Tag arkiv for “ presse “

Stor utilfredshed over nye regler for §8a-godkendelse

​Danske Kirkers Råd har netop indsendt sit høringssvar vedr. Ligningslovens §8A og §12. Sammen med en meget bred vifte af kirkelige foreninger og organisationer står Danske Kirkers Råd uforstående overfor, at man vil fjerne de religiøse foreninger fra at være omfattet Ligningsloven og således kunne bevare goder som fradragsretten ved private bidrag, retten til momskompensation mm. Lovgrundlaget for det nye register betyder nemlig, at organisationer, der tidligere har været registreret hos Skat som religiøse foreninger, skal overgå til at være ‘trossamfund’, ‘almennyttige foreninger’ eller ‘fonde’, hvis de vil beholde deres skattefordele.

For at blive registeret som anerkendt trossamfund skal de religiøse organisationer for eksempel kunne beskrive sine “centrale ritualer”. Eller også skal de helt forlade deres religiøse fundament for at overgå til at være en ‘almenvelgørende forening’. Det virker meningsløst at trække det religiøse element ud af grundlaget for de kirkelige organisationer.

Danske Kirkers Råd og en række andre kirkelige organisationer har sammen med Isobro gennem de sidste uger været i tæt dialog med det politiske system med henblik på at få ændret reglerne for at være omfattet af ligningslovens §8a og §12. Der er stadig håb for en ændring, da det ikke har været hensigten med den nye lov at ramme de religiøse foreninger.

I sit høringssvar skriver Danske Kirkers Råd, at

Danske Kirkers Råd finder det meget bekymrende, når det kommer til de nye regler pr. 1. januar 2019 om godkendelse af religiøse samfund udenfor folkekirken efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, hvor det forudsætter en godkendelse på baggrund af det religiøse virke, at det religiøse samfund er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven.
 
Danske Kirkers Råd er i dialog med ISOBRO og deler deres bekymring over, at religiøse foreninger med tæt tilknytning både til folkekirken og anerkendte trossamfund samt kirkelige paraplyorganisationer står til at miste deres godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2 og § 12, stk. 3. Det kan ikke have været hensigten med lovgivningen.
 
Danske Kirkers Råd består af 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer og er således med til at styrke samarbejdet i dansk kirkeliv. Det virker paradoksalt, at vi som et råd af anerkendte kirkesamfund selv mister vores godkendelse i henhold til ligningsloven §8A og §12. Det samme gælder FrikirkeNet, der samler en bred vifte af frikirkerne i Danmark.

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at paraplyorganisationer bestående af trossamfund, der alle er anerkendt af Kirkeministeriet, ikke selv kan opnå selvstændig godkendelse. Med deres klare kirkelige virke giver det ingen mening, at de skal registreres som almenvelgørende foreninger, såfremt man fastholder, at man skal være et anerkendt trossamfund for at bibeholde sin godkendelse.
 
Danske Kirkers Råd anbefaler en mulig ændring af §5, således at den udvides på følgende vis til:
•    at omfatte paraplyorganisationer hvis medlemskreds primært består af anerkendte trossamfund samt folkekirken og/eller organisationer inden for rammerne af disse.
•    at omfatte organisationer, hvor deres religiøse bekendelser ligger indenfor folkekirkens rammer.
•    at omfatte tilsvarende organisationer, hvor deres religiøse bekendelse ligger indenfor rammen af et anerkendt trossamfund, der er optaget i Trossamfundsregisteret.   
Til brug for at afgøre om grundlaget er på plads, kan man fordre, at det er indskrevet i foreningens vedtægter.

Læs høringssvaret her

Tonen i den hjemlige religionsdebat

​Alt er tilladt, men ikke alt gavner -Tonen i den hjemlige religionsdebat

Af Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner”, sagde apostlen Paulus til menigheden i Korinth (1. Kor. 10,23). De var kommet op at diskutere, om det kunne være tilladt at spise offerkød. For Paulus var det ikke afgørende, men derimod helt afgørende var det, hvorledes man forholdt sig til sin næste og at man skulle ære sin Gud. For det er ikke, hvad man kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af munden, som Jesus havde sagt før ham.

