Tag arkiv for “ økumeni “

Smagsprøve: Læs et uddrag fra hæftet ” Noget om den kristne tro”

​I efteråret 2017 udkom det lille hæfte Noget om den kristne tro. En slags minikatekismus, hvor en række danske kirkesamfund formidler dét, de er fælles om at tro på. Her får du en smagsprøve fra hæftet

Artiklen er et uddrag fra Noget om den kristne tro​.. Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. Oplagt som gave eller til at dele ud i kirke og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

Bestil hæftet her

Noget om den kristne tro er titlen på et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres. Noget om den kristne tro handler om dét, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker.

Hæftet er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. De kommende uger vil vi dele et par uddrag fra hæftet.

UDDRAG FRA Noget om den kristne tro:
Fadervor
Fadervor er en bøn, som er givet os af Jesus selv og som på en særlig måde hjælper os ind i kristendommens centrum. I Bibelen omtales en situation, hvor Jesus er taget et sted hen for at bede; det hører vi ham ofte gøre i evangelierne. Da han holder op med at bede, spørger hans disciple, de mennesker som gik sammen med ham, om han vil lære dem at bede. De var helt tydeligt usikre på, hvordan de skulle forholde sig til Gud. Hvordan skal man bede til Gud? Kan man nærme sig ham? Kan man tale til ham? Hvad er det rigtige at gøre? Det er en usikkerhed, mange kan spejle sig i også i dag. Hvad var Jesu svar på deres spørgsmål? Det var noget så enkelt som at give dem bønnen Fadervor.

Fadervor er kristendommens kendteste bøn, som millioner af mennesker har bedt: Rige og fattige, berømte og ukendte, unge og gamle, lykkelige og ulykkelige, mennesker der var fulde af religiøs begejstring, mennesker der bad den som en naturlig rytme i deres liv og mennesker, der prøvende forsøgte at bede den for første gang fuld af usikkerhed omkring ordene og deres betydning.

Fadervor er blevet bedt i hverdagens almindelighed og i livets grænsesituationer, hvor sygdom, lidelse og død er tæt på. Ordene er kendte, men de henviser til en enestående både menneskelig og guddommelig virkelighed.

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.


Af Bibelselskabet  10-01-2018

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

Verden er kommet til Danmark

Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.
Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer
Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud
Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering
Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer
Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd



 Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg
25.01.2018

Vi er globalt forbundet med hinanden på nye måder, siger professor Peter Lodberg. Foto: Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

 

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.

Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer

Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud

Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering

Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer

Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

 

Af Christian Arffmann

Foto: Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Rejse til taizé

Oplev ro, spiritualitet og eftertanke i Sydfrankrig, når vi sætter kursen mod det økumeniske broderfællesskab i Taizé i påsken. For 18-30-årige.

​KFUM og KFUK arrangerer hvert år en rejse til Taizé i Sydfrankrig i samarbejde med FDF og DKG.

I Taizé kan du opleve et økumenisk broderfællesskab, hvor omkring 100 brødre og gæster fra hele verden samles i smukke omgivelser til fordybelse, nærvær og givende samtaler.

Fra:    lørdag 24. marts 2018
Til:    søndag 1. april 2018
Pris:    Fra DKK 1.300

Læs mere her


Fra:
    lørdag 24. marts 2018
Til:
    søndag 1. april 2018

Pris:
    Fra DKK 1.300

Det særlige og det fælles – økumenisk fejring af reformationen

Reformationsåret må ikke kun føre til en dyrkelse af splittelsen, men snarere til en markering af det fælles.

Det er næppe forbigået manges opmærksomhed, at vi i år markerer 500-året for reformationen. Luther bankede sine 95 teser mod aflad op på kirkedøren i Wittenberg 31. oktober 1517 og en protestantisk reformation spredte sig i Europa. Og der er meget at tænke over. Men mærkedage skal altid balancere mellem fejringen af begivenheden og en refleksion over, hvad det så betyder for os i dag – og måske endda for fremtiden. Det samme gælder med reformationsåret.

