske Kirkers Råds åbne brev til DRs ledelse.

Læs hele svaret her:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kulturdirektoer-dr-udvikler-og-udvider-daekningen-af-tro-og-kristendom

Brevet er trykt i Kristeligt Dagblad 16. september 2017 
Læs Danske Kirkers Råds åbne brev her:

Hvad skal vi bruge hæftet til?

Noget om den kristne tro er et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres.

Noget om den kristne tro handler om det, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker. Hæftet kan derfor bruges i alle kirker og kirkelige organisationer i Danmark. 

Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. 

Hæftet sendes ud til alle kirkesamfund, menighedsråd og kirkelige organisationer i Danmark. Vi håber, at I kan bruge hæftet i jeres sammenhæng til samtaler og aktiviteter, lokalt og nationalt. 

Her finder I forslag til, hvordan hæftet kan bruges, men først og fremmest skal hæftet bruges, som I finder det bedst i jeres sammenhæng. 
Det er en oplagt gave eller til at dele ud i kirker og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Hæftet kan f.eks. bruges til:
• Fælleskirkelig pinsefejring eller andre fælleskirkelige events, hvor man samler byens kirker på torvet eller besøger hinanden. 
• Samtaler og undervisning i den lokale menighed eller kirkelige organisation, forening 
og kirkelige lederkreds – evt. med samtalekort. 
• Konfirmander og unge i kirkelige børne- 
og ungdomsorganisationer samt til deres forældre til samtale om Fadervor og den 
kristne tro. 
• Samtaler i forbindelse med vielse, dåb, begravelse og babysalmesang. 
• Temagudstjeneste om Fadervor. 
• Frivillige i kirker samt til ledere i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer som inspiration til forkyndelse, undervisning og samtale. 
• Uddeling i Natkirker og vejkirker. 
• Uddeling i sognet som hilsen fra den lokale kirke.

Det siger de om ’Noget om den kristne tro’:

Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd: 
”Noget om den kristne tro er et enestående eksempel på, at vi på tværs af kirkeskel kan gå sammen og lave en spændende og vedkommende udgivelse omkring kernebegreber i den kristne tro – en fin og nødvendig indføring i både kirke og tro.”

Mogens S. Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd: 
”Noget om den kristne tro er først og fremmest en smuk gave til enhver, der har lyst til at få en lettilgængelig introduktion til det kristne liv. Den fortjener at blive købt og læst af alle menigheder – og givet videre til hele det danske folk.”

Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark: 
”Det er vigtigt at vise omverdenen, at vi som kristne er enige om langt det meste og vigtigste i den kristne tro. Det øger vores troværdighed og forhåbentlig gør det også, at mennesker nemmere kan tro på Jesus og det han har lært os.”

Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark: 
”Noget om den kristne tro er ikke en udtømmende fremstilling af det kristne budskab, men et udtryk for, at vi som kristne gerne vil stå sammen, vokse i fællesskabet og ikke mindst gerne dele vor tro og glæden over den med andre. Jeg håber, at dette resultat af vort fælles arbejde må være en ansporing til yderligere fordybelse i Guds forunderlige historie med os mennesker.”

Signe Malene Berg, præst i Natkirken i Københavns Domkirke: 
”I en verden, hvor krig og uforsonlighed kommer som dagligt brød, er det velgørende og ligefrem befriende at et hæfte som Noget om den kristne tro kan se dagens lys. At se forskellighed som en styrke, kan kun gøres, hvis kernen er stærk. Noget om den kristne tro viser, at kernen er stærk. Jeg kommer til at bruge hæftet i mødet med natkirkegængere som afsæt og indføring i det kristne univers. Kernen i den kristne tro er at række hånden ud til hinanden. Her er det så ovenikøbet gjort med faste håndtryk. Flot arbejde!”

Torben Bramming, præst ved Ribe Domkirke: 
”Når der er ild i huset, hjælper alle med at slukke. Det er det ordsprog, der falder mig ind ved læsningen af Noget om den kristne tro. Det er et stærkt bibelsk budskab, som understreger, at kristendom er lys i en mørk verden, og at vejen frem findes ved dette lys. Vi er måske forskellige i mangt og meget som kirker i Danmark, men Noget om den kristne tro viser, vi kan komme langt sammen.” 

