Tag arkiv for “ interreligiøs dialog “

Nonneliv

​Måske har du tænkt over, hvordan det mon er at være nonne eller munk og at skulle leve inden for faste rammer, hvor en masse valg allerede er truffet for en.
Hvis du er nysgerrig, har du chancen for at blive klogere når Tro i Harmoni holder et arrangement i Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme med
•    Tenzin Drolkar, som er buddhistisk nonne, tilknyttet Phendeling
•    Johanne-marie, som er en del af den katolske nonneorden Jesu små søstre Torsdag den 24. maj kl. 19-21 i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th., Kbh. K
I løbet af aftenen vil vi høre mere om, hvordan det er at leve som nonne, hvordan nonnelivet er præget af den tid, vi lever i og om forskelle og ligheder mellem at være hhv. buddhistisk og katolsk nonne. Det bliver en spændende aften med to kærlige, vidende og reflekterede nonner.

Tro i Harmoni på Facebook


Tonen i den hjemlige religionsdebat

​Alt er tilladt, men ikke alt gavner -Tonen i den hjemlige religionsdebat

Af Mads Christoffersen, generalsekretær for Danske Kirkers Råd

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner”, sagde apostlen Paulus til menigheden i Korinth (1. Kor. 10,23). De var kommet op at diskutere, om det kunne være tilladt at spise offerkød. For Paulus var det ikke afgørende, men derimod helt afgørende var det, hvorledes man forholdt sig til sin næste og at man skulle ære sin Gud. For det er ikke, hvad man kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af munden, som Jesus havde sagt før ham.

Paradokser i religionsdebatten

I Danmark værdsætter vi vores frihedsrettigheder, ikke mindst vores tros-, ånds- og ytringsfrihed. Når vi ser os omkring i den store verden, har vi al mulig grund til at være stolte over dem. Det er grundlovssikrede rettigheder, men alligevel noget vi bør kæmpe for ikke at miste. Paulus skrev naturligvis ikke om vores grundlovssikrede ytringsfrihed. Alligevel er der noget i Paulus’ formaning, som vi kan bruge i talen om ytringsfrihed og tonen i debatten.

Når det kommer til religionsdebatten er det særlig relevant. Jeg ser især to paradokser i den sammenhæng. Det første paradoks er, at tonen i den offentlige debat er med til at indskrænke debatten. Det andet paradoks er, at man fra politisk side har indskrænket alene religiøse forkynderes ytringsfrihed for at bekæmpe radikalisering i Danmark, hvor ytringsfrihed for alle står så stærkt.

Hård tone fjerner lysten til at deltage i debatten
Retten til at ytre sig er også retten til at ytre sig hadefuldt over for hinanden, så længe der ikke er tale om egentlige trusler. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres rapport ’Hadefulde ytringer i den offentlige online debat’ (2017), at hver syvende kommentar (15%) til DR og TV2s nyheder på Facebook er hadefulde – og det er efter, at medierne har haft 12 timer til at fjerne de groveste kommentarer og trusler. Religion er det emne, der får flest (40%) hadefulde kommentarer, hvor Islam og muslimer står for skud i langt størstedelen af de hadefulde kommentarer (86%).  Den hadske tone i den offentlige debat får halvdelen (50%) af danskerne til at afstå for at deltage i debatten. ”Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat”, konkluderer Institut for Menneskerettigheder.

Imamlov mistænkeliggør
Sidste år blev den såkaldte ’Imamlov’ vedtaget bl.a. med henblik på at kriminalisere visse ytringer fra religiøse forkyndere. Forslaget om en sådan lov kom i al hast i sommeren 2016 efter TV2 havde vist programmet ’Moskeerne bag sløret’, der viste hvordan nogle imamer opfordrede til ulovligheder. Sammen med andre trossamfund og menneskerettighedsaktivister tog Danske Kirkers Råd afstand fra denne lov. For at ramme en lille gruppe radikaliserede, endte man med at mistænkeliggøre forkyndere over en bred kam. Vi tager selvsagt afstand fra opfordring til terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i loven som ulovlige ytringer, og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

