Tag arkiv for “ nyheder “

Ministerbesøg

Af Keld Balmer Hansen, formand Grøn Kirke

Fredag den 18. september havde jeg sammen med flere andre den fornøjelse at få besøg af kirkeminister Joy Mogensen. Kl. 12.30 ankom hun i sin ministerbil til Østrup præstegård, og besøget varede i 1½ time.

Otte dage før ministerbesøget havde man ringet til mig fra Kirkeministeriet for at høre, om ministeren måtte komme på besøg i Østrup. Det skulle helst være fredag den 18. september, for den dag skulle hun en tur til Svendborg og bagefter til Horsens. Så kunne Nordfyn blive et passende stop på vejen mellem de to steder. 

Derfor kom ministeren

Årsagen til ministerbesøget er vores arbejde med Grøn Kirke. Østrup, Skeby og Gerskov kirker blev i 2008, som de første i landet, registreret som grønne kirker, og i dag er der 261 grønne kirker i Danmark.

Lige siden dengang i 2008 har vi i vore kirker arbejdet for at blive mere bæredygtige, og det ville minister Joy Mogensen gerne høre noget mere om. Navnlig var hun inter-esseret i at høre om vores præstegårdsjord, som vi om to år omlægger fra konventionelt landbrug til skov og åbent land.

For os blev det en fantastisk mulighed for at fortælle om vore erfaringer og til at vise omverdenen, hvad vi kan.

Besøget forberedes

Jeg forberedte besøget ved blandt andet at invitere Danni Kastberg fra Skovgyden. Danni ved nemlig en hel del om skov og åbent land. Desuden inviterede jeg vores graver, Henning Madsen, vores kirkerådgiver, Gorm Skousen, fra Klintebjerg og vores menighedsrådsformand, Birgit Vous, fra Østrup med. De sidste tre ventede på ministeren ved Østrup kirke.

Ministeren hørte om præstegården og kirkejorden

På selve dagen for ministerens besøg skinnede solen fra en skyfri himmel, og det var det skønneste sensommervejr. Efter ministerens ankomst og en hurtig frokost gik vi udenfor. Vi talte om præstegården, hvor vi i løbet af de sidste tolv år har fået nyt tag med undertag samt nye døre og vinduer. Vi har også fået en varmepumpe til konfirmandstuen. Det alt sammen gør, at vi har opnået store energibesparelser. 

Fra præstegården gik vi over for at se på præstegårdsjorden, som er ti hektar jord, der ligger vest for præstegården.

Danni havde nu sluttet sig til os, og både han og jeg fortalte om projektet for kirkejorden. Vi fortalte, at cirka halvdelen af præstegårdsjorden plantes til med skov. Resten skal være åbent land. Det er en model, der både tager hensyn til CO2 optag og biodiversitet, samtidig med at det bliver et attraktivt rekreativt område for lokalbefolkningen.

I planerne for præstegårdsjorden indgår et ønske om, at lokalbefolkningen bliver engageret i området. Vi vil for eksempel invitere skolebørn fra Skovløkkeskolen til at plante træer. Vi vil også gerne have plantet æbletræer så børn og voksne i fremtiden kan komme og plukke æbler, og vi vil sørge for, at der er stier i området, som folk kan benytte.

Mens vi gik en tur rundt om præstegårdsmarken, standsede vi ved en række egetræer, der er plantet for cirka ti år siden. Der forklarede Danni, hvor vigtigt det er, at træerne får plads omkring sig, så de kan vokse op og blive store og flotte egetræer.

Østrup kirke og de grønne ideer

Fra præstegårdsmarken gik vi over til Østrup kirke, hvor Henning Madsen, Gorm Skousen og Birgit Vous ventede.

Uden for kirken fortalte Henning om, hvordan han som graver arbejder med det grønne. Han har for eksempel sat fuglekasser og en uglekasse op på kirkegården. Han har også sørget for at plante sommerfuglebuske, der tiltrækker bier og sommerfugle, og kirkediget er blevet et sted, hvor der gror mange forskellige planter. Han kunne også fortælle, at han på kirkegården har indrettet nogle tomme gravsteder til staudebed, hvorfra der hentes blomster til alterbuketterne.