Morten Skrubbeltrang, generalsekretær for FDF:  
”Noget om den kristne tro viser, at der er langt mere, der forener os som kirker end adskiller. Det er væsentligt at huske på, og så sørge for at invitere alle med på rejsen. Det er vigtigt, at kirkerne i fællesskab arbejder med, hvordan grundtankerne i den kristne tro kan præsenteres på en nutidig, vedkommende og relevant måde - også for børn og unge. Det er der brug for i dag, og det kan Noget om den kristne tro være med til. God rejse.”

Noget om den kristne tro er skrevet af repræsentanter fra Folkekirken, Den katolske Kirke og en række frikirker og er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. 

Eksemplarer kan købes hos Bibelselskabet: www.bibelselskabet.dk/netbutik. Stykprisen vil blive væsentligt billigere, jo flere man køber. Det vil derfor være
en fordel, hvis flere menigheder/organisationer går sammen om at bestille. 

Se priser på www.bibelselskabet.dk/netbutik

For yderligere information: Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd: Telefon 26 70 02 46. mc(at)danskekirkersraad.dk

Hent idékataloget her

________________________________

Ny udgivelse: Noget om den kristne tro

Af Christian Arffmann

Hæftet ”Noget om den kristne tro” er resultatet af flere års omfattende økumenisk arbejde. Kirkesamfund i Danmark har mødtes og drøftet, hvad kernen i den kristne tro er, og hvad kirkerne har til fælles på tværs af konfessionelle forskelle.

Hæftet er udarbejdet af repræsentanter fra folkekirken, Den katolske Kirke og en række frikirker og er udgivet i samarbejde med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Bibelselskabets Forlag. 

”Det er ikke et dogmatisk skrift, og det er hverken et specifikt luthersk eller katolsk skrift. Det er snarere en invitation til en samtale om, hvad den kristne tro er,” forklarer Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.
”På den baggrund kan forskellige kirkesamfund i Danmark så selv uddybe, hvordan de opfatter den kristne tro, og hvordan den kommer til udtryk i deres kirkelige tradition,” siger Mads Christoffersen. 

Men hvorfor berører hæftet kun noget om den kristne tro? 

”Det er bevidst, at der ikke specifikt bliver gået i dybden med sakramenterne. Det er ikke den hele pakke, man får,” siger Mads Christoffersen. 
 ”Der er så mange forskellige kirkelige traditioner repræsenteret i Noget om den kristne tro, så vi kan ikke præsentere en udtømmende fremstilling af kristendommen. Men vi kan pege på noget af det fælles gods, der er kirkerne imellem,” siger Mads Christoffersen.

Det er ikke en tilfældighed, at Noget om den kristne tro udkommer i 2017 – i 500-året for reformationen. 
”Reformationsjubilæet er en god anledning til at tale om tro, og ikke kun tilbageskuende, men også en anledning til en fortsat samtale om den kristne tro, og ikke mindst for de nysgerrige og for de mennesker, som ikke er fortrolige med kirkens sprog,” siger Mads Christoffersen.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har været med i arbejdsprocessen, og rådsmedlem Niels Iver Juul har været formand for arbejdsgruppen og dermed været med til at samle trådene i det store økumeniske arbejde.
Selvom udarbejdelsen af Noget om den kristne tro nu er til ende, er det samtidig en mulig begyndelse på mange nye spændende samtaler om den kristne tro. 

Vi håber, at hæftet kommer ud og lever lokalt rundt om i landet. For eksempel i form af højskoleaftener, kirkevandringer, fællesmiddage eller fællesarrangementer hvor kirker, menigheder og kirkelige organisationer inviterer til en samtale, hvor noget så bliver til mere om den kristne tro,” siger Niels Iver Juul og Mads Christoffersen. 

Samme anbefaling giver formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen: 
Noget om den kristne tro er først og fremmest en smuk gave til enhver, der har lyst til at få en lettilgængelig introduktion til det kristne liv. Den fortjener at blive købt og læst af alle menigheder – og givet videre til hele det danske folk,” siger Mogens Mogensen. 

Fakta: 

26 sider. ISBN 978-87-7523-868-2. Vejl. udsalgspris: kr. 34,95 / v. 10 stk. 32,95 pr. stk / v. 50 stk. 31,95 pr. stk / v. 100 stk. 29,95 pr. stk / v. 200 stk. 27,95 pr. stk / v. 500 stk. 25,95 pr. stk / v. 1.000 stk. 21,95 pr. stk .

