Tag arkiv for “ lov “

Høringssvar til forslag om ny religionslov

Danske Kirkers Råd har afgivet høringssvar til Trossamfundsudvalgets forslag til en samlet lov om andre trossamfund end folkekirken.

Danske Kirkers Råd bakker op om store dele af forslaget, der ligger fint i forlængelse af vores anbefalinger fra vores tidligere arbejde med forslag til en eventuelt kommende religionslov. Her gælder det f.eks. at en lovgivning skal balancere forholdet mellem rettigheder og pligter, ligesom vi også dengang anbefalede at gå væk fra den historiske – og noget forvirrende sondring – mellem anerkendte og godkendte trossamfund.

Selv om Danske Kirkers Råd roser udvalgets arbejde generelt, stiller vi os imidlertid kritiske over for visse dele af forslaget. Det gælder f.eks. et flertal af udvalgets forslag om at kræve en demokratisk valgt ledelsesstruktur for alle trossamfund. Konkret vil det betyde, at nogle af vores medlemskirker ikke længere kan anerkendes, idet de er så tæt forbundne med en verdenskirke. Således kritiserer Danske Kirkers Råd dette forslag for at være statslig indblanding i trossamfundenes indre forhold. 

Læs høringssvaret her

Læs forslag om lov for andre trossamfund end folkekirken
Læs DKRs oprindelige diskussionoplæg vedr religionslov

Tværreligiøs høring om forkynderloven

Mandag d. 12. december var der høring om forkynderloven i Vor Frue Kirke i København. Se høringen her...

De største trossamfund i Danmark gik mandag den 12. december sammen om at rejse  kritik af det lovforslag, som Folketinget planlægger at vedtage tirsdag den 13. december 2016.

Høringen var arrangeret af Danske Kirkers Råd og Kontaktgruppen for Kristne og Muslimske Religiøse ledere i Danmark i samarbejde med Københavns Domkirke

Til høringen talte:

-        Eva Maria Lassen, Institut for Menneskerettigheder
-        Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
-        Dan Rosenberg Asmussen, Det Jødiske Samfund
-        Imam Abdul Wahid Pedersen, Muslimernes Fællesråd
-        Imam Daniel Rezaei, Imam Ali Moskeen
-        Kirsten M. Andersen, Grundtvigsk Forum
-        Michael Wandt Laursen, Frikirkenet


For yderligere information: Anders Gadegaard, Københavns domprovst og formand Kontaktgruppen for Kristne og Muslimske Religiøse ledere i Danmark. Mail: abg(at)km.dk.
Eller Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Rad og sekretær for Kontaktgruppen. Mail: mc(at)danskekirkersraad.dk. Web: danskekirkersraad.dk

Trossamfundsudvalg får både ros og kritik af Danske Kirkers Råd

Trossamfundsudvalget holdt den 26.-28. september i alt tre midtvejshøringer for at drøfte deres oplæg med de berørte trossamfund. Danske Kirkers Råd var med ved høringerne, der blev holdt i en konstruktiv dialog mellem udvalget og en bred vifte af repræsentanter fra forskellige trossamfund.

Danske Kirkers Råd har desuden indsendt sit skriftlige svar på Trossamfundsudvalgets anbefalinger og overvejelser vedr. en kommende religionslovgivning. Høringssvaret indeholder både opbakning til udvalgets forslag, der ligger i forlængelse af Danske Kirkers Råds egne anbefalinger vedr. Grundlovens §69, og kritik af punkter, hvor vi mener, at udvalgets anbefalinger er på kant med Grundlovens §67 om religionsfrihed. 

Læs Danske Kirkers Råds høringssvar her

Læs Trossamfundsudvalgets oplæg her

Forslag til ny religionslov forskelsbehandler og mistænkeliggør religiøse forkyndere

’Hastværk er lastværk’ og ’at skyde gråspurve med kanoner’ er to gamle talemåder, der måske mest præcis beskriver regeringens lovforslag på det religiøse område, der har været i høring hen over sommeren. Politiken bringer Danske Kirkers Råds debatindlæg i dagens avis.

Af Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd og Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.