Det undrer imidlertid, at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til kriminelle handlinger skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre. Indirekte siges der i loven, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Der bør ikke være forskelsbehandling mellem religiøse ledere og andre ledere i samfundet. Hvis man ønsker at skærpe loven, bør det gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

At lave en lov, der går efter religiøse forkyndere rammer skævt og kan være med til at styrke antagelsen bl.a. i den hårde debat om, hvordan religiøse mennesker ’i virkeligheden’ er - således forstået, at den kan styrke fordommene om religiøse forkyndere og religiøse mennesker generelt og gøre tonen i religionsdebatten endnu hårdere.

Dialogens nødvendighed
Mens vi ser, hvordan den hårde debat om religion bliver stadig hårdere, ser jeg med glæde, hvordan en anden udvikling er i fuld gang. Dialogen mellem religiøse mennesker styrkes i disse år. Både religiøse ledere og lægfolk, unge og ældre bliver stadig tydeligere og bredere. Hvor religionsdialogen tidligere var forbeholdt en meget snæver gruppe idealister, har dialogens nødvendighed præget de mange forskellige trossamfunds selvforståelse i forholdet til andre trossamfund og i samfundet generelt. Det tager tid at få gamle venner og det tager tid at opbygge tillid mellem trossamfund og mellem troende mennesker. Danske Kirkers Råd arbejder økumenisk dvs. arbejder på tværs af kirkesamfund. Også det tager tid, men anses som både gavnligt og nødvendigt. Med gode initiativer som Kontaktgruppen for muslimer og kristne (2009-16) under Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, Danmissions dialogarbejde, IKON, Folkekirke & Religionsmøde, Din tro – min tro, Tro i Harmoni, Religion & Samfund og mange andre, er det tydeligt, at der er behov for og et stigende ønske om dialog, gensidig forståelse for hinanden og for et tværreligiøst samarbejde for et bedre samfund.

Det er en dialog, vi kan være stolte af i Danmark. Måske er vi blevet mere bevidste om dialogens nødvendighed i takt med en stadig hårdere tone i debatten herhjemme. Den hårde tone må bekæmpes med en tone af lydhørhed, tillid og ordentlige argumenter. Det gælder både dialogkaffe for enkeltpersoner eller officielle dialogmøder på lederniveau. Vi kan være stolte af det styrkede samarbejde mellem trossamfund i Danmark. Men vi kan også være stolte af dialogen med religiøse mennesker i f.eks. den arabiske verden. Dialogens nødvendighed gælder selvfølgelig ikke kun i Danmark, men er endnu mere presserende i lande med krig og konflikt. Derfor er det glædeligt, at Udenrigsministeriet i stigende grad har set vigtigheden af dialog mellem religiøse som en vej til fred, forsoning og aktivt medborgerskab.

At ’alt er tilladt, men ikke alt gavner’ gælder ikke kun for kristnes frihed i Kristus. Det gælder også for vores omgang med hinanden uanset religiøst tilhørsforhold eller ej. Ytringsfriheden kan vi være stolte af. Men ikke alt, hvad vi siger, gavner. Vi kan med fordel overveje, hvorfor vi siger, som vi siger. Omtanke og frihed er ikke hinandens modsætninger, men kan tværtimod være med til at styrke hinanden og kvalificere samtalen.    


Artiklen blev bragt i IKON-Magasinet, februar 2018. https://danmission.dk/ikon/magasinet/
 


https://danmission.dk/ikon/magasinet/

Grænser til debat

Mere end 300 deltagere var med, da Køge Provsti inviterede til en dag med fokus på grænser. Det blev til en flot gudstjeneste med kor, præster og menigheder fra alle provstiets kirker. Efterfølgende var alle inviteret til debat om grænser – om de fysiske, nationale, personlige grænser og grænser mellem forskellige religiøse retninger.

Imam Naveed Baig, tidligere overrabbiner Bent Lexner og generalsekretær Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd reflekterede over begrebet grænser – de personlige grænser, de nationale grænser, grænser mellem troende mennesker.