Paradokser i religionsdebatten

I Danmark værdsætter vi vores frihedsrettigheder, ikke mindst vores tros-, ånds- og ytringsfrihed. Når vi ser os omkring i den store verden, har vi al mulig grund til at være stolte over dem. Det er grundlovssikrede rettigheder, men alligevel noget vi bør kæmpe for ikke at miste. Paulus skrev naturligvis ikke om vores grundlovssikrede ytringsfrihed. Alligevel er der noget i Paulus’ formaning, som vi kan bruge i talen om ytringsfrihed og tonen i debatten.

Når det kommer til religionsdebatten er det særlig relevant. Jeg ser især to paradokser i den sammenhæng. Det første paradoks er, at tonen i den offentlige debat er med til at indskrænke debatten. Det andet paradoks er, at man fra politisk side har indskrænket alene religiøse forkynderes ytringsfrihed for at bekæmpe radikalisering i Danmark, hvor ytringsfrihed for alle står så stærkt.

Hård tone fjerner lysten til at deltage i debatten
Retten til at ytre sig er også retten til at ytre sig hadefuldt over for hinanden, så længe der ikke er tale om egentlige trusler. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres rapport ’Hadefulde ytringer i den offentlige online debat’ (2017), at hver syvende kommentar (15%) til DR og TV2s nyheder på Facebook er hadefulde – og det er efter, at medierne har haft 12 timer til at fjerne de groveste kommentarer og trusler. Religion er det emne, der får flest (40%) hadefulde kommentarer, hvor Islam og muslimer står for skud i langt størstedelen af de hadefulde kommentarer (86%).  Den hadske tone i den offentlige debat får halvdelen (50%) af danskerne til at afstå for at deltage i debatten. ”Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat”, konkluderer Institut for Menneskerettigheder.

Imamlov mistænkeliggør
Sidste år blev den såkaldte ’Imamlov’ vedtaget bl.a. med henblik på at kriminalisere visse ytringer fra religiøse forkyndere. Forslaget om en sådan lov kom i al hast i sommeren 2016 efter TV2 havde vist programmet ’Moskeerne bag sløret’, der viste hvordan nogle imamer opfordrede til ulovligheder. Sammen med andre trossamfund og menneskerettighedsaktivister tog Danske Kirkers Råd afstand fra denne lov. For at ramme en lille gruppe radikaliserede, endte man med at mistænkeliggøre forkyndere over en bred kam. Vi tager selvsagt afstand fra opfordring til terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i loven som ulovlige ytringer, og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

Det undrer imidlertid, at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til kriminelle handlinger skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre. Indirekte siges der i loven, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

At lave en lov, der går efter religiøse forkyndere rammer skævt og kan være med til at styrke antagelsen bl.a. i den hårde debat om, hvordan religiøse mennesker ’i virkeligheden’ er - således forstået, at den kan styrke fordommene om religiøse forkyndere og religiøse mennesker generelt og gøre tonen i religionsdebatten endnu hårdere.

Dialogens nødvendighed
Mens vi ser, hvordan den hårde debat om religion bliver stadig hårdere, ser jeg med glæde, hvordan en anden udvikling er i fuld gang. Dialogen mellem religiøse mennesker styrkes i disse år. Både religiøse ledere og lægfolk, unge og ældre bliver stadig tydeligere og bredere. Hvor religionsdialogen tidligere var forbeholdt en meget snæver gruppe idealister, har dialogens nødvendighed præget de mange forskellige trossamfunds selvforståelse i forholdet til andre trossamfund og i samfundet generelt. Det tager tid at få gamle venner og det tager tid at opbygge tillid mellem trossamfund og mellem troende mennesker. Danske Kirkers Råd arbejder økumenisk dvs. arbejder på tværs af kirkesamfund. Også det tager tid, men anses som både gavnligt og nødvendigt. Med gode initiativer som Kontaktgruppen for muslimer og kristne (2009-16) under Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, Danmissions dialogarbejde, IKON, Folkekirke & Religionsmøde, Din tro – min tro, Tro i Harmoni, Religion & Samfund og mange andre, er det tydeligt, at der er behov for og et stigende ønske om dialog, gensidig forståelse for hinanden og for et tværreligiøst samarbejde for et bedre samfund.

