Foto: Albin Hillert/WCC

Deltag i økumenisk teologisk kursus og mød den globale kirke

Foto: Albin Hillert

Næste år mødes verdenskirken til en global kirkelig samling i Karlsruhe, når Kirkernes Verdensråd inviterer til generalforsamling under overskriften ”Christ’s Love (Re)moves all borders”. Her vil kirker fra hele verden mødes for at tale om kristendom, mission og hvordan vi skal være kirke i en verden, der er udfordret af store kriser. 

Der vil være flere danske deltagere, både en dansk delegation, en dansk steward og derudover er der mulighed for at deltage som teologistuderende i GETI programmet. GETI står for Global Ecumenical Theological Institute. 

GETI tilbyder et omfattende kursusprogram, hvor du får en grundig indføring i den økumeniske bevægelse og hvordan kirker arbejder økumenisk på globalt plan i dag. Kurset varer seks uger – 4 uger online og 2 uger fysisk i Karlsruhe – og indeholder følgende moduler:

Healing Memories (et historisk teologisk spor); Kairos for Creation (handler om skabelse, klima og øko-teologi); Witness from the Margins (praktisk teologisk, diakonalt spor); Engaging with Plurality (Interkulturelt-Interreligiøst spor); Body Politics: Body, Health and Healing (Just Relations Track); 4th Industrial Revolution & AI: Human Identity in the Context of Global Digitalisation (bio-etiske overvejelser angående kunstig intelligens og digitalisering). 

Kurset henvender sig til 130 teologistuderende i aldersgruppen 21-35 år, og man kan ansøge om at deltage frem til 15. oktober.  Der er mulighed for at søge tilskud og få en del af udgifterne dækket, men i så fald skal man kontakte Det mellemkirkelige Råd inden d. 1. oktober. 

Læs mere om kurset og søg om optagelse her.

Læs en beretning fra en tidligere deltager på GETI-kurset her.

Foto: Camille Vianin/WCC

Hvis du har spørgsmål om kurset, kan du henvende dig til Folkekirkens mellemkirkelige Råd:
tlf: 33 11 44 88
email: tr(at)interchurch.dk
Her kan du også forhøre dig om støttemuligheder.

Categories:

Comments are closed