Hensigten har været at ramme enkelte imamer som dem, der var med i TV2-programmet ’Moskeerne bag sløret’. Resultatet er blevet en række lovforslag uden sidestykke i nyere historie, der over en bred kam mistænkeliggør og forskelsbehandler religiøse forkyndere på en række områder. Det har fået såvel kirkesamfund, religiøse organisationer, offentlige debattører og menneskerettighedsforkæmpere på barrikaderne med en hård kritik – og med rette. Lovforslagene kom midt i sommerferien og desuden før, at Trossamfundsudvalget er kommet med sine anbefalinger – et udvalg, der netop er nedsat til at komme med anbefalinger på religionsområdet.

Lovforslaget til ændring af straffeloven for at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt. Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold. Det undrer imidlertid, at der skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre - f.eks. politiske - sammenhænge og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre sammenhænge.

Indirekte siges der i lovforslaget, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet som f.eks. politiske ledere. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere. Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid.


Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som f.eks. i sjælesorgssamtaler - altså en samtale mellem præst og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, kan det blive vanskeligt at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov i 1683. 

Forslag til ændring af ægteskabsloven - herunder dekorumkrav og indførelse af obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre rammer ligeledes skævt. Her står der eksplicit, at religiøse forkyndere uden for Folkekirken skal overholde dansk lov og udvise ordentlig adfærd (dekorumkrav) for at få vielsesbemyndigelse. Hvis ikke de overholder kravet, kan de miste deres vielsesbemyndigelse. Det krav bør vel gælde for alle – også for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse.

Desuden foreslås det, at alle religiøse forkyndere uden for Folkekirken skal gennemgå et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Det lyder fornuftigt, når det gælder udenlandske forkyndere, der kommer til Danmark og derfor ikke har tilstrækkeligt kendskab til danske forhold. Men der bør skelnes mellem kursus for udenlandske forkyndere og danske forkyndere fra kirkesamfund uden for Folkekirken, der har været en del af dansk kirkeliv i århundreder.

Konkret bør forkyndere uden for Folkekirken med vielsesmyndighed deltage i Pastoralseminariets kursus i familieret sammen med de kommende præster i Folkekirken for at sikre samme vidensniveau hos alle præster. Herved opbygges et tværreligiøst kendskab mellem forkyndere, der kan fremme en gensidig forståelse. Et tilsvarende kursus bør naturligvis og også gælde for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse for at sikre ligeligt kendskab til dansk familieret blandt alle med vielsesbemyndigelse. Som afslutning på kurset skal forkynderne underskrive en erklæring om, at de vil overholde dansk lovgivning – noget man bør tage som en selvfølge og som bør gælde for alle myndigheder.

I disse lovforslag forskelsbehandles religiøse forkyndere negativt i forhold til andre som f.eks. politikere, offentlige debattører og civile myndigheder. For de samme udtalelser (billigelser) dømmes der forskelligt og for at få den samme vielsesbemyndigelse kræves der noget forskelligt for hhv. præster i Folkekirken, de øvrige trossamfund og de civile myndigheder.

Det vil klæde regeringen og flertallet bag lovforslaget at lytte til den brede kritik fra såvel religiøse stemmer som menneskerettighedsforkæmpere, der har været fremme i medierne og gøre brug af de mange høringssvar, der har været indsendt på baggrund af lovforslagene. Hastværk er som bekendt lastværk og man skal ikke skyde gråspurve med kanoner. For at ramme nogle få risikerer man, at hive ikke bare resten af den brede skare af gode og lovlydige forkyndere inden for alle trossamfund, men også grundlæggende principper som frihed og lighed med i faldet.

Artiklen er bragt i Dagbladet Politiken d. 5. 9. 2016: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3369251/ny-religionslov-mistaenkeliggoer-lovlydige-forkyndere/

Læs også: http://politiken.dk/kultur/ECE3369694/trossamfund-raser-mod-kurser-der-skal-sikre-danske-vaerdier/

Danske Kirkers Råd kommenterer forslag til ændret ægteskabslov

Danske Kirkers Råd kommenterer forslag til ny ægteskabslov, der både indeholder decorumkrav for vielsesforretteren, kursus i dansk familieret og forpligtelse på overholdelse af dansk lovgivning.

Udtalelse vedr. forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre).

