Tag arkiv for “ religionsdialog “

Samtale med to nonner

Måske har du tænkt over, hvordan det mon er at være nonne eller munk og at skulle leve inden for faste rammer, hvor en masse valg allerede er truffet for en.
Hvis du er nysgerrig, har du chancen for at blive klogere når Tro i Harmoni holder et arrangement i Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme med
•    Tenzin Drolkar, som er buddhistisk nonne, tilknyttet Phendeling
•    Johanne-marie, som er en del af den katolske nonneorden Jesu små søstre
I løbet af aftenen vil vi høre mere om, hvordan det er at leve som nonne, hvordan nonnelivet er præget af den tid, vi lever i og om forskelle og ligheder mellem at være hhv. buddhistisk og katolsk nonne. Det bliver en spændende aften med to kærlige, vidende og reflekterede nonner.

​​
Torsdag den 18. oktober kl. 19-21
i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th., Kbh. K

Tro i Harmoni på Facebook


Tonen i den hjemlige religionsdebat

​Alt er tilladt, men ikke alt gavner -Tonen i den hjemlige religionsdebat

Af Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner”, sagde apostlen Paulus til menigheden i Korinth (1. Kor. 10,23). De var kommet op at diskutere, om det kunne være tilladt at spise offerkød. For Paulus var det ikke afgørende, men derimod helt afgørende var det, hvorledes man forholdt sig til sin næste og at man skulle ære sin Gud. For det er ikke, hvad man kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af munden, som Jesus havde sagt før ham.

Paradokser i religionsdebatten

I Danmark værdsætter vi vores frihedsrettigheder, ikke mindst vores tros-, ånds- og ytringsfrihed. Når vi ser os omkring i den store verden, har vi al mulig grund til at være stolte over dem. Det er grundlovssikrede rettigheder, men alligevel noget vi bør kæmpe for ikke at miste. Paulus skrev naturligvis ikke om vores grundlovssikrede ytringsfrihed. Alligevel er der noget i Paulus’ formaning, som vi kan bruge i talen om ytringsfrihed og tonen i debatten.

Når det kommer til religionsdebatten er det særlig relevant. Jeg ser især to paradokser i den sammenhæng. Det første paradoks er, at tonen i den offentlige debat er med til at indskrænke debatten. Det andet paradoks er, at man fra politisk side har indskrænket alene religiøse forkynderes ytringsfrihed for at bekæmpe radikalisering i Danmark, hvor ytringsfrihed for alle står så stærkt.

Hård tone fjerner lysten til at deltage i debatten
Retten til at ytre sig er også retten til at ytre sig hadefuldt over for hinanden, så længe der ikke er tale om egentlige trusler. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres rapport ’Hadefulde ytringer i den offentlige online debat’ (2017), at hver syvende kommentar (15%) til DR og TV2s nyheder på Facebook er hadefulde – og det er efter, at medierne har haft 12 timer til at fjerne de groveste kommentarer og trusler. Religion er det emne, der får flest (40%) hadefulde kommentarer, hvor Islam og muslimer står for skud i langt størstedelen af de hadefulde kommentarer (86%).  Den hadske tone i den offentlige debat får halvdelen (50%) af danskerne til at afstå for at deltage i debatten. ”Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat”, konkluderer Institut for Menneskerettigheder.

Imamlov mistænkeliggør
Sidste år blev den såkaldte ’Imamlov’ vedtaget bl.a. med henblik på at kriminalisere visse ytringer fra religiøse forkyndere. Forslaget om en sådan lov kom i al hast i sommeren 2016 efter TV2 havde vist programmet ’Moskeerne bag sløret’, der viste hvordan nogle imamer opfordrede til ulovligheder. Sammen med andre trossamfund og menneskerettighedsaktivister tog Danske Kirkers Råd afstand fra denne lov. For at ramme en lille gruppe radikaliserede, endte man med at mistænkeliggøre forkyndere over en bred kam. Vi tager selvsagt afstand fra opfordring til terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i loven som ulovlige ytringer, og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

Det undrer imidlertid, at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til kriminelle handlinger skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre. Indirekte siges der i loven, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

At lave en lov, der går efter religiøse forkyndere rammer skævt og kan være med til at styrke antagelsen bl.a. i den hårde debat om, hvordan religiøse mennesker ’i virkeligheden’ er - således forstået, at den kan styrke fordommene om religiøse forkyndere og religiøse mennesker generelt og gøre tonen i religionsdebatten endnu hårdere.

