Tag arkiv for “ lov “

Har vi brug for tro i Danmark?

​Gavner tro i samfundet? Fylder religion for meget i debatten og i det offentlige rum eller har vi faktisk brug for tro i det sociale arbejde og som brobygger mellem kulturer og til de religiøse flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark? I de sidste år er religion ofte blevet problematiseret med Imamloven, i diskussionen om burkaforbud og om forbud mod omskærelse af drenge. Den nye trossamfundslov giver plads til trosudtryk udenfor folkekirken. Men hvad kan religion bidrage med i vores moderne samfund?

​Kirkeminister Mette Bock (LA)
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)
Kirkeordfører Carl Holst (V)
Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke
Imam Naveed Baig
Filosof og forfatter Lene Andersen

Ordstyrer: Christoffer Emil Bruun, Tidsånd på P1
Arrangør: Frikirkenet og Danske Kirkers Råd ved generalsekretær Mads Christoffersen, tel.: 26700246

Tid: Torsdag den 14 juni kl 14:30
Sted: Teltet Mellem Himmel & Jord. J34. Kæmpestranden

Omskæringsdebatten og frygten for det anderledes

​Af Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd
Ved
Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, formand for Danske Kirkers Råd
Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift
Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark
Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark
Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.


I dag afholdes der lukket samråd om et borgerforslag, der vil forbyde omskæring af drenge under 18 år. Et forbud mod drengeomskæring vil være i strid med religionsfriheden og kriminalisere jødiske og muslimske forældre, der lader deres drengebørn omskære. Således vil det være et brud med mere end 400 års tolerance for en anderledes religiøs praksis end flertallets. Det må vi som kirker og som samfund sige fra overfor.
Det vil ikke gå ubemærket hen hverken herhjemme eller ude i verden. Derfor er ikke mindre end fem ministre kaldt i lukket samråd i dag. Et borgerforslag kræver 50.000 underskrifter. Det har nu omkring de 40.000. Derfor har de politiske partier med rette allerede drøftet, hvorledes man vil forholde sig til forslaget. Flere partier har sat deres medlemmer af folketinget fri til at stemme, hvad de vil efter deres egen overbevisning, hvis borgerforslaget vil blive fremsat.

I borgerforslagets indledning hedder det, at ”børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder (…). Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi”. Det lyder på mange måder sympatisk og som noget, man ikke kan være uenig i.

Imidlertid sidestilles omskæring af piger og omskæring af drenge, idet det skal gælde for alle uanset køn. Heldigvis har vi længe haft et forbud mod omskæring af piger, der alene har det formål at begrænse pigers og kvinders seksualitet og som beviseligt har dybt skadelige medicinske virkninger. Det gælder ikke for omskæring af drenge. I modsætning til omskæring af piger og kvinder vurderer de danske sundhedsmyndigheder ikke, at omskæring af drenge er skadeligt.

Omskæring af drengebørn er et helt centralt ritual for jøder og for muslimer. Det en klar identitetsmarkør, således at omskæringen er en vigtig del af det at være jøde og muslim – praktiserende, ortodokse eller blot kulturjøde eller kulturmuslim. Et forbud mod omskæring af drenge vil være et klart signal mod det jødiske samfund og de mange muslimske grupper – et signal om, at de ikke er ønsket her i landet. Vil Danmark virkelig gå forrest med et sådan forbud?

Det er helt ude af proportioner at indføre et forbud mod drengeomskæring. Med en sympatisk retorik om at ville beskytte børnene, bruger man reelt børnene som redskab til at forbyde hele trossamfund herhjemme og gå imod den frihedstradition, som trossamfund har ifølge grundloven.

Vi ser et skred i disse år. Når det kommer til lovgivning på det religiøse område, skal det balancere på en knivsæg mellem beskyttelse af individet og sikring af det religiøse mindretals rettigheder. Vi ser nu, at denne balance er ved at tippe. I kampen mod ekstremisme og såkaldt parallelsamfund er vi ved at hælde barnet ud med badevandet – gennem forbud og stramninger ensretter vi frem for at fremelske mangfoldigheden, tolerancen og beskyttelsen af de anderledestænkende. I Danmark kan vi være stolte af vores frihedstraditioner, som er sikret i grundloven bl.a. gennem religionsfriheden. Er vi klar til at give køb på den frihed?