Grænser skaber identitet. Inden for troen er der grænser. Med tre repræsentanter fra tre forskellige trossamfund, en muslim, en jøde og en kristen blev det tydeligt, at der er grænser også i dialogen. 

Dialog er at bygge bro over grænser. Ingen af os er det hele. Vi kan altså skelne mellem os – vi har forskellige udgangspunkter for vores tro. Det økumeniske arbejde i Danske Kirkers Råd, hvor de forskellige kirker har deres særlige kendetegn og identitet, arbejder vi også på tværs af grænser. Det gør vi også i vores samarbejde med Muslimernes Fællesråd og Det Jødiske Samfund.

Mads Christoffersen sagde bl.a. i sit oplæg, at ’en sund dialog anerkender grænserne i betydning af identiteten, men sætter ikke mure op mellem parterne. Vi kan på den ene side ikke lukke øre og øjne over for, at der er forskelle. På den anden side må vi også gå til hinanden i nysgerrighed og åbenhed: Hvad forener os og hvad adskiller os? Hvad kan vi være sammen om på trods af vores forskelle? I mødet med den anden må vi være parate til, at vores grænser kan rykkes. Vi er ikke fuldendte og må derfor være åbne overfor, at andre også har en del af sandheden. Vi kan blive overrasket, se tingene på en ny måde, blive klogere, komme frem til nye erkendelser’. 

Når grænser bliver til mure enten i helt konkret forstand eller i overført betydning, afskærer vi os for at bruge grænsen som mulighed for at møde den anden og se mennesket i den anden, men afsondrer os i stedet og skaber fjendebilleder. Når vi bygger mure, bygger vi også fjendebilleder – den anden er alt det modsatte af, hvad jeg selv er. Billedet af mennesket på den anden side af muren bliver min egen modsætning; god – ond, civiliseret – uciviliseret, fornuftigt-ufornuftig. Men det gælder også i samtalen med mennesker af anden tro. Her er det vigtigt, at vi ikke ignorerer forskellen eller grænserne, men heller ikke bygger mure omkring os og skaber fjendebilleder. Begge dele er på hver sin måde et udtryk for en blindhed – at vi ikke nysgerrigt går den anden i møde, fortæller og lytter. 

Og der blev lyttet og stillet spørgsmål i Køge. Det blev til en frugtbar samtale mellem de tre repræsentanter fra hver deres trosretning og de mange fremmødte. 

Oplæg om håb

Danske Kirkers Råds sekretariat har desuden været ude at holde oplæg om håb på Sankt Lukas Stiftelsen i oktober måned. Hanna Smidt holdt således oplæg om håb som respons på Mattias Söderbergs, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, oplæg om klimakrisen. Desuden holdt Mads Christoffersen oplæg om håb i religionsdialogen som respons på journalist Anders Jerichows oplæg om Mellemøsten. 

Sekretariatet tager gerne mod andre invitationer til at komme ud og fortælle om vores arbejde i Danske Kirkers Råd.  

Skænding af muslimske grave

Kontaktgruppen for Muslimske og Kristne religiøse ledere er rystet over nattens omfattende hærværk mod den muslimske begravelsesplads i Brøndby vest for København. Omkring 50 grave er blevet væltet og knækket og blomsterkrukker smadret.

Pressemeddelelse 6. juni 2015

De pårørende er i chok og sorg over skændingerne, og det brede muslimske samfund stiller sig uforstående overfor, at et så omfattende hærværk rettet mod en specifik muslimsk gravplads blot betegnes som drengestreger af politiet.

Kontaktgruppen udtrykker sin medfølelse med de pårørende og med det muslimske samfund og kan kun fordømme det grove overfald, der må betegnes som en hadforbrydelse vendt mod muslimer. Vi opfordrer alle uanset tro og baggrund til at stå sammen imod vold, had og forsøg på at så splittelse mellem os som mennesker i det danske samfund.

