Tag arkiv for “ økumeni “

Hvad skal vi bruge hæftet til?

Noget om den kristne tro er et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres.

Noget om den kristne tro handler om det, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker. Hæftet kan derfor bruges i alle kirker og kirkelige organisationer i Danmark. 

Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. 

Hæftet sendes ud til alle kirkesamfund, menighedsråd og kirkelige organisationer i Danmark. Vi håber, at I kan bruge hæftet i jeres sammenhæng til samtaler og aktiviteter, lokalt og nationalt. 

Her finder I forslag til, hvordan hæftet kan bruges, men først og fremmest skal hæftet bruges, som I finder det bedst i jeres sammenhæng. 
Det er en oplagt gave eller til at dele ud i kirker og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Hæftet kan f.eks. bruges til:
• Fælleskirkelig pinsefejring eller andre fælleskirkelige events, hvor man samler byens kirker på torvet eller besøger hinanden. 
• Samtaler og undervisning i den lokale menighed eller kirkelige organisation, forening 
og kirkelige lederkreds – evt. med samtalekort. 
• Konfirmander og unge i kirkelige børne- 
og ungdomsorganisationer samt til deres forældre til samtale om Fadervor og den 
kristne tro. 
• Samtaler i forbindelse med vielse, dåb, begravelse og babysalmesang. 
• Temagudstjeneste om Fadervor. 
• Frivillige i kirker samt til ledere i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer som inspiration til forkyndelse, undervisning og samtale. 
• Uddeling i Natkirker og vejkirker. 
• Uddeling i sognet som hilsen fra den lokale kirke.

Det siger de om ’Noget om den kristne tro’:

Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd: 
”Noget om den kristne tro er et enestående eksempel på, at vi på tværs af kirkeskel kan gå sammen og lave en spændende og vedkommende udgivelse omkring kernebegreber i den kristne tro – en fin og nødvendig indføring i både kirke og tro.”

Mogens S. Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd: 
”Noget om den kristne tro er først og fremmest en smuk gave til enhver, der har lyst til at få en lettilgængelig introduktion til det kristne liv. Den fortjener at blive købt og læst af alle menigheder – og givet videre til hele det danske folk.”

Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark: 
”Det er vigtigt at vise omverdenen, at vi som kristne er enige om langt det meste og vigtigste i den kristne tro. Det øger vores troværdighed og forhåbentlig gør det også, at mennesker nemmere kan tro på Jesus og det han har lært os.”

Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark: 
”Noget om den kristne tro er ikke en udtømmende fremstilling af det kristne budskab, men et udtryk for, at vi som kristne gerne vil stå sammen, vokse i fællesskabet og ikke mindst gerne dele vor tro og glæden over den med andre. Jeg håber, at dette resultat af vort fælles arbejde må være en ansporing til yderligere fordybelse i Guds forunderlige historie med os mennesker.”

Signe Malene Berg, præst i Natkirken i Københavns Domkirke: 
”I en verden, hvor krig og uforsonlighed kommer som dagligt brød, er det velgørende og ligefrem befriende at et hæfte som Noget om den kristne tro kan se dagens lys. At se forskellighed som en styrke, kan kun gøres, hvis kernen er stærk. Noget om den kristne tro viser, at kernen er stærk. Jeg kommer til at bruge hæftet i mødet med natkirkegængere som afsæt og indføring i det kristne univers. Kernen i den kristne tro er at række hånden ud til hinanden. Her er det så ovenikøbet gjort med faste håndtryk. Flot arbejde!”

Torben Bramming, præst ved Ribe Domkirke: 
”Når der er ild i huset, hjælper alle med at slukke. Det er det ordsprog, der falder mig ind ved læsningen af Noget om den kristne tro. Det er et stærkt bibelsk budskab, som understreger, at kristendom er lys i en mørk verden, og at vejen frem findes ved dette lys. Vi er måske forskellige i mangt og meget som kirker i Danmark, men Noget om den kristne tro viser, vi kan komme langt sammen.” 

Morten Skrubbeltrang, generalsekretær for FDF:  
”Noget om den kristne tro viser, at der er langt mere, der forener os som kirker end adskiller. Det er væsentligt at huske på, og så sørge for at invitere alle med på rejsen. Det er vigtigt, at kirkerne i fællesskab arbejder med, hvordan grundtankerne i den kristne tro kan præsenteres på en nutidig, vedkommende og relevant måde - også for børn og unge. Det er der brug for i dag, og det kan Noget om den kristne tro være med til. God rejse.”

Noget om den kristne tro er skrevet af repræsentanter fra Folkekirken, Den katolske Kirke og en række frikirker og er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. 

Eksemplarer kan købes hos Bibelselskabet: www.bibelselskabet.dk/netbutik. Stykprisen vil blive væsentligt billigere, jo flere man køber. Det vil derfor være
en fordel, hvis flere menigheder/organisationer går sammen om at bestille. 

Se priser på www.bibelselskabet.dk/netbutik

For yderligere information: Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd: Telefon 26 70 02 46. mc(at)danskekirkersraad.dk

Hent idékataloget her

________________________________

Ny udgivelse: Noget om den kristne tro

Af Christian Arffmann

Hæftet ”Noget om den kristne tro” er resultatet af flere års omfattende økumenisk arbejde. Kirkesamfund i Danmark har mødtes og drøftet, hvad kernen i den kristne tro er, og hvad kirkerne har til fælles på tværs af konfessionelle forskelle.

Hæftet er udarbejdet af repræsentanter fra folkekirken, Den katolske Kirke og en række frikirker og er udgivet i samarbejde med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Bibelselskabets Forlag. 

”Det er ikke et dogmatisk skrift, og det er hverken et specifikt luthersk eller katolsk skrift. Det er snarere en invitation til en samtale om, hvad den kristne tro er,” forklarer Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.
”På den baggrund kan forskellige kirkesamfund i Danmark så selv uddybe, hvordan de opfatter den kristne tro, og hvordan den kommer til udtryk i deres kirkelige tradition,” siger Mads Christoffersen. 

Men hvorfor berører hæftet kun noget om den kristne tro? 

”Det er bevidst, at der ikke specifikt bliver gået i dybden med sakramenterne. Det er ikke den hele pakke, man får,” siger Mads Christoffersen. 
 ”Der er så mange forskellige kirkelige traditioner repræsenteret i Noget om den kristne tro, så vi kan ikke præsentere en udtømmende fremstilling af kristendommen. Men vi kan pege på noget af det fælles gods, der er kirkerne imellem,” siger Mads Christoffersen.