Reformationen betød både kirkesplittelse og senere dannelse af nye kirkeretninger. I løbet af få årtier havde Vesteuropas kirkelige og kulturelle landskab ændret sig drastisk. Reformationen betød ikke kun fremkomsten af en evangelisk-luthersk kirkeretning, men dannede også grundlag for den reformerte, den anglikanske, baptistiske og med dem en bred vifte af andre protestantiske kirkeretninger i de følgende århundreder. De protestantiske kirker er i dag spredt ud over hele jorden i en helt utrolig mangfoldighed, som Luther og de andre reformatorer aldrig kunne forestille sig.  

Her i reformationsåret mindes vi med rette Luther og hans betydning – ikke mindst i Danmark, hvor den evangelisk-lutherske Kirke, Folkekirken, er langt det største trossamfund og uomtvisteligt har været med til at forme landet i århundreder. Takket være vores grundlovssikrede ret til trosfrihed har andre kirke- og trossamfund levet og udviklet sig side om side med Folkekirken om end på andre betingelser. 

Markeringen af reformationen skal imidlertid ikke bare være en beklagelse af splittelsen mellem kirker, men må også føre til en overvejelse over, hvad vi har tilfælles kirkerne imellem på trods af splittelsen. I århundreder har der været et anstrengt forhold mellem kirkerne. Men gennem det økumeniske arbejde både i Danmark og ude i verden har man i høj grad også bygget bro og styrket relationerne mellem kirker – også relationerne mellem de protestantiske kirker, Den ortodokse og Den katolske Kirke. I det 20. århundrede har det øgede samarbejde også været en insisteren på fred og forsoning i skyggen af to verdenskrige og på baggrund af de udfordringer, vi møder i form af den voksende kløft mellem rige og fattige, finanskrisen, klimaforandringerne, flygtningestrømmen, populismen og ikke mindst sekulariseringen og svækkelsen af kristne traditioner. Det økumeniske arbejde både lokalt, nationalt og globalt er således også et fredsprojekt forankret i troen på, at vi som kristne mennesker og kirkelige institutioner alle kan aflægge et fælles vidnesbyrd.

Den 31. oktober 2016 blev reformationsåret indledt på flotteste vis, da Pave Frans, overhoved for mere end 1,2 milliarder katolikker i verden, i domkirken i Lund mødtes med repræsentanter fra Det lutherske Verdensforbund, der samler mere end 70 millioner lutheranere i 79 lande og fejrede fælles gudstjeneste. Her var budskabet, at det, der forbinder, er langt større end det, der adskiller. Der skal nu sættes punktum for 500 års uvenskab. Med den indledning på et år fyldt med alverdens arrangementer, der primært har fokuseret på Luther og reformationen, blev vi mindet om, at vi fint kan fejre det særegne, men ikke være blinde for det fælles – tværtimod bør vi styrke fællesskabet på tværs af vores forskelle.

Danske Kirkers Råd samler 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer i Danmark – herunder Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en bred vifte af frikirker. Danske Kirkers Råd danner rammen om samtaler og samarbejde mellem kirker. Det kan være konkret vejledning til lokale kirker, teologiske samtaler eller kontakt til det politiske Danmark om religionens rolle i samfundet. 



I reformationsåret har Danske Kirkers Råd netop udgivet det økumeniske hæfte ’Noget om den kristne tro’. Det er i grunden et lille hæfte, men med et ganske stort indhold. Det er resultatet af samtaler mellem repræsentanter fra en meget bred vifte af dansk kirkeliv om det, vi er fælles om i den kristne tro. Alene processen må vel nærmest betragtes som historisk. Ikke tidligere har så mange fra så forskellige kirkelige retninger som Folkekirken, Den katolske Kirke og frikirkerne sat sig sammen og præsenteret, hvad vi er fælles om. Der er tidligere skrevet teologisk tunge og vigtige dokumenter, men primært til andre erfarne kirkefolk. Hæftet her henvender sig til den brede befolkning. Er hæftets indhold særligt luthersk, særligt katolsk eller særligt frikirkeligt? Nej. Er det en udtømmende fremstilling af det kristne budskab eller en folkelig udgave af en klassisk katekismus? Heller ikke. Det er et udtryk for, at vi som kristne står sammen på trods og på tværs af vores forskelle – vores fælles gods på trods af konflikt og splittelse. Hæftets udgangspunkt er, at vi sammen har noget at sige dem, der hverken er en del af kernemenigheden eller føler noget særlig tilhørsforhold til kirken.

