Arkiv for Nyheder

​Af: Mads Christoffersen
​
Den 11. september planlægger pastor Terry Jones en afbrænding af Koranen i sin menighed i Florida. Anledningen er årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Centre. Det er en handling, der risikerer at skade dialog og forsoning. Afbrænding af bøger hører til den mørkeste side af historien og er et udtryk for foragt for menneskelig værdighed. >>

Forholdet mellem kristne og muslimer har været hårdt prøvet gennem årene. Terrorhandlingen den 11.september 2001 hører til et af de mørkeste kapitler i vores nyere historie. Ikke bare var det en tragedie for de mange direkte berørte. Det blev også symbol på en ny epoke præget af mistillid – ikke mindst mellem muslimer og kristne.

Kristne og muslimer vil gå dialogens vej
Som resultat af den øgede spænding mellem kristne og muslimer efter 11. september 2001 og den såkaldte Muhammed-krise nogle år efter, besluttede kristne og muslimer at gå en anden vej end konfliktens. Som reaktion på det internationale brev fra muslimske lærde A Common Word (2008) svarede Danske Kirkers Råd ikke kun tilbage på det konkrete brev, men oprettede en Kontaktgruppe med de to store muslimske netværker Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union. Arbejdet i Kontaktgruppen er et udtryk for den fælles vilje til dialog og sameksistens kristne og muslimer imellem. Konkret har denne dialog givet sig udtryk ved en række fællesarrangementer og virker som supplement til andre tværreligiøse initiativer herhjemme.

Danske Kirkers Råd tager afstand fra den planlagte afbrænding af Koranen den 11. september og opfordrer kristne og muslimer herhjemme og i udlandet til at tage afstand fra denne form for symbolske hævnakter.

På vegne af forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd,

Mads Christoffersen  
Generalsekretær   
Danske Kirkers Råd  
mc(at)danskekirkersraad.dk  
26700246

Anders Gadegaard
Formand   
Danske Kirkers Råd
abg(at)km.dk

​

​Af: Mads Christoffersen
​
​MIgranrtmenigheder & Folkekirken:  ”Kan migrantmenigheder tilknyttes Folkekirken?” Det spørgsmål var baggrunden for en høring arrangeret Danske Kirkers Råds Migrantgruppe i slutningen af maj.

”Gå videre med det, der er muligt, de gode fortællinger og de gode erfaringer lokalt” det var nogle af de gode råd, Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef i Mellemkirkeligt Råd, og Lisbet Christoffersen, ekspert i kirkeret kom med ved høringen om migrantmenighederne og Folkekirken. Migrantgruppen havde forud for høringen inviteret dem til at kommentere gruppens udkast til en model for migrantkirkernes tættere tilknytning til Folkekirken. Med disse to grundige og kritiske indlæg blev det klart, at det ikke mindst på baggrund af lovgivningen af Folkekirkens decentrale struktur ikke var realistisk med en formel tilknytning.

De to indlæg nok kritiske, men også opbyggende for det videre arbejde omkring forholdet mellem ny- og gammeldanske menigheder. For selvom en formel tilknytning ikke lader sig gøre blev det også understreget, at der er øget fokus på de kristne nydanskere og deres øget forhold til dansk kirkeliv generelt – også til Folkekirken.

I år kan vi fejre 100-års jubilæum for den økumeniske missionsbevægelse, der begyndte i Edinburgh i 1910. Men hvor mission dengang hang nøje sammen med forestillingen og ønsket om udbredelse af vestlig civilisation ud i verden, er det tydeligt, at mission i dag er mere kompleks og går i mange retninger. Kirker og kristne mennesker sendes ud, rejser væk, flygter, migrerer, ankommer til og fra en globaliseret verden. Det stiller naturligvis spørgsmålet – ikke mindst herhjemme i Danmark – om forholdet mellem folk og kirke. For hvem er de folk, der går i kirke her i Danmark?

I dag er der mere end 200 migrantmenigheder her i landet. Man regner med, at godt halvdelen af kirkegængerne en almindelig søndag i København kommer i en migrantkirke. Mange migrantmenigheder har et godt samarbejde med frikirker og der er da også 48 folkekirkemenigheder, som giver husly til 56 migrantmenigheder. Men migrantpræsterne ønsker et nærmere samarbejde med folkekirken. Det blev tydeligt ved høringen, da repræsentanter fra migrantmenighederne efterfølgende fik mulighed for at komme med deres kommentarer til oplæggene. Høringen blev afholdt som opfølgning på Migrantgruppens konference i 2009 for migrantpræster og skal desuden ses i forlængelse af kortlægningen af migrantmenigheder i 2008-9.