Henning har også fået en christianiacykel, så han kan cykle mellem kirkegårdene i stedet for at køre i bil. Vi kunne også fortælle ministeren om, at kommunen agter at opsætte en såkaldt ”bike station” ved Østrup kirke, dvs. en station, hvor man kan lade sin el-cykel op. Ved en bike station er der også lappegrej, og der er et bord– og bænkesæt.

Gorm fortalte om varmeanlægget i Østrup kirke, der sammenlignet med det gamle anlæg er energibesparende. Han fortalte også ministeren, at han er én ud af en gruppe af frivillige konsulenter, som Grøn Kirke på landsplan råder over. Dvs. at han kontakter - og sommetider besøger - de grønne kirker rundt om på Fyn, så de kan blive endnu bedre til bæredygtighed og grøn omstilling.

”Dagens hyggeligste besøg”

Kirkeminister Joy Mogensen var under sit besøg overordentlig positiv over for vore ideer og vores konkrete grønne tiltag, og inden hun igen satte sig ind i ministerbilen roste hun over for Fyens Stiftstidende vores kirke for de mange grønne initiativer, og hun fortalte, at hun vil tage de mange indtryk med tilbage til Christiansborg.

Hun nævnte også, at hun vil opfordre mange andre til at tage en tur til Østrup for at lade sig inspirere af vore grønne tiltag.

En af de ting, der stod tydeligst for hende efter besøget, var de mange frivillige, der er engageret i arbejdet. ”Det kan godt være, at der kommer konsulenter udefra med en masse ideer, men hovedsageligt er projektet her båret af lokalsamfundet” (FS)

Ministeren sagde også, at den grønne omstilling, vi arbejder med, er med til at skabe håb for fremtiden.

Med disse ord sluttede det 1½ time lange besøg, som kirkeminister Joy Mogensen  kaldte for ”dagens hyggeligste besøg”.

Ny grøn kirke i Paris

Trods corona-krisen, blomstrer det fortsat med grønne kirker. Flere og flere ønsker at være med til at passe på skaberværket gennem en grønnere dagsorden i kirkerne. 

I Paris ligger Frederikskirken, som er den første danske grønne kirke i Frankrig. 

"Vi så et indslag med Grøn Kirke i de danske nyheder, kort efter en opfordring fra biskop Peter Fischer- Møller til at være klimavenlige. Vi tog testen, og kunne krydse nok af til, at komme med i det gode selskab. 

Vi arbejder hele tiden på at tænke mere grønt og vil gerne som Grøn Kirke forpligte os til at fortsætte og udvikle det arbejde. Vi har nedsat et lille grønt udvalg og vil prøve at tænke grønnere i hele kirkens mange-facetterede liv. Vi er ikke kun kirkehus men også børnehus, ungdomshus, kulturhus og forsamlingshus.  

Vi glæder os til at blive endnu grønnere."

Læs mere om de grønne kirker på www.gronkirke.dk

Ny landssekretær for Danske Kirkedage: Himmelske Dage skal være en fælles sag

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Juni 2020.

I de kommende år vil vi arbejde for en større national forankring af Himmelske Dage, fortæller Anne Mie Skak Johanson, som netop er blevet ansat som landssekretær for Danske Kirkedage.

I disse år er der en stigende åbenhed over for samtaler om kirke, tro og samfund. Kirker melder om stigende efterspørgsel blandt studenterpræster, kirke-skole-tjenester, sociale arrangementer, og der bliver i stigende grad sendt bud efter kirkefolk og præster, når vigtige etiske og samfundsmæssige spørgsmål bliver taget op til offentlig debat. Det kan være en af forklaringerne på, at også Himmelske Dage oplever et boost i disse år, ikke mindst siden det blev afholdt i København i 2016 og i Herning i 2019.