Dialogens nødvendighed
Mens vi ser, hvordan den hårde debat om religion bliver stadig hårdere, ser jeg med glæde, hvordan en anden udvikling er i fuld gang. Dialogen mellem religiøse mennesker styrkes i disse år. Både religiøse ledere og lægfolk, unge og ældre bliver stadig tydeligere og bredere. Hvor religionsdialogen tidligere var forbeholdt en meget snæver gruppe idealister, har dialogens nødvendighed præget de mange forskellige trossamfunds selvforståelse i forholdet til andre trossamfund og i samfundet generelt. Det tager tid at få gamle venner og det tager tid at opbygge tillid mellem trossamfund og mellem troende mennesker. Danske Kirkers Råd arbejder økumenisk dvs. arbejder på tværs af kirkesamfund. Også det tager tid, men anses som både gavnligt og nødvendigt. Med gode initiativer som Kontaktgruppen for muslimer og kristne (2009-16) under Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, Danmissions dialogarbejde, IKON, Folkekirke & Religionsmøde, Din tro – min tro, Tro i Harmoni, Religion & Samfund og mange andre, er det tydeligt, at der er behov for og et stigende ønske om dialog, gensidig forståelse for hinanden og for et tværreligiøst samarbejde for et bedre samfund.

Det er en dialog, vi kan være stolte af i Danmark. Måske er vi blevet mere bevidste om dialogens nødvendighed i takt med en stadig hårdere tone i debatten herhjemme. Den hårde tone må bekæmpes med en tone af lydhørhed, tillid og ordentlige argumenter. Det gælder både dialogkaffe for enkeltpersoner eller officielle dialogmøder på lederniveau. Vi kan være stolte af det styrkede samarbejde mellem trossamfund i Danmark. Men vi kan også være stolte af dialogen med religiøse mennesker i f.eks. den arabiske verden. Dialogens nødvendighed gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, men er endnu mere presserende i lande med krig og konflikt. Derfor er det glædeligt, at Udenrigsministeriet i stigende grad har set vigtigheden af dialog mellem religiøse som en vej til fred, forsoning og aktivt medborgerskab.

At ’alt er tilladt, men ikke alt gavner’ gælder ikke kun for kristnes frihed i Kristus. Det gælder også for vores omgang med hinanden uanset religiøst tilhørsforhold eller ej. Ytringsfriheden kan vi være stolte af. Men ikke alt, hvad vi siger, gavner. Vi kan med fordel overveje, hvorfor vi siger, som vi siger. Omtanke og frihed er ikke hinandens modsætninger, men kan tværtimod være med til at styrke hinanden og kvalificere samtalen.    


Artiklen blev bragt i IKON-Magasinet, februar 2018. https://danmission.dk/ikon/magasinet/
 


https://danmission.dk/ikon/magasinet/

Ny bog og film om religionsdialog

Den tidligere Kontaktgruppe for Muslimer og Kristne under Danske Kirkers Råd har netop udgivet bogen ’From A Common Word to Committed Partnership’. Bogen indeholder en række artikler fra vores dansk-arabiske konferencer 2012-16 og er både en refleksion over dialogens nødvendighed og samtidig et tilbageblik på fire gode konferencer i Beirut, Istanbul og København.

Bogen er tiltænkt alle, der har været med på de fire konferencer, som Danske Kirkers Råd var medvært for, og alle andre, der har interesse for interreligiøs dialog. Derfor har de udvalgte artikler både relevans for tidligere deltagere og for andre, der arbejder inden for feltet. Bogen er redigeret af projektkoordinator Stine Høxbroe, islamforsker Niels Valdemar Vinding og generalsekretær for Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen.

