Tro er i første omgang et personligt anliggende uden krav til organisering. Men når mennesker af samme tro finder sammen i fællesskaber/menigheder/trossamfund, er det udtryk for enten en uformel eller formel organisering heraf.
Det er helt frit, hvordan man ønsker at organisere sig. Det enkleste er det helt uformelle uden nogen form for skriftlige aftaler. I den anden ende af skalaen er, at man kan være formaliseret som anerkendt trossamfund.
Hvis man ønsker at være et kristent fællesskab/trossamfund uden nogen form for papirer og skriftlige aftaler er der næsten intet administrativt arbejde. Til gengæld er det begrænset, hvad fællesskabet kan gøre sammen. Man kan fx ikke have en fælles bankkonto eller ansætte en præst.
Hvis man ønsker at være et anerkendt trossamfund, skal man leve op til en række krav vedrørende organisering, formulering af trosgrundlag, regnskab, revision, medlemsregistrering m.v. Til gengæld vil man kunne gøre alt det, et trossamfund normalt har brug for.
Mellem disse to yderpunkter er der former midt imellem, som man kan vælge, afhængigt af hvor mange man er, og hvad man har kapacitet til at administrere.
Modellerne er formuleret af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og godkendt af arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår under Danske Kirkers Råd.
Læs mere vejledning for organisering af trossamfund her
Comments are closed