Tag arkiv for “ trossamfund “

Lov om Trossamfund uden for folkekirken

Et forslag til en samlet lov for trossamfund uden for folkekirken er sendt i høring. Danske Kirkers Råd har sendt sit høringssvar til forslaget.

Læs mere om lovforslaget her:
http://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/news/hoering-om-forslag-til-lov-om-trossamfund-uden-for-folkekirken-i-gang/

Læs Danske Kirkers Råds høringssvar her

http://www.danskekirkersraad.dk/wp-content/uploads/2018/01/170828_Hoeringssvar_vedr_lovforslag_om_trossamfund_uden_for_folkekirken.pdf

Information fra Kirkeministeriet til præster og menigheder

​Danske Kirkers Råd har nu fået svar på sin henvendelse til Kirkeministeriet om, hvordan loven vedr. obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, skal administreres. Kurset gælder for præster uden for folkekirken, der søger om vielsesbemyndigelse.

Svaret fra Kirkeministeriet kan ses her. De vigtigste informationer, når det gælder betingelser for at opnå vielsesbemyndigelse med juridisk gyldighed, kan skæres ned til tre:

•    Alle, der har en ’stående vielsesbemyndigelse’, der er givet før 1. april 2017, skal ikke på kursus. Den allerede givne ’stående bemyndigelse’ gælder fortsat uden kursus.
•    Alle, der ønsker en ’ad hoc-bemyndigelse’ for at kunne vie med juridisk gyldighed og søger herom efter 1. april, skal gennemføre kurset, der dog endnu ikke er udbudt.
•    Det fremgår endelig af svaret fra Kirkeministeriet til Danske Kirkers Råd, at det kun er i meget få nøjere beskrevne tilfælde, at Kirkeministeriet vil give dispensationer fra kurset.

Implementeringen af denne lov har ikke noget at gøre med Trossamfundsloven, der fremsættes i Folketinget senere på året. Loven er vedtaget 27. dec. 2016 som Lov nr. 1729.

Når demokrati bliver tvang

I sidste uge var der frist for høringssvar for Trossamfundsudvalgets forslag til ny lov for trossamfund uden for folkekirken. I den forbindelse skrev en vifte af kirkelige ledere under Danske Kirkers Råd sammen med bl.a. formændene for Det Jødiske Samfund og Muslimernes Fællesråd dette kritiske indlæg i Politiken 5. maj 2017. 

Kritikken går især på et forslag om at ville indføre demokratisk medlemsstruktur som krav for at få eller opretholde sin status som anerkendt trossamfund. Læs indlægget her:

Når demokrati bliver tvang
I Danmark har vi en lang og grundlovssikret tradition for tanke- ytrings-, og trosfrihed. Det kan vi være stolte af. Når det kommer til lovgivning på det religiøse område er det vigtigt at holde hovedet koldt og ikke kaste denne frihedstradition over styr i et forsøg på ensretning i demokratiets hellige navn. 

Religion er et tilbagevendende tema i værdidebatten herhjemme
. Ikke bare i tv-programmer som sidste års ’Moskeerne bag sløret’, men også i Folketinget og i den offentlige debat i almindelighed har religion fyldt meget med forskellige fokusområder som f.eks. omskæring, bederum, religiøse symboler på sygehusene. Sideløbende med denne til tider hidsige debat har et udvalg under Kirkeministeriet, det såkaldte ’Trossamfundsudvalg’, arbejdet grundigt gennem de sidste tre år med et forslag til en samlet lovgivning for trossamfund uden for folkekirken. Disse trossamfund tæller bl.a. muslimer, jøder, Den katolske Kirke og en bred vifte af frikirker – trossamfund som for manges vedkommende har været her i århundreder. 

Lidt populært kan man sige, at vi med tålmodighed har ventet på en sådan lov siden 1849, hvor Grundloven blev skrevet og i den givet et løfte om, at forholdene for ’de fra folkekirken afvigende trossamfund’ skulle ordnes ved lov. Den er nu på vej. I denne uge er der frist for høringssvar til det samlede lovforslag. Vi er mange, der med spænding venter på, hvordan svarene vil blive modtaget i det videre politiske arbejde. 