Sammen med bogen har vi desuden lavet en film, der ser tilbage på konferencerne og samtidig diskuterer interreligiøs dialog i bredere forstand. Filmen er frit tilgængelig her og på vores hjemmeside www.danisharabdialogue.org. Det er er håbet, at alle med interesse for dialog vil gøre brug af filmen også til undervisningsbrug.  Filmen er produceret af Stine Høxbroe og Khaled Ramadan.

Bogen og filmen blev godt modtaget på vinterens konference i Libanon af vores kristne og muslimske samarbejdspartnere, som var medværter, da en delegation fra Danmission, Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne og Danske Kirkers Råd præsenterede dem i Beirut.

Bogen kan bestilles på dkr(at)danskekirkersraad.dk 

Konference: Preventing Violent Extremism through Interreligious Dialogue

Kan interreligiøs dialog være med til at forebygge ekstremisme og polarisering i Danmark og den arabiske verden?

​Konferencen finder sted d. 22. februar på Vartov kl. 09:30-16:15.

​Det er temaet for konferencen ”Preventing Violent Extremism Through Interreligious Dialogue”. Konferencen vil samle eksperter, politikere, religiøse ledere og unge civilsamfundsaktivister til at dele refleksioner, perspektiver og gode eksempler på, hvordan interreligiøs dialog og samarbejde kan være med til at forebygge voldelig ekstremisme og polarisering i Danmark og Mellemøsten.

Blandt de særligt indbudte paneldeltagere er: 

  • Michael Aastrup Jensen (V), MP and Spokesman on Foreign Affairs and Development Cooperation
  • Dr. Majeda Omar, Director of Royal Institute for Interfaith Studies (RIIFS), Jordan
  • Jakob Scharf, Executive Director at CERTA Intelligence & Security
  • Peter Fischer-Møller, Bishop of Roskilde and Chairman of the Danmission Board
  • Natasha Al-Hariri, Community Organizer at 'Medborgerne' and previous participant in the LIU program
  • Anna Mee Allerslev (TBC), Mayor of Employment and Integration in Copenhagen
  • Nayla Tabbara, Director of the Institute of Citizenship and Diversity Management
  • Adyan Foundation, Lebanon
  • Dr. Rev. Riad Jarjour, Director at Forum for Development, Culture & Dialogue, Lebanon
  • Naveed Baig, Imam at Rigshospitalet and Danish Islamic Center
  • Niels Valdemar Vinding, Assistant Professor and expert in Islam and the Middle East, University of Copenhagen

Se program for yderligere information.

Tilmelding:
Konferencen er åben for alle og tilmelding skal ske inden 10. februar til jsb(at)danmission.dk 

Arrangører:
Konferencen er arrangeret af Danmission og partnere fra den arabiske verden med støtte fra Udenrigsministeriet ”Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP)”.

Revideret vejledning omkring kirkens kontakt med og evt. dåb af muslimske asylansøgere

Folkekirken bliver i stigende grad opsøgt af muslimske asylansøgere, der ønsker dåb. Det betyder, at mange præster i dag skal håndtere en ny situation. Som hjælp til bl.a. præsterne har Folkekirke & Religionsmøde udarbejdet ”Vejledning omkring kirkers kontakt med og evt. dåb af muslimske asylansøgere”.

Den oprindelige vejledning stammer fra 2004. På grund af et øget fokus på dåb af asylansøgere, har Folkekirke og Religionsmøde i samarbejde med Folkekirkens Asylsamarbejde nu udarbejdet en revideret udgave af vejledningen. Der er tale om få præciseringer og tilføjelser.

Se vejledningen her.