Der vil blive holdt en mindehøjtidelighed for de afdøde på den muslimske gravplads i Brøndby søndag den 7. juni kl. 15 på Brøndbyvestervej 180. Alle uanset religion, etnicitet og politisk tilhørsforhold,
er inviteret til at deltage i markeringen. Det vil være muligt at tænde lys og lægge blomster udenfor gravpladsen, da man ønsker at respektere gravpladsens ro samt forskellige trosfortolkninger. Bannere og lignende frabedes.

Kontaktgruppen for Muslimske og Kristne religiøse ledere:

Domprovst Anders Gadegaard, Formand for Danske Kirkers Råd, Formand for Kontaktgruppen
Dr. Asmat Mojaddedi, Muslimernes Fællesråd, Formand for Kontaktgruppen
Birte Jacobsen, Folkekirken
Peter Götz, Det Danske Missionsforbund
Erling Tiedemann, Den Katolske Kirke
Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd
Sami Kücükakin, Formand for Muslimernes Fællesråd
Gina Al-Farra, Dansk Islamisk Råd
Stine Høxbroe, Muslimernes Fællesråd

Kontaktgruppen har eksisteret siden 2008 som et initiativ mellem Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd for at styrke samarbejde og gensidig forståelse på tværs af religiøse tilhørsforhold.

Muslimer og kristne opfordrer til sammenhold efter drab på filminstruktør og jødisk sikkerhedsvagt

Danske Kirkers Råd og Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne, som består af valgte repræsentanter for danske muslimske trossamfund og kristne kirker, er rystet over det seneste døgns begivenheder i København. Vi har de dræbte og deres pårørende i vores tanker, og beder for dem. Samtidig opfordrer vi til fællesskab og sammenhold i Danmark.

Angrebet på et debatarrangement, hvor en filminstruktør blev dræbt og flere politifolk såret og siden angrebet på synagogen, hvor en vagt blev dræbt og yderligere politifolk såret vækker afsky både herhjemme og ude i verden – og med rette.

Vi må alle som medborgere værne om demokratiet og om retten til at samles for at udveksle meninger eller for at praktisere vores tro uden frygt for at miste livet. Angreb som dem, der er sket i København er et angreb på medmenneskeligheden. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af religiøse og politiske skel står sammen for fredelig sameksistens og respekt for frihed og demokrati. Uenighed skal udtrykkes i samtale – ikke i vold og angreb.

Vores Gudstro kalder på forsoning, fællesskab og medmenneskelighed i troen på, at vi som Guds skabninger alle er ligeværdige mennesker. Vi, som tilhører kristendommen eller islam, er sammen med jøderne børn af Abraham og burde holde af hinanden, hjælpe og støtte hinanden. I dag er vi alle ét med familien på Østerbro og ét med den jødiske familie i sorgen over tabet af de to mænd.

Danske Kirkers Råds forretningsudvalg og Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne.

  
Yderligere information

Domprovst Anders Gadegaard: 21 48 97 95
Formand for Danske Kirkers Råd

Sami Kücükakin: 26 17 53 05
Formand for Muslimernes Fællesråd


Pressemeddelelse vedrørende Charlie Hebdo

Muslimer og kristne tager skarpt afstand fra terrorangreb og opfordrer til sammenhold. Udtalelse fra Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne, som består af valgte repræsentanter for danske muslimske trossamfund og kristne kirker, tager skarpt afstand fra terrorhandlingen i Paris den 8. januar 2015, hvor 11 ansatte på satiremagasinet Charlie Hebdo og en politimand blev dræbt og fra det efterfølgende drab på en politikvinde samt de følgende gidseldramaer, hvor yderligere 4 uskyldige mistede livet.
 
Vi må alle som medborgere værne om demokratiet og det enkelte menneskes ret til at udtrykke sig uden frygt for at miste livet. Et angreb som det i Paris er et angreb på medmenneskeligheden. 17 uskyldige mistede livet, men katastrofen risikerer at blive endnu større. Mistillid, frygt og foragt mellem mennesker risikerer at brede sig. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af religiøse og politiske skel står sammen for fredelig sameksistens og respekt for demokratiet og dets udtryksformer. Uenighed skal udtrykkes i samtale – ikke i vold og angreb.
 
