Visionær visionsdag for Danske Kirkedage 2013

Af: Mads Christoffersen
Massevis af visioner og gode ideer boblede frem for Danske Kirkedage 2013, da 65 personer var samlet til visionsdag i Brønderslev den 11. marts. Værter for dagen var styrelsen for Danske Kirkedage og Aalborg Stift.

Ildhu og engagement prægede dagen

"Jeg er taknemlig for, at Danske Kirkedage skal holdes i Aalborg”, indledte biskop Henning Toft Bro. ”Jeg har mærket en ildhu og et engagement og er meget imponeret over den brede kirkelige opbakning fra alle kirkesamfund.”

Visionsdagen var netop præget af ildhu og engagement. Dagen igennem blev der tænkt og talt. Efter to inspirerende indlæg af tidligere chefredaktør Svend Ove Gade og leder af Areopagos Birger Nygaard var det tid til at tænke med og tænke stort. Og det blev der. Gennem to workshops fik alle deltagere mulighed for at komme med deres bud på Danske Kirkedage. Hundredvis af gode ideer til indhold, form, emner, gudstjenester og meget andet blev skrevet ned og præsenteret i mindre grupper. De mange ideer blev samlet under mere overordnede temaer og nye grupper blev dannet til at gå mere i dybden med de enkelte områder.

Kirkelig og national bredde

En bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer var med. Enkelte fra øvrige dele af landet var med, men der var en klar overvægt af engagerede deltagere fra Aalborg og resten af Nordjylland. ”Danske Kirkedage er et økumenisk arrangement. Derfor er det godt at se, at visionsdagen her samler så mange mennesker fra så mange kirkesamfund”, sagde formand for styrelsen i Danske Kirkedage Poul Erik Knudsen i sin afslutning.

Arbejdshandskerne tages på
Nu skal de mange ideer samles og gives videre til den kommende komite, der nu skal nedsættes i Aalborg for at komme i gang med planlægningen af Danske Kirkedage 2013. Der er rigeligt at tage fat på. En større gruppe deltagere meldte sig straks til at sidde med i nogle af de udvalg, der nu skal i gang med den egentlige planlægning. Med den ildhu og det engagement kan vi allerede nu se frem til nogle spændende Kirkedage i Aalborg 9.-12. maj 2013.