Køb bogen i Bibelselskabets netbutik på www.bibelselskabet.dk 

For yderligere information: Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd: Tlf. 26 70 02 46, mc(at)danskekirkersraad.dk

Åbent brev til DRs ledelse

Danske Kirkers Råd udtaler bekymring for DR’s dækning af tro og kristendom

Gennem årene har der på DR været en seriøs dækning af tro og kristendom, som har været et væsentligt bidrag til den folkelige forståelse af samme. Vi oplever, at denne dækning i øjeblikket udvandes, hvilket vi finder bekymrende.

Specifikke programmer om tro og kristendom med vidende værter, der stiller kvalificerede spørgsmål, nedlægges til fordel for mere generelle programmer, hvor tro, eksistens, historie og kulturarv hældes i samme gryde. Hvilket fører til, at tro og kristendom umærkeligt nedprioriteres.

Timetallet for tros- og eksistensstof på P1 er ifølge DR’s egen opgørelse gået ned fra 320 timer i 2010 til 262 timer i 2015. Samtidig hævder DR, at netop ånd, religion og eksistens er så vigtige emner for P1, at man opprioriterer dækningen af samme. Blot sker det i den generelle sendeflade.

Det får os til at stille fire spørgsmål, vi gerne vil have svar på:
1. Hvordan kan man på én gang lukke programmer om bestemte emner og samtidig hævde, at man styrker dækningen af dem?

2. Hvordan vil man sikre, at tro og kristendom vedblivende og kontinuerligt optræder i den generelle sendeflade – og at dette sker på et niveau, som ikke er tilfældigt og sporadisk?

3. Hvordan vil man fastholde vidende og kompetente værter i en programflade, hvor tro og kristendom ikke længere har deres egne programmer?

4. Hvorfor er tro og kirke ikke kommet med i den varslede opprioritering af kulturstoffet i 2018? I samfundet generelt oplever vi en stigende interesse for tro og åndelighed. 76 procent af danskerne er medlem af folkekirken, og flere end 100.000 personer går i kirke hver uge. Dette burde DR afspejle med ugentlige programmer, som forholder sig til troen på dens egne præmisser.

Kulturminister Mette Bock har tidligere udtalt, at hun undrer sig over, at DR skal trækkes, slæbes, skubbes og trues til at levere den form for kernepublic service, som omhandler tro og eksistens, og at det åbenbart opfattes som surt pligtstof i DR. Vi undrer os sammen med hende. 

I det kommende medieforlig bør denne forpligtelse defineres klart og utvetydigt, så dækningen af tro og kristendom i DR ikke lige så stille smuldrer.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer.

Henvendelsen her er vedtaget i enighed af alle medlemskirker i Danske Kirkers Råd den 30. august 2017.

Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

For yderligere information kontakt generalsekretær Mads Christoffersen på
mc@danskekirkersraad.dk eller 26 70 02 46

Med venlig hilsen
Biskop Henrik Stubkjær, formand
Mads Christoffersen, generalsekretær

Kirkesamfund i Danmark står sammen om den kristne tro

Engagerede mennesker fra en meget bred vifte af kirkesamfund og kirkelige foreninger samledes til inspirationsdag om den kristne tro

Af: Christian Arffmann.

D. 14. juni var der inspirationsdag om den kristne tro. 50 personer fra en lang række kirker og kirkelige organisationer var mødt op for tale om den kristne tro. Desuden var det en anledning til at præsentere den foreløbige frugt af et langt og grundigt stykke mellemkirkeligt arbejde, nemlig inspirationshæftet ”Noget om den kristne tro.”

Kan katolikker, baptister, metodister og folkekirkefolk blive enige om, hvad der skal stå i et hæfte om den kristne tro? Ja, det kan de faktisk. Det viser resultatet af inspirationshæftet ”Noget om den kristne tro.”

Man kan ikke blive enige om alt omkring den kristne tro, og hæftet omtaler således ikke dåb og nadver. Men der er andre steder, man kan mødes på tværs af konfessionelle skel.  

Desuden er det, som Danske Kirkers Råds formand, biskop Henrik Stubkjær, udtrykker det, et vigtigt signal at sende, at kirker i Danmark står sammen om at formulere den kristne tro ”i en tid, hvor mange ellers synes at lukke sig meget om sig selv”.