I København og i Herning blev de Himmelske Dage afholdt fortrinsvis ude på gader og torve. ”Det, at de Himmelske Dage kom ud og levede i gaderne, gjorde at dagene blev endnu mere folkeligt og tilgængeligt,” siger Anne Mie Skak Johanson.

 I 2022 bliver Himmelske Dage afholdt i Roskilde, og her vil den lokale komité stå i spidsen for planlægningen og afviklingen. Anne Mie Skak Johansons opgave bliver at supportere den lokale komite og være med til at styrke den nationale forankring af Himmelske Dage, løfte Himmelske Dage som bevægelse og motivere kirker på tværs af landet til at bidrage aktivt undervejs i hele processen frem mod afholdelsen.

”Jeg glæder mig over at Himmelske Dage er en økumenisk kirkefest, der sætter kirke, tro og samfund på dagsordenen. Det er vigtigt for mig, at det er økumenisk hele vejen igennem, både i planlægning og afvikling. Desuden er det vigtigt at det bliver kendt i brede kredse, bliver gjort tilgængeligt og bliver en folkefest også for folkekirken. Det må gerne blive stort og festligt og også gerne have kant og være udfordrende. Det skal ikke bare være et event, det skal være sådan at man virkelig kan mærke det kirkelige og relevant. Man skal kunne mærke at alle kirkerne i Danmark står sammen.”

Anne Mie Skak Johanson mener, at vi lever i en tid hvor kristne er mere samarbejdsvillige på tværs af kirkeskel.

”Vi lever i en ny tid, hvor der formes nye alliancer. I dag kan man se grupper, der har rod i henholdsvis det grundtvigske og det evangelikale, arbejde sammen. Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Råd kan også fint arbejde sammen. Det som før var fraktioner, er nu grupper der nærmer sig hinanden og nogle gange tager de samme ting op,” siger Anne Mie Skak Johanson og tilføjer, at der især i den unge generation er en økumenisk åbenhed, ikke mindst fordi de i mindre grad end de ældre generationer er optaget af kirkelige fraktioner og konfessionelle skel.

Kirkedagene har til alle tider været et udkig til den større verden. Det vil Himmelske Dage også være fremover. Dels vil der medvirke internationale gæster, dels vil globale spørgsmål også blive taget op.

I forhold til planlægningen af Himmelske Dage hentes der blandt inspiration fra udlandet, hvor lignende kirke-events er blevet større de seneste år. Blandt andet oplyser Anne Mie Skak Johanson, at De tyske kirkedage er en inspirationskilde. Her er kirkedagene meget store og er kendt af mange, de er dagsordensættende og har en stor samfundsmæssig betydning. Om noget lignende vil ske for Himmelske Dage  i Danmark, vil tiden jo vise.

Ansættelsen af Anne Mie Skak Johanson er sket gennem et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd med midler fra Kirkeministeriet.

Temadag om Økumeni og Diakoni

Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni lørdag 29. august 2020.

Vær med til en spændende temadag om økumeni og diakoni. Her stiller vi skarpt på diakonien inden for de forskellige kirkelige traditioner og på diakonien som noget, der binder os sammen på tværs af kirkerne. Der vil både være oplæg og mindre workshops om økumenisk diakoni både ude i verden og hjemme i lokalområdet. Der er plads til samtaler om diakoni og kirkesyn og konkrete erfaringer med diakoni som økumenisk praksis lokalt og globalt.

Tid: 29 august 2020 kl. 10-16.
Sted: Sankt Pauls Kirke, Frøgårds Alle 10, 2630 Taastrup
Målgruppe: Temadagen er åben for alle – heriblandt lægfolk/frivillige, diakoner, diakonisser, diakonipræster og andre præster, kirke- og kulturmedarbejdere, professionelle diakonale medarbejdere, studerende mfl. Alle er velkomne.