I Danske Kirkers Råd arbejder vi for at sikre kirkers frihed og ordentlige vilkår. Men det er naturligvis en frihed, der skal gælde alle trossamfund inden for grundlovens rammer. Gennem forbud og stramninger som dem, vi ser i disse år, går man måske efter en lille gruppe rabiate, men rammer langt bredere.

Med forslaget om forbud mod drengeomskæring ser vi med al tydelighed, at det ikke kun er en meget lille gruppe af ekstremister, man går efter. Man mistænkeliggør og kriminaliserer hele trossamfund. Det kommer næppe til at stoppe ved muslimer og jøder. Også kirkesamfund rammes af denne mistænkeliggørelse. Det så vi i forslaget til den nye trossamfundslov, der reelt ville betyde, at man tog anerkendelsen fra nogle af vores veletablerede kirkesamfund herhjemme. Heldigvis kom vi godt i hus med en acceptabel lov for trossamfundene. Men kampen for frihed og beskyttelse af mindretallene fortsætter. Det viser det aktuelle forslag.

Vi må stille os selv spørgsmålet, hvorvidt vi ønsker ensretning eller mangfoldighed, flertallets diktering af mindretallene eller en beskyttelse af dem? Vil vi kort sagt et rigere eller fattigere samfund? Vi vil opfordre beslutningstagerne til at vælge friheden og mangfoldigheden og fortsat være blandt de fremmeste i verden til at sikre religionsfriheden til gavn og glæde for samfundet som helhed.

Artiklen blev bragt i kristeligt Dagblad d. 20. april 2018
 



Omskæringsdebatten og frygten for det anderledes
Af Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd
Ved
Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, formand for Danske Kirkers Råd
Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift
Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark
Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark
Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.
I dag afholdes der lukket samråd om et borgerforslag, der vil forbyde omskæring af drenge under 18 år. Et forbud mod drengeomskæring vil være i strid med religionsfriheden og kriminalisere jødiske og muslimske forældre, der lader deres drengebørn omskære. Således vil det være et brud med mere end 400 års tolerance for en anderledes religiøs praksis end flertallets. Det må vi som kirker og som samfund sige fra overfor.
Det vil ikke gå ubemærket hen hverken herhjemme eller ude i verden. Derfor er ikke mindre end fem ministre kaldt i lukket samråd i dag. Et borgerforslag kræver 50.000 underskrifter. Det har nu omkring de 40.000. Derfor har de politiske partier med rette allerede drøftet, hvorledes man vil forholde sig til forslaget. Flere partier har sat deres medlemmer af folketinget fri til at stemme, hvad de vil efter deres egen overbevisning, hvis borgerforslaget vil blive fremsat.
I borgerforslagets indledning hedder det, at ”børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder (…). Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi”. Det lyder på mange måder sympatisk og som noget, man ikke kan være uenig i.

Imidlertid sidestilles omskæring af piger og omskæring af drenge, idet det skal gælde for alle uanset køn. Heldigvis har vi længe haft et forbud mod omskæring af piger, der alene har det formål at begrænse pigers og kvinders seksualitet og som beviseligt har dybt skadelige medicinske virkninger. Det gælder ikke for omskæring af drenge. I modsætning til omskæring af piger og kvinder vurderer de danske sundhedsmyndigheder ikke, at omskæring af drenge er skadeligt.

Omskæring af drengebørn er et helt centralt ritual for jøder og for muslimer. Det en klar identitetsmarkør, således at omskæringen er en vigtig del af det at være jøde og muslim – praktiserende, ortodokse eller blot kulturjøde eller kulturmuslim. Et forbud mod omskæring af drenge vil være et klart signal mod det jødiske samfund og de mange muslimske grupper – et signal om, at de ikke er ønsket her i landet. Vil Danmark virkelig gå forrest med et sådan forbud?

Det er helt ude af proportioner at indføre et forbud mod drengeomskæring. Med en sympatisk retorik om at ville beskytte børnene, bruger man reelt børnene som redskab til at forbyde hele trossamfund herhjemme og gå imod den frihedstradition, som trossamfund har ifølge grundloven.