Det er ikke en tilfældighed, at Noget om den kristne tro udkommer i 2017 – i 500-året for reformationen. 
”Reformationsjubilæet er en god anledning til at tale om tro, og ikke kun tilbageskuende, men også en anledning til en fortsat samtale om den kristne tro, og ikke mindst for de nysgerrige og for de mennesker, som ikke er fortrolige med kirkens sprog,” siger Mads Christoffersen.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har været med i arbejdsprocessen, og rådsmedlem Niels Iver Juul har været formand for arbejdsgruppen og dermed været med til at samle trådene i det store økumeniske arbejde.
Selvom udarbejdelsen af Noget om den kristne tro nu er til ende, er det samtidig en mulig begyndelse på mange nye spændende samtaler om den kristne tro. 

Vi håber, at hæftet kommer ud og lever lokalt rundt om i landet. For eksempel i form af højskoleaftener, kirkevandringer, fællesmiddage eller fællesarrangementer hvor kirker, menigheder og kirkelige organisationer inviterer til en samtale, hvor noget så bliver til mere om den kristne tro,” siger Niels Iver Juul og Mads Christoffersen. 

Samme anbefaling giver formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen: 
Noget om den kristne tro er først og fremmest en smuk gave til enhver, der har lyst til at få en lettilgængelig introduktion til det kristne liv. Den fortjener at blive købt og læst af alle menigheder – og givet videre til hele det danske folk,” siger Mogens Mogensen. 

Fakta: 

26 sider. ISBN 978-87-7523-868-2. Vejl. udsalgspris: kr. 34,95 / v. 10 stk. 32,95 pr. stk / v. 50 stk. 31,95 pr. stk / v. 100 stk. 29,95 pr. stk / v. 200 stk. 27,95 pr. stk / v. 500 stk. 25,95 pr. stk / v. 1.000 stk. 21,95 pr. stk .

Køb bogen i Bibelselskabets netbutik på www.bibelselskabet.dk 

For yderligere information: Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd: Tlf. 26 70 02 46, mc(at)danskekirkersraad.dk

Kirkesamfund i Danmark står sammen om den kristne tro

Engagerede mennesker fra en meget bred vifte af kirkesamfund og kirkelige foreninger samledes til inspirationsdag om den kristne tro

Af: Christian Arffmann.

D. 14. juni var der inspirationsdag om den kristne tro. 50 personer fra en lang række kirker og kirkelige organisationer var mødt op for tale om den kristne tro. Desuden var det en anledning til at præsentere den foreløbige frugt af et langt og grundigt stykke mellemkirkeligt arbejde, nemlig inspirationshæftet ”Noget om den kristne tro.”

Kan katolikker, baptister, metodister og folkekirkefolk blive enige om, hvad der skal stå i et hæfte om den kristne tro? Ja, det kan de faktisk. Det viser resultatet af inspirationshæftet ”Noget om den kristne tro.”

Man kan ikke blive enige om alt omkring den kristne tro, og hæftet omtaler således ikke dåb og nadver. Men der er andre steder, man kan mødes på tværs af konfessionelle skel.  

Desuden er det, som Danske Kirkers Råds formand, biskop Henrik Stubkjær, udtrykker det, et vigtigt signal at sende, at kirker i Danmark står sammen om at formulere den kristne tro ”i en tid, hvor mange ellers synes at lukke sig meget om sig selv”.

Meningen med hæftet er ikke en katekismus eller et læredokument
. Det særlige ved hæftet er nemlig, at det er skrevet i et nyskabende sprog. Det er et forsøg på at imødegå det traditionstab og den fremmedgørelse over for kirken og over for den kristne tro, som synes at præge nutidens sekulariserede samfund.

I dette står alle de forskellige kirker i samme situation, og derfor er ”Noget om den kristne tro” et vigtigt indsatsområde for på sigt at genaktivere samtalen om kristen tro og tilværelsesforståelse.

”Noget om den kristne tro” er et projekt, der er iværksat på initiativ fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og udgives i samarbejde med Bibelselskabet og Danske Kirkers Råd.

Hæftet er endnu ikke offentliggjort, men det bliver officielt udgivet 15. september.

Få yderligere information ved at kontakte Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen på email  mc(at)danskekirkersraad.dk.

Foto: Mads Christoffersen

En skarp økumenisk tænker er gået bort

Med Erling Tiedemanns død den 26. december har dansk kirkeliv mistet en skarp tænker, en skarp tunge og en skarp pen. Han var ikke den der råbte højst, men når han talte, blev der lyttet, hvad enten det var i politik, kirkelige samtaler eller hos mennesker af en anden religion. Med sit engagement i Danske Kirkers Råd vil han efterlade et stort tomrum i det økumeniske samarbejde i Danmark.

At skrive kortfattet om Erling Tiedemann synes nærmest umuligt. Han var utrolig alsidig og besad ikke bare stor viden, men en visdom, en dyb indsigt og stort udsyn. I Danske Kirkers Råd sad han med i Forretningsudvalget og tre udvalg som repræsentant for Den katolske Kirke i Danmark.

Kirkernes frihed og lige vilkår
Erling Tiedemann var fra begyndelsen en bærende kraft i udvalget med særlig fokus på kirkernes frihed og lige vilkår i Danmark. I udvalgets kontakt med det politiske system eller medierne var det ikke nødvendigvis ham, der førte pennen, men ham der nøje rådgav i formuleringerne. Når det gjaldt, tog han gerne uformel kontakt til sit politiske netværk. Især var han engageret i spørgsmålet om kirkeskat som kildeskat for andre trossamfund end folkekirken. Desuden spillede han en uvurderlig rolle i Danske Kirkers Råds arbejde for at få alle trossamfundene tilbage til Kirkeministeriet i forbindelse med regeringsskiftet i 2015.   

Religionsdialogen
Det økumeniske engagement gennem årtier udvidede han til også at inkludere dialogen med muslimer. Han sad med i Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne siden gruppens begyndelse. Blandt vores muslimske partnere var han dybt respekteret og blev af flere kaldt Sheikh Tiedemann. Han deltog både ved dialogkonferencer herhjemme og i udlandet og spillede en central rolle i en række udtalelser fra Kontaktgruppen til bekæmpelse af en hver form for ekstremisme. Han var initiativtager til og redaktør på gruppens blog, men også i sin klumme i Kristeligt Dagblad ’Etisk set’ og som foredragsholder talte han religionsdialogens sag. Ikke kun ved møder talte han mod ekstremismen. Han var tilstede overalt for at vise sin sympati for fred og samarbejde som f.eks. ved Fredsringen, der blev slået om synagogen efter angrebet i februar 2015. Blandt muslimer herhjemme og blandt partnere i Mellemøsten vil han uden tvivl være savnet. 