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker. Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om folkekirken og andre trossamfund i Danmark.
 
I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores overvejelser vedrørende forslag om obligatorisk kursus for præster og forkyndere uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse. 

Vedrørende foreliggende lovforslag har vi følgende kommentarer, der ligger i tråd med vores betænkeligheder tidligere fremsat for kirkeministeren. Kommentarerne følger lovforslagets inddeling (jf. høringsskrivelsen) og har i øvrigt som et principielt udgangspunkt, at der bør være lighed mellem alle vielsesforrettere hos hhv. folkekirken, de civile myndigheder og de øvrige trossamfund.

1.    Decorumkrav
Danske Kirkers Råd mener, at et eventuelt lovfæstet decorumkrav bør gælde alle vielsesforrettere, både religiøse og civile. 

Hvad angår fratagelse af vielsesbemyndigelse grundet manglende overholdelse af decorumkravet, mener Danske Kirkers Råd, at 
-    Der bør skelnes klart mellem den enkelte vielsesforretter (forkynder) og dennes religiøse institution (kirke mv.), således, at der ikke er tvivl om, at en vielsesforretter godt kan miste sin vielsesbemyndigelse uden, at det betyder fratagelse af anerkendelse/godkendelse af dennes religiøse institution.
-    Der bør være lighed mellem decorumkrav for vielsesforrettere i folkekirken, civile myndigheder og i trossamfund uden for folkekirken. Dog kan staten ikke bestemme over ansættelsesforholdene for præster uden for folkekirken, idet der henvises til Grundlovens § 67 om religionsfrihed. Det er afgørende, at trossamfundenes indre forhold, herunder deres interne regler vedr. ansættelsesforhold, respekteres.
-    I bemærkningerne til lovforslaget, anføres det, at der bør trækkes en grænse, når religiøse autoriteter understøtter parallelle retsopfattelser. Her bør man være opmærksom på, at visse kristne kirkesamfund har deres egen religiøse ret, som medlemmerne opfordres til at følge i større eller mindre grad, uden dette dog har været et problem hidtil i forhold til overholdelse af dansk lovgivning i øvrigt.

2.    Obligatorisk kursus
Det foreslås desuden, at vielsesforretteren for at kunne få tildelt vielsesbemyndigelse gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Danske Kirkers Råd mener, at et sådan kursus er relevant ikke mindst for vielsesforrettere, der som udenlandske forkyndere (præster, imamer mv.) kommer til Danmark og derfor ikke har tilstrækkeligt kendskab til danske forhold. Dog mener Danske Kirkers Råd, at der bør skelnes mellem kursus for udenlandske forkyndere (præster, imamer mv) og danske forkyndere fra f.eks. kirkesamfund uden for folkekirken, der som bekendt har været en del af dansk kirkeliv i århundreder. 

Danske Kirkers Råd anbefaler, at danske præster uden for folkekirken med vielsesmyndighed deltager i Pastoralseminariets kursus i familieret sammen med de kommende præster i folkekirken for at sikre samme vidensniveau hos alle præster. Herved opbygges tillige et tværreligiøst kendskab mellem danske og udenlandske forkyndere, der kan fremme forståelse og integration. 

Kravet om egenfinansiering ved deltagelse i et sådan kursus er rimeligt, idet folkekirken betaler for uddannelse ved Pastoralseminariet for kommende præster i folkekirken.

Danske Kirkers Råd mener, at et tilsvarende kursus må gælde for civile myndigheder med vielsesbemyndigelse for at sikre ligeligt kendskab til dansk familieret blandt alle med vielsesbemyndigelse. 

Hvad angår indholdet af kurset, nævnes, at det blandt andet skal omfatte "dansk ... frihed". Vendingen forekommer upræcis og er uegnet til anvendelse i en legislativ sammenhæng, hvor personers rettigheder og pligter fastlægges.
Af samme bestemmelse fremgår det, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold. Danske Kirkers Råd forudsætter, at den herved bebudede bekendtgørelse vil blive udstedt efter drøftelse med eller høring af de berørte trossamfund mv. Det bemærkes herved, at disse har et særligt kendskab til kursisternes kulturelle forudsætninger og forudgående uddannelse mv., som er af betydning, hvis kurset skal virke efter hensigten.
Med hensyn til indholdet af kurset skal Danske Kirkers Råd i øvrigt pege på, at det ud over de emner, som er nævnt i bemærkningerne, kunne være hensigtsmæssigt, at kurset kom til at omfatte de økonomiske konsekvenser af ægteskab, herunder fælleseje, særeje, underholdspligt og arveretlige forhold.