Vi ser et skred i disse år. Når det kommer til lovgivning på det religiøse område, skal det balancere på en knivsæg mellem beskyttelse af individet og sikring af det religiøse mindretals rettigheder. Vi ser nu, at denne balance er ved at tippe. I kampen mod ekstremisme og såkaldt parallelsamfund er vi ved at hælde barnet ud med badevandet – gennem forbud og stramninger ensretter vi frem for at fremelske mangfoldigheden, tolerancen og beskyttelsen af de anderledestænkende. I Danmark kan vi være stolte af vores frihedstraditioner, som er sikret i grundloven bl.a. gennem religionsfriheden. Er vi klar til at give køb på den frihed?

I Danske Kirkers Råd arbejder vi for at sikre kirkers frihed og ordentlige vilkår. Men det er naturligvis en frihed, der skal gælde alle trossamfund inden for grundlovens rammer. Gennem forbud og stramninger som dem, vi ser i disse år, går man måske efter en lille gruppe rabiate, men rammer langt bredere.

Med forslaget om forbud mod drengeomskæring ser vi med al tydelighed, at det ikke kun er en meget lille gruppe af ekstremister, man går efter. Man mistænkeliggør og kriminaliserer hele trossamfund. Det kommer næppe til at stoppe ved muslimer og jøder. Også kirkesamfund rammes af denne mistænkeliggørelse. Det så vi i forslaget til den nye trossamfundslov, der reelt ville betyde, at man tog anerkendelsen fra nogle af vores veletablerede kirkesamfund herhjemme. Heldigvis kom vi godt i hus med en acceptabel lov for trossamfundene. Men kampen for frihed og beskyttelse af mindretallene fortsætter. Det viser det aktuelle forslag.

Vi må stille os selv spørgsmålet, hvorvidt vi ønsker ensretning eller mangfoldighed, flertallets diktering af mindretallene eller en beskyttelse af dem? Vil vi kort sagt et rigere eller fattigere samfund? Vi vil opfordre beslutningstagerne til at vælge friheden og mangfoldigheden og fortsat være blandt de fremmeste i verden til at sikre religionsfriheden til gavn og glæde for samfundet som helhed.
 



Foto: Kristeligt Dagblad

Velkommen til tiltrædelsesforelæsning og seminar om Ret & Religion i Danmark

​Velkommen til tiltrædelsesforelæsning og seminar om Ret & Religion i Danmark

Den 3. maj 2018 inviterer vi til et offentligt (gratis) seminar om "Ret & Religion" på Roskilde Universitet i byg. 25.2 (auditoriet).

 
Seminaret indledes kl. 10:00 med Lisbet Christoffersens tiltrædelsesforelæsning i professoratet "Law & Religion".

 
Institut for Samfund og Erhverv er vært ved en brunch. Vi beder jer derfor af praktiske grunde om at tilmelde jer her på siden.

 
Seminaret (12-16:30) byder på skarpe indlæg fra forskere med helt opdateret aktuel viden om hvad vi ved og ikke ved om religiøs praksis af retlig karakter i Danmark.

 
Emnerne grupperer sig som følger:

- Fem skarpe om landskabet og blikket: Det religiøse landskab; Migration, integration og økonomi; Betydningen af det vi ser; Regulering af normkonflikter.  
 
- Fire fremmede retsopfattelser i dagens Danmark: Islamisk ret; Mosaisk ret; Romersk Katolsk Kanonisk ret; Orientalsk Ortodoks ret.
 
- Tre mulige åbninger: Religionsfrihed ctr. lovgivning; Religiøs familieret på tværs af grænser; og Hanna Arendt om religion og rettens grænser.

 - Konklusion og diskussion: fremtidig forskning.

 
 
Bidragydere er Lisbet Christoffersen samt tolv kolleger fra Roskilde, Århus, København og Syddansk Universiteter:

Marie Vejrup Nielsen; Garbi Schmidt; Niels Kærgård; Hanne Petersen; Bettina Lemann Kristiansen; Niels Valdemar Vinding; Jakob Feldt; Bertil Frosell; Lise Paulsen Galal; Sten Schaumburg-Müller; Ingrid Lund Andersen; Jakob Rendtorff

 
Se nærmere detaljer i programmet her


Velkommen til tiltrædelsesforelæsning og seminar om Ret & Religion i Danmark

Den 3. maj 2018 inviterer vi til et offentligt (gratis) seminar om "Ret & Religion" på Roskilde Universitet i byg. 25.2 (auditoriet).