Meningen med hæftet er ikke en katekismus eller et læredokument
. Det særlige ved hæftet er nemlig, at det er skrevet i et nyskabende sprog. Det er et forsøg på at imødegå det traditionstab og den fremmedgørelse over for kirken og over for den kristne tro, som synes at præge nutidens sekulariserede samfund.

I dette står alle de forskellige kirker i samme situation, og derfor er ”Noget om den kristne tro” et vigtigt indsatsområde for på sigt at genaktivere samtalen om kristen tro og tilværelsesforståelse.

”Noget om den kristne tro” er et projekt, der er iværksat på initiativ fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og udgives i samarbejde med Bibelselskabet og Danske Kirkers Råd.

Hæftet er endnu ikke offentliggjort, men det bliver officielt udgivet 15. september.

Få yderligere information ved at kontakte Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen på email  mc(at)danskekirkersraad.dk.

Foto: Mads Christoffersen

I adventstiden bliver vi spurgt: Hvem er du?

Jesus kommer ikke som en stor konge, men som et ydmygt menneske, der kommer os alle i møde med et nysgerrigt: Hvem er du?

Adventsrefleksion af generalsekretær i Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen.

Hvem er du? Det er egentlig et godt spørgsmål, præsterne og levitterne stiller Johannes Døberen i teksten for 4. søndag i advent (Johannesevangeliet kapitel 1, vers 19-28).
Han står der ved Jordanfloden og råber - kun iført klæder og kamelhår. Han spiser græshopper og vildhonning og døber horder af mennesker fra Jerusalem og Judæa. Nu må der styr på sagerne, fornemmer man. 

Men hvem er han?
 Tre gange bliver Johannes spurgt, hvem han er. Men i stedet svarer han på, hvem han ikke er. Han er ikke Kristus, han er ikke Elias, han er ikke Profeten. Det eneste, han siger om sig selv, er at han er én, der råber i ørkenen: "Jævn Herrens vej!" og at han går før ham, hvis skorem han end ikke er værdig til at løse.

Hvem er du? Når man læser dette korte spørgsmål ud af sin sammenhæng kan man ikke høre, om det er et mistænkeliggørelsens eller nysgerrighedens spørgsmål. I historien om mødet mellem præsterne og levitterne er der ingen tvivl. De er mistænksomme over for ham og kræver et klart svar. Men svaret er ikke et enkelt mærkat at sætte på ham. Johannes vender spørgsmålet til et spørgsmål om identitet. Hans væren er ikke noget i sig selv, men kun i forholdet til ham, som kommer efter – i forholdet til Jesus Kristus.
  
Hvem er du?
 Stillet som et nysgerrigt spørgsmål giver det vores medmennesker mulighed for at åbne op og faktisk fortælle, hvad der betyder noget for dem. Det gælder mødet med ethvert menneske. Det gælder i det økumeniske arbejde herhjemme og ude i verden, hvor kristne møder andre kristne fra andre kirkesamfund. Hvis man stiller det åbne spørgsmål om den andens identitet, eksistens og tro, bliver man måske også lidt klarere på, hvem man selv er. Hvad er vi fælles om, og hvor er forskellen på vores tro? Hvordan forholder vi os til hinanden på trods af de forskelle, der er mellem os? Det gælder også i mødet med mennesker af en helt anden tro eller uden tro. Hvem er du, og hvad betyder noget for dig? Nu skal du høre, hvad der betyder noget for mig. Sådan opbygges en nysgerrig dialog.
  
Hvem er du? Det er et spørgsmål, vi som mennesker altid har tænkt over, spurgt hinanden og spurgt os selv. Over templets indgang i Delfi stod der: Kend dig selv. Et krav til os mennesker, der uafværgeligt får os til at spørge os selv: Hvem er du?
Oplysningstidens svar på det store spørgsmål blev det mest minimalistiske og basale, man kan tænke sig: At jeg tænker, viser, at jeg er til. Hvad ville Johannes Døberen have svaret til den konklusion? "Sludder og vrøvl!" ville han have sagt. For det er ikke i egenskab af os selv alene med vores tanker, at vi er til. Det er i forholdet til den anden, til vores medmennesker og til Ham, der kommer efter.  
 