Hæftet fokuserer på noget, alle kristne kan blive enige om. Det betyder, at man ikke kommer ind på forskellene i forståelsen af f.eks. sakramenterne, især nadveren. Danske Kirkers Råd har derimod taget udgangspunkt i bønnen Fadervor, alle kristnes fælles bøn. Kristendom er ikke et teoretisk system, men handler langt mere om relationer og håb, om at få tilgivelse på trods af vores ufuldkommenhed, at vi dummer os igen og igen. Men bøger gør det ikke alene. Det er tanken, at man med hæftet i hånden kan tale med andre om det, der er vigtigt for en. Det betyder ikke kun en klart defineret tro, men rummer også tvivl, ensomhed og fællesskab og at turde at gå på opdagelse i samtalen med et andet med menneske om livets store spørgsmål.

Her hvor reformationsåret nærmer sig sin afslutning inviterer Danske Kirkers Råd, Folkekirken, Den katolske Kirke og frikirkerne den kommende weekend til seminar og på søndag til økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke for at se fremad. Hvor er vi som kirker på vej hen – sammen eller hver for sig? 

Med udgivelsen ’Noget om den kristne tro’ og med seminar og fælles gudstjeneste runder vi således reformationsåret af, som året begyndte, nemlig med at tydeliggøre, at det, vi er fælles om, langt overstiger det, der adskiller. Der er således grund til at fokusere på både det særegne og fællesskabet. Fra os skal der lyde en stor tak for et flot og tankevækkende reformationsår til alle, der har bidraget til markeringen både lokalt, nationalt og globalt! 

Af: Biskop Henrik Stubkjær, Folkekirken. Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark. Biskop Christian Alsted, Metodistkirken i Danmark, og general-sekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd.

Kronikken er bragt i kristeligt Dagblad fredag d. 1. december 2017.

Se også artikel fra Gudstjenesten i Vor frue Kirke i København d. 3. december: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/katolikker-og-protestanter-markerer-reformationen-sammen

Hvad skal vi bruge hæftet til?

Noget om den kristne tro er et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres.

Noget om den kristne tro handler om det, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker. Hæftet kan derfor bruges i alle kirker og kirkelige organisationer i Danmark. 

Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. 

Hæftet sendes ud til alle kirkesamfund, menighedsråd og kirkelige organisationer i Danmark. Vi håber, at I kan bruge hæftet i jeres sammenhæng til samtaler og aktiviteter, lokalt og nationalt. 

Her finder I forslag til, hvordan hæftet kan bruges, men først og fremmest skal hæftet bruges, som I finder det bedst i jeres sammenhæng. 
Det er en oplagt gave eller til at dele ud i kirker og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Hæftet kan f.eks. bruges til:
• Fælleskirkelig pinsefejring eller andre fælleskirkelige events, hvor man samler byens kirker på torvet eller besøger hinanden. 
• Samtaler og undervisning i den lokale menighed eller kirkelige organisation, forening 
og kirkelige lederkreds – evt. med samtalekort. 
• Konfirmander og unge i kirkelige børne- 
og ungdomsorganisationer samt til deres forældre til samtale om Fadervor og den 
kristne tro. 
• Samtaler i forbindelse med vielse, dåb, begravelse og babysalmesang. 
• Temagudstjeneste om Fadervor. 
• Frivillige i kirker samt til ledere i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer som inspiration til forkyndelse, undervisning og samtale. 
• Uddeling i Natkirker og vejkirker. 
• Uddeling i sognet som hilsen fra den lokale kirke.

Det siger de om ’Noget om den kristne tro’:

Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd: 
”Noget om den kristne tro er et enestående eksempel på, at vi på tværs af kirkeskel kan gå sammen og lave en spændende og vedkommende udgivelse omkring kernebegreber i den kristne tro – en fin og nødvendig indføring i både kirke og tro.”

