
Nordisk-baltisk møde for kirkerådene
I den sydsvenske by Höör mødtes de Nordiske-Baltiske kirkeråd i slutningen af januar for at drøfte fælles emner og udfordringer. Programmet bestod af diskussioner om kirkernes rolle for fred, religionsdialog, lokal økumeni og helt konkret som aktiv deltager i lokalsamfundet.
Den første dag besøgte kirkerådene Malmø provsti, hvor provstiet deltager i to sociale projekter. Det ene er et tværreligiøst netværk, der aktiveres efter voldelige episoder, sammenstød eller andet er sket i byens gader. Medlemmerne af netværket fortalte, hvordan de sætter kaffeboder op for at tage en snak med deres naboer om de hændelser, der er sket. Et andet projekt handler om at stoppe skyderierne i Malmø. I dette projekt taler imamer og præster direkte med unge kriminelle som en del af deres vej tilbage til samfundet.
Danske Kirkers Råd siger tak til de nordisk-baltiske kirkeråd for godt samarbejde!
Comments are closed