Hvem er du? Du er elsket – ikke for hvad du er, men for at du er. Du behøver ikke at gøre dig til mere end det. Du kan med Johannes sige alt det du ikke er og alligevel er du alt rigeligt. Det er 4. søndag i advent. Det er forventningens tid, og tiden er snart inde. Gud sender sin Søn til os, selvom vi end ikke er værdige til at løse hans skorem, som Johannes så ydmygt siger. Han viser os, at vi er alt værd. 

Jesus kom netop ikke som en stor konge, men som et ydmygt menneske, der gik folk i møde. Han inviterede ikke bare de fromme ind i sin kreds, men dem på samfundets kant, dem uden status. Han kommer os alle, hver og en af os, i møde med et nysgerrigt "Hvem er du?"  

Denne artikel er udgivet på kristendom.dk d.15.12.2016 

Forslag til ny religionslov forskelsbehandler og mistænkeliggør religiøse forkyndere

’Hastværk er lastværk’ og ’at skyde gråspurve med kanoner’ er to gamle talemåder, der måske mest præcis beskriver regeringens lovforslag på det religiøse område, der har været i høring hen over sommeren. Politiken bringer Danske Kirkers Råds debatindlæg i dagens avis.

Af Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd og Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.

Hensigten har været at ramme enkelte imamer som dem, der var med i TV2-programmet ’Moskeerne bag sløret’. Resultatet er blevet en række lovforslag uden sidestykke i nyere historie, der over en bred kam mistænkeliggør og forskelsbehandler religiøse forkyndere på en række områder. Det har fået såvel kirkesamfund, religiøse organisationer, offentlige debattører og menneskerettighedsforkæmpere på barrikaderne med en hård kritik – og med rette. Lovforslagene kom midt i sommerferien og desuden før, at Trossamfundsudvalget er kommet med sine anbefalinger – et udvalg, der netop er nedsat til at komme med anbefalinger på religionsområdet.

Lovforslaget til ændring af straffeloven for at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt. Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold. Det undrer imidlertid, at der skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre - f.eks. politiske - sammenhænge og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre sammenhænge.

Indirekte siges der i lovforslaget, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet som f.eks. politiske ledere. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere. Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid.


Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som f.eks. i sjælesorgssamtaler - altså en samtale mellem præst og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, kan det blive vanskeligt at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov i 1683. 

Forslag til ændring af ægteskabsloven - herunder dekorumkrav og indførelse af obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre rammer ligeledes skævt. Her står der eksplicit, at religiøse forkyndere uden for Folkekirken skal overholde dansk lov og udvise ordentlig adfærd (dekorumkrav) for at få vielsesbemyndigelse. Hvis ikke de overholder kravet, kan de miste deres vielsesbemyndigelse. Det krav bør vel gælde for alle – også for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse.

Desuden foreslås det, at alle religiøse forkyndere uden for Folkekirken skal gennemgå et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Det lyder fornuftigt, når det gælder udenlandske forkyndere, der kommer til Danmark og derfor ikke har tilstrækkeligt kendskab til danske forhold. Men der bør skelnes mellem kursus for udenlandske forkyndere og danske forkyndere fra kirkesamfund uden for Folkekirken, der har været en del af dansk kirkeliv i århundreder.

Konkret bør forkyndere uden for Folkekirken med vielsesmyndighed deltage i Pastoralseminariets kursus i familieret sammen med de kommende præster i Folkekirken for at sikre samme vidensniveau hos alle præster. Herved opbygges et tværreligiøst kendskab mellem forkyndere, der kan fremme en gensidig forståelse. Et tilsvarende kursus bør naturligvis og også gælde for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse for at sikre ligeligt kendskab til dansk familieret blandt alle med vielsesbemyndigelse. Som afslutning på kurset skal forkynderne underskrive en erklæring om, at de vil overholde dansk lovgivning – noget man bør tage som en selvfølge og som bør gælde for alle myndigheder.

I disse lovforslag forskelsbehandles religiøse forkyndere negativt i forhold til andre som f.eks. politikere, offentlige debattører og civile myndigheder. For de samme udtalelser (billigelser) dømmes der forskelligt og for at få den samme vielsesbemyndigelse kræves der noget forskelligt for hhv. præster i Folkekirken, de øvrige trossamfund og de civile myndigheder.