Mogens S. Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd: 
”Noget om den kristne tro er først og fremmest en smuk gave til enhver, der har lyst til at få en lettilgængelig introduktion til det kristne liv. Den fortjener at blive købt og læst af alle menigheder – og givet videre til hele det danske folk.”

Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark: 
”Det er vigtigt at vise omverdenen, at vi som kristne er enige om langt det meste og vigtigste i den kristne tro. Det øger vores troværdighed og forhåbentlig gør det også, at mennesker nemmere kan tro på Jesus og det han har lært os.”

Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark: 
”Noget om den kristne tro er ikke en udtømmende fremstilling af det kristne budskab, men et udtryk for, at vi som kristne gerne vil stå sammen, vokse i fællesskabet og ikke mindst gerne dele vor tro og glæden over den med andre. Jeg håber, at dette resultat af vort fælles arbejde må være en ansporing til yderligere fordybelse i Guds forunderlige historie med os mennesker.”

Signe Malene Berg, præst i Natkirken i Københavns Domkirke: 
”I en verden, hvor krig og uforsonlighed kommer som dagligt brød, er det velgørende og ligefrem befriende at et hæfte som Noget om den kristne tro kan se dagens lys. At se forskellighed som en styrke, kan kun gøres, hvis kernen er stærk. Noget om den kristne tro viser, at kernen er stærk. Jeg kommer til at bruge hæftet i mødet med natkirkegængere som afsæt og indføring i det kristne univers. Kernen i den kristne tro er at række hånden ud til hinanden. Her er det så ovenikøbet gjort med faste håndtryk. Flot arbejde!”

Torben Bramming, præst ved Ribe Domkirke: 
”Når der er ild i huset, hjælper alle med at slukke. Det er det ordsprog, der falder mig ind ved læsningen af Noget om den kristne tro. Det er et stærkt bibelsk budskab, som understreger, at kristendom er lys i en mørk verden, og at vejen frem findes ved dette lys. Vi er måske forskellige i mangt og meget som kirker i Danmark, men Noget om den kristne tro viser, vi kan komme langt sammen.” 

Morten Skrubbeltrang, generalsekretær for FDF:  
”Noget om den kristne tro viser, at der er langt mere, der forener os som kirker end adskiller. Det er væsentligt at huske på, og så sørge for at invitere alle med på rejsen. Det er vigtigt, at kirkerne i fællesskab arbejder med, hvordan grundtankerne i den kristne tro kan præsenteres på en nutidig, vedkommende og relevant måde - også for børn og unge. Det er der brug for i dag, og det kan Noget om den kristne tro være med til. God rejse.”

Noget om den kristne tro er skrevet af repræsentanter fra Folkekirken, Den katolske Kirke og en række frikirker og er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. 

Eksemplarer kan købes hos Bibelselskabet: www.bibelselskabet.dk/netbutik. Stykprisen vil blive væsentligt billigere, jo flere man køber. Det vil derfor være
en fordel, hvis flere menigheder/organisationer går sammen om at bestille. 

Se priser på www.bibelselskabet.dk/netbutik

For yderligere information: Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd: Telefon 26 70 02 46. mc(at)danskekirkersraad.dk

Hent idékataloget her

________________________________

Ny udgivelse: Noget om den kristne tro

Af Christian Arffmann

Hæftet ”Noget om den kristne tro” er resultatet af flere års omfattende økumenisk arbejde. Kirkesamfund i Danmark har mødtes og drøftet, hvad kernen i den kristne tro er, og hvad kirkerne har til fælles på tværs af konfessionelle forskelle.

Hæftet er udarbejdet af repræsentanter fra folkekirken, Den katolske Kirke og en række frikirker og er udgivet i samarbejde med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Bibelselskabets Forlag. 

”Det er ikke et dogmatisk skrift, og det er hverken et specifikt luthersk eller katolsk skrift. Det er snarere en invitation til en samtale om, hvad den kristne tro er,” forklarer Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.
”På den baggrund kan forskellige kirkesamfund i Danmark så selv uddybe, hvordan de opfatter den kristne tro, og hvordan den kommer til udtryk i deres kirkelige tradition,” siger Mads Christoffersen. 

