Flere stedet i landet er der stor og rig tradition for økumeniske pinsegudstjenester med forskellige lokale kirke som samarbejdende arrangører. F.eks. afholdte Helsingør Vinayard, Græsted Frikirke og Græsted Kirke pinsedag økumenisk gudstjeneste i Græsted. Under åben himmel holdt biler fyldt med børn og vokse parkerede. Fra scenen blev der prædiket, der blev ledet lovsang og læst bibeltekst op på omtrent 10 forskellige sprog. Alt sammen strømmede ud fra bilradioerne. For børnene var der udendørsaktiviteter såsom skattejagt, og balloner i forskellige "ildfarver" blev bundet på de parkerede biler som et symbol på flammer af ild, som da Helligånden viste sig for apostlene.
Blinkende lys, dyttende horn og nadver, der blev givet gennem bilvinduet - alt sammen var det med til at give en oplevelse af fællesskab, af at være en menighed, som mange kirkegængere har savnet i corona-tiden.

Coronatiden inspirerer til nye måder at samarbejde på
De forskellige arrangører mødes jævnligt og deler liv og tanker. Man har også et nyt fælleskirkeligt socialt arbejde og flere års erfaring med fælles tjenester et par gange årligt.
Hannah Schødt, som er administrativ medarbejder i Græsted Frikirke, peger desuden på, at corona-tiden været en katalysator for at finde nye måder, hvorpå vi kan være sammen som kirker og kristne. F.eks. opstod ideen til økumenisk drive-in-pinsegudstjeneste ud af det tomrum, som corona-aflysninger har skabt - også i Græsted og Helsingør. Både Hannah Schødt og Adam Allen, som er præst i Helsingør Vineyard, fortæller om, hvordan man, efter at have set drive-in-gudstjenester andre steder i landet, så sit snit til at gøre det sammen på tværs af kirkerne, selvom det ikke var noget, de havde prøvet før.

Pinsen kalder på samvær og samarbejde 
"Og hvilken bedre anledning at være sammen på tværs af kirkeskel, end pinsen?" spørger præst Adam Allen.  
At samarbejde om planlægning og afholdelse af en gudstjeneste har selvfølgelig den praktiske fordel, at man kan supplere hinandens kunnen og trække på hinandens ressourcer. Som Hannah Schødt sætter ord på, er nogle af os  gode til at begejstre, andre til at involvere, og så er der dem, der har helt styr på sammensætning af liturgi og koordinering. "I sidste ende var det også bare fedt at se frivillige arbejde sammen på tværs, børn, der legede sammen og balloner, der dansede sammen mellem alle vores små individuelle bil-bobler". Og så kalder særligt pinsen på samvær og samarbejde, som hun uddyber: "I Pinsen fejrer vi netop, at Helligånden kom til mennesker på tværs af sproggrænser og kultur. Helligånden er en gave til alle kirker verden over, uanset hvor forskellige de kan se ud, og hvordan de gør ting til hverdag" 

Kirken er én
”I den nikænske trosbekendelse nævner vi fire kendetegn på Kirken i verden. Den første er, at kirken er én. Som sådan er der kun én kirke, det gælder også i en by som vores, men den har forskellige rum og forskellige udtryk. Vi lader bekendelsen få krop og blive virkelighed, når vi indimellem holder fælles gudstjenester”
- Ole Backer, præst i Græsted Kirke

Categories:

Comments are closed