3.    Underskrift

Som afslutning på kurset skal præsten jf. stk. 5 afgive en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning. Sammenholdt med § 16, stk. 3 – decorumreglen – forekommer formuleringen overraskende og lovteknisk uhensigtsmæssig, idet decorumkravet omfatter hele forkynderens livsførelse. Virksomheden som forkynder er i øvrigt ikke adskilt fra forkynderens øvrige livsførelse.
Danske Kirkers Råd ønsker mere klarhed i lovteksten, således at der skelnes mellem forkyndelse og livsførelse. Dette skal ses i sammenhæng med Grundlovens § 67, der sikrer præster (og andre forkyndere) frihed i deres forkyndelse. Det kan ske ved at fjerne ordene ’som forkynder’. 

Afslutningsvis finder Danske Kirkers Råd det uforståeligt, at man ønsker at vedtage en lov, der vedrører de fra folkekirken afvigende trossamfund, inden Trossamfundsudvalget under Hans Gammeltoft-Hansen har afsluttet sit arbejde og kommet med sine anbefalinger om lovgivning for trossamfundene. Derfor henstiller Danske Kirkers Råd til, at der koordineres med Trossamfundsudvalget, hvad angår dette og andre lovudkast, der ligger i forlængelse af det såkaldte enighedspapir fra juni 2016 for at sikre sig sammenhæng.


Danske Kirkers Råd finder lovforslag betænkeligt

Danske Kirkers Råd finder lovforslag om ændring af straffeloven - kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring - betænkeligt. Lovudkastet forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt i forhold til andre autoriteter. Desuden rummer lovforslaget en række uklarheder i både begreber og eksempler på situationer, hvor loven vil kunne bruges. Derfor har Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd indsendt udtalelse i forbindelse med høring om lovforslaget.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker.

Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om Folkekirken og andre trossamfund i Danmark.

I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores betænkeligheder vedrørende en kommende lov, der ville kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger. Ved gennemlæsning af den foreliggende lovforslag er vores betænkeligheder ikke blevet mindre. Således har vi følgende kommentarer til lovforslaget.

Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

 1.       Først og fremmest undrer det os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre (f.eks. politiske) sammenhænge – og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre (f.eks. politiske) sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske røster og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.

 2.       Grundantagelsen om, at ’personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.’ kan nok være korrekt, når det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger, at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere. Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at der bør laves en sådan forskelsbehandling.

 3.       Danske Kirkers Råd mener, at gældende straffelov, der netop forbyder opfordring til kriminelle handlinger er tilstrækkelig. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

 4.       Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført. Hvem skal vurdere det?

 5.       Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk sammenhæng – altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov. Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med lovforslaget sigter mod en lille gruppe ’eksempler på religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier’, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer er problematiske i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens §67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige meningsdannere i øvrigt.

På vegne af Danske Kirkers Råd
Biskop Henriks Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Se lovudkast her

Danske Kirkers Råd følger op på Enighedspapir om obligatorisk kursus for trossamfund

Af biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd,
og Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

Den 31. maj 2016 udsendte Kirkeministeriet et såkaldt ’Enighedspapir om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre’, som der var opnået enighed om mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. DKR har haft et konstruktivt møde med Kirkeministeren og afventer nu lovforslaget, der forventes at komme i høring i løbet af juni.

Enighedspapirets indhold
Enigheden handler om, at alle præster, imamer og forkyndere i trossamfund uden for folkekirken, der ønsker at få tildelt vielsesbemyndigelse skal gennemgå et ’obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre’. De skal således undervises i ’samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner og religiøse normer og sædvaner’ og i emner som ’ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, kvinderettigheder, homoseksualitet og ikke-diskrimination og ligestilling’, som det hedder i enighedspapiret. ’Som afslutning på kurset underskriver kursusdeltageren en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning, herunder ytrings- og religionsfrihed’ mm. Kurset skal være obligatorisk og finansieres i øvrigt gennem brugerbetaling. Enighedspapiret gælder alle trossamfund uden for folkekirken og for udenlandske forkyndere, der kommer til Danmark.