Men hvorfor berører hæftet kun noget om den kristne tro? 

”Det er bevidst, at der ikke specifikt bliver gået i dybden med sakramenterne. Det er ikke den hele pakke, man får,” siger Mads Christoffersen. 
 ”Der er så mange forskellige kirkelige traditioner repræsenteret i Noget om den kristne tro, så vi kan ikke præsentere en udtømmende fremstilling af kristendommen. Men vi kan pege på noget af det fælles gods, der er kirkerne imellem,” siger Mads Christoffersen.

Det er ikke en tilfældighed, at Noget om den kristne tro udkommer i 2017 – i 500-året for reformationen. 
”Reformationsjubilæet er en god anledning til at tale om tro, og ikke kun tilbageskuende, men også en anledning til en fortsat samtale om den kristne tro, og ikke mindst for de nysgerrige og for de mennesker, som ikke er fortrolige med kirkens sprog,” siger Mads Christoffersen.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har været med i arbejdsprocessen, og rådsmedlem Niels Iver Juul har været formand for arbejdsgruppen og dermed været med til at samle trådene i det store økumeniske arbejde.
Selvom udarbejdelsen af Noget om den kristne tro nu er til ende, er det samtidig en mulig begyndelse på mange nye spændende samtaler om den kristne tro. 

Vi håber, at hæftet kommer ud og lever lokalt rundt om i landet. For eksempel i form af højskoleaftener, kirkevandringer, fællesmiddage eller fællesarrangementer hvor kirker, menigheder og kirkelige organisationer inviterer til en samtale, hvor noget så bliver til mere om den kristne tro,” siger Niels Iver Juul og Mads Christoffersen. 

Samme anbefaling giver formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen: 
Noget om den kristne tro er først og fremmest en smuk gave til enhver, der har lyst til at få en lettilgængelig introduktion til det kristne liv. Den fortjener at blive købt og læst af alle menigheder – og givet videre til hele det danske folk,” siger Mogens Mogensen. 

Fakta: 

26 sider. ISBN 978-87-7523-868-2. Vejl. udsalgspris: kr. 34,95 / v. 10 stk. 32,95 pr. stk / v. 50 stk. 31,95 pr. stk / v. 100 stk. 29,95 pr. stk / v. 200 stk. 27,95 pr. stk / v. 500 stk. 25,95 pr. stk / v. 1.000 stk. 21,95 pr. stk .

Køb bogen i Bibelselskabets netbutik på www.bibelselskabet.dk 

For yderligere information: Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd: Tlf. 26 70 02 46, mc(at)danskekirkersraad.dk

Kirkesamfund i Danmark står sammen om den kristne tro

Engagerede mennesker fra en meget bred vifte af kirkesamfund og kirkelige foreninger samledes til inspirationsdag om den kristne tro

Af: Christian Arffmann.

D. 14. juni var der inspirationsdag om den kristne tro. 50 personer fra en lang række kirker og kirkelige organisationer var mødt op for tale om den kristne tro. Desuden var det en anledning til at præsentere den foreløbige frugt af et langt og grundigt stykke mellemkirkeligt arbejde, nemlig inspirationshæftet ”Noget om den kristne tro.”

Kan katolikker, baptister, metodister og folkekirkefolk blive enige om, hvad der skal stå i et hæfte om den kristne tro? Ja, det kan de faktisk. Det viser resultatet af inspirationshæftet ”Noget om den kristne tro.”

Man kan ikke blive enige om alt omkring den kristne tro, og hæftet omtaler således ikke dåb og nadver. Men der er andre steder, man kan mødes på tværs af konfessionelle skel.  

Desuden er det, som Danske Kirkers Råds formand, biskop Henrik Stubkjær, udtrykker det, et vigtigt signal at sende, at kirker i Danmark står sammen om at formulere den kristne tro ”i en tid, hvor mange ellers synes at lukke sig meget om sig selv”.