Det er en dialog, vi kan være stolte af i Danmark. Måske er vi blevet mere bevidste om dialogens nødvendighed i takt med en stadig hårdere tone i debatten herhjemme. Den hårde tone må bekæmpes med en tone af lydhørhed, tillid og ordentlige argumenter. Det gælder både dialogkaffe for enkeltpersoner eller officielle dialogmøder på lederniveau. Vi kan være stolte af det styrkede samarbejde mellem trossamfund i Danmark. Men vi kan også være stolte af dialogen med religiøse mennesker i f.eks. den arabiske verden. Dialogens nødvendighed gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, men er endnu mere presserende i lande med krig og konflikt. Derfor er det glædeligt, at Udenrigsministeriet i stigende grad har set vigtigheden af dialog mellem religiøse som en vej til fred, forsoning og aktivt medborgerskab.

At ’alt er tilladt, men ikke alt gavner’ gælder ikke kun for kristnes frihed i Kristus. Det gælder også for vores omgang med hinanden uanset religiøst tilhørsforhold eller ej. Ytringsfriheden kan vi være stolte af. Men ikke alt, hvad vi siger, gavner. Vi kan med fordel overveje, hvorfor vi siger, som vi siger. Omtanke og frihed er ikke hinandens modsætninger, men kan tværtimod være med til at styrke hinanden og kvalificere samtalen.    


Artiklen blev bragt i IKON-Magasinet, februar 2018. https://danmission.dk/ikon/magasinet/
 


https://danmission.dk/ikon/magasinet/

Ny bog og film om religionsdialog

Den tidligere Kontaktgruppe for Muslimer og Kristne under Danske Kirkers Råd har netop udgivet bogen ’From A Common Word to Committed Partnership’. Bogen indeholder en række artikler fra vores dansk-arabiske konferencer 2012-16 og er både en refleksion over dialogens nødvendighed og samtidig et tilbageblik på fire gode konferencer i Beirut, Istanbul og København.

Bogen er tiltænkt alle, der har været med på de fire konferencer, som Danske Kirkers Råd var medvært for, og alle andre, der har interesse for interreligiøs dialog. Derfor har de udvalgte artikler både relevans for tidligere deltagere og for andre, der arbejder inden for feltet. Bogen er redigeret af projektkoordinator Stine Høxbroe, islamforsker Niels Valdemar Vinding og generalsekretær for Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen.

Sammen med bogen har vi desuden lavet en film, der ser tilbage på konferencerne og samtidig diskuterer interreligiøs dialog i bredere forstand. Filmen er frit tilgængelig her og på vores hjemmeside www.danisharabdialogue.org. Det er er håbet, at alle med interesse for dialog vil gøre brug af filmen også til undervisningsbrug.  Filmen er produceret af Stine Høxbroe og Khaled Ramadan.

Bogen og filmen blev godt modtaget på vinterens konference i Libanon af vores kristne og muslimske samarbejdspartnere, som var medværter, da en delegation fra Danmission, Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne og Danske Kirkers Råd præsenterede dem i Beirut.

Bogen kan bestilles på dkr(at)danskekirkersraad.dk 

DR svarer på åbent brev

​’Vi sætter i DR stor pris på dialog om vores programmer, og vi tager selvfølgelig Danske Kirkers Råds bekymring alvorligt. For netop tros- og kristendoms-stoffet er en væsentlig del af vores kultur, kulturarv og værdigrundlag, som binder os sammen som nation.
Vi opfatter det derfor som et helt centralt element i DR’s public service-opgave’. Sådan indleder DRs Kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen i sit svar Danske Kirkers Råds åbne brev til DRs ledelse.

Læs hele svaret her:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kulturdirektoer-dr-udvikler-og-udvider-daekningen-af-tro-og-kristendom

Brevet er trykt i Kristeligt Dagblad 16. september 2017 
Læs Danske Kirkers Råds åbne brev her:

Åbent brev til DRs ledelse

Danske Kirkers Råd udtaler bekymring for DR’s dækning af tro og kristendom

Gennem årene har der på DR været en seriøs dækning af tro og kristendom, som har været et væsentligt bidrag til den folkelige forståelse af samme. Vi oplever, at denne dækning i øjeblikket udvandes, hvilket vi finder bekymrende.