Bekymring 
Vi har drøftet dette enighedspapir med repræsentanter fra Den katolske Kirke og frikirkelige repræsentanter, idet det umiddelbart kunne virke som diskriminerende med et sådan obligatorisk kursus for alle andre end folkekirken. Efter at have talt med såvel embedsmænd som politikere er det imidlertid blevet klart, at man fra folketinget ikke ønsker andre vilkår i denne sammenhæng end dem man giver kommende præster i folkekirken gennem Pastoralseminariet og krav til præster om at følge dansk lov og almene normer (decorum). Det obligatoriske kursus kommer kun til at gælde fremadrettet for præster og andre forkyndere, der agter at søge om vielsesbemyndigelse. Således gælder kurset ikke for præster mfl, der allerede har vielsesbemyndigelse.

Opfølgning
Danske Kirkers Råd anerkender den bekymring, der er fra flere sider i forhold til den mistænkeliggørelse, som flere formuleringer i Enighedspapiret er udtryk for, og vil derfor rette formel kontakt til såvel embedsmænd som politikere med henblik på at mødes med dem, for at få fuld klarhed over tankerne bag papiret og konsekvenserne af det og sikre at der ikke ligger nogen diskriminering af de anerkendte trossamfund.

Møderne med embedsmænd og politikere vil danne baggrund for det høringssvar, Danske Kirkers Råd senere vil indsende. 

Danske Kirkers Råd arbejder bl.a. for at forbedre trossamfunds retstilling i Danmark og deres vilkår i al almindelighed og ønsker samtidig, at folkekirken bevarer sin særstatus inden for grundlovens rammer.  
Danske Kirkers Råd består af 15 kirkesamfund – heriblandt folkekirken, Den katolske kirke, Den ortodokse kirke og en række frikirker samt 41 kirkelige organisationer. 

Se Enighedspapiret om obligatorisk kursus

Danske kirker skal ikke betale ejendomsskat af deres kirkebygninger

Vi er i ’Udvalget for Frihed og Lige Vilkår’ under Danske Kirkers Råd stødt på et tilfælde, hvor kommunale skattemyndigheder opkræver ejendomsskat af en frikirkes kirkebygning.

Da de kommunale skattemyndigheder åbenbart ikke altid er klar over lovgrundlaget, er det vigtigt, at menighederne/menighedsrådene er opmærksomme på, at der ikke er lovmæssig hjemmel til at opkræve ejendomsskat for bygninger, der udelukkende bruges til kirkeligt arbejde.

Hvis I møder et krav om ejendomsskat på sådanne bygninger, kan I henvende jer til de lokale skattemyndigheder og gøre dem opmærksom på, at alle kirkebygninger er fritaget for ejendomsskat. 
Retsgrundlaget er ’Lov om kommunal ejendomsskat’ samt ’Ligningsvejledningen’. Se her og her

Ligningsvejledningen er naturligvis også juridisk bindende for skattemyndighederne. Der er oven i købet tale om en afgørelse fra landsskatteretten, der anvender bestemmelsen på en frikirkes ejendom. Af vejledningen (2012) fremgår, at den gælder for både folkekirkens og frikirkers og trossamfunds ejendom.
Det er også Kirkeministeriets opfattelse, se http://www.km.dk/andre-trossamfund/oekonomisk-stoette.

I et konkret tilfælde prøvede en lokal skatteforvaltning at så tvivl om, hvorvidt frikirken var en ’rigtig’ kirke, hvorefter menighedsrådet gjorde opmærksom på, at den var en del af et godkendt trossamfund med henvisning til Kirkeministeriet hjemmeside over godkendte trossamfund. 

Menigheden blev herpå fritaget for ejendomsskat med tilbagevirkende kraft. Se Kirkeministeriets aktuelle fortegnelse her. 
På given foranledning orienterer vi hermed alle kirkerne i regi af Danske Kirkers Råd om, at de bør være opmærksomme på, at kommunerne ikke har hjemmel til at indkræve ejendomsskat af deres kirkebygninger.