Vi har de dræbte, deres pårørende og kolleger i vores tanker, og vi beder for dem. Vi opfordrer til besindelse ikke bare i Frankrig, men også herhjemme og resten af Europa. Hævn og mistro er ikke en løsning. Den vej gavner intet, men vil blot føre til mere ufred og større splittelse. Vi tager afstand fra, at mennesker bruger religion som påskud til så frygtelige gerninger som at tage andres liv. Det udspringer ikke af tro, men af vantro. Islam og Kristendom kalder på forsoning, fællesskab og medmenneskelighed i troen på, at vi som Guds skabninger alle er ligeværdige mennesker. 
 
Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne har eksisteret siden 2008 som et initiativ mellem Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd for at styrke samarbejde og gensidig forståelse på tværs af religiøse tilhørsforhold. 
 
På vegne af Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

For yderligere information:

Domprovst Anders Gadegaard: 21 48 97 95 
Danske Kirkers Råd
Formand for Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

Se udtalelsen her

Dialogkonference i Istanbul

Kristne og muslimske repræsentanter fra Danmark og Mellemøsten mødtes i Istanbul 10-13 november 2014 til dialogkonference med temaet ’Growing together – confronting mutual challenges’. Det var den tredje konference, som Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne har arrangeret sammen med Arab Group for Muslim-Christian Dialogue.

’Growing together – confronting mutual challenges’ var overskriften på denne tredje dialogkonference, som Danske Kirkers Råd var medvært på sammen med Muslimernes Fællesråd – gennem Kontaktgruppen – i samarbejde med vores mellemøstlige partner Arab Group for Muslim-Christian Dialogue. 50 kristne og muslimske deltagere var med fra Danmark, Norge, Libanon, Syrien, Irak, De forenede arabiske emirater, Jordan, Saudi Arabien, Egypten og Tyrkiet.  

Konferencen fandt sted i en tid, hvor den arabiske verden gennemlever uro og konflikter, der ikke bare påvirker bevægelserne i regionen, men også har betydning i en dansk sammenhæng. I lyset af den politiske situation belyste konferencen tre hovedområder – nemlig konflikters betydning for adskillelse mellem religiøse grupperinger, udvandringens og indvandringens betydning for religiøse samfund og endelig den skepsis og radikalisering, der sker i mødet med den religiøse anden. 

Konferencen var bygget op over en række hovedoplæg ved eksperter og religiøse repræsentanter efterfulgt af samtaler i mindre grupper på tværs af religiøse og nationale tilhørsforhold. 
Konferencens deltagere vedtog en fælleserklæring, der lægger vægt på den interreligiøse dialog og samarbejde som helt nødvendigt for at opnå fred og retfærdighed og for at fremme den gensidige forståelse på tværes af religiøse forskelle. Ved fraværet af et lov og orden i konfliktområder er der brug for aktivt at samarbejde for at fremme frihed, lighed og gensidig respekt på tværs af religiøse tilhørsforhold. 

Konferencens deltagere understregede desuden det store tab for området, at så mange kristne forlader sit hjemland, hvor de historisk har deres rødder og hvor de bør have deres frihed og ret til fuldt ud at udøve deres tro og religiøse praksis. 

Konferencen er en opfølgning på de to konferencer, som Kontaktgruppen var medvært for i 2012. Konferencerne er finansieret af Udenrigsministeriet. 
Læs mere om konferencen her – samt hele erklæringen fra Istanbul

Kristne og muslimske ledere ønsker samarbejde

Vi er i denne tid vidne til, hvordan voldelige konflikter breder sig i Mellemøsten. Konflikter, hvor religiøs overbevisning og politisk ståsted bruges som markører for hvem, der er venner, og hvem der er fjender. Konflikter, der leder til religiøs og politisk forfølgelse og sender millioner af mennesker på flugt.

Den 10-13. november 2014 afholdes en interreligiøs dialogkonference for 50 kristne og muslimske ledere, akademikere og aktivister fra Danmark og den arabiske verden. "Growing Together" er titlen på denne konference, der lægger vægt på det konkrete samarbejde mellem kristne og muslimer i en tid med politisk uro og konflikt. Konferencen vil se nærmere på, hvad det gør ved forholdet mellem religiøse grupper og hvordan kristne og muslimer kan støtte hinanden – ikke mindst set i lyset af religiøs og politisk radikalisering og udfordringer som følge af flygtningestrømme og migration.