Politikernes tålmodighed synes imidlertid at være sluppet op allerede sidste år, hvor en lovpakke i efteråret blev hastet igennem på religionsområdet, inden Trossamfundsudvalget var kommet med sine endelige anbefalinger. Den vedtagne lovgivning – den såkaldte ’imamlov’ – er gennemsyret af mistænkeliggørelse og forskelsbehandling af religiøse forkyndere – fra alle trossamfund.  

I Trossamfundsudvalgets forslag til en samlet lovpakke for trossamfund udenfor folkekirken er der mange gode og helt rimelige tiltag. Men der ligger desværre også noget mistænkeliggørende i lovforslaget. Religion anses i dele af forslaget stadig som noget farligt – afsondret fra samfundet og forkyndere som potentielle forbrydere.

En slags panik over enkelte muslimske radikaliserede forkyndere breder sig i det politiske landskab og i den konkrete lovgivning uden blik for, at religiøse samfund har været positive bidragsydere til samfundet i århundreder.

Et flertal af Trossamfundsudvalget foreslår, at anerkendelsen af trossamfund skal være betinget af en organisationsform organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati med en generalforsamling som øverste instans. Demokrati er en meget vigtig værdi i samfundet, men sagen her er mere kompliceret end som så. I Danmark har vi med Grundloven sikret, at religiøse fællesskaber har deres interne frihed, så længe de overholder loven. Der skelnes mellem trossamfundenes indre og ydre forhold. Hvor de indre har med trosmæssige forhold at gøre, har de ydre med forholdet til stat og samfund at gøre. En lovgivning på det religiøse område kan således højst handle om de ydre forhold; men man kan ikke være sikker på, at lovgivere og trossamfund har samme definition af, hvad ydre og indre forhold består i.

Der skelnes mellem trossamfundenes indre og ydre forhold. Hvor de indre har med trosmæssige forhold at gøre, har de ydre med forholdet til stat og samfund at gøre. En lovgivning på det religiøse område kan således højst handle om de ydre forhold; men man kan ikke være sikker på, at lovgivere og trossamfund har samme definition af, hvad ydre og indre forhold består i.

Som et mindretal i Trossamfundsudvalget påpeger, kan et trossamfunds indre forhold og den organisatoriske form være tæt forbundne eller ligefrem viklet ind i hinanden. Forslaget om et demokratisk valgt organ som et trossamfunds øverste myndighed er en klar overskridelse af grænsen mellem ydre og indre anliggender og vil kunne ramme flere af de kirkesamfund, der har været i landet i århundreder og som desuden har virket problemfrit som en del af det danske samfund i øvrigt. Det gælder f.eks. Den katolske Kirke, der hierarkisk hører under paven i Rom og på lokalt plan under biskoppen, og Frelsens Hær, der hierarkisk hører under det internationale kontor i London. Hvis man insisterer på, at disse får en demokratisk valgt generalforsamling, mister de uundgåeligt deres anerkendelse som trossamfund. Det er statslig tvang – og ikke spor frit – hvis alle disse fællesskaber og institutioner skal tvinges ind i samme organisationsform. Vil man virkelig det? 

Frihed og demokrati er højtskattede værdier i Danmark. Det kan vi være stolte af! Men i det konkrete forslag kommer demokratiet ikke til at virke som en frihed, men en tvang – en kontrolinstans. Demokrati bliver demokratisme, der helt overser de indre modsætninger, der netop karakteriserer demokratiet, når det skal tvinges ned over alle typer af fællesskaber.

Det religiøse område kan ikke en til en sammenlignes med samfundet som sådan. Den frihed, vi er sikret som trossamfund gennem Grundloven skal vi ikke give køb på. Det er grundlæggende for åbenhed – ja, for demokratiet, at vi kan rumme det mangfoldige, dem der er anderledes end flertallet – endda udemokratisk opbygget. Tanke- og trosfrihed betyder, at vi som enkeltmennesker eller fællesskaber har frihed til at have vores overbevisning og udtrykke og handle ud fra den – inden for rammerne af dansk lov og sædelighed, som det så smukt hedder i Grundloven.

Det glæder os, at kirkeminister Mette Bock påpeger, at regeringen ikke nødvendigvis vil følge flertallets anbefaling. Lad os håbe, at kirkeministeren, som er minister for alle trossamfund i Danmark, og med hende et flertal af Folketinget holder fast i de danske værdier om frihed såvel for Loke som for Thor – og i, at demokrati og frihed naturligvis skal følges ad.

Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund
Abdul Wahid Pedersen, formand for Muslimernes Fællesråd
Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark
Tonny Jakobsen, formand for Frikirkenet
Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark
Hannelise Tvedt, landsleder for Frelsens Hær i Danmark
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet
Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission i Danmark
Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift
Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

Bragt i Politiken 5. maj 2017

Høringssvar til forslag om ny religionslov

Danske Kirkers Råd har afgivet høringssvar til Trossamfundsudvalgets forslag til en samlet lov om andre trossamfund end folkekirken.

Danske Kirkers Råd bakker op om store dele af forslaget, der ligger fint i forlængelse af vores anbefalinger fra vores tidligere arbejde med forslag til en eventuelt kommende religionslov. Her gælder det f.eks. at en lovgivning skal balancere forholdet mellem rettigheder og pligter, ligesom vi også dengang anbefalede at gå væk fra den historiske – og noget forvirrende sondring – mellem anerkendte og godkendte trossamfund.

Selv om Danske Kirkers Råd roser udvalgets arbejde generelt, stiller vi os imidlertid kritiske over for visse dele af forslaget. Det gælder f.eks. et flertal af udvalgets forslag om at kræve en demokratisk valgt ledelsesstruktur for alle trossamfund. Konkret vil det betyde, at nogle af vores medlemskirker ikke længere kan anerkendes, idet de er så tæt forbundne med en verdenskirke. Således kritiserer Danske Kirkers Råd dette forslag for at være statslig indblanding i trossamfundenes indre forhold. 

Læs høringssvaret her

Læs forslag om lov for andre trossamfund end folkekirken
Læs DKRs oprindelige diskussionoplæg vedr religionslov

Tværreligiøs høring om forkynderloven

Mandag d. 12. december var der høring om forkynderloven i Vor Frue Kirke i København. Se høringen her...

De største trossamfund i Danmark gik mandag den 12. december sammen om at rejse  kritik af det lovforslag, som Folketinget planlægger at vedtage tirsdag den 13. december 2016.

Høringen var arrangeret af Danske Kirkers Råd og Kontaktgruppen for Kristne og Muslimske Religiøse ledere i Danmark i samarbejde med Københavns Domkirke

Til høringen talte:

-        Eva Maria Lassen, Institut for Menneskerettigheder
-        Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
-        Dan Rosenberg Asmussen, Det Jødiske Samfund
-        Imam Abdul Wahid Pedersen, Muslimernes Fællesråd
-        Imam Daniel Rezaei, Imam Ali Moskeen
-        Kirsten M. Andersen, Grundtvigsk Forum
-        Michael Wandt Laursen, Frikirkenet


For yderligere information: Anders Gadegaard, Københavns domprovst og formand Kontaktgruppen for Kristne og Muslimske Religiøse ledere i Danmark. Mail: abg(at)km.dk.
Eller Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Rad og sekretær for Kontaktgruppen. Mail: mc(at)danskekirkersraad.dk. Web: danskekirkersraad.dk

Trossamfundsudvalg får både ros og kritik af Danske Kirkers Råd

Trossamfundsudvalget holdt den 26.-28. september i alt tre midtvejshøringer for at drøfte deres oplæg med de berørte trossamfund. Danske Kirkers Råd var med ved høringerne, der blev holdt i en konstruktiv dialog mellem udvalget og en bred vifte af repræsentanter fra forskellige trossamfund.

Danske Kirkers Råd har desuden indsendt sit skriftlige svar på Trossamfundsudvalgets anbefalinger og overvejelser vedr. en kommende religionslovgivning. Høringssvaret indeholder både opbakning til udvalgets forslag, der ligger i forlængelse af Danske Kirkers Råds egne anbefalinger vedr. Grundlovens §69, og kritik af punkter, hvor vi mener, at udvalgets anbefalinger er på kant med Grundlovens §67 om religionsfrihed. 

Læs Danske Kirkers Råds høringssvar her

Læs Trossamfundsudvalgets oplæg her

Danske Kirkers Råd kommenterer forslag til ændret ægteskabslov

Danske Kirkers Råd kommenterer forslag til ny ægteskabslov, der både indeholder decorumkrav for vielsesforretteren, kursus i dansk familieret og forpligtelse på overholdelse af dansk lovgivning.

