Kathrine Fischer er netop blevet valgt som ny forperson for arbejdsgruppen Økumenisk Dialog og Dannelse under Danske Kirkers Råd. Hun afløser Sarah Ziethen, der har stået i spidsen for arbejdsgruppen siden 2017. Kathrine Fischer har siddet med i arbejdsgruppen i flere år og er dybt engageret i det økumeniske samarbejde både internationalt og nationalt. F.eks. har hun flere gange været ude i verden på forskellige økumeniske seminarer bl.a. i regi af EYCE- Ecumenical Youth Council of Europe og ved den internationale missionskonference i Arusha i Tanzania. Til dagligt er hun sognepræst i Nørresundby og er engageret i Trosudvalget i FDF.
Vi har spurgt hende, hvorfor det økumeniske er vigtigt for hende og hvor hun ser, at det økumeniske er på vej hen i den nærmeste fremtid.
Hvorfor er det økumeniske vigtigt for dig?
Jeg er et meget nysgerrigt menneske. Nysgerrig på holdninger og ståsteder. Nysgerrig på tro og troens univers. Det økumeniske rum åbner en verden af kirker og måder at være kirke, måder at forholde sig til at være kristen og sin egen tro på. Om det er i samtaler med andre, i dogmatiske skrifter, i forskellige kirkerum eller en vandring, så er det dér jeg mærker livet, livet med hinanden, livet med Gud.
Og ja, økumenisk arbejde, samtaler, osv. bekræfter da mit eget religiøse ståsted og får mig til at stille spørgsmål på samme tid. Men for mig har det været en befrielse at opleve en så mangfoldig kirke og føle, at også jeg er en del af kirken sammen med jer andre. Erfaring af at høre hjemme et sted, er det, som gør det økumeniske vigtigt for mig, for sådan burde alle mærke livet. At vi er forskellige, handler forskelligt, men stadig har tryghed samme sted.
Henter du selv inspiration som engageret i FDF og som sognepræst?
Min tid i FDF, som barn, ung og leder, har vist mig, at så mange har brug for ord om Gud og fra Gud og nok endnu vigtigere, har brug for selv at kunne sætte ord på Gud. At skabe – måske endda eje – sprog om sin egen tro. Det har jeg arbejdet med frivilligt de sidste fem år som formand af FDFs trosudvalg, og det er noget, som også sniger sig ind i mit arbejde som sognepræst. Jeg vil hellere bruge hverdagssprog end en præcist teologisk term, hvis jeg eller modtager ikke helt forstår termen. Det er en del af min måde at være på, men også en kommunikationsmåde, jeg støder på i økumenisk arbejde både nationalt og globalt.
At sætte sprog på, at kunne tale sammen, er selvfølgelig ekstremt vigtig for en konkret dialog, men også bare generelt for dannelse i samarbejde med andre.
Hvor ser du arbejdet med økumenisk dialog og dannelse er på vej hen de kommende år?
Jeg håber - foruden at støtte hinanden i den konkrette dialog - at vi kommer til at have flere handlingsfælleskaber, eller at vi kan inspirere til flere handlingsfælleskaber lokalt. Vi dannes i kraft af hinanden, i relationen. Vi skal lære af hinanden og med hinanden. Vi skal sammen gøre hinanden klogere på det mangfoldige land og verden, vi er en del af. Vi skal danne mennesker og teologer til ikke at være så bange for kirken på den anden side af vejen, men se hinanden som legekammerater.
Er der andet, der er vigtigt at få sagt som ny forperson for arbejdsgruppen?
Jeg er meget glad for den tillid, jeg har fået fra udvalget. Glæder mig over det forsatte samarbejde. Hvis du sidder med ideer eller spørgsmål til økumenisk dialog og dannelse, er du velkommen til at kontakte mig på kafi@km.dk. Vi ses derude!
Comments are closed