Det vil klæde regeringen og flertallet bag lovforslaget at lytte til den brede kritik fra såvel religiøse stemmer som menneskerettighedsforkæmpere, der har været fremme i medierne og gøre brug af de mange høringssvar, der har været indsendt på baggrund af lovforslagene. Hastværk er som bekendt lastværk og man skal ikke skyde gråspurve med kanoner. For at ramme nogle få risikerer man, at hive ikke bare resten af den brede skare af gode og lovlydige forkyndere inden for alle trossamfund, men også grundlæggende principper som frihed og lighed med i faldet.

Artiklen er bragt i Dagbladet Politiken d. 5. 9. 2016: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3369251/ny-religionslov-mistaenkeliggoer-lovlydige-forkyndere/

Læs også: http://politiken.dk/kultur/ECE3369694/trossamfund-raser-mod-kurser-der-skal-sikre-danske-vaerdier/

Iona på besøg i Roskilde

Der var fuldt hus da det skotske økumeniske fælleskab Iona gæstede Roskilde sidste weekend til et arrangement om forholdet mellem liturgi og verden omkring os.

Hvordan forholder vi os til vores omverden gennem gudstjenesten? Det spørgsmål blev der arbejdet grundigt med, da mere end 70 deltagere var samlet i forbindelse med et besøg af Jo Love og Graham Maule fra Wild Goose Ressource Group, der er knyttet til Iona-fællesskabet i Skotland. Det var især deltagere med kendskab til Iona, erfaringer fra pilgrimsvandringer eller engagement i forholdet mellem bøn og Guds skaberværk, der var samlet. Men også mange, der bare være interesserede i at lære om Iona uden at have det store kendskab var med. Deltagerne kom fra hele Danmark – og endda Norge, Finland, Bulgarien og Indien. Så det var en bred samling.

Danske Kirkers Råd, Kirkefondet og Areopagos stod for arrangementet, der bød på overordnede betragtninger på, hvordan gudstjenesten kan forholde sig til problemstillinger i verden som f.eks. klimaforandringer og fattigdom. Der var workshops om levende bibelfortællinger gennem drama, bønner og musik fra den keltiske tradition – og endelig et oplæg om, hvordan vi kan inspireres af Iona her i Danmark. Midt på dagen var der andagt med fokus på Guds kald til mennesket om ansvarlighed for skaberværket. Dagen sluttede af med et liturgisk måltid og gudstjeneste i Natkirken i Roskilde Domkirke med gruppen Vindens Vej. 

De skotske gæster var imponerede over den interesse og det engagement, der er for Iona her i Danmark. Kendskabet til og inspirationen fra Iona er stigende og der har således gennem de senere år været en række udgivelser af bøger og musik fra den keltiske tradition og Iona. Deltagerne på seminaret efterspurgte da også, at man fik etableret et netværk, der kunne arbejde videre med bøn, liturgi og musik fra Iona.

Sognepræst i Terslev kirke Marie Rørbæk skriver om sin oplevelse af dagen:
"Hvor var det dog skønt igen at få lov til at synge en Iona-klassiker som ”Freedom is coming”. Mens vi synger denne dejlige sydafrikanske sang, sidder jeg tænker på, hvad musikeren Peter Arendt har sagt om verdenskirkemusik, at ”det kan sprænge grænser”.  Sådan er det.
Vi er 80 deltagere i seminaret. Vi er lige blevet bedt at flytte fra vores trygge pladser ved bordene og sidder nu hulter til bulter – danskere, to skotter og et par håndfulde indere. Vi kender ikke hinanden men det gør ikke noget, for nu bliver vi sunget sammen og har et fællesskab omkring sangen, og da Jo og Graham så fremfører en dialog mellem Jesus og disciplen Peter, bliver det også et fællesskab fyldt med latter.
Jeg var senest på Iona i 2006, men under middagsandagten i Roskilde Domkirke følte jeg en stund, at jeg var tilbage. Her var veksellæsninger, mange medvirkende og mulighed for at underskrive en fælles forpagtningsaftale af vores jord. Den samme Iona-genkendelse gentog under det liturgiske aftensmåltid. 
Eftermiddagen bestod primært af workshops. Det var svært at vælge, men jeg følte mig inspireret efter at have arbejde med alternative bibellæsninger- og oplæsninger. Da Jeg tog hjem lige inden natkirke, var jeg træt men fyldt op med inspiration og sang."

