Tag arkiv for “ økumeni “

Hilsen fra England – 3k studerende i praktik i studenterorganisationen Fusion Movement

Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat.​ 3K studerende Helene Lilløre har modtaget støtte til et praktikophold ved studenterorganisationen Fusion Movement i England

​I forbindelse med at jeg har modtaget et studielegat fra Danske Kirkers råd, har jeg nu skrevet få linjer om studieopholdets begyndelse.

”Hvor mange her er blevet kristen i løbet af studietiden?” Jeg kigger rundt i konferencesalen, omtrent 15 personer rækker deres hånd op. Taleren spørger igen: ”Hvor mange her kender en, der er blevet kristen i løbet af studietiden?” Denne gang ser jeg, at næsten alle de 350 studerende rækker deres hånd op. Hvor er det fedt, tænker jeg, det her er målet for, hvad Fusion arbejde: at studerende må møde Jesus. Og de gør de.

Jeg var med på Fusions årlige konference som praktikkant. Her har jeg nu været i 3 uger, som en del af min uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Fusion er en organisation, som arbejder på tværs af de engelske kirker på at ​forbinde studerende til lokale kirker, at udruste den lokale kirke til arbejdet med studerende, så studenterarbejdet- og mission udspringer fra den lokale kirke. Her 3 uger inde har jeg allerede fået lov til at se, hvordan Fusion arbejdet – lige fra den store konference i Oxford til hverdagen på kontoret i Loughborough.”

I praktikken vil jeg få min dagligdag på  Fusion hovedkontor i Loughborough.        Jeg vil  indgå  i teamet og følge med  i kontorets daglige rytme. Derudover vil jeg    deltage i Fusions forskellige aktiviteter i dele​ af England:  studenterarbejdet,    studenterarbejderkonferencer, møde studerende og de Fusion medarbejdere,    samt de kirker, der samarbejder med Fusion. En af disse kirker er Open Heavens    i Loughborough. 2/3 af kirken er studerende fra byens universitet. Her vil jeg    danne relationer med de studerende og deltage aktivt  i kirkens arbejde. Dette    forventer jeg resulterer i, at jeg får en endnu større forståelse for, hvordan studentermissionen ser ud igennem Fusion Movement i England og hvordan de    velfungerende elementer kan bruges i Danmark.        
    
    
​ Fusion ​Movement er  ikke  tilknyttet en specifik kirke​, men har et bredt økumenisk fokus, da de arbejder på tværs af kirker og kirkelige organisationer for Guds mission i England​. Praktikken forløber over 5 måneder .

​Af: Helene Lilleøre, 3K studerende

​*Læs om 3Kuddannelsen her


Billetsalget er startet ’Gå med’ til Himmelske Dage på Heden 30. maj til 2 juni 2019.

Billetsalget er startet

’Gå med’ til Himmelske Dage på Heden 30. maj til 2 juni 2019. Så er billetsalget startet. Køb billetter til dig selv, din familie, venner, kirke og din næste. Billetterne kan købes på https://www.himmelskedage.dk/koeb-billet-nu/

Håbet er større! Konference om håb i klima- og miljøkrisen

I en tid med klimadepression er der brug for håbet, så vi ikke mister modet til at handle på trods af de dystre fremtidsudsigter. Men hvordan kan vi forstå det kristne håb? Og hvordan kan det kristne håb komme til udtryk i en tid med omsiggribende håbsløshed og afmagt over klodens tilstand?

På konferencen vil vi gennem teologi, litteratur, refleksion, bøn og musik undersøge disse spørgsmål med udgangspunkt i, at håbet er større!

På programmet er:
​- Foredrag: ”Håbet er lysegrønt: Jürgen Moltmanns reformation af teologi for verdens fremtid".
​- Foredrag: ”Klima, håb og gensvar. Gensvarets teologi hos Bonhoeffer”.
​- Refleksionsworkshop: ”Ignatiansk refleksion med afsæt i Laudato Si”.
​- Foredrag: ”Kerstin Ekman – Gud, Mennesket, Naturen”.
​- Musikandagt: ”Bjergprædiken” nyfortolket.

Se hele programmet med uddybende beskrivelser i invitationen ​​her​.

Konferencen er åben for alle!

Foto: Rune Toldam

Tid: Onsdag den 24. oktober 2018 kl. 10-15.30

Sted: Bykirken, Østergade 57-59, Odense (gåafstand fra stationen)

Pris: 250 kr. inkl. frokost, kaffe og kage

Tilmelding: gronkirke@gronkirke.dk senest den 10. oktober 2018.