Reformationsfejringen
Det kommende Reformationsjubilæum i 2017 var for ham en anledning til fejring og til forsoning. På den ene side anerkendte han behovet for fejring i folkekirken. På den anden side skulle fejringen ikke alene bruges til at se tilbage, men også til at se frem – til at styrke forholdet på tværs af kirkeskel. Jubilæet skulle også være en anledning for Den katolske Kirke og alle andre kirkesamfund til at se på sig selv og forholdet til de andre. Derfor var Erling Tiedemann medinitiativtager til et udvalg under Danske Kirkers Råd med fokus på reformationsjubilæet. Han havde naturligvis allerede engageret sig som foredragsholder om jubilæet set med katolske briller. 

Få uger inden sin død fik han udgivet en dansk oversættelse af fællesskriftet ’Fra konflikt til fællesskab’ af Det lutherske Verdensforbund og Den katolske Kirke. Selv håbede han på, at jubilæet kunne blive en anledning til ikke alene at fejre den fælles dåb men også den fælles nadver for katolikker og protestanter og til i det hele taget at se på alt det der forener os i stedet for det, der adskiller os. 

Visionær økumeniker
Erling Tiedemann var ikke sådan at sætte i bås. Han var både konservativ og dybt visionær i sit økumeniske engagement. Han var særdeles produktiv på sine blogs, Twitter, netradio og i avisen. De digitale kommunikationsveje var ingen hindring for en mand, der havde rundet de 80 – tværtimod.  Han var elsket for sin humor og havde et samtidig et skarpt blik for detaljen. Han kunne både være kritisk og meget omsorgsfuld. Af mange blev han betragtet som en ener, der besad stor visdom og viden, som han heldigvis delte ud af med stor generøsitet.

På trods af sin høje alder kom Erling Tiedemanns død for os omkring ham i det kirkelige landskab pludseligt og uventet. Han virkede på mange måder utrættelig, selvom han med sin vanlige ydmyghed på det sidste var begyndt at tage forbehold for arrangementer længere ud i fremtiden. Set tilbage virkede det næsten som en afsked, da han juleaften - to dage inden sin død - sendte en julehilsen ud – en e-bog med sine 100 klummer fra Kristeligt Dagblads blog ’Etisk set’.

Erling Tiedemann vil blive husket og savnet for det han var og for alt det han gav. Vore tanker går til hans hustru gennem 58 år, Vivian Tiedemann, hans børn og børnebørn.  

Æret være hans minde.

Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, på vegne af Forretningsudvalget.


Erling skal begraves lørdag den 9 januar kl 11:30 fra Sankt Ansgar. Alle er velkomne.

Gejstlige er desuden velkomne til at medbringe ornat ved begravelsen. I så fald bedes man dog skrive til bedemanden Martin Ryom på e-mail martin@ryom.eu eller bedemand@ryom.eu med kopi til Biskop Kozon på biskop@katolsk.dk senest fredag. 

Iona på besøg i Roskilde

Der var fuldt hus da det skotske økumeniske fælleskab Iona gæstede Roskilde sidste weekend til et arrangement om forholdet mellem liturgi og verden omkring os.

Hvordan forholder vi os til vores omverden gennem gudstjenesten? Det spørgsmål blev der arbejdet grundigt med, da mere end 70 deltagere var samlet i forbindelse med et besøg af Jo Love og Graham Maule fra Wild Goose Ressource Group, der er knyttet til Iona-fællesskabet i Skotland. Det var især deltagere med kendskab til Iona, erfaringer fra pilgrimsvandringer eller engagement i forholdet mellem bøn og Guds skaberværk, der var samlet. Men også mange, der bare være interesserede i at lære om Iona uden at have det store kendskab var med. Deltagerne kom fra hele Danmark – og endda Norge, Finland, Bulgarien og Indien. Så det var en bred samling.

Danske Kirkers Råd, Kirkefondet og Areopagos stod for arrangementet, der bød på overordnede betragtninger på, hvordan gudstjenesten kan forholde sig til problemstillinger i verden som f.eks. klimaforandringer og fattigdom. Der var workshops om levende bibelfortællinger gennem drama, bønner og musik fra den keltiske tradition – og endelig et oplæg om, hvordan vi kan inspireres af Iona her i Danmark. Midt på dagen var der andagt med fokus på Guds kald til mennesket om ansvarlighed for skaberværket. Dagen sluttede af med et liturgisk måltid og gudstjeneste i Natkirken i Roskilde Domkirke med gruppen Vindens Vej. 

De skotske gæster var imponerede over den interesse og det engagement, der er for Iona her i Danmark. Kendskabet til og inspirationen fra Iona er stigende og der har således gennem de senere år været en række udgivelser af bøger og musik fra den keltiske tradition og Iona. Deltagerne på seminaret efterspurgte da også, at man fik etableret et netværk, der kunne arbejde videre med bøn, liturgi og musik fra Iona.

Sognepræst i Terslev kirke Marie Rørbæk skriver om sin oplevelse af dagen:
"Hvor var det dog skønt igen at få lov til at synge en Iona-klassiker som ”Freedom is coming”. Mens vi synger denne dejlige sydafrikanske sang, sidder jeg tænker på, hvad musikeren Peter Arendt har sagt om verdenskirkemusik, at ”det kan sprænge grænser”.  Sådan er det.
Vi er 80 deltagere i seminaret. Vi er lige blevet bedt at flytte fra vores trygge pladser ved bordene og sidder nu hulter til bulter – danskere, to skotter og et par håndfulde indere. Vi kender ikke hinanden men det gør ikke noget, for nu bliver vi sunget sammen og har et fællesskab omkring sangen, og da Jo og Graham så fremfører en dialog mellem Jesus og disciplen Peter, bliver det også et fællesskab fyldt med latter.
Jeg var senest på Iona i 2006, men under middagsandagten i Roskilde Domkirke følte jeg en stund, at jeg var tilbage. Her var veksellæsninger, mange medvirkende og mulighed for at underskrive en fælles forpagtningsaftale af vores jord. Den samme Iona-genkendelse gentog under det liturgiske aftensmåltid. 
Eftermiddagen bestod primært af workshops. Det var svært at vælge, men jeg følte mig inspireret efter at have arbejde med alternative bibellæsninger- og oplæsninger. Da Jeg tog hjem lige inden natkirke, var jeg træt men fyldt op med inspiration og sang."