 

Seminaret indledes kl. 10:00 med Lisbet Christoffersens tiltrædelsesforelæsning i professoratet "Law & Religion".

 

Institut for Samfund og Erhverv er vært ved en brunch. Vi beder jer derfor af praktiske grunde om at tilmelde jer her på siden.

 

Seminaret (12-16:30) byder på skarpe indlæg fra forskere med helt opdateret aktuel viden om hvad vi ved og ikke ved om religiøs praksis af retlig karakter i Danmark.

 

Emnerne grupperer sig som følger:

 

- Fem skarpe om landskabet og blikket: Det religiøse landskab; Migration, integration og økonomi; Betydningen af det vi ser; Regulering af normkonflikter.  

 

- Fire fremmede retsopfattelser i dagens Danmark: Islamisk ret; Mosaisk ret; Romersk Katolsk Kanonisk ret; Orientalsk Ortodoks ret.

 

- Tre mulige åbninger: Religionsfrihed ctr. lovgivning; Religiøs familieret på tværs af grænser; og Hanna Arendt om religion og rettens grænser.

 

- Konklusion og diskussion: fremtidig forskning.

 

 

Bidragydere er Lisbet Christoffersen samt tolv kolleger fra Roskilde, Århus, København og Syddansk Universiteter:

Marie Vejrup Nielsen; Garbi Schmidt; Niels Kærgård; Hanne Petersen; Bettina Lemann Kristiansen; Niels Valdemar Vinding; Jakob Feldt; Bertil Frosell; Lise Paulsen Galal; Sten Schaumburg-Müller; Ingrid Lund Andersen; Jakob Rendtorff

 

 

Se nærmere detaljer i programmet her

Tonen i den hjemlige religionsdebat

​Alt er tilladt, men ikke alt gavner -Tonen i den hjemlige religionsdebat

Af Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner”, sagde apostlen Paulus til menigheden i Korinth (1. Kor. 10,23). De var kommet op at diskutere, om det kunne være tilladt at spise offerkød. For Paulus var det ikke afgørende, men derimod helt afgørende var det, hvorledes man forholdt sig til sin næste og at man skulle ære sin Gud. For det er ikke, hvad man kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af munden, som Jesus havde sagt før ham.

Paradokser i religionsdebatten

I Danmark værdsætter vi vores frihedsrettigheder, ikke mindst vores tros-, ånds- og ytringsfrihed. Når vi ser os omkring i den store verden, har vi al mulig grund til at være stolte over dem. Det er grundlovssikrede rettigheder, men alligevel noget vi bør kæmpe for ikke at miste. Paulus skrev naturligvis ikke om vores grundlovssikrede ytringsfrihed. Alligevel er der noget i Paulus’ formaning, som vi kan bruge i talen om ytringsfrihed og tonen i debatten.

Når det kommer til religionsdebatten er det særlig relevant. Jeg ser især to paradokser i den sammenhæng. Det første paradoks er, at tonen i den offentlige debat er med til at indskrænke debatten. Det andet paradoks er, at man fra politisk side har indskrænket alene religiøse forkynderes ytringsfrihed for at bekæmpe radikalisering i Danmark, hvor ytringsfrihed for alle står så stærkt.

Hård tone fjerner lysten til at deltage i debatten
Retten til at ytre sig er også retten til at ytre sig hadefuldt over for hinanden, så længe der ikke er tale om egentlige trusler. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres rapport ’Hadefulde ytringer i den offentlige online debat’ (2017), at hver syvende kommentar (15%) til DR og TV2s nyheder på Facebook er hadefulde – og det er efter, at medierne har haft 12 timer til at fjerne de groveste kommentarer og trusler. Religion er det emne, der får flest (40%) hadefulde kommentarer, hvor Islam og muslimer står for skud i langt størstedelen af de hadefulde kommentarer (86%).  Den hadske tone i den offentlige debat får halvdelen (50%) af danskerne til at afstå for at deltage i debatten. ”Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat”, konkluderer Institut for Menneskerettigheder.