Kom med til Himmelske Dage På Heden arbejdsdag d. 15. september

​Himmelske Dages arbejdsdag lørdag 15. sep.
Velkommen til Himmelske Dages arbejdsdag lørdag 15. september i Herning.
Dagen er for alle, der er med i arbejdsgrupper; alle, der sidder i udvalg; alle organisationspersoner, som er involveret og alle frivillige. Vi mødes i Skt. Johannes Kirken, Fredhøj Allé 2, 7400 Herning. Programmet starter kl. 10.00 og fortsætter frem til kl. 15.00.
Tilmelding til info@himmelskedage.dk SENEST 13. september.


​Program:
(Kl. 9.30 - mulighed for kaffe)
Kl. 10.00 - Morgenandagt over temaet "Gå med ..."
Kl. 10.30 - Oplæg Himmelske Dage - kirkedag hvorfor og historien bag
Kl. 11.30 - Praktik omkring Himmelske Dage - hvordan bliver det.
Kl. 12.30 - Frokost
Kl. 13.00 - Programpunkterne til Himmelske Dage - overblik
Kl. 14.00 - Gensidig koordinering af program
Kl. 14.30 - Kaffe
Kl. 15.00 - Afslutning

Arbejdsgruppen for Økumenisk Dialog og Dannelse er godt igang

​Efter de indledende øvelser med at få sat retning på det meget brede arbejdsområde, har vi nu samlet en arbejdsgruppe på 16 mænd og kvinder, formuleret fem overordnede arbejdsmål, valgt to af disse mål som fokusområder for det næste halvandet år, samt dannet tre projektgrupper, der hver især er ved at planlægge aktiviteter for 2018/19.

Arbejdsgruppen
I april mødtes Danske Kirkers Råds nye arbejdsgruppe for arbejdsområdet ”Økumenisk Dialog og Dannelse” for første gang. Det er en bredt sammensat gruppe, der nu er samlet til at løfte opgaven med at styrke det økumeniske arbejde i Danske Kirkers Råd. Arbejdsgruppen består af 16 mænd og kvinder. Der er folk fra forskellige kirkeretninger og kirkelige organisationer.

Vi særligt glade for at have en del af de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer med, og der er flere endnu, der er ved at finde en repræsentant til arbejdsgruppen. I arbejdsgruppen er der både lægfolk og præster – heriblandt flere, der særligt arbejder med unge - samt studerende fra teologi og 3Kuddannelsen.
Arbejdsgruppen har endvidere et bredt alderspænd, og medlemmerne har forskelligt erfaringsgrundlag. Nogle har mange års erfaring med økumenisk arbejde i Danske Kirkers Råd. Andre har lige så stor erfaring med økumeni men uden for Danske Kirkers Råds regi f.eks. fra lokalt tværkirkeligt arbejde. Andre igen har ikke en lang økumenisk erfaring men kommer med et stort engagement og nye måder at tænke økumeni på. Vi er i forventning til, at der kan opstå god synergi i arbejdsgruppen, når erfaring møder nytænkning.

Arbejdsgruppen mødtes for første gang i april 2018, hvor de valgte en formand og to fokusområder for det næste halvandet år. Sarah Krøger Ziethen er valgt som formand for arbejdsgruppen. Sarah er sognepræst i Roskilde Domkirke og står for Natkirken. Sarah har også fokus på Taize og har som præst meget med byens gymnasieelever at gøre. Se listen over arbejdsgruppens medlemmer nederst.

Arbejdsmål
Med udgangspunkt i et åbent, indledende møde, hvor Danske Kirkers Råds bagland var inviteret, er der sat fem overordnede mål for arbejdsområdet:
1)    Inkludere og engagere unge i det økumeniske arbejde
2)    Udvikle og styrke den levende økumeniske samtale
3)    Udvikle og styrke den akademiske økumeniske læring
4)    Danne ramme for økumenisk reflekterede handlingsfællesskaber.
5)    Udvikle og styrke den lokale økumenisk bevidsthed

Du kan læse mere om, hvad målene indeholder her:

Som strategisk rettesnor er der udarbejdet et ”værdikompas”. Det er tænkt som et arbejdsredskab, der kan bruges til at vurdere i hvor høj grad aktiviteter, samarbejdspartnere m.m. er i overensstemmelse med den retning, der ønskes for arbejdet. Kompasset afspejler også Danske Kirkers Råds formål og arbejdsplan.
 


Fokus for 2018/19
Det næste godt et år kan ses som en slags pilotfase for arbejdsområdet, hvor arbejdsgruppen afprøver nogle aktivitetstyper og arbejdsmåder. Arbejdsgruppen har valgt at starte med at fokusere på to mål: Mål 1) ”At inkludere og engagere unge i økumenisk arbejde” samt mål 4) ”Danne ramme for økumenisk reflekterede handlingsfællesskaber”. De øvrige arbejdsmål er ikke glemt, men for ikke at gøre det hele halvt, vil der i den første tid være fokus på disse to mål. Målene kan samtidigt ikke helt skilles ad, så der vil også blive arbejdet på for eksempel den lokale økumeni, selvom det er unge og handlingsfællesskaber, der er hovedprioriteter i det første års tid.