Initiativet til dagen blev taget af Danske Kirkers Råds liturgigruppe. 

Læs mere om: 

Wild Goose Ressource Group
Iona Community
Vindens Vej

Vellykket årsmøde i Danske Kirkers Råd

Af: Mads Christoffersen
"Økumeni i går, i dag og i morgen" var temaet for Danske Kirkers Råds årsmøde 2011. Læs her om årsmødet og læs Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens historie.

Vor Herres kludetæppe
”Vor Herres kludetæppe” var titlen på temadagen i forbindelse med Danske Kirkers Råds Årsmøde den 14. maj 2011. Dagen blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København. Deltagerantallet var det største nogensinde ved et årsmøde i Danske Kirkers Råd.

Økumeniens historie i Danmark
Læs her Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens brogede historie. Hylleberg gennemgår strømninger og modstrømninger i den økumeniske historie gennem de sidste 300 år i Danmark og krydser dem med sine egne erfaringer som engageret i arbejdet gennem mere end 30 år. Oplægget giver et godt overblik over og indblik i økumeniens vilkår frem til oprettelsen af Danske Kirkers Råd med perspektiv til det nutidige og fremtidige arbejde.

Download oplægget her


Af: Mads Christoffersen
"Økumeni i går, i dag og i morgen" var temaet for Danske Kirkers Råds årsmøde 2011. Læs her om årsmødet og læs Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens historie.

Foto: Christian Roar Pedersen

Vor Herres kludetæppe
”Vor Herres kludetæppe” var titlen på temadagen i forbindelse med Danske Kirkers Råds Årsmøde den 14. maj 2011. Dagen blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København. Deltagerantallet var det største nogensinde ved et årsmøde i Danske Kirkers Råd.

Økumeniens historie i Danmark
Læs her Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens brogede historie. Hylleberg gennemgår strømninger og modstrømninger i den økumeniske historie gennem de sidste 300 år i Danmark og krydser dem med sine egne erfaringer som engageret i arbejdet gennem mere end 30 år. Oplægget giver et godt overblik over og indblik i økumeniens vilkår frem til oprettelsen af Danske Kirkers Råd med perspektiv til det nutidige og fremtidige arbejde.

Download oplægget her

Foto: Christian Roar Pedersen

Ingen økumeni = ingen kirke

​​Af: Sofie Vestergaard Eriksen, Økumenisk Ungdom
"Hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke?", spørger Sofie Vestergaard Eriksen fra Økumenisk Ungdom, der for første gang deltog på det årligt tilbagevendende "Økumenisk Efterårskursus" i november 2010. Læs hvordan Sofie tager pulsen på økumeni i Danmark og på årets tema: "Religion - kilde til konflikt eller kilde til forsoning?".

Ingen økumeni = ingen kirke

På Økumenisk Efterårskursus var det interessant at opleve mennesker med helt forskellige udgangspunkter have passion mod samme mål: at lære og formidle at vi i Kristus kan mødes og forsones, og at vi af Kristus kan lære, hvad forsoning er i sit inderste væsen. Men hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke? Paradoksalt nok, er det samtidig kirkens usynlighed i det offentlige rum og i konkrete sager, netop fra kirkens side grundet besindelsen på rummelighed, der gør at kirken synes ”ubrugelig” for mange. Hvordan skal man forholde sig i dette spændingsfelt? Jeg tror, at vi netop skal vedblive med at tale om forsoning. Det budskab at forholdet til næsten, til ”min bror eller søster”, er det primære i gudsforholdet, er en evig fordring til mennesker og til kirkerne, der blandt andet forsøges mødt med det økumeniske arbejde.                    
                                                                                                                                                                                               
Hvordan kommer de nye og de unge med i det indforståede økumeniske miljø?
Jeg er  ny i denne sammenhæng, og for mig var det inspirerende, på efterårskurset og på det efterfølgende møde i Danske Kirkers Råd "Økumenisk Forum", at opleve et glimt af, hvad vi i økumenisk sammenhæng gør for at møde denne udfordring. Men vi skal blive bedre til at åbne miljøet op, således at alt, hvad der arrangeres, har et velkommende element, så det står klart, at den økumeniske bevægelse er en bevægelse, der vil udad. Især skal der gøres op med den indforståede tone, der giver indtryk af, at man skal ”vide hvem folk er” for at kunne entrere det økumeniske miljø. Der ligger en stor frigørelse i økumenien, som kan være forløsende at stifte bekendtskab med, hvis man ikke føler sig hjemme i folkekirkekristendommen, vestjysk indre mission eller pinsekirke. Mange unge føler, at deres tro er hjemløs, og de opgiver at finde et sted, hvor de kan spejle den. Oplever man, at troen udtrykkes uvedkommende eller på en måde man ikke kan følge, opgiver man sit forhold til kirken. Men troen har mange udtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi formidler, at det økumeniske miljø også har et ærinde at gøre unge. Og det gør vi ved at gøre en stor indsats for de unges stemmer i arbejdet med Danske Kirkedage, i de økumeniske udvalg og i Danske Kirkers Råd. Hjælp os med det.

Tak til arrangører og deltagere for en meget glædelig og oplysende weekend!


Af: Sofie Vestergaard Eriksen, Økumenisk Ungdom
"Hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke?", spørger Sofie Vestergaard Eriksen fra Økumenisk Ungdom, der for første gang deltog på det årligt tilbagevendende "Økumenisk Efterårskursus" i november 2010. Læs hvordan Sofie tager pulsen på økumeni i Danmark og på årets tema: "Religion - kilde til konflikt eller kilde til forsoning?".