Imamlov mistænkeliggør
Sidste år blev den såkaldte ’Imamlov’ vedtaget bl.a. med henblik på at kriminalisere visse ytringer fra religiøse forkyndere. Forslaget om en sådan lov kom i al hast i sommeren 2016 efter TV2 havde vist programmet ’Moskeerne bag sløret’, der viste hvordan nogle imamer opfordrede til ulovligheder. Sammen med andre trossamfund og menneskerettighedsaktivister tog Danske Kirkers Råd afstand fra denne lov. For at ramme en lille gruppe radikaliserede, endte man med at mistænkeliggøre forkyndere over en bred kam. Vi tager selvsagt afstand fra opfordring til terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i loven som ulovlige ytringer, og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

Det undrer imidlertid, at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til kriminelle handlinger skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre. Indirekte siges der i loven, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

At lave en lov, der går efter religiøse forkyndere rammer skævt og kan være med til at styrke antagelsen bl.a. i den hårde debat om, hvordan religiøse mennesker ’i virkeligheden’ er - således forstået, at den kan styrke fordommene om religiøse forkyndere og religiøse mennesker generelt og gøre tonen i religionsdebatten endnu hårdere.

Dialogens nødvendighed
Mens vi ser, hvordan den hårde debat om religion bliver stadig hårdere, ser jeg med glæde, hvordan en anden udvikling er i fuld gang. Dialogen mellem religiøse mennesker styrkes i disse år. Både religiøse ledere og lægfolk, unge og ældre bliver stadig tydeligere og bredere. Hvor religionsdialogen tidligere var forbeholdt en meget snæver gruppe idealister, har dialogens nødvendighed præget de mange forskellige trossamfunds selvforståelse i forholdet til andre trossamfund og i samfundet generelt. Det tager tid at få gamle venner og det tager tid at opbygge tillid mellem trossamfund og mellem troende mennesker. Danske Kirkers Råd arbejder økumenisk dvs. arbejder på tværs af kirkesamfund. Også det tager tid, men anses som både gavnligt og nødvendigt. Med gode initiativer som Kontaktgruppen for muslimer og kristne (2009-16) under Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, Danmissions dialogarbejde, IKON, Folkekirke & Religionsmøde, Din tro – min tro, Tro i Harmoni, Religion & Samfund og mange andre, er det tydeligt, at der er behov for og et stigende ønske om dialog, gensidig forståelse for hinanden og for et tværreligiøst samarbejde for et bedre samfund.

Det er en dialog, vi kan være stolte af i Danmark. Måske er vi blevet mere bevidste om dialogens nødvendighed i takt med en stadig hårdere tone i debatten herhjemme. Den hårde tone må bekæmpes med en tone af lydhørhed, tillid og ordentlige argumenter. Det gælder både dialogkaffe for enkeltpersoner eller officielle dialogmøder på lederniveau. Vi kan være stolte af det styrkede samarbejde mellem trossamfund i Danmark. Men vi kan også være stolte af dialogen med religiøse mennesker i f.eks. den arabiske verden. Dialogens nødvendighed gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, men er endnu mere presserende i lande med krig og konflikt. Derfor er det glædeligt, at Udenrigsministeriet i stigende grad har set vigtigheden af dialog mellem religiøse som en vej til fred, forsoning og aktivt medborgerskab.

At ’alt er tilladt, men ikke alt gavner’ gælder ikke kun for kristnes frihed i Kristus. Det gælder også for vores omgang med hinanden uanset religiøst tilhørsforhold eller ej. Ytringsfriheden kan vi være stolte af. Men ikke alt, hvad vi siger, gavner. Vi kan med fordel overveje, hvorfor vi siger, som vi siger. Omtanke og frihed er ikke hinandens modsætninger, men kan tværtimod være med til at styrke hinanden og kvalificere samtalen.    


Artiklen blev bragt i IKON-Magasinet, februar 2018. https://danmission.dk/ikon/magasinet/
 


https://danmission.dk/ikon/magasinet/

Lov om Trossamfund uden for folkekirken

Et forslag til en samlet lov for trossamfund uden for folkekirken er sendt i høring. Danske Kirkers Råd har sendt sit høringssvar til forslaget.