Projektgrupper

Arbejdsgruppen kommer til at arbejde sådan, at de overordnede beslutninger og planer foretages på jævnlige arbejdsgruppemøder, mens de konkrete aktiviteter detailplanlægges og gennemføres af mindre projektgrupper under arbejdsgruppen. Projektgrupperne kan både bestå af personer i og udenfor arbejdsgruppen. Der er pt. tre projektgrupper, der er gået i gang med at planlægge aktiviteter, der skal gennemføres i 2018 og 2019. Projektgrupperne vil i sommermånederne få projekterne på plads, og i efteråret vil vi kunne fortælle mere om, hvad det er for spændende aktiviteter, de kommer til at sætte i gang i løbet af det næste halvanden års tid.

Arbejdsgruppe for økumenisk dialog og dannelse

*Sarah Krøger Ziethen (formand), sognepræst i Roskilde Domkirke
*Andreas Riis, national koordinator i Caritas Danmark og medlem af Den Katolske Kirke
*Bent Bjerring-Nielsen, præst i Amagerbro Frikirke, Apostolsk Kirke
*Christian Arffmann, kommunikations- og projektmedarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
*David Mortensen, landsleder i Youth For Christ
*Helene Lilleøre, 3K studerende, medlem af Københavns Valgmenighed, Dansk Oase
*Jan Nilsson, præst på Diakonissestiftelsen
*Johannes Nørgaard Mortensen, Folkekirken, medlem af lokal økumenisk studiegruppe
*Katrine Fischer, teologistuderende, FDFs trosudvalg,  ungdomskoordinator på Himmelske Dage på Heden
*Kristian Bonde-Nielsen, ungdomspræst i Vanløse Frikirke, Missionsforbundet
*Linda Middelboe Rönnow, FDF
*Lucas Skræddergaard, styrelsesmedlem i Dansk Ungdoms Fællesråd samt aktiv i Ung Mosaik, Pinsekirken
*Morten Abildgaard Knudsen, KFUM-spejdernes K-patrulje (Kristendomsudvalg)
*Rasmus Højmark, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
*Ulla Pinborg, sognesekretær i Den Katolske Kirke
*Aage Mejrup, Apostolsk Kirke, Master i økumenisk teologi, medlem af lokal økumenisk studiegruppe

Af: Mia ​Toldam Korsgård

Nu er der kun et år til Himmelske Dage på Heden

Næste år i Herning
Nu er der kun et år til!
I Kr. himmelfartsferien næste år summer Herning by af liv og glade Himmelske Dage på Heden – deltagere. Og vi glæder os!
Der er masser af spændende tilbud på programmet – skraldegudstjeneste, pilgrimsvandring, eksistenslaboratorium på Herning Sygehus, gospelkoncert, bibelrefleksioner 5 forskellige steder i byen, meditationskoncert, kæmpe-kirkekaffe-bord, koncerter, et hav af workshops og seminarer samt et brag af en åbningsgudstjeneste på torvet og meget mere…

Indkvartering
I programmet for Himmelske Dage på Heden er der ikke tilbud om indkvartering. Det sørger deltagerne selv for. Derfor er det allerede nu, godt at gennemtænke, hvor du skal overnatte og bestille plads. Der bliver dog mulighed for, at ønske privat indkvartering, hvor man bor som gæster hos en værtsfamilie. Denne mulighed bliver tilgængelig på hjemmesiden i efteråret 2018. Meld gerne til, hvis I vil være med som værter. Der bliver også mulighed for campering ude ved Messecenter Herning, hvor man kan medbringe campingvogn eller telt.
 
Show i Boksen

Det er svært at sige Herning, uden at sige Boksen. Det er også tænkt ind i Himmelske Dage på Heden.
Lørdag aften er der planlagt en gigantisk show i Boksen for alle deltagerne på Himmelske Dage. Billet til showet er inkluderet i deltagergebyret. Desuden er det muligt at invitere vidt og bredt til denne begivenhed. En billet til showet er helt perfekt, når du står og mangler en gaveide til fødselsdag eller jul. Billetterne kommer til salg omkring uge 42.
 
Mangfoldigt program

Foråret har været booket op med møder med de mange udvalg, som målrettet og godt, arbejder med programmet for Himmelske Dage på Heden. Har din organisation påtænkte aktiviteter eller program til dagene, vil vi gerne høre fra jer snarest.