Deltagerpris: 150 kr pr pers. 100 kr. for unge under 25 år. Betaling ved tilmelding på konto 5338 – 0260278.  

Tilmelding: Inden 20. august 2020 til: dkr@danskekirkersraad.dk. Skriv hvilket kirkesamfund/organisation, du kommer fra. Skriv 1. og 2. prioritet for workshop (7 i hver gruppe)

Max. antal deltagere: 50 – derudover venteliste (åbning ved lempelse af restriktioner)

Arrangører: Danske Kirkers Råd i samarbejde med Den katolske Kirke, Frikirkenet og Samvirkende Menighedsplejer. Temadagen er arrangeret i regi af Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe ’Økumenisk dialog og dannelse’.Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

PROGRAM

9:30 Morgenkaffe

10:00 Velkomst og bøn
Generalsekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd 

10:15 Økumeni og diakoni – hvad har det at gøre med hinanden? 
Lektor i diakoni Jakob Egeris Thorsen, Aarhus Universitet

10:45 Kirkesyn og diakoni
Generalvikar Niels Engelbrecht, Den katolske Kirke
Generalsekretær Mikael Wandt Laursen, Frikirkenet
Nicolai Gideon, Den Serbisk-Ortodokse Kirke
Generalsekretær Mette Møbjerg Madsen, Samvirkende Menighedsplejer

Hvad er kirkernes syn på diakoni. Forskelle og ligheder på diakonisyn og praksis. Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er sammenhæng mellem kirkesyn og diakonal praksis? Efter en kort runde i panelet inviteres alle med i samtalen.

11:45 Frokost                    

12:30 Workshops til læring og inspiration 
Deltagerne vælger hver to workshops. Ved tilmelding, skriv venligst første og anden prioritet.

1. Forholdet mellem frivillighed og professionalisme i diakonien. 
Frivillighed, hjerte, professionalisme, kvalitet.
Ved Kirkens Sociale Arbejde i Viborg, Diakonipræst i Viborg Stift Steen Andreassen.

2. Lokaløkumenisk diakoni – hvordan får vi kirkerne til at arbejde sammen?KirkeCare. Diakonikonsulent Thyge Enevoldsen, Helsingør Stift. Pastor Martin Lorenzen, Alivekirken, Pinsekirken Hillerød.

3. Global økumenisk diakoni 
Hvordan arbejder man økumenisk i den globale diakoni? Og hvordan kan vi lærer af den herhjemme i Danmark?
Ved Jørgen Thomsen, senior advisor i Folkekirkens Nødhjælp, Generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy, Caritas Danmark.

4. Diapraxis – borgerbevægelse og kirken
Erfaringer fra det lokale arbejde på Nørrebro. Hvorfor er der brug for kirken som aktør i det det sociale arbejde lokalt? 
Ved præst Amy Hill, Kirken i Kulturcenteret i samtale med Lucas Skræddergaard, Medborgerne.

5. Økumenisk advocacy for flygtninge
Erfaringer fra Faros (Athen). I spændingsfeltet mellem politikkens nødvendighed og den kristne næstekærlighed.
Ved Karin Hall, Byens Valgmenighed.

6. Hvordan binder vi kirkens sociale arbejde sammen med kirkens fællesskab? Erfaringer fra Familienetværket. Forholdet mellem forkyndelse og diakoni?
Ved Dina Siegumfeldt, leder af Familienetværket i kirkeibyen i Kolding og Tabita Jørgensen, Familienetværkskonsulent i Blå Kors.

7. Liturgi og diakoni 
Hvordan hænger diakoni sammen med kirkens liturgi?
Generalvikar Niels Engelbrecht, Den katolske Kirke
Præst Jan Nilsson, Folkekirken og
Nicolai Gideon, Den Serbisk-Ortodokse Kirke.

14:00 Tag den økumeniske diakoni med hjem
Hvad ville jeg gerne lære mere om? Hvad kunne jeg bruge hjemme i min sammenhæng?

