Foto: Inge-Lise Lollike.
Skrevet af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Hvert år i begyndelsen af marts er der fokus på kvinders vilkår og på ligestilling, når der holdes Kvindernes Internationale Kampdag. Og i marts finder der også en anden vigtig begivenhed sted, nemlig Kvindernes Internationale Bededag, som foregår hvert år den første fredag i marts. Her forener Bededagen kristne kvinder i mere end 170 lande i et verdensomspændende fællesskab omkring bøn og handling.
Global bøn
Den kvindelige bededagstradition stammer helt tilbage til 1887, hvor kvinder i USA begyndte at forme bedekredse. Lige siden har kvinder på tværs af kirker og nationer bedt sammen og med tiden formet en fælles global bønnekæde. I Danmark har Bededagen været afholdt hvert år siden 1922, og den afholdes i dag ca. 60 forskellige steder og bliver arrangeret af Danmarks Økumeniske Kvindekomité. På hjemmesiden www.kvindebededag.dk kan man finde oplysninger om de mange steder i Danmark, hvor dagen markeres.
Hvert år produceres et bededagsmateriale med et tema udvalgt af en gruppe kvinder fra et bestemt land eller område. I år er det kvinder på tværs af kirkesamfund fra England, Wales og Nordirland, der leder bededagen og som har produceret bededagsmaterialet.
På bededagen samles kvinder om det samme tema fra solen står op ved datolinjen og til solen går ned. Forskellige kvindestemmer fortæller i gudstjenesten om deres land og om de præcise udfordringer, de har i hverdagen. Dermed får man viden fra landets egne folk og dermed en bedre forståelse for landenes befolkninger og deres situation.
Årets tema
I år er temaet ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer” fra Jeremias´ Bog, 29,11: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb”. Som Ellen M. Gylling, forkvinde for Kvindekomitéen, forklarer, er det et tema og en bededagsliturgi, der formidler håb for os alle om at Gud har en plan for hver af os.
Det særlige ved liturgien i år er, at det er et forsøg på at skabe et inkluderende gudsbillede, idet der bedes til både Gud som mor og som far. Grunden til det er, at der er kvinder som af menneskelige erfaringer ikke kan identificere en kærlig Gud med en faderlig figur.
Forsidebilledet i liturgimaterialet illustrerer brudte lænker som et tegn på retfærdighed, en åben dør der peger mod frihed samt en due og en lilje som symboler for Guds fred og tilgivelse.
Undertrykkelse
Bededagen handler ikke kun om bøn, men også om handling. Der samles hvert år ind til forskellige internationale projekter der støtter udsatte kvinder. ”Man kan ikke lave en arbejdsdeling mellem dem der ønsker kamp og dem der ønsker kontemplation. Det giver ikke mening, for bøn og handling hører sammen,” understreger Ellen M. Gylling og tilføjer, at kvinders vilkår mange steder bliver værre og værre. I mange lande er der tiltagende kvindevold og sågar kvindedrab. Kirkernes Verdensråd har fokus på dette problem, blandt andet igennem deres ”Thursdays in Black” program.
Ellen M. Gylling er som sogne- og indvandrerpræst på Amager vidne til, at kvinders rettigheder bliver trådt under fode i Danmark, ikke mindst gennem psykisk vold. ”Det er med at få de undertrykkende mekanismer frem i lyset, for det går ud over både kvinder og mænd,” siger hun.
Trosfæller
Ellen M. Gylling slutter med at sige, at hun glæder sig til igen at være med til Kvindernes Internationale Bededag, da det er en stor berigelse at bede med trosfæller verden over og dele glæde, sorg og fællesskab med dem alle.
”Vi er en del af verdenskirken. Vi er en del af en større verden, både menneskeligt og kristeligt,” siger hun.
Comments are closed