Kirken i en krisetid

Kirken under coronakrisen 

Da mange af os under forårets nedlukning blev kastet ud i et tab af normalitet, perspektiv og kontrol, oplevede en stor del af befolkningen et ønske om, at kirken tydeligt skulle være tilstede under en krise som Covid-19. Dermed blev kirkens væsentlighed i en krisetid understreget. Det fastslår rapporten "Når folkekirken skal spille efter reglerne - men uden for banen. Folkekirkens håndtering af coronaperioden i foråret 2020".

"Når vores civilisation er truet af en katastrofe med dimensioner som Covid-19, fungerer kirken som et værn mod kaos. Et sted, hvor vi kan finde tillid, trøst og håb. Hvor vi kan se og mærke hinanden og være sammen som mennesker. Derfor skal kirken gøre sit yderste for at holde åben for dem, der søger kirken, og har brug for den under kriser”. Sådan udtalte Biskop Peter Skov-Jakobsen på Københavns Stifts hjemmeside i forbindelse med rapporten.

Nu står der november i kalenderen, dagene bliver kortere, og vi ser ind i en vinter præget af frygten for ukontrollerbar smittestigning. Derfor er budskabet med ovenstående rapport om kirken som anker i en usædvanlig tid højaktuel.

"Drive-in risengrød", virtuelle samlingssteder og socialt engagement 

Og selvom det kan være svært at få de gode ideer til arrangementer, der både er samlende, opløftende og corona-sikre, så pibler det alligevel frem med tiltag.

For eksempel inviterede Baptistkirken, Pinsekirken og Missionskirken på Bornholm sammen til ”drive-in risengrød”. Her kunne folk få risengrød, slikposer og julequiz ind gennem bilruden akkompagneret af livemusik og oplæsning af juleevangeliet, som desuen blev streamet på Facebook.

I den tysktalende katolske menighed i København har man indført virtuel kirkekaffe, hvor menigheden kan mødes i det samme online rum i hvert sit hjem med hver sin kop kaffe. Det betyder, at alle får set og hørt hinanden, og at alle ved, hvordan det står til i hinandens liv og hverdag – faktisk i endnu højere grad end til ”almindelig” kirkekaffe.

I Metodistkirkens Ungdom har man som så mange andre steder måtte erfare, at aflysning af arrangementer ikke kun hørte foråret til. Den årlige nytårslejr er blevet aflyst i sit fysiske format, men man gør, hvad man kan for at holde gejsten og modet oppe. De unge, som ikke kommer på nytårslejr i år, vil i løbet af de dage, de skulle have tilbragt sammen, modtage videoer og andre virtuelle tiltag, som forhåbentlig kan give en snert af fællesskabsfølelse og lejrstemning.

Rapporten "Når folkekirken skal spille efter reglerne - men uden for banen. Folkekirkens håndtering af coronaperioden i foråret 2020" kunne påvise, hvordan coronaperiodens prædikener naturligt nok kredsede om Guds bistand som eksempelvis trøst, håb og mod i en krisetid. Det budskab er der også brug for i den kommende tid. Derfor planlægger man i Svenska Gustafskyrkan gåture, julefrokost og telefonkontakt for og med ensomme, frokost med god afstand, minikoncerter, digital luciakoncert og mange andre arrangementer – digitale såvel som fysiske – for at holde modet oppe og bringe trøst i en krisetid.  Det taler også ind i det resultat fra førnævnte rapport, at folkets forhold til kirken i en krisetid rykker sig i retning mod at fremhæve kirkens sociale profil og dens helt konkrete nærvær i form at kirkebygninger og ritualer under nedlukningen. En stor del af den danske befolkning ønsker kirkens synlige tilstedeværelse – særligt på nationalt, samlende plan – i en tid med coronakrise.

Selvom verden omkring os kan synes en helt anden end for bare 10 måneder siden, går vi ind i en tid fyldt med traditioner og velkendte skikke. Også i denne tid kan kirken være et holdepunkt med håb og nærvær. Som det nævnes i førnævnte rapport, kalder Coronakrisen såvel som andre kriser på den tydning og det tilsagn hjælp fra Gud, som kirkerne kan give.