På vegne af Frihed og Lige Vilkår
Bent Hylleberg, formand

Trossamfundene tilbage til Kirkeministeriet

'De fra folkekirken afvigende trossamfund' vender tilbage til Kirkeministeriet efter flere års flytten rundt mellem ministerier og styrelser. Det har længe været et ønske hos Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker, som derfor også skrev til Lars Løkke Rasmussen om at få trossamfundene tilbage til Kirkeministeriet.

Der var ikke gået mange timer efter valgresultatets offentliggørelse, før et enigt forretningsudvalg skrev til den kongelige undersøger Lars Løkke Rasmussen med det ene ønske om at få flyttet trossamfundene tilbage til Kirkeministeriet. Det er nu sket.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i forbindelse med regeringsskiftet bl.a. indstillet, "at det må behage Deres Majestæt at bestemme, at ressortansvaret for sager vedrørende trossamfund uden for Folkekirken overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Kirkeministeriet" – og indstillingen er blevet bifaldet af Dronningen.

Ressortflytningen vil utvivlsomt vække glæde hos det store flertal af "de fra Folkekirken afvigende trossamfund", som det med den lidt fortidige sprogbrug hedder i grundlovens § 69.

Indtil regeringsskiftet har den statslige administration i forhold til mindretalstrossamfundene været placeret i Ankestyrelsen under Socialministeriet og ikke som i mange år tidligere i Kirkeministeriet. Denne placering har ikke været tilfredsstillende for kirkerne.

Folkekirkens bispekollegium, som i øvrigt i høj grad lever op til en positiv rolle som storebroder eller storesøster for mindretalskirkerne, har på sit møde i januar i år peget på, at det er hensigtsmæssigt at drøfte den fremtidige ressortplacering af trossamfund uden for Folkekirken. Det er en tanke, som også har været luftet af flere trossamfund, herunder fx af Metodistkirken, og ved et møde midt i juni mellem Trossamfundsudvalget og repræsentanter for anerkendte og godkendte trossamfund blev spørgsmålet igen bragt på bane.
Det skal ingen hemmelighed være, at kirkerne oplever, at den hidtidige ordning har givet anledning til et stort videnstab, når det gælder et alment kendskab til trossamfund som sådan.

En ressortflytning tilbage til Kirkeministeriet berører naturligvis også andre trossamfund end kirkerne. Danske Kirkers Råd har derfor haft en føler ude i forhold til den muslimske verden og kunnet notere, muslimerne ikke har stærke meninger om placeringen af trossamfundene i bestemte ministerier. Man har også haft kontakt med Det jødiske Samfund, der varmt har takket for rådets initiativ, som Det Jødiske Samfund hilser velkomment og er helt enig i.

Nu har statsministeren så imødekommet henstillingen fra Danske Kirkers Råd – og forretningsudvalget hilser beslutningen meget velkommen. 

Læs mere på www.relogpol.dk 

Trossamfundsudvalg – uden trossamfund

Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd, havde i Politiken den 14. januar 2015 dette indlæg i Politiken på vegne af forretningsudvalget. Indlægget kommer efter vores tidligere henvendelser til socialminister Manu Sareen, der ønsker at nedsætte et ’trossamfundsudvalg’, der skal se på en sammenhængende lovregulering af forholdene for andre trossamfund end folkekirken. Imidlertid fremgår det af kommissoriet for udvalget, at der ikke skal være repræsentanter fra de berørte trossamfund. Det stille Danske Kirkers Råd sig uforstående overfor.

Anders Gadegaard skriver bl.a. ’Ministeren for Ligestilling byder (..) folkekirken og de øvrige trossamfund ulige vilkår. Sagt med direkte ord: "Ligestillingsministeren diskriminerer trossamfundene udenfor Folkekirken med sammensætningen af denne kommission. Vi anser det ikke for et argument, at der ikke kan opnås en rimelig repræsentativitet, fordi der findes over 100 godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark. For en lang række af disse er meget små og har fælles problemstilling."

Læs hele indlægget her
Læs kommissoriet for Trossamfundsudvalget her