Meningen med hæftet er ikke en katekismus eller et læredokument
. Det særlige ved hæftet er nemlig, at det er skrevet i et nyskabende sprog. Det er et forsøg på at imødegå det traditionstab og den fremmedgørelse over for kirken og over for den kristne tro, som synes at præge nutidens sekulariserede samfund.

I dette står alle de forskellige kirker i samme situation, og derfor er ”Noget om den kristne tro” et vigtigt indsatsområde for på sigt at genaktivere samtalen om kristen tro og tilværelsesforståelse.

”Noget om den kristne tro” er et projekt, der er iværksat på initiativ fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og udgives i samarbejde med Bibelselskabet og Danske Kirkers Råd.

Hæftet er endnu ikke offentliggjort, men det bliver officielt udgivet 15. september.

Få yderligere information ved at kontakte Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen på email  mc(at)danskekirkersraad.dk.

Foto: Mads Christoffersen

En skarp økumenisk tænker er gået bort

Med Erling Tiedemanns død den 26. december har dansk kirkeliv mistet en skarp tænker, en skarp tunge og en skarp pen. Han var ikke den der råbte højst, men når han talte, blev der lyttet, hvad enten det var i politik, kirkelige samtaler eller hos mennesker af en anden religion. Med sit engagement i Danske Kirkers Råd vil han efterlade et stort tomrum i det økumeniske samarbejde i Danmark.

At skrive kortfattet om Erling Tiedemann synes nærmest umuligt. Han var utrolig alsidig og besad ikke bare stor viden, men en visdom, en dyb indsigt og stort udsyn. I Danske Kirkers Råd sad han med i Forretningsudvalget og tre udvalg som repræsentant for Den katolske Kirke i Danmark.

Kirkernes frihed og lige vilkår
Erling Tiedemann var fra begyndelsen en bærende kraft i udvalget med særlig fokus på kirkernes frihed og lige vilkår i Danmark. I udvalgets kontakt med det politiske system eller medierne var det ikke nødvendigvis ham, der førte pennen, men ham der nøje rådgav i formuleringerne. Når det gjaldt, tog han gerne uformel kontakt til sit politiske netværk. Især var han engageret i spørgsmålet om kirkeskat som kildeskat for andre trossamfund end folkekirken. Desuden spillede han en uvurderlig rolle i Danske Kirkers Råds arbejde for at få alle trossamfundene tilbage til Kirkeministeriet i forbindelse med regeringsskiftet i 2015.   

Religionsdialogen
Det økumeniske engagement gennem årtier udvidede han til også at inkludere dialogen med muslimer. Han sad med i Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne siden gruppens begyndelse. Blandt vores muslimske partnere var han dybt respekteret og blev af flere kaldt Sheikh Tiedemann. Han deltog både ved dialogkonferencer herhjemme og i udlandet og spillede en central rolle i en række udtalelser fra Kontaktgruppen til bekæmpelse af en hver form for ekstremisme. Han var initiativtager til og redaktør på gruppens blog, men også i sin klumme i Kristeligt Dagblad ’Etisk set’ og som foredragsholder talte han religionsdialogens sag. Ikke kun ved møder talte han mod ekstremismen. Han var tilstede overalt for at vise sin sympati for fred og samarbejde som f.eks. ved Fredsringen, der blev slået om synagogen efter angrebet i februar 2015. Blandt muslimer herhjemme og blandt partnere i Mellemøsten vil han uden tvivl være savnet. 

Reformationsfejringen
Det kommende Reformationsjubilæum i 2017 var for ham en anledning til fejring og til forsoning. På den ene side anerkendte han behovet for fejring i folkekirken. På den anden side skulle fejringen ikke alene bruges til at se tilbage, men også til at se frem – til at styrke forholdet på tværs af kirkeskel. Jubilæet skulle også være en anledning for Den katolske Kirke og alle andre kirkesamfund til at se på sig selv og forholdet til de andre. Derfor var Erling Tiedemann medinitiativtager til et udvalg under Danske Kirkers Råd med fokus på reformationsjubilæet. Han havde naturligvis allerede engageret sig som foredragsholder om jubilæet set med katolske briller. 