Oplæg på konferencen
På konferencens første dag vil deltagerne blive præsenteret for en række oplæg om tre udvalgte temaer, som vil blive debatteret i mindre grupper de efterfølgende dage. Hvert tema belyses med oplæg fra dansk og arabisk side. Oplæggene fokuserer på 1) Konflikters betydning for adskillelse af religiøse og etniske grupper, 2) Udvandringens og indvandringens betydning for religiøse og sociale samfund og 3) Skepsis over for 'den anden' og tendenser til polarisering og radikalisering. Oplægsholderne tæller religiøse repræsentanter, forskere og repræsentanter fra organisationer med engagement i Mellemøsten.

Arrangører
For konferencen står Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne sammen med Arab Group for Muslim-Christian Dialogue. Konferencen er finansieret af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet og er en opfølgning på konferencer afholdt i Beirut og København i 2012. Konferencen følges op af endnu en konference i København i efteråret 2015.


Deltagere
Konferencen holdes i Istanbul, hvis geografiske placering er med til at symbolisere det fysiske og intellektuelle møde mellem Europa og Mellemøsten. Mange af deltagerne deltog også i konferencerne i 2012, mens andre er inviteret for første gang. Deltagerne er inviteret ud fra et ønske om en vis repræsentativitet blandt forskellige kristne og muslimske retninger samtidig med at arrangørerne har skævet til deres engagement i netop de spørgsmål, som konferencen vil beskæftige sig med. Ud over religiøse repræsentanter er også en række forskere og aktivister inviteret med. Deltagerne kommer fra Danmark, Norge, Libanon, Syrien, Irak, Jordan, Egypten, Tyrkiet og Emiraterne.


Fokus på samarbejde
Konferencen vil ikke primært lægge vægt på fælles udtalelser, således som det var tilfældet ved de foregående to konferencer. I stedet vil den fokusere på samtalen i mindre grupper og se fremad på, hvordan vi kan dele erfaringer og visioner for fredelig sameksistens og forpligtende fællesskaber i tiden fremover. Et netbaseret forum for samtaler er oprettet til at dele sådanne tanker og konkrete erfaringer efter konferencen. Det vil samtidig virke som optakt til den afsluttende konference i København i 2015.

Læs mere på www.danisharabdialogue.org

Vellykket dialogmiddag for muslimer og kristne

Den 4. september 2014 holdt Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne en dialogmiddag i Apostelkirken. Kontaktgruppen arrangerer sådanne middage en gang om året. Sted og deltagere skifter fra gang til gang, idet man forsøger at inkludere så mange interesserede i dialogen som muligt.

Denne gang fandt middagen sted i Apostelkirkens lokaler på Vesterbro, hvorfor invitationen først og fremmest gik ud til kristne menigheder samt muslimske moskeer og foreninger på Vesterbro. Tilstede var deltagere fra Vesterbro Menighedsråd, Københavns Frikirke, Apostelkirken, Jesu Hjerte Kirke, Mødestedet, Tyrkisk Islamisk Kulturforening, Madni-moskeen, Den Marokkanske Moske, Dialogforum, Dansk Islamisk Råd, Pakistan Welfare Society, Muslimernes Fællesråd, Danske Kirkers Råd, Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne mfl.

Gæsterne blev budt velkommen af Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd, og Sami Kücükakin, formand for Muslimernes Fællesråd. Derefter stod programmet på indisk buffet og middagssamtale.

Efter middagen inviterede indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen gæsterne ind i Apostelkirken, hvor de fik indblik i kirkens historie og Kirkefondets aktiviteter omkring år 1900. Det var en periode, hvor den københavnske befolkning voksede eksplosivt som følge af indvandring fra hele landet, hvilket gav behov for et større antal kirker, der ofte blev placeret mellem almindelige bygninger for at passe ind i bybilledet, som det skete med Apostelkirken.