Specifikke programmer om tro og kristendom med vidende værter, der stiller kvalificerede spørgsmål, nedlægges til fordel for mere generelle programmer, hvor tro, eksistens, historie og kulturarv hældes i samme gryde. Hvilket fører til, at tro og kristendom umærkeligt nedprioriteres.

Timetallet for tros- og eksistensstof på P1 er ifølge DR’s egen opgørelse gået ned fra 320 timer i 2010 til 262 timer i 2015. Samtidig hævder DR, at netop ånd, religion og eksistens er så vigtige emner for P1, at man opprioriterer dækningen af samme. Blot sker det i den generelle sendeflade.

Det får os til at stille fire spørgsmål, vi gerne vil have svar på:
1. Hvordan kan man på én gang lukke programmer om bestemte emner og samtidig hævde, at man styrker dækningen af dem?

2. Hvordan vil man sikre, at tro og kristendom vedblivende og kontinuerligt optræder i den generelle sendeflade – og at dette sker på et niveau, som ikke er tilfældigt og sporadisk?

3. Hvordan vil man fastholde vidende og kompetente værter i en programflade, hvor tro og kristendom ikke længere har deres egne programmer?

4. Hvorfor er tro og kirke ikke kommet med i den varslede opprioritering af kulturstoffet i 2018? I samfundet generelt oplever vi en stigende interesse for tro og åndelighed. 76 procent af danskerne er medlem af folkekirken, og flere end 100.000 personer går i kirke hver uge. Dette burde DR afspejle med ugentlige programmer, som forholder sig til troen på dens egne præmisser.

Kulturminister Mette Bock har tidligere udtalt, at hun undrer sig over, at DR skal trækkes, slæbes, skubbes og trues til at levere den form for kernepublic service, som omhandler tro og eksistens, og at det åbenbart opfattes som surt pligtstof i DR. Vi undrer os sammen med hende. 

I det kommende medieforlig bør denne forpligtelse defineres klart og utvetydigt, så dækningen af tro og kristendom i DR ikke lige så stille smuldrer.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer.

Henvendelsen her er vedtaget i enighed af alle medlemskirker i Danske Kirkers Råd den 30. august 2017.

Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

For yderligere information kontakt generalsekretær Mads Christoffersen på
mc@danskekirkersraad.dk eller 26 70 02 46

Med venlig hilsen
Biskop Henrik Stubkjær, formand
Mads Christoffersen, generalsekretær

Forslag til ny religionslov forskelsbehandler og mistænkeliggør religiøse forkyndere

’Hastværk er lastværk’ og ’at skyde gråspurve med kanoner’ er to gamle talemåder, der måske mest præcis beskriver regeringens lovforslag på det religiøse område, der har været i høring hen over sommeren. Politiken bringer Danske Kirkers Råds debatindlæg i dagens avis.

Af Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd og Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.

Hensigten har været at ramme enkelte imamer som dem, der var med i TV2-programmet ’Moskeerne bag sløret’. Resultatet er blevet en række lovforslag uden sidestykke i nyere historie, der over en bred kam mistænkeliggør og forskelsbehandler religiøse forkyndere på en række områder. Det har fået såvel kirkesamfund, religiøse organisationer, offentlige debattører og menneskerettighedsforkæmpere på barrikaderne med en hård kritik – og med rette. Lovforslagene kom midt i sommerferien og desuden før, at Trossamfundsudvalget er kommet med sine anbefalinger – et udvalg, der netop er nedsat til at komme med anbefalinger på religionsområdet.

Lovforslaget til ændring af straffeloven for at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt. Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold. Det undrer imidlertid, at der skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre - f.eks. politiske - sammenhænge og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre sammenhænge.

Indirekte siges der i lovforslaget, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet som f.eks. politiske ledere. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere. Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid.


Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som f.eks. i sjælesorgssamtaler - altså en samtale mellem præst og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, kan det blive vanskeligt at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov i 1683. 

Forslag til ændring af ægteskabsloven - herunder dekorumkrav og indførelse af obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre rammer ligeledes skævt. Her står der eksplicit, at religiøse forkyndere uden for Folkekirken skal overholde dansk lov og udvise ordentlig adfærd (dekorumkrav) for at få vielsesbemyndigelse. Hvis ikke de overholder kravet, kan de miste deres vielsesbemyndigelse. Det krav bør vel gælde for alle – også for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse.