15:00 Afsluttende andagt 

15:30  Tak for i dag 




Høringssvar vedrørende donationer

Udkastet til forslag om lov sigter på at etablere en forbudsliste over fysiske og juridiske personer, som der af danske organisationer ikke kan modtages donationer fra. Loven sigter på at bevare accept og respekt for friheds- og menneskerettigheder som følger af grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention, og som inkluderer ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfrihed.

Fysiske eller juridiske personer, som modarbejder eller underminerer disse rettigheder og demokrati, diskriminerer eller opfordrer til alternative love, ikke vedtaget af det danske Folketing, vil være omfattet af loven. Loven forbyder donationer fra sådanne fysiske eller juridiske personer til danske foreninger og organisationer.

Der er flere problematiske dele, som påkalder sig opmærksomhed fra et tros- og religionsfrihedsperspektiv.

For det første: Det er ikke klart, hvilke former for støtte der kan anses for donation. Arv, private gaver og lejlighedsvise gaver er i udgangspunktet ikke donationer – med mindre de reelt er det (s.10). Hvordan skelnes i praksis mellem gaver og donationer?

For det andet: Eksemplerne i udkastet stammer så vidt det kan skønnes i høj grad fra religiøse organisationer. Det er prisværdigt, at der er nævnt undtagelser fx organisationer som reserverer religiøse embeder til et køn, eller organisationer som opfordrer til ikke at deltage i demokratiske valghandlinger. Sådanne organisationer kvalificerer sig ikke umiddelbart til en forbudsliste. Men hvad er de nærmere kriterier for organisationer, der bør inkluderes i forbudslisten?

For det tredje: Det er ikke klart i hvor høj grad loven er et indgreb i den tros- og religionsfrihed, som loven skal beskytte. Er et sådant indgreb i så fald er legitimt?

De internationale konventioner (Art. 18 UDHR (1948) og Art. 18 ICCPR (1966) beskytter individers tros- og religionsfrihed. Det er staten, som har ansvaret for at respektere, beskytte og udbrede tros- og religionsfrihed, så den realiseres for alle borgere. Tros- og religionsfriheden har flere kernedimensioner, og lovforslaget berører den dimension, som handler om individets frihed til at praktisere og udtrykke sin religiøse overbevisning. Denne dimension indebærer: a) frihed til religiøse forsamlinger, inklusive retten til bygninger; b) retten til at have religiøse organisationer; c) retten til at producere og bruge materielle genstande nødvendige for religionsudøvelsen; d) udgivelsen af religiøs litteratur; e) frihed til religiøs uddannelse; f) retten til at vælge ledere, lærere og præster; g) fejringen af religiøse højtider; h) kommunikation om religion til individer og samfundet; i) retten til at bære religiøse symboler og klædedragt og endelig j) retten til at bede om og modtage økonomiske donationer til religiøst arbejde.

Vigtigt for forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel rettighed er samtidigt, at tros- og religionsfrihed ikke betyder at religiøse samfund har ret til at kontrollere deres tilhængere eller til parallelle retssystemer, eller at religiøse samfund har ret til at begrænse deres medlemmers øvrige demokratiske frihedsrettigheder. Dette ville jo netop stride mod forståelsen af tros- og religionsfrihed som en individuel frihedsrettighed – det er den enkelte borger og ikke religiøse samfund, som rettigheden beskytter.

For at begrænsningen af individers tros- og religionsfrihed skal være legitim fra statens side, gælder derfor følgende: Kun begrænsninger som er nødvendige for at opretholde et åbent og pluralistisk samfund er legitime. Det rigtige spørgsmål er med andre ord ikke om begrænsningerne er ønskelige men om de er nødvendige. National lov, offentlig orden, sundhed og andre individuelle menneskerettigheder kan her spille ind og legitimere begrænsningen af tros- og religionsfriheds offentlige dimension. Sådanne begrænsninger må være proportionale og ikke-diskriminerende, dvs. de må ikke begrænse en enkelt religiøs gruppes aktiviteter.