Kontakt: Anne Mie Skak Johanson

Følg også med på Facebook

Kristusfællesskabet i Taize samler stadig tusindvis af unge fra alle egne

Af Mads Christoffersen

Mere end 4.000 fra hele verden deltog i påskefejringen i klosterfællesskabet Taize. Jeg selv var taget dertil med min 13-årige søn for at opleve dette Kristusfællesskab, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig selv oplevet. Lad mig sige det med det samme, at jeg var dybt bevæget. Jeg var bevæget af den lidelse, stilhed og genoprejsning, som påsken er et udtryk for. Jeg var bevæget af den rytme, der ligger i livet i Taize med tre gudstjenester om dagen, bibelundervisningen, gruppesamtalerne og det praktiske fællesskab med alle de andre pilgrimme fra nær og fjern.

Fællesskabet Taize
har eksisteret siden anden verdenskrig. Om end meget har ændret sig i verden omkring os er budskabet fra Taize det samme – et budskab om fred og forsoning, om bøn og spiritualitet, om kulturmødet og frem for alt fællesskabet i Kristus. Som økumenisk engageret siden min studietid, har jeg i mange år følt at jeg naturligvis burde have været i Taize som hundredvis af andre danskere, der gennem årene er draget til Taize og som har taget Taize med tilbage til Danmark som inspiration til deres spirituelle liv lokalt herhjemme.

Min egen økumeniske rejse begyndte delvist på Chateau de Bossey og Kirkernes Verdensråd i Schweiz – det globale institutionelle kirkefællesskab. Taize ligger faktisk kun et par timers køretur fra Bossey og alligevel repræsentere det en helt anden side af det økumeniske liv og fællesskab. Taize er uden tvivl økumenisk med 100 fastboende brødre fra forskellige kirkeretninger og tusindvis af pilgrimme, der lægger vejen forbi hvert år. Men de kirkelige forskelle er ikke en vigtig del af det synlige fællesskab. Folk kommer med hver deres kirkelige bagage; katolikker, pinsefolk, lutheranere, ortodokse, baptister eller noget helt tiende. Men bevidstheden om den andens kirkelige tilhørsforhold fylder ikke i mødet med hinanden, i samtalen, i salmesangen, i bønnen. Det alt overskyggende er nemlig Kristusfællesskabet.

Som engageret i de kirkelige organisationer herhjemme var jeg fuld af forbløffelse og beundring. Uanset hvor mange tusinde pilgrimme, der er i Taize, har alle en praktisk opgave. Og det fungerer. Ikke så meget som et stykke slikpapir lå og flød. Om eftermiddagen så man horder af unge mennesker komme med kost og spand på vej ned at gøre toiletter rent eller ordne udeområderne.

Langt de fleste af pilgrimmene i Taize er unge under 30 år. Vi var også en gruppe af familier med børn under 15 år, der boede i en lille landsby ved siden af Taize. Det var en fornøjelse også at være med her med andre voksne, der havde været med siden de var unge og deres børn, der havde været med siden de var små.

Livet i Taize er især kendt for de tre meditative gudstjenester, der holdes om dagen, med de smukke salmer, der synges igen og igen. Påsken var naturligvis noget helt særligt. For mig personligt var det meget stærkt, da de 100 brødre Skærtorsdag aften vaskede fødderne på de tusindvis af mennesker i menigheden, således som Jesus gjorde det for sine disciple. Langfredags dysterhed og Påskemorgen gjorde også et dybt indtryk. Gudstjenesten begyndte tidligere end normalt og et efter et blev stearinlysene tændt hos hver enkelt af de fremmødte.

FDF, DKG og KFUM & KFUK havde arrangeret turen til Taize denne påske. Vi var 12-15 personer, der tog sammen derned i bus. Jeg har stillet et par spørgsmål til rejseleder Kathrine Fischer fra FDF.  Det var også hendes første tur til Taize. ”Jeg var overrasket over, hvordan strukturen er i Taize. Jeg tog mig selv i at fundere over, hvordan et så stort område kunne fungere til trods for, at det hele var på båret på frivillige hænder. Det er noget af et handlingsfællesskab, som tager sig af alt fra rengøring til musik, fra stilhed til mad”, siger hun. ”Men når jeg tænker tilbage på min uge dernede, må jeg indrømme, at det er bibeltimerne, som står stærkes. Vi havde en broder, som formåede at inspirere mig dybt i hans måde at læse bibel ind sin egen sammenhæng”.
 
Langt de fleste i Taize er unge under 30 år. ”At være så mange unge samlet på et sted er på den ene side ganske frustrerende, når man søger stilhed og ro, og en flok unge hellere vil høre det nyeste hit, men på den anden side er jeg taknemlig for, at jeg kunne bruge en uge sammen med mennesker, som står i samme livssituation som jeg. At opleve et fællesskab, hvor troen kommer til at være bærende for en samtale, ikke på sådan måde, at man ikke kan tale om andet end Gud og skriftsteder, men på en måde, at fordi vi er i Taize sammen med Kristus i centrum, tør vi at åbne os op for hinanden i handlinger og dialogen”, siger Kathrine Fischer om fællesskabet med de mange andre unge.  