Desuden foreslås det, at alle religiøse forkyndere uden for Folkekirken skal gennemgå et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Det lyder fornuftigt, når det gælder udenlandske forkyndere, der kommer til Danmark og derfor ikke har tilstrækkeligt kendskab til danske forhold. Men der bør skelnes mellem kursus for udenlandske forkyndere og danske forkyndere fra kirkesamfund uden for Folkekirken, der har været en del af dansk kirkeliv i århundreder.

Konkret bør forkyndere uden for Folkekirken med vielsesmyndighed deltage i Pastoralseminariets kursus i familieret sammen med de kommende præster i Folkekirken for at sikre samme vidensniveau hos alle præster. Herved opbygges et tværreligiøst kendskab mellem forkyndere, der kan fremme en gensidig forståelse. Et tilsvarende kursus bør naturligvis og også gælde for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse for at sikre ligeligt kendskab til dansk familieret blandt alle med vielsesbemyndigelse. Som afslutning på kurset skal forkynderne underskrive en erklæring om, at de vil overholde dansk lovgivning – noget man bør tage som en selvfølge og som bør gælde for alle myndigheder.

I disse lovforslag forskelsbehandles religiøse forkyndere negativt i forhold til andre som f.eks. politikere, offentlige debattører og civile myndigheder. For de samme udtalelser (billigelser) dømmes der forskelligt og for at få den samme vielsesbemyndigelse kræves der noget forskelligt for hhv. præster i Folkekirken, de øvrige trossamfund og de civile myndigheder.

Det vil klæde regeringen og flertallet bag lovforslaget at lytte til den brede kritik fra såvel religiøse stemmer som menneskerettighedsforkæmpere, der har været fremme i medierne og gøre brug af de mange høringssvar, der har været indsendt på baggrund af lovforslagene. Hastværk er som bekendt lastværk og man skal ikke skyde gråspurve med kanoner. For at ramme nogle få risikerer man, at hive ikke bare resten af den brede skare af gode og lovlydige forkyndere inden for alle trossamfund, men også grundlæggende principper som frihed og lighed med i faldet.

Artiklen er bragt i Dagbladet Politiken d. 5. 9. 2016: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3369251/ny-religionslov-mistaenkeliggoer-lovlydige-forkyndere/

Læs også: http://politiken.dk/kultur/ECE3369694/trossamfund-raser-mod-kurser-der-skal-sikre-danske-vaerdier/

Danske Kirkers Råd finder lovforslag betænkeligt

Danske Kirkers Råd finder lovforslag om ændring af straffeloven - kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring - betænkeligt. Lovudkastet forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt i forhold til andre autoriteter. Desuden rummer lovforslaget en række uklarheder i både begreber og eksempler på situationer, hvor loven vil kunne bruges. Derfor har Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd indsendt udtalelse i forbindelse med høring om lovforslaget.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker.

Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om Folkekirken og andre trossamfund i Danmark.

I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores betænkeligheder vedrørende en kommende lov, der ville kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger. Ved gennemlæsning af den foreliggende lovforslag er vores betænkeligheder ikke blevet mindre. Således har vi følgende kommentarer til lovforslaget.

Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

 1.       Først og fremmest undrer det os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre (f.eks. politiske) sammenhænge – og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre (f.eks. politiske) sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske røster og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.

 2.       Grundantagelsen om, at ’personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.’ kan nok være korrekt, når det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger, at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere. Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at der bør laves en sådan forskelsbehandling.

 3.       Danske Kirkers Råd mener, at gældende straffelov, der netop forbyder opfordring til kriminelle handlinger er tilstrækkelig. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

 4.       Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført. Hvem skal vurdere det?

 5.       Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk sammenhæng – altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov. Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med lovforslaget sigter mod en lille gruppe ’eksempler på religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier’, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer er problematiske i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens §67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige meningsdannere i øvrigt.

På vegne af Danske Kirkers Råd
Biskop Henriks Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Se lovudkast her

Muslimer og kristne opfordrer til sammenhold efter drab på filminstruktør og jødisk sikkerhedsvagt

Danske Kirkers Råd og Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne, som består af valgte repræsentanter for danske muslimske trossamfund og kristne kirker, er rystet over det seneste døgns begivenheder i København. Vi har de dræbte og deres pårørende i vores tanker, og beder for dem. Samtidig opfordrer vi til fællesskab og sammenhold i Danmark.

