Welcome to Lebanon!

Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

​Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere ​her

___

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere på www.danskekirkersraad.dk