Taize er et økumenisk handlingsfællesskab, selvom det økumeniske ikke tydeligt italesættes.  ”Økumenien er i Taize ganske usagt. Den italesættes ikke på samme måde, som jeg ellers har været udsat for. I Taize formå man at dele nadver, gå til gudstjeneste og handle sammen. Og det er nok der, hvor økumenien begynder – i handlingerne. Der er mange handlingsfællesskaber, mange eftermiddage prydet med dialog og mange muligheder for bare at være kristen, uden at fortælle sin kirkeretning”, siger hun

Kathrine Fischer reflekterer over, om spiritualiteten i Taize taler til unge kristne i Danmark. ”Spiritualiteten i Taize er ganske unik, og efter bare en uge dernede vil jeg skam ikke kalde mig ekspert på Taize. Men ja, jeg vil mene, at spiritualiteten sagtens kan tiltale nogle”, siger hun og tilføjer ”jeg tror, man bliver nødt til at dele det op i to typer - hvis ikke flere. Til dels vil der være dem, som nyder Taize-formen: stilhed, bøn og sang, men til dels vil der også være dem, som nyder at gå i dybden med noget i en uge. At leve i Taize for en uge kan være en unik begyndelse til sin religiøse søgen. At være omgivet med mennesker, som ønsker at tale tro, skaber nysgerrighed og mulighed for svar af sidemanden. I Danmark er det sjældent, jeg spørger om andres forhold til skriftlæsning – mest fordi vores kultur er sådan – men sammenhængen er bare anderledes i Taize - rummet skabes i samtalen om tro.

Læs mere om Taize på www.taize.fr


Kristusfællesskabet i Taize samler stadig tusindvis af unge fra alle egne
Af Mads Christoffersen

Mere end 4.000 fra hele verden deltog i påskefejringen i klosterfællesskabet Taize. Jeg selv var taget dertil med min 13-årige søn for at opleve dette Kristusfællesskab, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig selv oplevet. Lad mig sige det med det samme, at jeg var dybt bevæget. Jeg var bevæget af den lidelse, stilhed og genoprejsning, som påsken er et udtryk for. Jeg var bevæget af den rytme, der ligger i livet i Taize med tre gudstjenester om dagen, bibelundervisningen, gruppesamtalerne og det praktiske fællesskab med alle de andre pilgrimme fra nær og fjern.

Fællesskabet Taize har eksisteret siden anden verdenskrig. Om end meget har ændret sig i verden omkring os er budskabet fra Taize det samme – et budskab om fred og forsoning, om bøn og spiritualitet, om kulturmødet og frem for alt fællesskabet i Kristus. Som økumenisk engageret siden min studietid, har jeg i mange år følt at jeg naturligvis burde have været i Taize som hundredvis af andre danskere, der gennem årene er draget til Taize og som har taget Taize med tilbage til Danmark som inspiration til deres spirituelle liv lokalt herhjemme.

Min egen økumeniske rejse begyndte delvist på Chateau de Bossey og Kirkernes Verdensråd i Schweiz – det globale institutionelle kirkefællesskab. Taize ligger faktisk kun et par timers køretur fra Bossey og alligevel repræsentere det en helt anden side af det økumeniske liv og fællesskab. Taize er uden tvivl økumenisk med 100 fastboende brødre fra forskellige kirkeretninger og tusindvis af pilgrimme, der lægger vejen forbi hvert år. Men de kirkelige forskelle er ikke en vigtig del af det synlige fællesskab. Folk kommer med hver deres kirkelige bagage; katolikker, pinsefolk, lutheranere, ortodokse, baptister eller noget helt tiende. Men bevidstheden om den andens kirkelige tilhørsforhold fylder ikke i mødet med hinanden, i samtalen, i salmesangen, i bønnen. Det alt overskyggende er nemlig Kristusfællesskabet.

Som engageret i de kirkelige organisationer herhjemme var jeg fuld ad forbløffelse og beundring. Uanset hvor mange tusinde pilgrimme, der er i Taize, har alle en praktisk opgave. Og det fungerer. Ikke så meget som et stykke slikpapir lå og flød. Om eftermiddagen så man horder af unge mennesker komme med kost og spand på vej ned at gøre toiletter rent eller ordne udeområderne.

Langt de fleste af pilgrimmene i Taize er unge under 30 år. Vi var også en gruppe af familier med børn under 15 år, der boede i en lille landsby ved siden af Taize. Det var en fornøjelse også at være med her med andre voksne, der havde været med siden de var unge og deres børn, der havde været med siden de var små.