Mogens S. Mogensen deltog ved høringen og skrev efterfølgende på sin blog: ”Problematikken for folkekirken blev malet tydeligt op: ”Teologiske og kulturelle forskelle gør det vanskeligt at forestille sig, at ret mange migrantmenigheder med tiden vil blive en del af den danske folkekirke på linje med danske sognemenigheder. Men hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at finde modeller, der giver mulighed for (formelt eller uformelt) at knytte migrantmenigheder, der ønsker det, til folkekirken, er der fare for, at folkekirken forbliver en monoetnisk kirke i et stadig mere multietnisk samfund. Dermed vil folkekirken gå glip af værdifuld inspiration, som kristne flygtninge og indvandrere bringer med sig fra kirken ude i verden, og der vil ske en øget fragmentering af den kirkelige virkelighed.”

På den principielle (lovmæssige) plan handler løsningen nærmest om at finde cirklens kvadratur. Hvordan kan man knytte ikke-lutherske menigheder til en evangelisk luthersk kirke? Hvordan kan disse migrantmenigheder både blive knyttet til folkekirken, og så samtidig bevare deres frihed? Den løsning kom vi nok ikke nærmere på høringen, men på det praktiske (pragmatiske) plan kan der sikkert findes løsningsmodeller. Det er ikke for ingenting at folkekirken undertiden kaldes for et velordnet anarki: der er så mange sprækker og elastikker – og også god vilje og anarki – i folkekirken, så mon ikke det kan lade sig gøre, at finde forskellige modeller for løsningen på den største økumeniske udfordring, som folkekirkens menigheder nogen sinde har stået over for.”

Migrantgruppen under Danske Kirkers Råd er et netværkssamarbejde mellem Tværkulturelt Center, Kirkernes Integrationstjeneste, Church of Love, International Christian Community, Apostelkirken på Vesterbro og sekretariatet ved Danske Kirkers Råd.

Læs mere om høringen:

Kristeligt Dagblad: http://www.kristendom.dk/artikel/366875:Synspunkt----Folkekirken-har-brug-for-migrantkirkerne


Mogens Mogensens blog: http://mogensen.eftertanke.dk/category/konferencer/

​Af: Jacqueline Ryle
​
Der er en lang tradition for kirkevandring i København, der samler flere hundrede mennesker. I år fandt kirkevandringen sted tirsdag 19. januar. Kirkevandringen startede i Skt. Pauls kirke (folkekirken) i Nyboder, hvorefter turen gik til Jerusalemskirken (metodistisk), Skt. Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks), Skt. Ansgars kirke (romersk-katolsk), Skt. Alban's Church (anglikansk), for at slutte i den svenske evangelisk-lutherske Gustafskyrkan. Læs Jacqueline Ryles artikel om Kirkevandringen 2010.

Kirkevandringen i København 2010
Kirkevandringen fejrer ”kristendommens brede og vores enhed”, siger Peter Møller Jensen på vej fra metodistkirken Jerusalemskirken til den russisk ortodokse Alexandr Nevskij Kirke ved Kirkevandringen i København den 19. januar. Endnu engang er omkring otte hundrede mennesker mødt op til denne tilbagevendende økumeniske Københavnerbegivenhed.

I 56 år har seks vidt forskellige kirker inden for gå-afstand af hinanden dannet ramme om en en liturgisk, kirkehistorisk og geografisk vandring fra folkekirkens Sct Pauls kirke i Nyboder til metodistiske Jerusalemskirken; derfra til Alexandr Nevskij, den russisk ortodokse kirke; Skt Ansgars kirke, den katolske domkirke; St Albans anglikanske kirke; og endeligt Gustafskyrkan, den svenske kirke. Tilrettelagt af Alban-Sergijsamfundet i samarbejde med de enkelte kirker, er Kirkevandringen som èn lang gudstjeneste, hvor hver kirke står for sin del af liturgien. I Skt Ansgars Kirke siger vi den nikænske trosbekendelse sammen, og Kirkevandringen afsluttes i Gustafskyrkan med prædiken og velsignelse, hvorefter man mødes over svensk kaffe og hjemmebag.

Evangelisk Alliances Bedeuge og den økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed i Danmark er gået sammen om et fælles materiale baseret på Lukas 24, 28 - I skal vidne om disse ting.  Det er det tema som både Evangelisk Alliance samt Kirkernes Verdensråd og Den katolske Kirke har anvist for bedeugen 2010.