Læs mere om lovforslaget her:
http://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/news/hoering-om-forslag-til-lov-om-trossamfund-uden-for-folkekirken-i-gang/

Læs Danske Kirkers Råds høringssvar her

http://www.danskekirkersraad.dk/wp-content/uploads/2018/01/170828_Hoeringssvar_vedr_lovforslag_om_trossamfund_uden_for_folkekirken.pdf

Information fra Kirkeministeriet til præster og menigheder

​Danske Kirkers Råd har nu fået svar på sin henvendelse til Kirkeministeriet om, hvordan loven vedr. obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, skal administreres. Kurset gælder for præster uden for folkekirken, der søger om vielsesbemyndigelse.

Svaret fra Kirkeministeriet kan ses her. De vigtigste informationer, når det gælder betingelser for at opnå vielsesbemyndigelse med juridisk gyldighed, kan skæres ned til tre:

•    Alle, der har en ’stående vielsesbemyndigelse’, der er givet før 1. april 2017, skal ikke på kursus. Den allerede givne ’stående bemyndigelse’ gælder fortsat uden kursus.
•    Alle, der ønsker en ’ad hoc-bemyndigelse’ for at kunne vie med juridisk gyldighed og søger herom efter 1. april, skal gennemføre kurset, der dog endnu ikke er udbudt.
•    Det fremgår endelig af svaret fra Kirkeministeriet til Danske Kirkers Råd, at det kun er i meget få nøjere beskrevne tilfælde, at Kirkeministeriet vil give dispensationer fra kurset.

Implementeringen af denne lov har ikke noget at gøre med Trossamfundsloven, der fremsættes i Folketinget senere på året. Loven er vedtaget 27. dec. 2016 som Lov nr. 1729.

Når demokrati bliver tvang

I sidste uge var der frist for høringssvar for Trossamfundsudvalgets forslag til ny lov for trossamfund uden for folkekirken. I den forbindelse skrev en vifte af kirkelige ledere under Danske Kirkers Råd sammen med bl.a. formændene for Det Jødiske Samfund og Muslimernes Fællesråd dette kritiske indlæg i Politiken 5. maj 2017. 

Kritikken går især på et forslag om at ville indføre demokratisk medlemsstruktur som krav for at få eller opretholde sin status som anerkendt trossamfund. Læs indlægget her:

Når demokrati bliver tvang
I Danmark har vi en lang og grundlovssikret tradition for tanke- ytrings-, og trosfrihed. Det kan vi være stolte af. Når det kommer til lovgivning på det religiøse område er det vigtigt at holde hovedet koldt og ikke kaste denne frihedstradition over styr i et forsøg på ensretning i demokratiets hellige navn. 

Religion er et tilbagevendende tema i værdidebatten herhjemme
. Ikke bare i tv-programmer som sidste års ’Moskeerne bag sløret’, men også i Folketinget og i den offentlige debat i almindelighed har religion fyldt meget med forskellige fokusområder som f.eks. omskæring, bederum, religiøse symboler på sygehusene. Sideløbende med denne til tider hidsige debat har et udvalg under Kirkeministeriet, det såkaldte ’Trossamfundsudvalg’, arbejdet grundigt gennem de sidste tre år med et forslag til en samlet lovgivning for trossamfund uden for folkekirken. Disse trossamfund tæller bl.a. muslimer, jøder, Den katolske Kirke og en bred vifte af frikirker – trossamfund som for manges vedkommende har været her i århundreder. 

Lidt populært kan man sige, at vi med tålmodighed har ventet på en sådan lov siden 1849, hvor Grundloven blev skrevet og i den givet et løfte om, at forholdene for ’de fra folkekirken afvigende trossamfund’ skulle ordnes ved lov. Den er nu på vej. I denne uge er der frist for høringssvar til det samlede lovforslag. Vi er mange, der med spænding venter på, hvordan svarene vil blive modtaget i det videre politiske arbejde. 