Få uger inden sin død fik han udgivet en dansk oversættelse af fællesskriftet ’Fra konflikt til fællesskab’ af Det lutherske Verdensforbund og Den katolske Kirke. Selv håbede han på, at jubilæet kunne blive en anledning til ikke alene at fejre den fælles dåb men også den fælles nadver for katolikker og protestanter og til i det hele taget at se på alt det der forener os i stedet for det, der adskiller os. 

Visionær økumeniker
Erling Tiedemann var ikke sådan at sætte i bås. Han var både konservativ og dybt visionær i sit økumeniske engagement. Han var særdeles produktiv på sine blogs, Twitter, netradio og i avisen. De digitale kommunikationsveje var ingen hindring for en mand, der havde rundet de 80 – tværtimod.  Han var elsket for sin humor og havde et samtidig et skarpt blik for detaljen. Han kunne både være kritisk og meget omsorgsfuld. Af mange blev han betragtet som en ener, der besad stor visdom og viden, som han heldigvis delte ud af med stor generøsitet.

På trods af sin høje alder kom Erling Tiedemanns død for os omkring ham i det kirkelige landskab pludseligt og uventet. Han virkede på mange måder utrættelig, selvom han med sin vanlige ydmyghed på det sidste var begyndt at tage forbehold for arrangementer længere ud i fremtiden. Set tilbage virkede det næsten som en afsked, da han juleaften - to dage inden sin død - sendte en julehilsen ud – en e-bog med sine 100 klummer fra Kristeligt Dagblads blog ’Etisk set’.

Erling Tiedemann vil blive husket og savnet for det han var og for alt det han gav. Vore tanker går til hans hustru gennem 58 år, Vivian Tiedemann, hans børn og børnebørn.  

Æret være hans minde.

Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, på vegne af Forretningsudvalget.


Erling skal begraves lørdag den 9 januar kl 11:30 fra Sankt Ansgar. Alle er velkomne.

Gejstlige er desuden velkomne til at medbringe ornat ved begravelsen. I så fald bedes man dog skrive til bedemanden Martin Ryom på e-mail martin@ryom.eu eller bedemand@ryom.eu med kopi til Biskop Kozon på biskop@katolsk.dk senest fredag. 

Iona på besøg i Roskilde

Der var fuldt hus da det skotske økumeniske fælleskab Iona gæstede Roskilde sidste weekend til et arrangement om forholdet mellem liturgi og verden omkring os.

Hvordan forholder vi os til vores omverden gennem gudstjenesten? Det spørgsmål blev der arbejdet grundigt med, da mere end 70 deltagere var samlet i forbindelse med et besøg af Jo Love og Graham Maule fra Wild Goose Ressource Group, der er knyttet til Iona-fællesskabet i Skotland. Det var især deltagere med kendskab til Iona, erfaringer fra pilgrimsvandringer eller engagement i forholdet mellem bøn og Guds skaberværk, der var samlet. Men også mange, der bare være interesserede i at lære om Iona uden at have det store kendskab var med. Deltagerne kom fra hele Danmark – og endda Norge, Finland, Bulgarien og Indien. Så det var en bred samling.

Danske Kirkers Råd, Kirkefondet og Areopagos stod for arrangementet, der bød på overordnede betragtninger på, hvordan gudstjenesten kan forholde sig til problemstillinger i verden som f.eks. klimaforandringer og fattigdom. Der var workshops om levende bibelfortællinger gennem drama, bønner og musik fra den keltiske tradition – og endelig et oplæg om, hvordan vi kan inspireres af Iona her i Danmark. Midt på dagen var der andagt med fokus på Guds kald til mennesket om ansvarlighed for skaberværket. Dagen sluttede af med et liturgisk måltid og gudstjeneste i Natkirken i Roskilde Domkirke med gruppen Vindens Vej. 