Kan det godtgøres, at loven ikke utilsigtet og illegitimt begrænser den faktiske tros- og religionsfrihed ved at begrænse religiøse organisationers ret til at bede om og modtage økonomiske donationer til religiøst arbejde? Hvis loven i praksis gør det, så vil loven paradoksalt nok begrænse de individuelle frihedsrettigheder, som den ses som en beskyttelse af.

Høringssvar fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd vedrørende: Udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, Udlændinge- og integrationsudvalget 2019-20, UUI Alm. Del – bilag 74

Modtagere af Det Økumeniske Studielegat

Det Økumeniske Studielegat støtter økumeniske studier i udlandet. Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng.

Legatet modtog i år mange gode ansøgninger, men fire ansøgere blev udvalgt. Ansøgerne har forskellige drømme og visioner, som deres legater skal hjælpe dem med at opnå. Hermed en kort præsentation af ansøgerne og deres projekt:

Signe Randorff Larsen er 25 år gammel og studerer teologi på kandidaten på Københavns Universitet. Hun er opvokset i folkekirken, men har også kendskab til mange forskellige kristne trossamfund. Signe skal på udveksling på Near East School of Theology (NEST), hvor hun ønsker at udvide sin teologisk og kulturelle horisont. Hun skal bl.a. følge skolens Studies in the Middle East program (SIMO), som består af kurser om de moderne østlige kirker, om islam og kristen-muslimsk dialog, om den økumeniske bevægelse i Mellemøsten og om det arabiske sprog og dets kultur

Samuel Benjamin Nielsen, er 26 år, og til sommer afslutter han sit andet semester på kandidaten i teologi på Københavns Universitet. Siden 2014 har han været en del af et helt særligt menighedsfælleskab i Malmø, hvor de har været på en økumenisk rejse fra en mere frikirkelige orientering til en mere liturgisk præget kirkeform under den Svenska Kyrkan. Samuel har søgt en studieplads på Yale Divinity School, hvilket for ham, vil være kulminationen af en lang teologisk rejse og et oplagt springbræt videre ind i den økumeniske samtale mellem frikirkerne og de traditionelle kirker verden over og herhjemme i Danmark.

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen er i sommers gået i gang med kandidatuddannelsen på teologistudiet på Københavns Universitet. Kristoffers opvækst har været præget af forældre, der begge har virket som sognepræster i folkekirken. Kristoffer ønsker at tage et semester i Tyskland, hvor han vil studere på Humboldt-Universität zu Berlin. Med sit studieophold søger han at opnå større indsigt i den tyske teologiske og kirkelige tradition, ligesom han også kommer til at bo på et økumenisk kollegium.

Massimo Calì er katolik fra Italien men har boet i Danmark i 12 år. Han læser 3K, Kultur, Kommunikation og Kristendom, på Diakonissestiftelsen. Han skal i praktik på Sømandshjemmet i Grønland, hvor et af hans centrale mål er at forstå, hvordan den protestantiske religion forholder sig til realiteterne i Grønland og det kirkelige forhold Grønland/Danmark imellem. Massimo ønsker at kombinere sine kreative og teologiske kompetencer og skabe kreative kurser særligt for unge.

Skal du være sekretær for Danske Kirkedage?

Folkekirkens mellemkirkelige Råd søger en sekretær for Danske Kirkedage til en nyoprettet stilling som drivende kraft i planlægning og afvikling af Danske Kirkedage/Himmelske Dage, som næste gang afholdes i Roskilde i 2022.

Ansøgere skal have dokumenterbar erfaring med planlægning af lignende komplekse festival-arrangementer, og skal kunne begå sig bredt i kirkelige og folkelige miljøer.

Læs mere om kirkedagene på www.kirkedage.dk. Klik ind på udvidet jobopslag og stillingsbeskrivelse for mere information.