Ingen økumeni = ingen kirke
På Økumenisk Efterårskursus var det interessant at opleve mennesker med helt forskellige udgangspunkter have passion mod samme mål: at lære og formidle at vi i Kristus kan mødes og forsones, og at vi af Kristus kan lære, hvad forsoning er i sit inderste væsen. Men hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke? Paradoksalt nok, er det samtidig kirkens usynlighed i det offentlige rum og i konkrete sager, netop fra kirkens side grundet besindelsen på rummelighed, der gør at kirken synes ”ubrugelig” for mange. Hvordan skal man forholde sig i dette spændingsfelt? Jeg tror, at vi netop skal vedblive med at tale om forsoning. Det budskab at forholdet til næsten, til ”min bror eller søster”, er det primære i gudsforholdet, er en evig fordring til mennesker og til kirkerne, der blandt andet forsøges mødt med det økumeniske arbejde.                                                                                                                                                                                                                    
Hvordan kommer de nye og de unge med i det indforståede økumeniske miljø?
Jeg er  ny i denne sammenhæng, og for mig var det inspirerende, på efterårskurset og på det efterfølgende møde i Danske Kirkers Råd "Økumenisk Forum", at opleve et glimt af, hvad vi i økumenisk sammenhæng gør for at møde denne udfordring. Men vi skal blive bedre til at åbne miljøet op, således at alt, hvad der arrangeres, har et velkommende element, så det står klart, at den økumeniske bevægelse er en bevægelse, der vil udad. Især skal der gøres op med den indforståede tone, der giver indtryk af, at man skal ”vide hvem folk er” for at kunne entrere det økumeniske miljø. Der ligger en stor frigørelse i økumenien, som kan være forløsende at stifte bekendtskab med, hvis man ikke føler sig hjemme i folkekirkekristendommen, vestjysk indre mission eller pinsekirke. Mange unge føler, at deres tro er hjemløs, og de opgiver at finde et sted, hvor de kan spejle den. Oplever man, at troen udtrykkes uvedkommende eller på en måde man ikke kan følge, opgiver man sit forhold til kirken. Men troen har mange udtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi formidler, at det økumeniske miljø også har et ærinde at gøre unge. Og det gør vi ved at gøre en stor indsats for de unges stemmer i arbejdet med Danske Kirkedage, i de økumeniske udvalg og i Danske Kirkers Råd. Hjælp os med det.

Tak til arrangører og deltagere for en meget glædelig og oplysende weekend!

Nordisk-baltisk møde i Global Christian Forum

​Af: Mads Christoffersen
”Den personlige fortælling, gør at vi først og fremmest ser hinanden i kærlighedens lys i Kristus før vi ser forskelligheden imellem os”, sagde en yngre ortodoks præst umiddelbart efter at deltagerne hver især havde delt deres trosfortælling. Det skete som indledning til tre dages møde i Finland mellem mere end 40 repræsentanter fra majoritets- og minoritetskirker fra ti forskellige nordisk-baltiske lande.

Fortælling efter fortælling vidnede om, at ånden blæser hvorhen den vil på tværs af konfessionelle og kulturelle grænser. Ikke to fortællinger var ens, men de havde det tilfælles, at de hver især afspejlede den enkeltes vandring med Kristus i en uperfekt verden - i vores tilværelse med hver vores udfordringer.

Ærkebiskopper, præster og ledere fra økumeniske organisationer
var samlet i Finland ved søens bred uden for Lahti til et regionalt møde i regi af World Christian Forum i dagene 28.-30. september 2010. Mange af repræsentanterne er engagerede i det internationale økumeniske arbejde gennem Kirkernes Verdensråd, mens andre er forankrede i det voksende internationale netværk af pentekostale kirker. Der var ligeligt fordelt i antal deltagere fra fra historiske kirker og de nyere pentekostale/evangelikale kirker. Fra Danmark deltog Oberst Michael Marvell fra Frelsens Hær/Frikirkeforum og Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd.

Global Christian Forum er et relativt nyt økumenisk netværk
, hvis formål er at skabe et rum for kristne til at mødes, dele deres personlige fortællinger og fortælle om forholdet mellem kirker i deres hjemlande. Det første store møde foregik i Limuru, Nairobi i Kenya i 2007 og et nyt er planlagt til oktober 2011 i Indonesien. Siden det sidste store møde har regionale netværk mødtes over hele jorden. Ideen er netop at være et kristent fællesskab for mange forskellige kirkeretninger uden en egentlig struktureret organisation. Således fungerer fællesskabet ikke som et alternativ til Kirkernes Verdensråd, men som et supplement i det økumeniske fællesskab. En række af de kirker, der er repræsenteret på mødet i Global Christian Forum er ikke med i Kirkernes Verdensråd, men ønsker at mødes med andre kirkesamfund på andre måder.

Mødet i Finland vidnede om stor vilje til at se hinanden i lyset af Kristus og ikke først og fremmest i lyset at dogmatiske og historiske forskelle. På mødets anden dag rapporterede repræsentanterne om den kirkelige situation i de forskellige lande. Her blev det tydeligt også hvordan forholdet mellem majoritets- og minoritetskirker har været gennem historien og stadig er i dag. Det forhold kan være vanskeligt - ikke mindst i den tidligere Østblok. Men rapporterne vidnede også om gode økumeniske relationer nationalt og det blev tydeligt, at der var tendenser nationalt, hvor vi kan lære af hinanden regionalt. Det gælder ikke mindst forholdet til migrantmenighederne, der vokser i antal overalt i de nordiske lande.

De vanskeligheder, der kom frem i lyset dels af dogmatisk og dels af mere kirkepolitisk karakter medførte en række konstruktive samtaler i mindre grupper, hvor der uanset uenighed, var enighed om at styrke de økumeniske relationer både på leder- og på græsrodsniveau. Formen på mødet i Finland virkede inspirerende for deltagerne. Der blev givet udtryk for, at man også i sin egen hjemlige sammenhæng ønskede en mere fri form som supplement til de mere formelle strukturer, der også præger det økumeniske arbejde nationalt.

Global Christian Forum er et befriende og berigende supplement i det internationale økumeniske arbejde og kan styrke relationerne mellem kirker, der traditionelt har haft vanskeligt ved at indgå i et tæt økumenisk samarbejde. Ikke bare på mødet i Finland, men også globalt ønsker man i regi af Global Christian Forum at fortsætte dette frie samarbejde at med kun en meget løs struktur vidne om vores fælles tro som eksempel på kirkens enhed.

Læs mere om Global Christian Forum på http://www.globalchristianforum.org


Af: Mads Christoffersen
”Den personlige fortælling, gør at vi først og fremmest ser hinanden i kærlighedens lys i Kristus før vi ser forskelligheden imellem os”, sagde en yngre ortodoks præst umiddelbart efter at deltagerne hver især havde delt deres trosfortælling. Det skete som indledning til tre dages møde i Finland mellem mere end 40 repræsentanter fra majoritets- og minoritetskirker fra ti forskellige nordisk-baltiske lande.