Politikernes tålmodighed synes imidlertid at være sluppet op allerede sidste år, hvor en lovpakke i efteråret blev hastet igennem på religionsområdet, inden Trossamfundsudvalget var kommet med sine endelige anbefalinger. Den vedtagne lovgivning – den såkaldte ’imamlov’ – er gennemsyret af mistænkeliggørelse og forskelsbehandling af religiøse forkyndere – fra alle trossamfund.  

I Trossamfundsudvalgets forslag til en samlet lovpakke for trossamfund udenfor folkekirken er der mange gode og helt rimelige tiltag. Men der ligger desværre også noget mistænkeliggørende i lovforslaget. Religion anses i dele af forslaget stadig som noget farligt – afsondret fra samfundet og forkyndere som potentielle forbrydere.

En slags panik over enkelte muslimske radikaliserede forkyndere breder sig i det politiske landskab og i den konkrete lovgivning uden blik for, at religiøse samfund har været positive bidragsydere til samfundet i århundreder.

Et flertal af Trossamfundsudvalget foreslår, at anerkendelsen af trossamfund skal være betinget af en organisationsform organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati med en generalforsamling som øverste instans. Demokrati er en meget vigtig værdi i samfundet, men sagen her er mere kompliceret end som så. I Danmark har vi med Grundloven sikret, at religiøse fællesskaber har deres interne frihed, så længe de overholder loven. Der skelnes mellem trossamfundenes indre og ydre forhold. Hvor de indre har med trosmæssige forhold at gøre, har de ydre med forholdet til stat og samfund at gøre. En lovgivning på det religiøse område kan således højst handle om de ydre forhold; men man kan ikke være sikker på, at lovgivere og trossamfund har samme definition af, hvad ydre og indre forhold består i.

Der skelnes mellem trossamfundenes indre og ydre forhold. Hvor de indre har med trosmæssige forhold at gøre, har de ydre med forholdet til stat og samfund at gøre. En lovgivning på det religiøse område kan således højst handle om de ydre forhold; men man kan ikke være sikker på, at lovgivere og trossamfund har samme definition af, hvad ydre og indre forhold består i.

Som et mindretal i Trossamfundsudvalget påpeger, kan et trossamfunds indre forhold og den organisatoriske form være tæt forbundne eller ligefrem viklet ind i hinanden. Forslaget om et demokratisk valgt organ som et trossamfunds øverste myndighed er en klar overskridelse af grænsen mellem ydre og indre anliggender og vil kunne ramme flere af de kirkesamfund, der har været i landet i århundreder og som desuden har virket problemfrit som en del af det danske samfund i øvrigt. Det gælder f.eks. Den katolske Kirke, der hierarkisk hører under paven i Rom og på lokalt plan under biskoppen, og Frelsens Hær, der hierarkisk hører under det internationale kontor i London. Hvis man insisterer på, at disse får en demokratisk valgt generalforsamling, mister de uundgåeligt deres anerkendelse som trossamfund. Det er statslig tvang – og ikke spor frit – hvis alle disse fællesskaber og institutioner skal tvinges ind i samme organisationsform. Vil man virkelig det? 

Frihed og demokrati er højtskattede værdier i Danmark. Det kan vi være stolte af! Men i det konkrete forslag kommer demokratiet ikke til at virke som en frihed, men en tvang – en kontrolinstans. Demokrati bliver demokratisme, der helt overser de indre modsætninger, der netop karakteriserer demokratiet, når det skal tvinges ned over alle typer af fællesskaber.

Det religiøse område kan ikke en til en sammenlignes med samfundet som sådan. Den frihed, vi er sikret som trossamfund gennem Grundloven skal vi ikke give køb på. Det er grundlæggende for åbenhed – ja, for demokratiet, at vi kan rumme det mangfoldige, dem der er anderledes end flertallet – endda udemokratisk opbygget. Tanke- og trosfrihed betyder, at vi som enkeltmennesker eller fællesskaber har frihed til at have vores overbevisning og udtrykke og handle ud fra den – inden for rammerne af dansk lov og sædelighed, som det så smukt hedder i Grundloven.

Det glæder os, at kirkeminister Mette Bock påpeger, at regeringen ikke nødvendigvis vil følge flertallets anbefaling. Lad os håbe, at kirkeministeren, som er minister for alle trossamfund i Danmark, og med hende et flertal af Folketinget holder fast i de danske værdier om frihed såvel for Loke som for Thor – og i, at demokrati og frihed naturligvis skal følges ad.