Ansøgningsfrist: 20. marts kl. 12
Ansøgning sendes pr. e-mail til job@interchurch.dk
Har du spørgsmål vedr stillingen, kan de rettes til sekretariatschef Birger Nygaard, bn@interchurch.dk, tlf: 24824440.

Se det udvidede jobopslag her

Se stillingsbeskrivelse her

Vineyard er nyt medlem i Danske Kirkers Råd

Vineyard blev enstemmigt optaget i Danske Kirkers Råd ved rådsmøde i januar. Således er der nu 15 medlemskirker i Rådet – heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en bred vifte af frikirker, herunder nu også Vineyard.

Vineyard i Danmark er et af de nyeste skud på stammen af frikirkesamfund. I Vineyard finder man et lavkirkeligt udtryk på Gudstjenesterne med rytmisk musik, forbøn og tid til fællesskab. Fællesskabet foregår også i mindre netværksgrupper, hvor alle medlemmer opmuntres til at involvere sig. Vineyard har samtidig et fokus på sit sociale ansvar og kald til at hjælpe de svage i samfundet. Det kommer til udtryk på forskellige diakonale måder fra kirke til kirke. 

Økumeni vægtes højt
Hasse Falk Jakobsen, præst i København Vineyard, fortæller om Vineyards baggrund for at melde sig ind i Danske Kirkers Råd. ”Vineyard vægter økumeni højt. Det er en stor værdi at kunne netværke bredt, og det var derfor naturligt for os at søge optagelse i Danske Kirkers Råd”, forklarer han, og uddyber: ”Vi ser os selv som én farve i Guds store regnbue af kirkesamfund. Sammen er vi bedre, favner bredere og taler det kristne budskab tydeligere”.

Vineyard er Grøn Kirke
Vineyard i Roskilde blev sidste år Grøn Kirke nummer 200. Det betyder meget for Vineyard at engagere sig netop i Grøn Kirke. ”Bæredygtighed står i naturlig forlængelse af vores kristne ansvar og kald til at forvalte den jord, vi er blevet givet. Det er derfor naturligt for os i Vineyard at tænke grønt. Særligt de senere år er flere af Vineyard kirkerne blevet inspireret af Grøn Kirke og er i proces med at implementere flere grønne tiltag”, forklarer Hasse Falk Jakobsen.

Danske Kirkers Råds opgave indadtil og udadtil
Hasse Falk Jakobsen mener, at Danske Kirkers Råd både har en rolle indadtil blandt kirkerne og udadtil i samfundet. ”Danske Kirkers Råd bliver bindeled internt, hvor vi som kirker kan mødes og lære hinanden at kende på tværs af traditionelle, historiske kirkeskel”, bemærker han, og uddyber Rådets anden vigtige opgave: ”Men Rådet skal også være den brede kirkelige stemme i Danmark, hvor alle kristne kan stå sammen uanset praksis og teologi og tale Kirkens sag og synliggøre dens tilstedeværelse i samfundet. Det kan gøres gennem Himmelske dage, politisk engagement bl.a. under Folkemødet og andet”. 

Hasse Falk Jakobsen sidder sammen med Simon Hoel Mortensen, præst i Roskilde Vineyard, som repræsentant i Danske Kirkers Råd. 

Hasse Falk Jakobsen, præst i København Vineyard

Visionsdag for Himmelske Dage i Roskilde 2022

​Himmelske Dage er landet i Roskilde og de første tanker og visioner er allerede i spil. Der er fokus på at videreføre de gode erfaringer fra Herning men også på at skabe et unikt event i Roskilde. For at få den bedste start inviteres alle med til et opstartsmøde:
Lørdag 7. marts kl. 10-15  

Alle er velkommen.

Organisationer som er en del af supportgruppen bag Himmelske Dage opfordres til at sende repræsentant(er) til denne samling, så Himmelske Dage i Roskilde kan få en solid opstart.
______________________________________________________________________________________
Program

10:00 Velkommen
-    Poul Kirk, formand for Styrelsen for Danske Kirkedage

10:10 Roskilde byder velkommen
-    Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, formand for Danske Kirkers Råd
-    Simon Hoel Mortensen, Roskilde Vineyard, næstformand for lokalkomiteen
-    Esben Danielsen, direktør for LOA-fonden, initiativtager til Gimle for børn.