Udtalelse vedr. forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre).

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker. Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om folkekirken og andre trossamfund i Danmark.
 
I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores overvejelser vedrørende forslag om obligatorisk kursus for præster og forkyndere uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse. 

Vedrørende foreliggende lovforslag har vi følgende kommentarer, der ligger i tråd med vores betænkeligheder tidligere fremsat for kirkeministeren. Kommentarerne følger lovforslagets inddeling (jf. høringsskrivelsen) og har i øvrigt som et principielt udgangspunkt, at der bør være lighed mellem alle vielsesforrettere hos hhv. folkekirken, de civile myndigheder og de øvrige trossamfund.

1.    Decorumkrav
Danske Kirkers Råd mener, at et eventuelt lovfæstet decorumkrav bør gælde alle vielsesforrettere, både religiøse og civile. 

Hvad angår fratagelse af vielsesbemyndigelse grundet manglende overholdelse af decorumkravet, mener Danske Kirkers Råd, at 
-    Der bør skelnes klart mellem den enkelte vielsesforretter (forkynder) og dennes religiøse institution (kirke mv.), således, at der ikke er tvivl om, at en vielsesforretter godt kan miste sin vielsesbemyndigelse uden, at det betyder fratagelse af anerkendelse/godkendelse af dennes religiøse institution.
-    Der bør være lighed mellem decorumkrav for vielsesforrettere i folkekirken, civile myndigheder og i trossamfund uden for folkekirken. Dog kan staten ikke bestemme over ansættelsesforholdene for præster uden for folkekirken, idet der henvises til Grundlovens § 67 om religionsfrihed. Det er afgørende, at trossamfundenes indre forhold, herunder deres interne regler vedr. ansættelsesforhold, respekteres.
-    I bemærkningerne til lovforslaget, anføres det, at der bør trækkes en grænse, når religiøse autoriteter understøtter parallelle retsopfattelser. Her bør man være opmærksom på, at visse kristne kirkesamfund har deres egen religiøse ret, som medlemmerne opfordres til at følge i større eller mindre grad, uden dette dog har været et problem hidtil i forhold til overholdelse af dansk lovgivning i øvrigt.

2.    Obligatorisk kursus
Det foreslås desuden, at vielsesforretteren for at kunne få tildelt vielsesbemyndigelse gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Danske Kirkers Råd mener, at et sådan kursus er relevant ikke mindst for vielsesforrettere, der som udenlandske forkyndere (præster, imamer mv.) kommer til Danmark og derfor ikke har tilstrækkeligt kendskab til danske forhold. Dog mener Danske Kirkers Råd, at der bør skelnes mellem kursus for udenlandske forkyndere (præster, imamer mv) og danske forkyndere fra f.eks. kirkesamfund uden for folkekirken, der som bekendt har været en del af dansk kirkeliv i århundreder. 

Danske Kirkers Råd anbefaler, at danske præster uden for folkekirken med vielsesmyndighed deltager i Pastoralseminariets kursus i familieret sammen med de kommende præster i folkekirken for at sikre samme vidensniveau hos alle præster. Herved opbygges tillige et tværreligiøst kendskab mellem danske og udenlandske forkyndere, der kan fremme forståelse og integration. 

Kravet om egenfinansiering ved deltagelse i et sådan kursus er rimeligt, idet folkekirken betaler for uddannelse ved Pastoralseminariet for kommende præster i folkekirken.

Danske Kirkers Råd mener, at et tilsvarende kursus må gælde for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse for at sikre ligeligt kendskab til dansk familieret blandt alle med vielsesbemyndigelse. 

Hvad angår indholdet af kurset, nævnes, at det blandt andet skal omfatte "dansk ... frihed". Vendingen forekommer upræcis og er uegnet til anvendelse i en legislativ sammenhæng, hvor personers rettigheder og pligter fastlægges.
Af samme bestemmelse fremgår det, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold. Danske Kirkers Råd forudsætter, at den herved bebudede bekendtgørelse vil blive udstedt efter drøftelse med eller høring af de berørte trossamfund mv. Det bemærkes herved, at disse har et særligt kendskab til kursisternes kulturelle forudsætninger og forudgående uddannelse mv., som er af betydning, hvis kurset skal virke efter hensigten.
Med hensyn til indholdet af kurset skal Danske Kirkers Råd i øvrigt pege på, at det ud over de emner, som er nævnt i bemærkningerne, kunne være hensigtsmæssigt, at kurset kom til at omfatte de økonomiske konsekvenser af ægteskab, herunder fælleseje, særeje, underholdspligt og arveretlige forhold.