Initiativet til dagen blev taget af Danske Kirkers Råds liturgigruppe. 

Læs mere om: 

Wild Goose Ressource Group
Iona Community
Vindens Vej

Kirker tager afstand fra afbrænding af Koranen

Af: Mads Christoffersen

Den 11. september planlægger pastor Terry Jones en afbrænding af Koranen i sin menighed i Florida. Anledningen er årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Centre. Det er en handling, der risikerer at skade dialog og forsoning. Afbrænding af bøger hører til den mørkeste side af historien og er et udtryk for foragt for menneskelig værdighed. >>

Forholdet mellem kristne og muslimer har været hårdt prøvet gennem årene. Terrorhandlingen den 11.september 2001 hører til et af de mørkeste kapitler i vores nyere historie. Ikke bare var det en tragedie for de mange direkte berørte. Det blev også symbol på en ny epoke præget af mistillid – ikke mindst mellem muslimer og kristne.

Kristne og muslimer vil gå dialogens vej
Som resultat af den øgede spænding mellem kristne og muslimer efter 11. september 2001 og den såkaldte Muhammed-krise nogle år efter, besluttede kristne og muslimer at gå en anden vej end konfliktens. Som reaktion på det internationale brev fra muslimske lærde A Common Word (2008) svarede Danske Kirkers Råd ikke kun tilbage på det konkrete brev, men oprettede en Kontaktgruppe med de to store muslimske netværker Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union. Arbejdet i Kontaktgruppen er et udtryk for den fælles vilje til dialog og sameksistens kristne og muslimer imellem. Konkret har denne dialog givet sig udtryk ved en række fællesarrangementer og virker som supplement til andre tværreligiøse initiativer herhjemme.

Danske Kirkers Råd tager afstand fra den planlagte afbrænding af Koranen den 11. september og opfordrer kristne og muslimer herhjemme og i udlandet til at tage afstand fra denne form for symbolske hævnakter.

På vegne af forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd,

Mads Christoffersen  
Generalsekretær   
Danske Kirkers Råd  
mc(at)danskekirkersraad.dk  
26700246

Anders Gadegaard
Formand   
Danske Kirkers Råd
abg(at)km.dk



Af: Mads Christoffersen
Den 11. september planlægger pastor Terry Jones en afbrænding af Koranen i sin menighed i Florida. Anledningen er årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Centre. Det er en handling, der risikerer at skade dialog og forsoning. Afbrænding af bøger hører til den mørkeste side af historien og er et udtryk for foragt for menneskelig værdighed. >>

Forholdet mellem kristne og muslimer har været hårdt prøvet gennem årene. Terrorhandlingen den 11.september 2001 hører til et af de mørkeste kapitler i vores nyere historie. Ikke bare var det en tragedie for de mange direkte berørte. Det blev også symbol på en ny epoke præget af mistillid – ikke mindst mellem muslimer og kristne.

Kristne og muslimer vil gå dialogens vej
Som resultat af den øgede spænding mellem kristne og muslimer efter 11. september 2001 og den såkaldte Muhammed-krise nogle år efter, besluttede kristne og muslimer at gå en anden vej end konfliktens. Som reaktion på det internationale brev fra muslimske lærde A Common Word (2008) svarede Danske Kirkers Råd ikke kun tilbage på det konkrete brev, men oprettede en Kontaktgruppe med de to store muslimske netværker Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union. Arbejdet i Kontaktgruppen er et udtryk for den fælles vilje til dialog og sameksistens kristne og muslimer imellem. Konkret har denne dialog givet sig udtryk ved en række fællesarrangementer og virker som supplement til andre tværreligiøse initiativer herhjemme.

Danske Kirkers Råd tager afstand fra den planlagte afbrænding af Koranen den 11. september og opfordrer kristne og muslimer herhjemme og i udlandet til at tage afstand fra denne form for symbolske hævnakter.

På vegne af forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd,

Mads Christoffersen  
Generalsekretær   
Danske Kirkers Råd  
mc(at)danskekirkersraad.dk  
26700246

Anders Gadegaard
Formand   
Danske Kirkers Råd
abg(at)km.dk

www.danskekirkersraad.dk