10:45 Workshop I: Del dine tanker om Himmelske Dage i Roskilde
Hvad skal der ske på Himmelske Dage i Roskilde 2022? Kom med dine ideer til form og indhold.
Indledning ved Anne Mie Skak Johanson, Danske Kirkedage, og facilitator Jeanette Lund.
          
12:00 Frokost

13:00 Workshop II: Gode hænder
Ideer til fokusområder mm. Hvordan vil du og din kirke/organisation være med op til og under Himmelske Dage i Roskilde 2022?

14.15 Sådan går vi videre
Opsamling på de mange gode ideer. Hvordan kan man melde sig til at engagere sig i det videre arbejde? Kontakt til dem, der gerne vil involvere sig.

14.45 Afrunding
-    Elsebeth Garde Kjær, formand for den lokale komite for Himmelske Dage i Roskilde.

15:00 Tak for i dag 

Sted: Konventhuset. Domkirkestræde 10. 4000 Roskilde.
Pris: kr. 100 pr deltager. Indbetales på konto: 8401-1166299 eller Mobilepay 65355 ved tilmelding.
Tilmelding: Senest 23 februar 2020 til mc@danskekirkersraad.dk
*Der kan komme ændringer i programmet. Det endelige program sendes ud i god tid inden dagen.



studentermedhjælper søges

Brænder du for klima, kommunikation og kirkeligt samarbejde? Grøn Kirke søger en studentermedhjælper til at arbejde med kommunikation og hjælpe til med diverse opgaver på sekretariatet

​Grøn Kirke er et netværk af kirker, kirkelige organisationer og skoler med kristent værdigrundlag, der alle viser omtanke for Guds skaberværk gennem helt konkrete tiltag, der mindsker belastningen af klima og miljø.

Grøn Kirke er et arbejdsområde under Danske Kirkers Råd, der er Danmarks nationale kirkeråd med 16 kirkesamfund og 42 kirkelige organisationer. I Danske Kirkers Råd samles ledere af de forskellige kristne kirkesamfund, menigheder og organisationer i Danmark til samtale, dialog og samarbejde. Grøn Kirkes sekretariat er en del af Danske Kirkers Råds lille sekretariat med i alt tre ansatte, der sidder på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.

Opgaver:
- Skrive artikler til Grøn Kirkes hjemmeside
- Opdaterer Grøn Kirkes SoMe med relevante nyheder om grønne initiativer i kirkelivet
- Udsende nyhedsbreve
- Hjælpe med at planlægge og gennemføre kampagner (f.eks. i Skabelsestiden)
- Hjælpe med at planlægge og gennemføre events, kurser og projekter
- Kontakt til vores netværk af kirker, organisationer og skoler med kristent værdigrundlag
- Assisterende kontorarbejde, såsom opdatering af database over grønne kirker m.fl.

Kvalifikationer:
- Erfaring med skriftlig kommunikation
- Struktureret og grundig
- Evne til at arbejde selvstændigt og følge en opgave til dørs
- Lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en kirkelig organisation
- Gode samarbejdsevner til at indgå i et dynamisk netværk af frivillige og ansatte fra en bred vifte af dansk kirkeliv
- Kendskab til wordpress er en fordel

Stillingen er på 12 timer om ugen fra 1. januar 2020. Løn svarende til Finansministeriets takst per time.

Send en præsentation af dig selv, der ville kunne bruges på Grøn Kirkes hjemmeside (max. 1 A4 side) samt ansøgning og CV til dkr@danskekirkersraad.dk senest den 24. november 2019.

(Der afholdes samtaler torsdag d. 28. november 2019).

Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk
Læs mere om Danske Kirkers Råd på www.danskekirkersraad.dk

1 2 3 11