Biskop Henrik Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund
Abdul Wahid Pedersen, formand for Muslimernes Fællesråd
Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark
Tonny Jakobsen, formand for Frikirkenet
Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken i Danmark
Hannelise Tvedt, landsleder for Frelsens Hær i Danmark
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet
Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission i Danmark
Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift
Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

Bragt i Politiken 5. maj 2017

Høringssvar til forslag om ny religionslov

Danske Kirkers Råd har afgivet høringssvar til Trossamfundsudvalgets forslag til en samlet lov om andre trossamfund end folkekirken.

Danske Kirkers Råd bakker op om store dele af forslaget, der ligger fint i forlængelse af vores anbefalinger fra vores tidligere arbejde med forslag til en eventuelt kommende religionslov. Her gælder det f.eks. at en lovgivning skal balancere forholdet mellem rettigheder og pligter, ligesom vi også dengang anbefalede at gå væk fra den historiske – og noget forvirrende sondring – mellem anerkendte og godkendte trossamfund.

Selv om Danske Kirkers Råd roser udvalgets arbejde generelt, stiller vi os imidlertid kritiske over for visse dele af forslaget. Det gælder f.eks. et flertal af udvalgets forslag om at kræve en demokratisk valgt ledelsesstruktur for alle trossamfund. Konkret vil det betyde, at nogle af vores medlemskirker ikke længere kan anerkendes, idet de er så tæt forbundne med en verdenskirke. Således kritiserer Danske Kirkers Råd dette forslag for at være statslig indblanding i trossamfundenes indre forhold. 

Læs høringssvaret her

Læs forslag om lov for andre trossamfund end folkekirken
Læs DKRs oprindelige diskussionoplæg vedr religionslov

Tværreligiøs høring om forkynderloven

Mandag d. 12. december var der høring om forkynderloven i Vor Frue Kirke i København. Se høringen her...

De største trossamfund i Danmark gik mandag den 12. december sammen om at rejse  kritik af det lovforslag, som Folketinget planlægger at vedtage tirsdag den 13. december 2016.

Høringen var arrangeret af Danske Kirkers Råd og Kontaktgruppen for Kristne og Muslimske Religiøse ledere i Danmark i samarbejde med Københavns Domkirke

Til høringen talte:

-        Eva Maria Lassen, Institut for Menneskerettigheder
-        Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
-        Dan Rosenberg Asmussen, Det Jødiske Samfund
-        Imam Abdul Wahid Pedersen, Muslimernes Fællesråd
-        Imam Daniel Rezaei, Imam Ali Moskeen
-        Kirsten M. Andersen, Grundtvigsk Forum
-        Michael Wandt Laursen, Frikirkenet


For yderligere information: Anders Gadegaard, Københavns domprovst og formand Kontaktgruppen for Kristne og Muslimske Religiøse ledere i Danmark. Mail: abg(at)km.dk.
Eller Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Rad og sekretær for Kontaktgruppen. Mail: mc(at)danskekirkersraad.dk. Web: danskekirkersraad.dk

Trossamfundsudvalg får både ros og kritik af Danske Kirkers Råd

Trossamfundsudvalget holdt den 26.-28. september i alt tre midtvejshøringer for at drøfte deres oplæg med de berørte trossamfund. Danske Kirkers Råd var med ved høringerne, der blev holdt i en konstruktiv dialog mellem udvalget og en bred vifte af repræsentanter fra forskellige trossamfund.

Danske Kirkers Råd har desuden indsendt sit skriftlige svar på Trossamfundsudvalgets anbefalinger og overvejelser vedr. en kommende religionslovgivning. Høringssvaret indeholder både opbakning til udvalgets forslag, der ligger i forlængelse af Danske Kirkers Råds egne anbefalinger vedr. Grundlovens §69, og kritik af punkter, hvor vi mener, at udvalgets anbefalinger er på kant med Grundlovens §67 om religionsfrihed. 

Læs Danske Kirkers Råds høringssvar her

Læs Trossamfundsudvalgets oplæg her