Dialog mod religiøs ekstremisme

Foto: Elias Rama

Danske Kirkers Råd var i slutningen af maj medvært for dansk-arabisk dialogkonference med særlig fokus på religiøs ekstremisme. Her mødtes religiøse ledere og lærde samt politiske repræsentanter for at tale om, hvordan religiøse stemmer kunne være med til at bekæmpe religiøs ekstremisme. Konferencen indledte med en offentlig åben del på Christiansborg og fortsatte to dage for de indbudte deltagere fra Danmark og Mellemøsten.

Det er fjerde gang, at Danske Kirkers Råd sammen med Muslimernes Fællesråd og Arab Group for Muslim-Christian Dialogue var vært for en interreligiøs konference. Denne gang med særlig fokus på religiøs ekstremisme i Mellemøsten og Europa. 
25 danske og 25 mellemøstlige deltagere var med til at drøfte, hvordan man kan gå mod stigende religiøs ekstremisme og hvordan man kan arbejde sammen med andre aktører. 

Konferencen indledte med offentlig åbning på Christiansborg, hvor godt 140 havde meldt sig til. Her holdt var der en række oplæg, der fra forskellige perspektiver talte om religionernes rolle i kampen mod religiøs ekstremisme. Således indledte Peter Mandaville, særlig rådgiver for den amerikanske udenrigsminister om religion og globalisering, med sit syn på, hvor vigtigt det er at politikere har kendskab til bredden og mangfoldigheden i det religiøse spektrum. Hvad angår religiøs ekstremisme må politikerne nuancere deres blik og ikke bevidstløst skyde al skylden for voldelig ekstremisme over på religionen. Omvendt er det helt centralt, at man i højere grad involverer religiøse ledere, når det kommer til bekæmpelse af ekstremisme, sagde Mandaville blandt andet. 

Minister for tolerance fra De Forenede Arabiske Emirater, Sheikha Lubna Khalid Al Qasimi holdt også oplæg ved åbningen og ankom med en delegation fra Emiraterne af både muslimer og kristne. Sammen med formand for Kirkeudvalget Karen Klint (S) og udenrigsordfører Martin Lidegaard (R) fra Danmark var hun en vigtig politisk stemme ind i den debat. Derudover var der indlæg ved bl.a. Mohammad Al-Sammak, rådgiver for den libanesiske stormufti, der bl.a har været med til at underskrive A Common Word. Han talte om vigtigheden af ikke at holde sig til tolkninger af Koranen, der ligger århundreder tilbage. Syriske Mohammad Al-Yaqoubi var en af de religiøse hovedtalere ved det offentlige program. Han talte om bekæmpelsen af Islamisk Stat/Daesh ud fra sin seneste bog talte om problemet med ekstremisternes snævre læsning af Koranen, som er taget ud af en sammenhæng. 

Desuden talte Jørgen S. Nielsen om ekstremisme mere generelt betragtet og om den europæiske historie med ekstremismen, samt Københavns biskop Peter Skov Jakobsen og Natasha al-Hariri.  Anders Gadegaard bød velkommen til konferencen på vegne af Danske Kirkers Råd sammen med imam Abdul Wahid Pedersen på vegne af Muslimernes Fællesråd.

Herefter fulgte to dage med intense og spændende samtaler om religiøs ekstremisme. De 50 inviterede gæster fra Danmark, Norge og Mellemøsten fortsatte deres samtale på Borups Højskole, hvor resten af konferencen blev holdt. En hel dag i mindre grupper blev brugt til at drøfte udvikling og bekæmpelse af ekstremisme, religionernes rolle i såvel ekstremismens årsag som løsning til problemet, samt civilsamfundets rolle i bekæmpelsen af religiøs ekstremisme. Samtalerne byggede dels på oplæg, der blev holdt undervejs, men især på deltagernes artikler, der var blevet skrevet og delt i ugerne op til konferencen.
Konferencen sluttede med en opsamling af diskussionernes indhold og anbefalinger. Der var enighed om vigtigheden af et tæt samarbejde på tværs af religiøse tilhørsforhold i den fortsatte kamp, mod ekstremisme og ønske om fortsat at mødes som man gjorde her i København. 
Læs mere her: www.danisharabdialogue.org 

Konferencen er finansieret af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.