Tag arkiv for “ Danske Kirkers Råd “

Årsmøde i Danske Kirkers Råd

Danske Kirkers Råd holdt årsmøde 20. juni 2020 i Købnerkirken i København. Det blev en begivenhedsrig dag med både en samtale med kirkeminister Joy Mogensen, gudstjeneste og et tæt pakket forretningsmøde. Her blev bl.a. en ny arbejdsplan for 2020-22, nye vedtægter og årsberetningen for 2019 vedtaget.
Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd​​​

Danske Kirkers Råds årsmøde blev i år holdt i Købnerkirken og samlede godt 45 deltagere – heraf var en håndfuld deltagere med på Zoom. Kun 14 dage inden blev det klart, at mødet faktisk kunne afholdes som et fysisk møde efter måneders nedlukning og kun meget begrænset fysisk mødeaktivitet. Mødet blev åbnet med en gudstjeneste ved Tonny Jacobsen, formand i Frikirkenet. Han kom i sin prædiken bl.a. ind på troen og livet under corona-krisen, der betød lukning af kirker og isolation af den enkelte.

Samtale med kirkeministeren
Kirkeminister Joy Mogensen deltog på årsmødet i en samtale med formand Peter Fischer-Møller. Her fortalte kirkeministeren både om sit eget liv og tro, men hun kom også omkring kirkernes klimaengagement, kirkens betydning i samfundet og kirken under corona-krisen. Afslutningsvis inviterede hun kirke- og trossamfundene til en fortsat samtale om deres ønsker og forventninger og om forholdet mellem staten og trossamfundene.

Himmelske Dage i Roskilde og ny landssekretær
Projektleder Verena Irming-Pedersen orienterede om arbejdet med Himmelske Dage i Roskilde 2022. Den lokale komite er sammensat og godt i gang med arbejdet. Efter visionsdagen i marts er en bred vifte af udvalg godt i gang med forberedelserne.

Formand for styrelsen Poul Kirk fortalte om ansættelsen af Anne Mie Skak Johanson som ny landesekretær for Danske Kirkedage. Hun er ansat under Folkekirkens mellemkirkelige Råd i en stilling finansieret af Kirkeministeriet. Hun skal bl.a. sikre det kontinuerlige arbejde med Danske Kirkedage og således sikre, at der også i fremtiden er sammenhæng mellem de forskellige Kirkedage-arrangementet.

Årsberetning 2019
Danske Kirkers Råds fokus på Grøn Kirke, kirkernes frihed og lige vilkår, økumenisk dialog og dannelse og ikke mindst Danske Kirkedage er blevet styrket de sidste år. I årsberetningen for 2019 har formændene for de forskellige arbejdsgrupper sammen med andre medspillere i Danske Kirkers Råds arbejde skrevet om det mangfoldige arbejde det sidste års tid.

Læs Årsberetningen for 2019 her

Vedtægter
Desuden blev også et sæt nye vedtægter for Danske Kirkers Råd vedtaget. De nye vedtægter har været under udarbejdelse siden Fællesmødet 2019 og godkendt først ved Rådsmødet i januar og nu ved Årsmødet. Sidste gang vedtægterne blev justeret var i 2015 og man fandt det nødvendigt at justere vedtægterne i forlængelse af sidste års svindelsag i Danske Kirkers Råds.

Læs de nye vedtægter her

Arbejdsplan 2020-22
En ny arbejdsplan for de kommende 3 år blev vedtaget på årsmødet. Her kan man læse om, hvad Danske Kirkers Råd er og skal. Men også visionerne for de fire fokusområder Grøn Kirke, Frihed og lige vilkår, Økumenisk dialog og dannelse og endelig Danske Kirkedage er beskrevet. Endelig kan man også læse om de mange netværk, Danske Kirkers Råd er en del af både herhjemme og ude i verden.

Læs Arbejdsplan 2020-22 her

Ny kasserer valgt
I forbindelse med valget til Danske Kirkers Råds forretningsudvalg blev provst Detlef von Holst fra Holbæk Provsti valgt som ny kasserer. Han afløser Aase Rønkilde Pedersen, der har været kasserer i Danske Kirkers Råd siden 2011. Biskop Czeslaw Kozon fra Den katolske Kirke var på valg og genopstillede. Biskop Kozon blev genvalgt til forretningsudvalget.

Ny formand i Frihed og Lige Vilkår Arbejdsgruppen

ArbejdsgruppenFrihed og lige vilkår har for nyligt valgt Jørgen Thaarup som ny formand. Han har årtiers erfaring med det økumeniske arbejde i Danmark og vores nabolande både som dr. theol, som præst og distriktsforstander i Metodistkirken og som mangeårig repræsentant i Danske Kirkers Råd og Udvalget Frihed og lige vilkår. Jørgen Thaarup afløser Bent Hylleberg som formand for arbejdsgruppen.

Arbejdet med kirkernes frihed og lige vilkår er en central del af Danske Kirkers Råds formål og virke. Vi har derfor spurgt den nye formand om, hvad arbejdsgruppen særligt sidder med i denne tid, om hvilke styrker og udfordringer han ser i den nye trossamfundslov og om hvilke områder, han mener, vil komme til at fylde i fremtiden for arbejdet med kirkernes frihed og lige vilkår.