Fortælling efter fortælling vidnede om, at ånden blæser hvorhen den vil på tværs af konfessionelle og kulturelle grænser. Ikke to fortællinger var ens, men de havde det tilfælles, at de hver især afspejlede den enkeltes vandring med Kristus i en uperfekt verden - i vores tilværelse med hver vores udfordringer.

Ærkebiskopper, præster og ledere fra økumeniske organisationer var samlet i Finland ved søens bred uden for Lahti til et regionalt møde i regi af World Christian Forum i dagene 28.-30. september 2010. Mange af repræsentanterne er engagerede i det internationale økumeniske arbejde gennem Kirkernes Verdensråd, mens andre er forankrede i det voksende internationale netværk af pentekostale kirker. Der var ligeligt fordelt i antal deltagere fra fra historiske kirker og de nyere pentekostale/evangelikale kirker. Fra Danmark deltog Oberst Michael Marvell fra Frelsens Hær/Frikirkeforum og Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd.

Global Christian Forum er et relativt nyt økumenisk netværk, hvis formål er at skabe et rum for kristne til at mødes, dele deres personlige fortællinger og fortælle om forholdet mellem kirker i deres hjemlande. Det første store møde foregik i Limuru, Nairobi i Kenya i 2007 og et nyt er planlagt til oktober 2011 i Indonesien. Siden det sidste store møde har regionale netværk mødtes over hele jorden. Ideen er netop at være et kristent fællesskab for mange forskellige kirkeretninger uden en egentlig struktureret organisation. Således fungerer fællesskabet ikke som et alternativ til Kirkernes Verdensråd, men som et supplement i det økumeniske fællesskab. En række af de kirker, der er repræsenteret på mødet i Global Christian Forum er ikke med i Kirkernes Verdensråd, men ønsker at mødes med andre kirkesamfund på andre måder.

Mødet i Finland vidnede om stor vilje til at se hinanden i lyset af Kristus og ikke først og fremmest i lyset at dogmatiske og historiske forskelle. På mødets anden dag rapporterede repræsentanterne om den kirkelige situation i de forskellige lande. Her blev det tydeligt også hvordan forholdet mellem majoritets- og minoritetskirker har været gennem historien og stadig er i dag. Det forhold kan være vanskeligt - ikke mindst i den tidligere Østblok. Men rapporterne vidnede også om gode økumeniske relationer nationalt og det blev tydeligt, at der var tendenser nationalt, hvor vi kan lære af hinanden regionalt. Det gælder ikke mindst forholdet til migrantmenighederne, der vokser i antal overalt i de nordiske lande.

De vanskeligheder, der kom frem i lyset dels af dogmatisk og dels af mere kirkepolitisk karakter medførte en række konstruktive samtaler i mindre grupper, hvor der uanset uenighed, var enighed om at styrke de økumeniske relationer både på leder- og på græsrodsniveau. Formen på mødet i Finland virkede inspirerende for deltagerne. Der blev givet udtryk for, at man også i sin egen hjemlige sammenhæng ønskede en mere fri form som supplement til de mere formelle strukturer, der også præger det økumeniske arbejde nationalt.

Global Christian Forum er et befriende og berigende supplement i det internationale økumeniske arbejde og kan styrke relationerne mellem kirker, der traditionelt har haft vanskeligt ved at indgå i et tæt økumenisk samarbejde. Ikke bare på mødet i Finland, men også globalt ønsker man i regi af Global Christian Forum at fortsætte dette frie samarbejde at med kun en meget løs struktur vidne om vores fælles tro som eksempel på kirkens enhed.

Læs mere om Global Christian Forum på http://www.globalchristianforum.org
Læs den endelige rapport vedtaget ved det Nordisk-Baltiske møde i Finland den 28.-30. september 2010. Download rapporten som PDF ved at klikke på nendenstående link:

Januar samlede til bøn og kirkevandring i København

​Af: Jacqueline Ryle

Der er en lang tradition for kirkevandring i København, der samler flere hundrede mennesker. I år fandt kirkevandringen sted tirsdag 19. januar. Kirkevandringen startede i Skt. Pauls kirke (folkekirken) i Nyboder, hvorefter turen gik til Jerusalemskirken (metodistisk), Skt. Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks), Skt. Ansgars kirke (romersk-katolsk), Skt. Alban's Church (anglikansk), for at slutte i den svenske evangelisk-lutherske Gustafskyrkan. Læs Jacqueline Ryles artikel om Kirkevandringen 2010.

Kirkevandringen i København 2010
Kirkevandringen fejrer ”kristendommens brede og vores enhed”, siger Peter Møller Jensen på vej fra metodistkirken Jerusalemskirken til den russisk ortodokse Alexandr Nevskij Kirke ved Kirkevandringen i København den 19. januar. Endnu engang er omkring otte hundrede mennesker mødt op til denne tilbagevendende økumeniske Københavnerbegivenhed.

I 56 år har seks vidt forskellige kirker inden for gå-afstand af hinanden dannet ramme om en en liturgisk, kirkehistorisk og geografisk vandring fra folkekirkens Sct Pauls kirke i Nyboder til metodistiske Jerusalemskirken; derfra til Alexandr Nevskij, den russisk ortodokse kirke; Skt Ansgars kirke, den katolske domkirke; St Albans anglikanske kirke; og endeligt Gustafskyrkan, den svenske kirke. Tilrettelagt af Alban-Sergijsamfundet i samarbejde med de enkelte kirker, er Kirkevandringen som èn lang gudstjeneste, hvor hver kirke står for sin del af liturgien. I Skt Ansgars Kirke siger vi den nikænske trosbekendelse sammen, og Kirkevandringen afsluttes i Gustafskyrkan med prædiken og velsignelse, hvorefter man mødes over svensk kaffe og hjemmebag.

Evangelisk Alliances Bedeuge og den økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed i Danmark er gået sammen om et fælles materiale baseret på Lukas 24, 28 - I skal vidne om disse ting.  Det er det tema som både Evangelisk Alliance samt Kirkernes Verdensråd og Den katolske Kirke har anvist for bedeugen 2010.