De skotske gæster var imponerede over den interesse og det engagement, der er for Iona her i Danmark. Kendskabet til og inspirationen fra Iona er stigende og der har således gennem de senere år været en række udgivelser af bøger og musik fra den keltiske tradition og Iona. Deltagerne på seminaret efterspurgte da også, at man fik etableret et netværk, der kunne arbejde videre med bøn, liturgi og musik fra Iona.

Sognepræst i Terslev kirke Marie Rørbæk skriver om sin oplevelse af dagen:
"Hvor var det dog skønt igen at få lov til at synge en Iona-klassiker som ”Freedom is coming”. Mens vi synger denne dejlige sydafrikanske sang, sidder jeg tænker på, hvad musikeren Peter Arendt har sagt om verdenskirkemusik, at ”det kan sprænge grænser”.  Sådan er det.
Vi er 80 deltagere i seminaret. Vi er lige blevet bedt at flytte fra vores trygge pladser ved bordene og sidder nu hulter til bulter – danskere, to skotter og et par håndfulde indere. Vi kender ikke hinanden men det gør ikke noget, for nu bliver vi sunget sammen og har et fællesskab omkring sangen, og da Jo og Graham så fremfører en dialog mellem Jesus og disciplen Peter, bliver det også et fællesskab fyldt med latter.
Jeg var senest på Iona i 2006, men under middagsandagten i Roskilde Domkirke følte jeg en stund, at jeg var tilbage. Her var veksellæsninger, mange medvirkende og mulighed for at underskrive en fælles forpagtningsaftale af vores jord. Den samme Iona-genkendelse gentog under det liturgiske aftensmåltid. 
Eftermiddagen bestod primært af workshops. Det var svært at vælge, men jeg følte mig inspireret efter at have arbejde med alternative bibellæsninger- og oplæsninger. Da Jeg tog hjem lige inden natkirke, var jeg træt men fyldt op med inspiration og sang."

Initiativet til dagen blev taget af Danske Kirkers Råds liturgigruppe. 

Læs mere om: 

Wild Goose Ressource Group
Iona Community
Vindens Vej

Vellykket årsmøde i Danske Kirkers Råd

Af: Mads Christoffersen
"Økumeni i går, i dag og i morgen" var temaet for Danske Kirkers Råds årsmøde 2011. Læs her om årsmødet og læs Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens historie.

Vor Herres kludetæppe
”Vor Herres kludetæppe” var titlen på temadagen i forbindelse med Danske Kirkers Råds Årsmøde den 14. maj 2011. Dagen blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København. Deltagerantallet var det største nogensinde ved et årsmøde i Danske Kirkers Råd.

Økumeniens historie i Danmark
Læs her Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens brogede historie. Hylleberg gennemgår strømninger og modstrømninger i den økumeniske historie gennem de sidste 300 år i Danmark og krydser dem med sine egne erfaringer som engageret i arbejdet gennem mere end 30 år. Oplægget giver et godt overblik over og indblik i økumeniens vilkår frem til oprettelsen af Danske Kirkers Råd med perspektiv til det nutidige og fremtidige arbejde.

Download oplægget her


Af: Mads Christoffersen
"Økumeni i går, i dag og i morgen" var temaet for Danske Kirkers Råds årsmøde 2011. Læs her om årsmødet og læs Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens historie.

Foto: Christian Roar Pedersen

Vor Herres kludetæppe
”Vor Herres kludetæppe” var titlen på temadagen i forbindelse med Danske Kirkers Råds Årsmøde den 14. maj 2011. Dagen blev holdt i Jerusalemskirken (Metodistkirken) i København. Deltagerantallet var det største nogensinde ved et årsmøde i Danske Kirkers Råd.

Økumeniens historie i Danmark
Læs her Bent Hyllebergs oplæg om økumeniens brogede historie. Hylleberg gennemgår strømninger og modstrømninger i den økumeniske historie gennem de sidste 300 år i Danmark og krydser dem med sine egne erfaringer som engageret i arbejdet gennem mere end 30 år. Oplægget giver et godt overblik over og indblik i økumeniens vilkår frem til oprettelsen af Danske Kirkers Råd med perspektiv til det nutidige og fremtidige arbejde.

Download oplægget her

Foto: Christian Roar Pedersen