Trossamfundsloven er en væsentlig opgave
Frihed og Lige Vilkår har i væsentligste grad arbejdet med implementeringen af den nye lov om trossamfund uden for folkekirken, og især oplysningspligten for de kirker, som er godkendt og optaget i trossamfundsregistret. Overordnet har implementeringen fungeret godt, men der er områder med uklarhed omkring indrapporteringen fra kirkerne til trossamfundsregistret. Ligeledes har kirkerne ikke identiske tolkninger af, hvad lovgivningen kræver, så indrapporteringerne har været forskellige af den årsag. Hidtil har Kirkeministeriet ikke underkendt nogen kirkes oplysninger. Arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår har dels drøftet kirkernes indbyrdes forskellige tolkning af indrapporteringspligtens omfang, og dels hvilke tolkninger vi i fællesskab står samlet med overfor Kirkeministeriet.

Det almennyttige er centralt for kirkerne
I fremtiden tror jeg, at et overordnet område for redegørelse og markering er omkring begrebet "almennyttigt," herunder fastholdelsen af, at kristendommen og kirkernes aktiviteter ud fra kristendommen som ideologi har almennyttig karakter. Der er politisk forandring på dette område, og det vil få stor betydning for kirkernes status, administration og økonomi. I gammel tid havde kristendommen som ideologi, og kirkernes aktiviteter ud fra denne ideologi, status af at understøtte landets kultur og værdigrundlag, og som sådan støttede lovgivningen kirkernes virke. Det gjaldt som trossamfund, i skattelovgivningen, i skole- og oplysningslovgivningen samt som forening.

I de senere år er kristendommen og kirkernes aktiviteter i stadig højere grad blevet flyttet fra at have samfundsværdi i sig selv til at at kristendommen som ideologi og kirkernes aktiviteter har "almennyttig" værdi. Det almennyttige har sneget sig ind i lovgivningen på mange områder, først og fremmest skatteområdet og skole- og oplysningsområdet. Denne status af at være "almennyttig" er kommet under stadig større pres. På tværs af samtlige politiske ideologier ses en forandring i holdningen, der placerer det "almennyttige" neutralt og løsrevet fra religiøse værdibærere.

Kirkernes status i samfundet
Kirkerne og kristendommen som religion betragtes i tiltagende grad som det eksklusive og private, uden samfundsværdi. En tidligere statsministers krav om at flytte religion ud af det offentlige rum har kun fremmet forståelsen af, at kirkerne og kristendommen hører til privatlivet og ikke hverken til det samfundsmæssige og "almennyttige." I lovgivningen på skatteområdet og på skole- og oplysningsområdet er der fortsat mange regler og bestemmelser, hvor kirkerne er begunstigede og understøttede, fordi de anses som "almennyttige." Jeg tror, at der i fremtiden vil stå mange kampe mellem udvalget Frihed og Lige Vilkår og forskellige ministerier, som betvivler kirkernes status og funktioner i Danmark som værende "almennyttige." Og den kamp vil naturligvis stå i forhold til en række forskellige lovgivninger. Folkekirken har ikke i samme grad som de øvrige kirker haft nytte af at stå under det "almennyttige," da lovgivningen i sig selv angiver, at folkekirken skal understøttes af staten.

Folkekirken behøver således ikke at stå under det "almennyttige" for at modtage statens støtte og
begunstigelse, da lovgivningen i sig selv direkte nævner statens understøttelse af folkekirken. Men for alle andre kirker er det afgørende fortsat at kunne blive betragtet som "almennyttig," og som sådan nyde lovens beskyttelse og begunstigelse.

Glæde over trossamfundsloven – men ikke uden problemer 
For mange kirker har den nye lov om trossamfund uden for folkekirken været en glædelig udvikling. Det er den første lovgivning ud over Grundloven, som omhandler trossamfundene, og det er tilfredsstillende. Det er derimod ikke tilfredsstillende, at lovgivningen inklusive bekendtgørelserne og den praktiske forvaltning af samme indeholder fremmedfjendske og mistænkeliggørende holdninger og praksis. Hvorfor skal undervisning og godkendelse af præster, som er født, opvokset og uddannet i Danmark, tage sigte på, om disse personer kan dansk, forstår dansk og er dansksindede, for at kunne godkendes til at forestå vielser? Dette er blot et eksempel, som er konsekvensen af den nye lovgivning.

Teologisk uddannelse
Teologisk uddannelse af præster har igennem årene været et område, som udvalget Frihed og Lige Vilkår har haft til behandling flere gange, dels når der har været forsøg på at etablere SU-berettiget teologisk undervisning i Danmark, som var selvstændig i forhold til de to teologiske fakulteter, der stadig har monopol på al SU-berettiget uddannelse, som indeholder uddannelse i forkyndelse, og dels når individuelle studerende har valgt uddannelse i teologi ved andre institutioner end de to danske fakulteter. Vi har ikke i de senere år haft sager i dette område. Men vi kan fortsat konstatere, at den lutherske teologi stadig sidder kontrollerende på al konfessionel teologisk uddannelse i Danmark. Den teologiske mangfoldighed, som kirkesamfundene i Danmark repræsenterer og udlever, har ingen parallel mangfoldighed, når det gælder teologisk uddannelse. Her er fortsat langt til ’lige vilkår’. Om der vil komme sager i fremtiden på dette område, vides ikke.