”Det er skønt at opleve så mange mennesker”, reflekterer Peter Møller Jensen, da vi går ad den mørke, snævre, snedækkede gade. Fra en stuevindue vinker en beboer smilende til de mange opstemte kirkevandrere, der passerer forbi. Om de forskellige kirker, fortsætter han: ”Det bryder murene ned på en fredfyldt måde”. Foran os går aftenens prædikant, sognepræst Niels Engelbrecht fra Skt Ansgars Kirke i samtale med Pastor Vasyl Tykhovych, præst for den Ukrainsk Katolske menighed i Danmark. I Jerusalemskirken har vi netop oplevet salmesang med trommer og elguitarer og en overraskende musikalsk arrangement af en ældre salme.

Det er 10. gang, Peter Møller Jensen og Janne Otendal deltager i Kirkevandringen. De er medlemmer af Folkekirken og deltager regelmæssigt i pilgrimsvandringer, f.eks har de to gange gået til Vadstena i Sverige. At være sammen på pilgrimsturene og til Kirkevandringen med folk fra flere forskellige kirker, er noget, parret finder trosmæssigt berigende.  ”Det er en rigdom at opleve de forskellige ritualer og traditioner – traditioner, som er levende. Det er levende tilbedelse, levende gudstjenester”, siger min samtalepartner. ”Hvis kirken skal have en autentisk røst, er det vigtigt at finde ind til kernen af det, der er vigtigt. Vi kan bruge hinanden, fordi vi som kirker lægger vægten forskellige steder, vi komplementerer hinanden .... Specielt Folkekirken kan lære meget af, at der er en ydre praksis, faktisk en mangfoldighed af praksis, hvor Folkekirken har en tendens til at fokusere meget på det intellektuelle”, udtrykker Peter Møller Jensen.

I Alexandr Nevskij kirkens smukke, mørke, ikonbeklædte kirkerum, i begyndelsen kun oplyst af stearinlys, står kirkevandrerne op, efter ortodoks tradition, igennem hele andagten, der messes af præst og et lille flerstemmigt kor. Fra Skt Ansgars Kirke til St Albans, den anglikanske kirke, går vi gennem den snedækkede Churchill Park, hvor man gennem træernes nøgne grene skimter kirkens farverige glasmosaikvinduer, der lyser varmt og indbydende i januarmørket. To kvinder, som er med til Kirkevandringen for første gang, udtrykker, at det er sjovt at se de forskellige kirker og fint at opleve ”sammenhold i stedet for deling ... at fokusere på ligheder i stedet for forskelle”.

I Gustafskyrkan sidder Sara Arnkilde, 22 år, og Clara Grant, 20 år
. Begge katolikker. De er med på Kirkevandringen for første gang og har lagt mærke til, hvor nysgerrige, åbne og deltagende, folk er, og at de fleste  synger med på salmerne. Kirkevandringen er en god måde at få øjnene op for andre kirker, er pigerne enige om. For, som de siger, selvom man går forbi kirkerne hver dag, så vil man nok ikke selv gå ind.  Disse unge kvinder var ikke alene om at bemærke, at lugtene i kirkerne er forskellige. I Alexandr Nevskij og Skt Ansgars Kirke lugtede kirkerummet af røgelse. At kirkevandrere tænker over dette, vidner om den sanselige oplevelse, som Kirkevandringen også er.

”Kirkerne giver noget af sig selv, af deres tro. Det er ligesom om, de siger: Her, værsgo’, her er noget af vores tradition”, siger Sara. ”Når man så kommer ind i sin egen kirke, så er man stolt, man føler en hjemlig atmosfære. Man ved, hvad der sker. Det er ligesom at komme hjem”, smiler hun.

Pigernes oplevelse udtrykker den konstruktive måde mangfoldighed og enhed spiller sammen i Kirkevandringen og er med til at bryde stereotyper og fordomme og øge følelsen af fællesskab på tværs af kirkeskel: ”Det er interessant at opleve, hvordan de forskellige kirkers bønner er, det er så forskelligt fra ens egen kirke – især den russisk ortodokse kirke.” Og om at opleve de andre kirker, siger de: ”Man bliver mere fordomsfri og mere åben. Det er helt fantastisk, at man kan have en tradition, som alle kirker er sammen om. Man føler sig ikke anderledes end de andre, men føler sig ens, for man ved jo godt, at man tror på samme Gud”.

Foto af: Hasse Ferrold.


Af: Jacqueline Ryle
Der er en lang tradition for kirkevandring i København, der samler flere hundrede mennesker. I år fandt kirkevandringen sted tirsdag 19. januar. Kirkevandringen startede i Skt. Pauls kirke (folkekirken) i Nyboder, hvorefter turen gik til Jerusalemskirken (metodistisk), Skt. Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks), Skt. Ansgars kirke (romersk-katolsk), Skt. Alban's Church (anglikansk), for at slutte i den svenske evangelisk-lutherske Gustafskyrkan. Læs Jacqueline Ryles artikel om Kirkevandringen 2010. >>

Kirkevandringen i København 2010
Kirkevandringen fejrer ”kristendommens brede og vores enhed”, siger Peter Møller Jensen på vej fra metodistkirken Jerusalemskirken til den russisk ortodokse Alexandr Nevskij Kirke ved Kirkevandringen i København den 19. januar. Endnu engang er omkring otte hundrede mennesker mødt op til denne tilbagevendende økumeniske Københavnerbegivenhed.

I 56 år har seks vidt forskellige kirker inden for gå-afstand af hinanden dannet ramme om en en liturgisk, kirkehistorisk og geografisk vandring fra folkekirkens Sct Pauls kirke i Nyboder til metodistiske Jerusalemskirken; derfra til Alexandr Nevskij, den russisk ortodokse kirke; Skt Ansgars kirke, den katolske domkirke; St Albans anglikanske kirke; og endeligt Gustafskyrkan, den svenske kirke. Tilrettelagt af Alban-Sergijsamfundet i samarbejde med de enkelte kirker, er Kirkevandringen som èn lang gudstjeneste, hvor hver kirke står for sin del af liturgien. I Skt Ansgars Kirke siger vi den nikænske trosbekendelse sammen, og Kirkevandringen afsluttes i Gustafskyrkan med prædiken og velsignelse, hvorefter man mødes over svensk kaffe og hjemmebag.

Evangelisk Alliances Bedeuge og den økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed i Danmark er gået sammen om et fælles materiale baseret på Lukas 24, 28 - I skal vidne om disse ting.  Det er det tema som både Evangelisk Alliance samt Kirkernes Verdensråd og Den katolske Kirke har anvist for bedeugen 2010.