Livet i Taize er især kendt for de tre meditative gudstjenester, der holdes om dagen, med de smukke salmer, der synges igen og igen. Påsken var naturligvis noget helt særligt. For mig personligt var det meget stærkt, da de 100 brødre Skærtorsdag aften vaskede fødderne på de tusindvis af mennesker i menigheden, således som Jesus gjorde det for sine disciple. Langfredags dysterhed og Påskemorgen gjorde også et dybt indtryk. Gudstjenesten begyndte tidligere end normalt og et efter et blev stearinlysene tændt hos hver enkelt af de fremmødte.

FDF, DKG og KFUM & KFUK havde arrangeret turen til Taize denne påske. Vi var 12-15 personer, der tog sammen derned i bus. Jeg har stillet et par spørgsmål til rejseleder Kathrine Fischer fra FDF.  Det var også hendes første tur til Taize. ”Jeg var overrasket over, hvordan strukturen er i Taize. Jeg tog mig selv i at fundere over, hvordan et så stort område kunne fungere til trods for, at det hele var på båret på frivillige hænder. Det er noget af et handlingsfællesskab, som tager sig af alt fra rengøring til musik, fra stilhed til mad”, siger hun. ”Men når jeg tænker tilbage på min uge dernede, må jeg indrømme, at det er bibeltimerne, som står stærkes. Vi havde en broder, som formåede at inspirere mig dybt i hans måde at læse bibel ind sin egen sammenhæng”.
 
Langt de fleste i Taize er unge under 30 år. ”At være så mange unge samlet på et sted er på den ene side ganske frustrerende, når man søger stilhed og ro, og en flok unge hellere vil høre det nyeste hit, men på den anden side er jeg taknemlig for, at jeg kunne bruge en uge sammen med mennesker, som står i samme livssituation som jeg. At opleve et fællesskab, hvor troen kommer til at være bærende for en samtale, ikke på sådan måde, at man ikke kan tale om andet end Gud og skriftsteder, men på en måde, at fordi vi er i Taize sammen med Kristus i centrum, tør vi at åbne os op for hinanden i handlinger og dialogen”, siger Kathrine Fischer om fællesskabet med de mange andre unge.  
Taize er et økumenisk handlingsfællesskab, selvom det økumeniske ikke tydeligt italesættes.  ”Økumenien er i Taize ganske usagt. Den italesættes ikke på samme måde, som jeg ellers har været udsat for. I Taize formå man at dele nadver, gå til gudstjeneste og handle sammen. Og det er nok der, hvor økumenien begynder – i handlingerne. Der er mange handlingsfællesskaber, mange eftermiddage prydet med dialog og mange muligheder for bare at være kristen, uden at fortælle sin kirkeretning”, siger hun
Kathrine Fischer reflekterer over, om spiritualiteten i Taize taler til unge kristne i Danmark. ”Spiritualiteten i Taize er ganske unik, og efter bare en uge dernede vil jeg skam ikke kalde mig ekspert på Taize. Men ja, jeg vil mene, at spiritualiteten sagtens kan tiltale nogle”, siger hun og tilføjer ”jeg tror, man bliver nødt til at dele det op i to typer - hvis ikke flere. Til dels vil der være dem, som nyder Taize-formen: stilhed, bøn og sang, men til dels vil der også være dem, som nyder at gå i dybden med noget i en uge. At leve i Taize for en uge kan være en unik begyndelse til sin religiøse søgen. At være omgivet med mennesker, som ønsker at tale tro, skaber nysgerrighed og mulighed for svar af sidemanden. I Danmark er det sjældent, jeg spørger om andres forhold til skriftlæsning – mest fordi vores kultur er sådan – men sammenhængen er bare anderledes i Taize - rummet skabes i samtalen om tro.

Læs mere om Taize på www.taize.fr


Foto: Mads Christoffersen

Det Økumeniske studielegat uddeler støtte

Tanzania, Nepal, England, Schweiz. Det Økumeniske studielegat har uddelt årets legatportioner til 4 personer der rejser ud for at dygtiggøre sig i forbindelse med deres studier.

Bestyrelsen for Det økumeniske studielegat valgte i år at støtte:
Kathrine Fischer til deltagelse i GETI 2018 i Arusha, Tanzania.
Christian Grund Sørensen -til et ophold på Bossey (det økumeniske institut i Schweiz)
Ditte Andersen - til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre - til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer kr. 7.000,-  til deltagelse i GETI 2018 i Arusha
Christian Grund Sørensen kr. 5.000,- til et ophold på Bossey
Ditte Hansen kr. 5.000,- til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre kr. 5.000,- til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer:
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre missions interesserede fra hele verden taget del i kurset GETI 2018, som i år handler om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring, og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom, som giver mig inspiration
til at forsætte i den økumeniske bevægelse.
GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen.