Angrebet på et debatarrangement, hvor en filminstruktør blev dræbt og flere politifolk såret og siden angrebet på synagogen, hvor en vagt blev dræbt og yderligere politifolk såret vækker afsky både herhjemme og ude i verden – og med rette.

Vi må alle som medborgere værne om demokratiet og om retten til at samles for at udveksle meninger eller for at praktisere vores tro uden frygt for at miste livet. Angreb som dem, der er sket i København er et angreb på medmenneskeligheden. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af religiøse og politiske skel står sammen for fredelig sameksistens og respekt for frihed og demokrati. Uenighed skal udtrykkes i samtale – ikke i vold og angreb.

Vores Gudstro kalder på forsoning, fællesskab og medmenneskelighed i troen på, at vi som Guds skabninger alle er ligeværdige mennesker. Vi, som tilhører kristendommen eller islam, er sammen med jøderne børn af Abraham og burde holde af hinanden, hjælpe og støtte hinanden. I dag er vi alle ét med familien på Østerbro og ét med den jødiske familie i sorgen over tabet af de to mænd.

Danske Kirkers Råds forretningsudvalg og Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne.

  
Yderligere information

Domprovst Anders Gadegaard: 21 48 97 95
Formand for Danske Kirkers Råd

Sami Kücükakin: 26 17 53 05
Formand for Muslimernes Fællesråd


Pressemeddelelse vedrørende Charlie Hebdo

Muslimer og kristne tager skarpt afstand fra terrorangreb og opfordrer til sammenhold. Udtalelse fra Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne, som består af valgte repræsentanter for danske muslimske trossamfund og kristne kirker, tager skarpt afstand fra terrorhandlingen i Paris den 8. januar 2015, hvor 11 ansatte på satiremagasinet Charlie Hebdo og en politimand blev dræbt og fra det efterfølgende drab på en politikvinde samt de følgende gidseldramaer, hvor yderligere 4 uskyldige mistede livet.
 
Vi må alle som medborgere værne om demokratiet og det enkelte menneskes ret til at udtrykke sig uden frygt for at miste livet. Et angreb som det i Paris er et angreb på medmenneskeligheden. 17 uskyldige mistede livet, men katastrofen risikerer at blive endnu større. Mistillid, frygt og foragt mellem mennesker risikerer at brede sig. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af religiøse og politiske skel står sammen for fredelig sameksistens og respekt for demokratiet og dets udtryksformer. Uenighed skal udtrykkes i samtale – ikke i vold og angreb.
 
Vi har de dræbte, deres pårørende og kolleger i vores tanker, og vi beder for dem. Vi opfordrer til besindelse ikke bare i Frankrig, men også herhjemme og resten af Europa. Hævn og mistro er ikke en løsning. Den vej gavner intet, men vil blot føre til mere ufred og større splittelse. Vi tager afstand fra, at mennesker bruger religion som påskud til så frygtelige gerninger som at tage andres liv. Det udspringer ikke af tro, men af vantro. Islam og Kristendom kalder på forsoning, fællesskab og medmenneskelighed i troen på, at vi som Guds skabninger alle er ligeværdige mennesker. 
 
Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne har eksisteret siden 2008 som et initiativ mellem Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd for at styrke samarbejde og gensidig forståelse på tværs af religiøse tilhørsforhold. 
 
På vegne af Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

For yderligere information:

Domprovst Anders Gadegaard: 21 48 97 95 
Danske Kirkers Råd
Formand for Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

Se udtalelsen her

Religionsfrihed – et fælles synspunkt

​Kontaktgruppen for muslimer og kristne har skrevet en kronik om religionsfrihed i Danmark. Gennem et par år har danske muslimer og kristne mødtes for at drøfte emner af fælles interesse, herunder religionsfrihed. Kronikken er et resultat af denne dialog.

Læs kronikken her


Kontaktgruppen for muslimer og kristne har skrevet en kronik om religionsfrihed i Danmark. Gennem et par år har danske muslimer og kristne mødtes for at drøfte emner af fælles interesse, herunder religionsfrihed. Kronikken er et resultat af denne dialog.

Læs kronikken her