Derefter blev samtalen ledt over på en besøgsrunde, der fandt sted januar-marts 2013, på initiativ af Vesterbro Bykirke i samarbejde med Mødestedet. Besøgsgruppen bestod af Anton Pihl, menighedsrådsnæstformand i Vesterbro Sogn, sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann, leder af Mødestedet Thyra Smidt og imam Naveed Baig.


Besøgsrunden havde til formål at skabe overblik over muslimske menigheder i bydelen, at lytte til imamers og moskebestyrelsers historie og erfaringer samt til deres forventninger til Folkekirken som Vesterbros majoritetsreligion.

I stort set alle moskeer blev der lagt vægt på de unges udfordringer med skolegang, hverdagsliv og kriminalitet. Flere imamer udtrykte bekymring overfor den stigende materialisme og sekularisering i samfundet. Alle moskeer udtrykte bekymring for, at de unge kunne havne uden for samfundet, og arbejdede på at give dem et sundt alternativ, hvor troslivet var i fokus.

En idé, der opstod under besøgsrunden, var at arrangere en fælles ’moske-kirke vandring’, hvor man går fra sted til sted og besøger skiftevis en moske og en kirke på Vesterbro. Niels Nymann Eriksen genfremførte forslaget ved dialogmiddagen og foreslog at lægge sådan et arrangement på Store Bededag. Forslaget blev positivt modtaget af de tilstedeværende repræsentanter for moskeerne.

Samtalen fortsatte i Apostelkirkens lokaler, hvor gæsterne blev underholdt af arabisk harpespil (kanun) ved Lars Bo Kujahn. Derefter fulgte koranrecitation ved imam Sedat Aydinli og salmesang ved Elisabeth Ørsnes Gadegaard.

De to værter afrundede arrangementet sent på aftenen, men Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne opmuntrer til, at samtalen fortsætter på bloggen: www.kristmus.dk

Danske Kirkers Råd opfordrer til solidaritet med forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter

Danske Kirkers Råd opfordrer til solidaritet med forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter i Irak.

Et enstemmigt råd besluttede på sit møde den 27 august 2014, at tage skarpt afstand fra forfølgelsen af minoriteter i Irak og opfordrer samtidig til international solidaritet og handling.

I den fælles udtalelse hedder det:

’Den radikale militaristiske bevægelse ’Islamisk Stat’ (IS) har taget kontrollen over en række byer i Irak, hvor kristne, yazidier og muslimske mindretal undertrykkes, forfølges og bliver slået ihjel. Folk flygter i tusindtal, andre bliver taget til fange og mange har mistet livet ved brutale drab. Der er brug for øjeblikkelig handling og for en fælles indsats mod denne militaristiske bevægelse. Det er dybt bekymrende, at steder i Irak, hvor kristne og muslimer har levet side om side i århundreder, nu danner rammen for undertrykkelse og forfølgelse.

Vi opfordrer sammen med Kirkernes Verdensråd, Vatikanet, Evangelisk Alliance og kirkeråd rundt om i verden alle kristne menigheder til at gå i forbøn for og vise solidaritet med de undertrykte og forfulgte i Irak. Desuden opfordrer vi til at støtte de initiativer, som ngo’er, missionsselskaber og kirkelige nødhjælpsorganisationer har taget sammen med lokale partnere i Irak til for at hjælpe mennesker på flugt. 

Samtidig opfordrer vi til samarbejde på tværs af religiøse tilhørsforhold i fælles indsat for at sikre de religiøse og etniske minoriteters rettigheder, værdighed og overlevelse i Irak.’ 

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale råd af kirker og kirkelige organisationer med 15 kirkesamfund og 45 kirkelige organisationer som medlemmer. Læs mere på www.danskekirkersraad.dk.


Læs udtalelsen her

Læs Kirkernes Verdensråds åbne brev her

Læs åbent brev fra Den Katolske Kirke her

Læs udtalelse fra Evangelisk Alliance her

Desuden henvises til hjemmesider for vores medlemskirker –og organisationer, der er involveret i Irak.