* CWME: Commission on World Mission and Evangelism

Commission on World Mission and Evangelism
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre mission interesseret fra hele verden taget del af kurset GETI 2018, som i dette år handler
 
om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring
,
og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom
, som giver mig inspiration til at forsætte i den økumeniske bevægelse
. GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen
.

 Tanzania: 5 March 2018. The opening celebration of GETI 2018​

Ditte Andersen:
​Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation.
Rejsen til Katmanda i Nepal er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Rejsen er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Christian Grund Sørensen:
Jeg er sognepræst i Vor Frelsers Kirke i Aalborg og tilknyttet Kaj Munk Forskningscentret. Jeg er ph.d. i kommunikation, digitale medier og Kaj Munk og arbejder bredt med forkyndelse, læring og digitalitet.

Mit studieophold handler om at diskutere hvordan kunstig intelligens kan påvirke vores tilværelse i de kommende år og hvorfor man bør diskutere dette i alle kristne kirker. Der er store udfordringer for Kirkens menneskesyn, syn på samfundsmodeller og sammenhængskraft når computersystemer overtager de pladser, hvor der engang sad mennesker. Hvordan harmonerer digital effektivitet og bestemmelse med forståelse af Guds væsen og synet på min næste?
Det er mit håb, at studieopholdet ved Geneve vil give mig mulighed for at diskutere disse emner inden for en økumenisk ramme med bl.a. Kirkernes Verdensråd. Måske kan der laves en arbejdsgruppe. Spørgsmål om kunstig intelligens bliver relevante i alle kirkesamfund og bør diskuteres kvalificeret på et solidt, kirkeligt grundlag.
Der er planlagt en rapport, som stilles til rådighed for alle. Jeg holder også gerne foredrag eller workshops om emnet.

Næste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2019. Læs mere her

Smagsprøve: Læs et uddrag fra hæftet ” Noget om den kristne tro”

​I efteråret 2017 udkom det lille hæfte Noget om den kristne tro. En slags minikatekismus, hvor en række danske kirkesamfund formidler dét, de er fælles om at tro på. Her får du en smagsprøve fra hæftet

Artiklen er et uddrag fra Noget om den kristne tro​.. Hæftet henvender sig både til dem, der bare er nysgerrige på, hvad den kristne tro er for en størrelse, og til dem, der er vant til at komme i kirke. Oplagt som gave eller til at dele ud i kirke og menigheder som udgangspunkt for samtaler om kirke, tro og eksistens.

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

Bestil hæftet her

Noget om den kristne tro er titlen på et lille hæfte med et stort indhold. Aldrig før har en så bred vifte af kirker henvendt sig til danskerne om den kristne tro. Med udgangspunkt i Fadervor inviteres læseren på en rejse, hvor kristendommens kerne præsenteres. Noget om den kristne tro handler om dét, der er fælles for kirker som Folkekirken, Den katolske Kirke og en lang række frikirker.

Hæftet er udgivet som et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. De kommende uger vil vi dele et par uddrag fra hæftet.

UDDRAG FRA Noget om den kristne tro:
Fadervor
Fadervor er en bøn, som er givet os af Jesus selv og som på en særlig måde hjælper os ind i kristendommens centrum. I Bibelen omtales en situation, hvor Jesus er taget et sted hen for at bede; det hører vi ham ofte gøre i evangelierne. Da han holder op med at bede, spørger hans disciple, de mennesker som gik sammen med ham, om han vil lære dem at bede. De var helt tydeligt usikre på, hvordan de skulle forholde sig til Gud. Hvordan skal man bede til Gud? Kan man nærme sig ham? Kan man tale til ham? Hvad er det rigtige at gøre? Det er en usikkerhed, mange kan spejle sig i også i dag. Hvad var Jesu svar på deres spørgsmål? Det var noget så enkelt som at give dem bønnen Fadervor.

Fadervor er kristendommens kendteste bøn, som millioner af mennesker har bedt: Rige og fattige, berømte og ukendte, unge og gamle, lykkelige og ulykkelige, mennesker der var fulde af religiøs begejstring, mennesker der bad den som en naturlig rytme i deres liv og mennesker, der prøvende forsøgte at bede den for første gang fuld af usikkerhed omkring ordene og deres betydning.

Fadervor er blevet bedt i hverdagens almindelighed og i livets grænsesituationer, hvor sygdom, lidelse og død er tæt på. Ordene er kendte, men de henviser til en enestående både menneskelig og guddommelig virkelighed.

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.


Af Bibelselskabet  10-01-2018

Netop udkommet i ny udgave til en fordelagtig pris. Gode rabatter ved køb af flere stk.

