Hvorfor er jeg økumenisk engageret?
Det startede en dag tilbage i 1977. På uransagelig vis havde en amerikansk gæsteforsker fundet vej til vores danske studenterbibelkreds i en lejlighed i Nansensgade i Indre København. Der sad han så sammen med sin kone og sødeste lille baby og forstod meget lidt. Heldigvis var jeg en velinformeret sprogstuderende, der vidste, at en kristen studenterorganisation havde en engelsksproget bibelkreds for udlændinge. Det måtte da være noget. Ugen efter tog jeg og en veninde vores nye venner med derhen.

Og så skete det.
 En ny verden åbnede sig. For her var unge gæstestuderende, DANIDA stipendiater og forskere fra tre kontinenter, der alle brændte for deres kristne tro. Det gik op for mig, at den kristne kirke er langt mere mangfoldig, end jeg havde nogen anelse om. Her mødte jeg Hiroyuki fra Japan, Sonny fra Sydkorea, George fra Ghana, Fawsy fra Egypten og alle de andre, der kom til at sætte afgørende fodspor i mit liv. 

Resten af studietiden
 blev den internationale bibelkreds og fællesskabet med internationale studerende fra alverdens lande omdrejningspunktet for mit kristne engagement. Et fantastisk privilegium og en kæmpe velsignelse, hvor jeg lærte en masse om min egen tro - og ikke mindst hvad troen betyder i praksis i det sårbare menneskeliv, vi alle er fælles om på tværs af sprog, kultur og livssituation.    

Så kom der en invitation til en international kristen studenterkonference på et lyserødt middelalderslot i de østrigske Alper. Det var meget fristende. Jeg sagde ja og tog forventningsfuld af sted med nattog til Mittersill. Her samledes 80-90 studerende fra 30 lande til bibeltimer, workshops, sang og bøn hver sommer. Det var horisontudvidende ud over alle grænser. Endnu en gang sprængte Gud alle mine fordomme. I løbet af to ugers intenst samvær gik vi på opdagelse i de bibelske grundsandheder, hinandens tro og den internationale sang- og salmeskat. Som mange andre opdagede jeg til min store glæde og forundring, at det, der bandt os sammen, var langt stærkere end alle forskelle. I årenes løb blev det til talrige ture ned til det gamle slot, hvor studenterkonferencer senere blev afløst af konferencer for graduates.  

De sidste mange år har månedlige internationale gudstjenester for asylansøgere og flygtninge i København været tilbagevendende højdepunkter. Nogle gange er vi mange. Andre gange kun få. Men når vi synger den arabiske salme ”Ta-a-la bai-na-na”, er fællesskabet levende og nærværende: ”Kom Helligånd til os. Vær hos os i dag. Og tag i vore hjerter din bolig, O Gud.” Helligånden i vores hjerter på tværs af opholdsgrundlag, sprog, teologi og kirketraditioner. I nadverfællesskabet møder vi Kristus selv. Her nedbrydes alle barrierer. Til os alle lyder ordene: ”The body of Christ keep you in etenal life.” I kirkerummet for Guds ansigt er vi ikke længere asylansøgere, flygtninge, migranter eller danskere men medvandrere.  Mennesker på vandring sammen.    

Det har jeg stadig brug for at blive mindet om 40 år efter det første møde med verden i Nansensgade. Derfor vil jeg altid være økumenisk engageret.   
 
Birthe Munck-Fairwood
Netværkskoordinator
Tværkulturelt Center

Birthe Munck-Fairwood repræsentere rTværkulturelt Center i Danske Kirkers Råd. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.

Tags:

Comments are closed