Hvorfor er jeg økumenisk interesseret? Det er jeg fordi jeg i store dele af min studietid og mit arbejdsliv har bevæget mig i kirkelige kredse udenfor Danmarks grænser. Hvis man gør det, kan man simpelthen ikke undgå at engagere sig økumenisk. Og hvorfor skulle man egentlig også undgå det…?
Meget folkekirkelig
Jeg er vokset op i et meget folkekirkeligt hjem. Meget folkekirkeligt på den måde, at man ikke var kirkelig på den måde, ”de kirkelige” var det. Dem, der kom i missionshuset og sad i kirken hver søndag. I mit barndomshjem kom vi i kirken en gang imellem. Ikke så tit. Men oftere end bare ved højtiderne.
Og det var godt, og som det skulle være. Det er vist meget folkekirkeligt at tænke på den måde. Der skulle gå mange år, inden jeg opdagede, at der er kirker rundt om i verden, der er helt og aldeles anderledes end folkekirken – både hvad angår stil, struktur og indhold.
Verden åbnede kirken op
Det første konkrete eksempel på det var vel på min ungdomsrejse med rygsæk til Kina, da jeg var et par og tyve år gammel. Jeg læste teologi på det tidspunkt, men den teologiske uddannelse for 30 år siden var ikke ret interesseret i andet end klassisk lutherdom. Sådan husker jeg den i hvert fald. Under alle omstændigheder var den teoretiske lærdom om andre kirkesamfund noget ganske andet end at opleve dem selv på egen krop. At sidde i en kinesisk kirke uden at forstå et ord og så alligevel være del af den ordløse nadverfejring var et vendepunkt.
Udfordring og berigelse
Senere blev jeg via mit arbejde som missionssekretær i Danmission i 1990’erne eksponeret til et hav af forskellige kirkesamfund – særligt i Asien og Mellemøsten. Det var en kæmpe udfordring at rumme nogle af dem med en meget konservativ teologisk tilgang til ordet og livet. Men samtidigt var det en dyb berigelse at opleve den diversitet, som kristendommen indeholder.
Mit arbejde for Folkekirkens mellemkirkelige Råd gennem 9 år og i dag som generalsekretær for Danmission har udelukkende bekræftet mig i, at den kristne kirke er en kirke i diversitet. Forskellighed råder. For mig er forskelligheden en klar teologisk pointe i sig selv: Vi mennesker når som skabninger aldrig til fuld enhed. Det gør kun Skaberen i treenigheden.
At give samtalen gode vilkår
Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan tale sammen, og her har den økumeniske bevægelse gjort et stort og afgørende stykke arbejde for at sikre samtalen under de bedst mulige vilkår. Den samtale vil jeg gerne bidrage til med alt det, jeg finder dyrebart i min egen folkekirkelige, lutherske tradition. Derfor er jeg økumenisk engageret.
Denne klumme er en del af en serie af klummer, skrevet af repræsentanter for Danske kirkers Råd og Økumenisk Forum.
Læs de øvrige her.
Jørgen Skov Sørensen repræsenterer Danmission i Danske Kirkers Råd. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.
Comments are closed