Verden er kommet til Danmark

Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.
Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer
Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud
Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering
Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer
Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

Af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd



 Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, mener professor Peter Lodberg
25.01.2018

Vi er globalt forbundet med hinanden på nye måder, siger professor Peter Lodberg. Foto: Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

 

2018 er et særligt økumenisk jubilæumsår.

Dels kan vi fejre Kirkernes Verdensråds 70 års fødselsdag. Dels kan vi markere 50-året for kirkens ungdomsoprør, nemlig det banebrydende kirkemøde i Uppsala. Et kirkemøde der også var startskuddet til etableringen af traditionen med Danske Kirkedage.

Nye generationer

Men tingene bevæger sig, og det er ikke nok at skue tilbage. Med disse jubilæer har vi også en anledning til at se på den økumeniske bevægelse, og hvor den står i dag, mener Peter Lodberg, professor mso i teologi ved Aarhus Universitet.  

”I takt med, at internationale konventioner og universelle menneskerettigheder bliver relativeret, må kirkerne blive klarere omkring, hvordan den økumeniske tradition skal videreføres. Vores erfaringer med at omgås fredeligt med hinanden og med vores forskelle uden at rive hovederne af hinanden og at indrømme andre den frihed, vi forlanger for os selv, skal videregives til nye generationer, ” siger Lodberg.

Tøbrud

Verden har forandret sig og ligner ikke den verden, vi oplevede for 70 år siden. Den økumeniske bevægelse har igennem årtierne handlet om at bringe de forskellige kirketraditioner og konfessioner tættere sammen. Men vi står et andet sted i dag.

”På en måde er den traditionelle økumeniske samtale blevet mere sagte. Kirkerne er begyndt at rykke mere sammen, og der hersker ikke de samme store teologiske uenigheder, som der gjorde engang. Den luthersk-katolske erklæring 'Fra konflikt til fællesskab' er en beretning til tiden, og reformationsjubilæet blev rundt om i verden markeret på meget mere økumenisk vis, end vi er vant til. Den økumeniske vinter er nok ikke til ende endnu. Men noget er på vej. Måske var valget af Pave Frans en forårsbebuder. I hvert fald er den økumeniske samtale mellem den katolske kirke, den lutherske kirke og den ortodokse kirke blevet tættere under Pave Frans,” siger Lodberg.  

Globalisering

Den økumeniske bevægelse har tidligere handlet om at bringe internationale perspektiver til Danmark og oplyse befolkningen om, hvad der sker ude i den store verden, eller tage ud og rejse og få et glimt af verdenskirken.  

”Vi er ikke længere økumeniske turister. Verden er rejst hjem til os. De økumeniske udfordringer er lige foran os og er blevet konkrete, fordi verden er kommet til Danmark,” siger Lodberg og peger på globaliseringen.  

”Globaliseringen er et livsvilkår. Vi kan ikke melde os ud af den. Globaliseringen ændrer alt, som Giddens skriver, fra livsform, økonomi til trosforhold. Og det påvirker også folkekirken. For 10 år siden var der ikke nogen, der talte om migrantmenigheder. I dag er det meget udbredt, og betydelig del af kirkegængerne går i migrantmenigheder. Vi diskuterer endda, om migranter skal erhverve dobbelt medlemskab af henholdsvis folkekirken og en migrantmenighed,” siger Lodberg.  

Forbindelser og udfordringer

Det er også 10 år siden, iphonen kom på markedet. At telefonen kunne forbindes til internettet har været epokegørende.  

”Iphonen er blevet udbredt til hele verden. I 2020 skønnes det, at op mod 26 milliarder enheder vil være forbundet til internettet. Det betyder, at alle overalt i verden kan følge med i, hvordan andre, for eksempel os i Nord, lever, og hvilken tro og kultur vi har. Tro og teknologi hænger sammen. Vi ved hvor meget bogtrykkerkunsten betød for Gutenbergs udbredelse af Bibelen. Vi er dermed globalt forbundet med hinanden på nye måder."

Både hvad angår teknologien, men også hvad angår de tre oikos ord: økonomi, økologi og økumeni, siger Lodberg og peger på de globale kriser, den globale ulighed og dels klimaforandringerne, som verden står over for - og som den aldrende fødselar, Kirkernes Verdensråd, på forskellig vis prøver at adressere.

Der er med andre ord udfordringer nok for kirker og samfund, som de kommende generationer af økumenikere kan tage fat på.  

Artiklen er baseret på en tale, som Peter Lodberg holdt ved en reception i Brorsons Kirke i anledning af generalsekretær Mads Christoffersens 10 års jubilæum i Danske Kirkers Råd.

 

Af Christian Arffmann

Foto: Folkekirkens mellemkirkelige Råd.