3.    Underskrift

Som afslutning på kurset skal præsten jf. stk. 5 afgive en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning. Sammenholdt med § 16, stk. 3 – decorumreglen – forekommer formuleringen overraskende og lovteknisk uhensigtsmæssig, idet decorumkravet omfatter hele forkynderens livsførelse. Virksomheden som forkynder er i øvrigt ikke adskilt fra forkynderens øvrige livsførelse.
Danske Kirkers Råd ønsker mere klarhed i lovteksten, således at der skelnes mellem forkyndelse og livsførelse. Dette skal ses i sammenhæng med Grundlovens § 67, der sikrer præster (og andre forkyndere) frihed i deres forkyndelse. Det kan ske ved at fjerne ordene ’som forkynder’. 

Afslutningsvis finder Danske Kirkers Råd det uforståeligt, at man ønsker at vedtage en lov, der vedrører de fra folkekirken afvigende trossamfund, inden Trossamfundsudvalget under Hans Gammeltoft-Hansen har afsluttet sit arbejde og kommet med sine anbefalinger om lovgivning for trossamfundene. Derfor henstiller Danske Kirkers Råd til, at der koordineres med Trossamfundsudvalget, hvad angår dette og andre lovudkast, der ligger i forlængelse af det såkaldte enighedspapir fra juni 2016 for at sikre sig sammenhæng.


Danske Kirkers Råd finder lovforslag betænkeligt

Danske Kirkers Råd finder lovforslag om ændring af straffeloven - kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring - betænkeligt. Lovudkastet forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt i forhold til andre autoriteter. Desuden rummer lovforslaget en række uklarheder i både begreber og eksempler på situationer, hvor loven vil kunne bruges. Derfor har Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd indsendt udtalelse i forbindelse med høring om lovforslaget.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker.

Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om Folkekirken og andre trossamfund i Danmark.

I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores betænkeligheder vedrørende en kommende lov, der ville kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger. Ved gennemlæsning af den foreliggende lovforslag er vores betænkeligheder ikke blevet mindre. Således har vi følgende kommentarer til lovforslaget.

Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

 1.       Først og fremmest undrer det os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre (f.eks. politiske) sammenhænge – og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre (f.eks. politiske) sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske røster og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.

 2.       Grundantagelsen om, at ’personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.’ kan nok være korrekt, når det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger, at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere. Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at der bør laves en sådan forskelsbehandling.

 3.       Danske Kirkers Råd mener, at gældende straffelov, der netop forbyder opfordring til kriminelle handlinger er tilstrækkelig. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

 4.       Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført. Hvem skal vurdere det?

 5.       Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk sammenhæng – altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov. Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med lovforslaget sigter mod en lille gruppe ’eksempler på religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier’, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer er problematiske i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens §67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige meningsdannere i øvrigt.

På vegne af Danske Kirkers Råd
Biskop Henriks Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Se lovudkast her

Danske Kirkers Råd følger op på Enighedspapir om obligatorisk kursus for trossamfund

Af biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd,
og Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

Den 31. maj 2016 udsendte Kirkeministeriet et såkaldt ’Enighedspapir om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre’, som der var opnået enighed om mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. DKR har haft et konstruktivt møde med Kirkeministeren og afventer nu lovforslaget, der forventes at komme i høring i løbet af juni.

Enighedspapirets indhold
Enigheden handler om, at alle præster, imamer og forkyndere i trossamfund uden for folkekirken, der ønsker at få tildelt vielsesbemyndigelse skal gennemgå et ’obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre’. De skal således undervises i ’samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner og religiøse normer og sædvaner’ og i emner som ’ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, kvinderettigheder, homoseksualitet og ikke-diskrimination og ligestilling’, som det hedder i enighedspapiret. ’Som afslutning på kurset underskriver kursusdeltageren en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning, herunder ytrings- og religionsfrihed’ mm. Kurset skal være obligatorisk og finansieres i øvrigt gennem brugerbetaling. Enighedspapiret gælder alle trossamfund uden for folkekirken og for udenlandske forkyndere, der kommer til Danmark.