”Det er skønt at opleve så mange mennesker”, reflekterer Peter Møller Jensen, da vi går ad den mørke, snævre, snedækkede gade. Fra en stuevindue vinker en beboer smilende til de mange opstemte kirkevandrere, der passerer forbi. Om de forskellige kirker, fortsætter han: ”Det bryder murene ned på en fredfyldt måde”. Foran os går aftenens prædikant, sognepræst Niels Engelbrecht fra Skt Ansgars Kirke i samtale med Pastor Vasyl Tykhovych, præst for den Ukrainsk Katolske menighed i Danmark. I Jerusalemskirken har vi netop oplevet salmesang med trommer og elguitarer og en overraskende musikalsk arrangement af en ældre salme.

Det er 10. gang, Peter Møller Jensen og Janne Otendal deltager i Kirkevandringen. De er medlemmer af Folkekirken og deltager regelmæssigt i pilgrimsvandringer, f.eks har de to gange gået til Vadstena i Sverige. At være sammen på pilgrimsturene og til Kirkevandringen med folk fra flere forskellige kirker, er noget, parret finder trosmæssigt berigende.  ”Det er en rigdom at opleve de forskellige ritualer og traditioner – traditioner, som er levende. Det er levende tilbedelse, levende gudstjenester”, siger min samtalepartner. ”Hvis kirken skal have en autentisk røst, er det vigtigt at finde ind til kernen af det, der er vigtigt. Vi kan bruge hinanden, fordi vi som kirker lægger vægten forskellige steder, vi komplementerer hinanden .... Specielt Folkekirken kan lære meget af, at der er en ydre praksis, faktisk en mangfoldighed af praksis, hvor Folkekirken har en tendens til at fokusere meget på det intellektuelle”, udtrykker Peter Møller Jensen.

I Alexandr Nevskij kirkens smukke, mørke, ikonbeklædte kirkerum, i begyndelsen kun oplyst af stearinlys, står kirkevandrerne op, efter ortodoks tradition, igennem hele andagten, der messes af præst og et lille flerstemmigt kor. Fra Skt Ansgars Kirke til St Albans, den anglikanske kirke, går vi gennem den snedækkede Churchill Park, hvor man gennem træernes nøgne grene skimter kirkens farverige glasmosaikvinduer, der lyser varmt og indbydende i januarmørket. To kvinder, som er med til Kirkevandringen for første gang, udtrykker, at det er sjovt at se de forskellige kirker og fint at opleve ”sammenhold i stedet for deling ... at fokusere på ligheder i stedet for forskelle”.

I Gustafskyrkan sidder Sara Arnkilde, 22 år, og Clara Grant, 20 år. Begge katolikker. De er med på Kirkevandringen for første gang og har lagt mærke til, hvor nysgerrige, åbne og deltagende, folk er, og at de fleste  synger med på salmerne. Kirkevandringen er en god måde at få øjnene op for andre kirker, er pigerne enige om. For, som de siger, selvom man går forbi kirkerne hver dag, så vil man nok ikke selv gå ind.  Disse unge kvinder var ikke alene om at bemærke, at lugtene i kirkerne er forskellige. I Alexandr Nevskij og Skt Ansgars Kirke lugtede kirkerummet af røgelse. At kirkevandrere tænker over dette, vidner om den sanselige oplevelse, som Kirkevandringen også er.

”Kirkerne giver noget af sig selv, af deres tro. Det er ligesom om, de siger: Her, værsgo’, her er noget af vores tradition”, siger Sara. ”Når man så kommer ind i sin egen kirke, så er man stolt, man føler en hjemlig atmosfære. Man ved, hvad der sker. Det er ligesom at komme hjem”, smiler hun.

Pigernes oplevelse udtrykker den konstruktive måde mangfoldighed og enhed spiller sammen i Kirkevandringen og er med til at bryde stereotyper og fordomme og øge følelsen af fællesskab på tværs af kirkeskel: ”Det er interessant at opleve, hvordan de forskellige kirkers bønner er, det er så forskelligt fra ens egen kirke – især den russisk ortodokse kirke.” Og om at opleve de andre kirker, siger de: ”Man bliver mere fordomsfri og mere åben. Det er helt fantastisk, at man kan have en tradition, som alle kirker er sammen om. Man føler sig ikke anderledes end de andre, men føler sig ens, for man ved jo godt, at man tror på samme Gud”.

Foto af: Hasse Ferrold.