”Det er skønt at opleve så mange mennesker”, reflekterer Peter Møller Jensen, da vi går ad den mørke, snævre, snedækkede gade. Fra en stuevindue vinker en beboer smilende til de mange opstemte kirkevandrere, der passerer forbi. Om de forskellige kirker, fortsætter han: ”Det bryder murene ned på en fredfyldt måde”. Foran os går aftenens prædikant, sognepræst Niels Engelbrecht fra Skt Ansgars Kirke i samtale med Pastor Vasyl Tykhovych, præst for den Ukrainsk Katolske menighed i Danmark. I Jerusalemskirken har vi netop oplevet salmesang med trommer og elguitarer og en overraskende musikalsk arrangement af en ældre salme.

Det er 10. gang, Peter Møller Jensen og Janne Otendal deltager i Kirkevandringen. De er medlemmer af Folkekirken og deltager regelmæssigt i pilgrimsvandringer, f.eks har de to gange gået til Vadstena i Sverige. At være sammen på pilgrimsturene og til Kirkevandringen med folk fra flere forskellige kirker, er noget, parret finder trosmæssigt berigende.  ”Det er en rigdom at opleve de forskellige ritualer og traditioner – traditioner, som er levende. Det er levende tilbedelse, levende gudstjenester”, siger min samtalepartner. ”Hvis kirken skal have en autentisk røst, er det vigtigt at finde ind til kernen af det, der er vigtigt. Vi kan bruge hinanden, fordi vi som kirker lægger vægten forskellige steder, vi komplementerer hinanden .... Specielt Folkekirken kan lære meget af, at der er en ydre praksis, faktisk en mangfoldighed af praksis, hvor Folkekirken har en tendens til at fokusere meget på det intellektuelle”, udtrykker Peter Møller Jensen.

I Alexandr Nevskij kirkens smukke, mørke, ikonbeklædte kirkerum, i begyndelsen kun oplyst af stearinlys, står kirkevandrerne op, efter ortodoks tradition, igennem hele andagten, der messes af præst og et lille flerstemmigt kor. Fra Skt Ansgars Kirke til St Albans, den anglikanske kirke, går vi gennem den snedækkede Churchill Park, hvor man gennem træernes nøgne grene skimter kirkens farverige glasmosaikvinduer, der lyser varmt og indbydende i januarmørket. To kvinder, som er med til Kirkevandringen for første gang, udtrykker, at det er sjovt at se de forskellige kirker og fint at opleve ”sammenhold i stedet for deling ... at fokusere på ligheder i stedet for forskelle”.

I Gustafskyrkan sidder Sara Arnkilde, 22 år, og Clara Grant, 20 år. Begge katolikker. De er med på Kirkevandringen for første gang og har lagt mærke til, hvor nysgerrige, åbne og deltagende, folk er, og at de fleste  synger med på salmerne. Kirkevandringen er en god måde at få øjnene op for andre kirker, er pigerne enige om. For, som de siger, selvom man går forbi kirkerne hver dag, så vil man nok ikke selv gå ind.  Disse unge kvinder var ikke alene om at bemærke, at lugtene i kirkerne er forskellige. I Alexandr Nevskij og Skt Ansgars Kirke lugtede kirkerummet af røgelse. At kirkevandrere tænker over dette, vidner om den sanselige oplevelse, som Kirkevandringen også er.

”Kirkerne giver noget af sig selv, af deres tro. Det er ligesom om, de siger: Her, værsgo’, her er noget af vores tradition”, siger Sara. ”Når man så kommer ind i sin egen kirke, så er man stolt, man føler en hjemlig atmosfære. Man ved, hvad der sker. Det er ligesom at komme hjem”, smiler hun.

Pigernes oplevelse utrykker den konstruktive måde mangfoldighed og enhed spiller sammen i Kirkevandringen og er med til at bryde stereotyper og fordomme og øge følelsen af fællesskab på tværs af kirkeskel: ”Det er interessant at opleve, hvordan de forskellige kirkers bønner er, det er så forskelligt fra ens egen kirke – især den russisk ortodokse kirke.” Og om at opleve de andre kirker, siger de: ”Man bliver mere fordomsfri og mere åben. Det er helt fantastisk, at man kan have en tradition, som alle kirker er sammen om. Man føler sig ikke anderledes end de andre, men føler sig ens, for man ved jo godt, at man tror på samme Gud”.

Foto af: Hasse Ferrold.

Foto: Hasse Ferrold

Inspirationsdage for Spiritualitet og Kristentro 2010

Af: Andreas Dybkjær-Andersson

Danske Kirkers Råd var blandt arrangørerne til Inspirationsdage om Spiritualitet og Kristentro. Det foregik på Fyn den 19.-21. februar 2010. Temaet var "Forankring" - et tema, der rummer både en bevægelse indad, hvor vi forankres i den kristne tro, som vi er døbt til – og en bevægelse udad, hvor troens indre liv forankres i den virkelighed, vi står i. ​

Inspirationsdagene bød bl.a. på en keltisk inspireret koncert og nadverfejring, inspiration fra forskellige kirkeretninger, workshops, hvor man kunne ’få jord under neglene’, et caféarrangement m.m. og ikke mindst i gode samtaler dagene igennem.

Læs Kristeligt Dagblads artikel om inspirationsdagene her.

Send en email til dkr(at)danskekirkersraad.dk for at modtage det elektroniske nyhedsbrev og modtage information f.eks. om næste gang, der er Inspirationsdage for Spiritualitet og Kristentro.



Af: Andreas Dybkjær-Andersson
Danske Kirkers Råd var blandt arrangørerne til Inspirationsdage om Spiritualitet og Kristentro. Det foregik på Fyn den 19.-21. februar 2010. Temaet var "Forankring" - et tema, der rummer både en bevægelse indad, hvor vi forankres i den kristne tro, som vi er døbt til – og en bevægelse udad, hvor troens indre liv forankres i den virkelighed, vi står i. Læs Kristeligt Dagblads artikel om inspirationsdagene.

Inspirationsdagene bød bl.a. på en keltisk inspireret koncert og nadverfejring, inspiration fra forskellige kirkeretninger, workshops, hvor man kunne ’få jord under neglene’, et caféarrangement m.m. og ikke mindst i gode samtaler dagene igennem.

Læs Kristeligt Dagblads artikel om inspirationsdagene her.

Send en email til dkr(at)danskekirkersraad.dk for at modtage det elektroniske nyhedsbrev og modtage information f.eks. om næste gang, der er Inspirationsdage for Spiritualitet og Kristentro.

Læs mere på hjemmesiden www.spiritualitet-kristentro.dk.