Bekymring 
Vi har drøftet dette enighedspapir med repræsentanter fra Den katolske Kirke og frikirkelige repræsentanter, idet det umiddelbart kunne virke som diskriminerende med et sådan obligatorisk kursus for alle andre end folkekirken. Efter at have talt med såvel embedsmænd som politikere er det imidlertid blevet klart, at man fra folketinget ikke ønsker andre vilkår i denne sammenhæng end dem man giver kommende præster i folkekirken gennem Pastoralseminariet og krav til præster om at følge dansk lov og almene normer (decorum). Det obligatoriske kursus kommer kun til at gælde fremadrettet for præster og andre forkyndere, der agter at søge om vielsesbemyndigelse. Således gælder kurset ikke for præster mfl, der allerede har vielsesbemyndigelse.

Opfølgning
Danske Kirkers Råd anerkender den bekymring, der er fra flere sider i forhold til den mistænkeliggørelse, som flere formuleringer i Enighedspapiret er udtryk for, og vil derfor rette formel kontakt til såvel embedsmænd som politikere med henblik på at mødes med dem, for at få fuld klarhed over tankerne bag papiret og konsekvenserne af det og sikre at der ikke ligger nogen diskriminering af de anerkendte trossamfund.

Møderne med embedsmænd og politikere vil danne baggrund for det høringssvar, Danske Kirkers Råd senere vil indsende. 

Danske Kirkers Råd arbejder bl.a. for at forbedre trossamfunds retstilling i Danmark og deres vilkår i al almindelighed og ønsker samtidig, at folkekirken bevarer sin særstatus inden for grundlovens rammer.  
Danske Kirkers Råd består af 15 kirkesamfund – heriblandt folkekirken, Den katolske kirke, Den ortodokse kirke og en række frikirker samt 41 kirkelige organisationer. 

Se Enighedspapiret om obligatorisk kursus

Danske kirker skal ikke betale ejendomsskat af deres kirkebygninger

Vi er i ’Udvalget for Frihed og Lige Vilkår’ under Danske Kirkers Råd stødt på et tilfælde, hvor kommunale skattemyndigheder opkræver ejendomsskat af en frikirkes kirkebygning.

Da de kommunale skattemyndigheder åbenbart ikke altid er klar over lovgrundlaget, er det vigtigt, at menighederne/menighedsrådene er opmærksomme på, at der ikke er lovmæssig hjemmel til at opkræve ejendomsskat for bygninger, der udelukkende bruges til kirkeligt arbejde.

Hvis I møder et krav om ejendomsskat på sådanne bygninger, kan I henvende jer til de lokale skattemyndigheder og gøre dem opmærksom på, at alle kirkebygninger er fritaget for ejendomsskat. 
Retsgrundlaget er ’Lov om kommunal ejendomsskat’ samt ’Ligningsvejledningen’. Se her og her

Ligningsvejledningen er naturligvis også juridisk bindende for skattemyndighederne. Der er oven i købet tale om en afgørelse fra landsskatteretten, der anvender bestemmelsen på en frikirkes ejendom. Af vejledningen (2012) fremgår, at den gælder for både folkekirkens og frikirkers og trossamfunds ejendom.
Det er også Kirkeministeriets opfattelse, se http://www.km.dk/andre-trossamfund/oekonomisk-stoette.

I et konkret tilfælde prøvede en lokal skatteforvaltning at så tvivl om, hvorvidt frikirken var en ’rigtig’ kirke, hvorefter menighedsrådet gjorde opmærksom på, at den var en del af et godkendt trossamfund med henvisning til Kirkeministeriet hjemmeside over godkendte trossamfund. 

Menigheden blev herpå fritaget for ejendomsskat med tilbagevirkende kraft. Se Kirkeministeriets aktuelle fortegnelse her. 
På given foranledning orienterer vi hermed alle kirkerne i regi af Danske Kirkers Råd om, at de bør være opmærksomme på, at kommunerne ikke har hjemmel til at indkræve ejendomsskat af deres kirkebygninger.

På vegne af Frihed og Lige Vilkår
Bent Hylleberg, formand