Tag arkiv for “ internationalt “

Biskop Thomas kommer til København

​En stor taler, Biskop Thomas, lever i den egyptiske
ørken, hvor mange ørkenfædre - og mødre - opholdt sig i
sin tid.
Her lever han i fællesskab med andre det budskab, han
fik fra Gud, da han blev kaldet til at være biskop for den
ortodokse koptiske kirke. Ordet var Anafora, der betyder
at ”løfte op” - at løfte det enkelte menneske op.
Det gør de på forskellig vis, lige fra den daglige rytme
med tidebønner/gudstjenester og skolehjælp til børn og
unge med udfordringer, til at være et retrætested for folk
fra hele verden.
Alt er flettet ind i hinanden her på en holistisk og
naturlig måde: Dialogen med deres muslimske naboer,
det dybe spirituelle liv, den økologiske dyrkning af deres
egne fødevarer osv.

Vi glæder os til at høre, hvad Biskop Thomas har på
hjerte og vil dele med os! Velkommen!


Tid og sted:
Mandag den 3. juni 2019
kl. 19-21 i Helligaandskirken,
Niels Hemmingsens Gade 5,
København
Gratis adgang!


Arrangører:
Areopagos,
Helligaandskirken,
Danmission, Korsvej,
Danske Kirkers Råd,
Folkekirkens mellemkirkelige
Råd og Forlaget Boedal

Oplever kirkerne økumenisk vinter eller forår?

​​Af Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd.

​I midten af april tog en gruppe af præster og lægfolk fra Danmark på studietur til Kirkernes Verdensråds smukke slot Chateu de Bossey og videre til klosterfællesskabet Taizé. Det var en tur, der gav mange erkendelse og gensidig inspiration både mellem de danske deltagere og i mødet med det globale kirkelige fællesskab.

Chateau de Bossey ligger idyllisk på kanten af Geneve-søen med udsigt ud over de schweiziske alper. Det har siden anden verdenskrig dannet rammen om hundredvis af internationale kirkemøder i regi af Kirkernes Verdensråd og om mødet mellem lægfolk og teologistuderende fra hele verden, der har fået ophold på slottet for at blive klogere på økumenisk teologi.

Økumenisk vinter – eller forår?
I midten af april tog en gruppe præster og engagerede lægfolk fra Danmark til Bossey for at blive klogere på international økumeni – men også på hinanden som repræsentanter fra forskellige kirkesamfund. Her mødtes folk fra folkekirken, Vineyard, Pinsekirken og repræsentanter fra Danske Kirkers Råds sekretariat med ortodokse, katolikker og lutheranere fra det globale fællesskab af kirker i Geneve.

Slottet viste sig fra sin skønneste side først i forårets sol og varme og siden i vinterens kulde med masser af sne. I disse år diskuteres netop, om vi oplever et økumenisk forår eller en økumenisk vinter. Således virkede vejret på denne fine studietur nærmest illustrativt på den diskussion – en drøftelse gruppen også havde med mange af dem, de mødtes med.

En levende mangfoldighed
Den danske gruppe mødtes med generalsekretær Martin Junge fra Det Lutherske Verdensforbund, der i sin indledning – og som indledning til vores besøg i Geneve – gjorde det klart, at det at være luthersk er at være økumenisk. Det bragte mange spændende refleksioner med sig, for hvorledes ser vi med vores konfessionelle udgangspunkt forholdet til de andre kirker? Det blev også rammen for samtaler om mission med professor Benjamin Simon, der underviser i missiologi på Bossey, og med leder af Faith and Order Odair Podreso Mateus.

Undervejs opstod der mange spændende erkendelser og overraskende kilder til inspiration f.eks. i forbindelse med vores samtale med den ortodokse leder af Bossey Fr. Ioan Sauca om helligåndsteologi, hvor både de pinsekirkelige og folkekirkelige fandt stor inspiration. Dagene begyndte og sluttede i det fine kapel på Bossey, hvor deltagerne skiftedes til at stå for andagten og således også vise hinanden internt i den danske gruppe, hvor forskellige måder vi kan udtrykke os og alligevel samles i den fælles tro i Kristus.

Klosterfællesskabet Taizé
Det økumeniske klosterfællesskab Taizé i Frankrig ligger kun et par timer fra Bossey. Gruppen fik også lejlighed til at besøg dette fællesskab, der blev dannet et par år før Kirkernes Verdensråd. Her mødtes vi med Broder Stephen, der sammen med abbed i Taizé Broder Aloïs besøger Himmelske Dage på Heden i maj. Trods den bidende kulde mærkede deltagerne den varme, der kendetegner Taizé i fællesskabet om bøn, bibelrefleksioner, samtaler og samvær.

Taizé og Kirkernes Verdensråd er begge vigtige globale fællesskaber, men repræsenterer henholdsvis ’økumeni fra neden’ og ’økumeni fra oven’. Taizé med tusindvis af unge mennesker, der kommer med deres rygsæk for at fejre det kristne fællesskab i et stort lejrfællesskab og Kirkernes Verdensråd som mødested for kirkeledere fra hele verden. Således fik den danske gruppe mulighed for at få indtryk af bredden i det internationale økumeniske arbejde.   

Masser af inspiration
Gruppens deltagere tog sig masser af gode oplevelser og inspirerende samtaler med hjem i bagagen til deres lokale kirkeliv hjemme i Danmark. De fik indtryk af den økumeniske vinter gennem de mange udfordringer, der er i samarbejdet mellem kirkerne globalt, men også af det økumeniske forår, hvor nye fællesskaber gror frem og inspirationen ofte går overraskende veje mellem traditioner, der ellers har ligget langt fra hinanden.

Et ophold på Bossey kan være livsforandrende sagde en af dem, vi mødtes med. Jeg giver ham ret. Mit første besøg på Bossey for 19 år siden har haft afgørende betydning for mit økumeniske engagement. Flere studerende, præster, menighedsmedlemmer, stiftsudvalg og andre engagerede mennesker i dansk kirkeliv burde besøge Bossey enten for en studietur eller for et længerevarende ophold med studerende fra hele verden.

En dansk delegation på besøg i Bossey. Foto: Mads Christoffersen

Offentlighedsteologi og kirkens rolle i det offentlige rum

Danske Kirkers Råd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd var værter for et møde ​ med repræsentanter fra kirkerne i Norden og Baltikum til drøftelser om kirkens rolle i det offentlige rum.

Artikel af Christian Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Biskop Peter Fischer-Møller viste den nordisk-baltiske delegation rundt i Roskilde Domkirke. ​

"Katedralen i Roskilde er et skattkammer av tro, tvil, historie, arkitektur, makt, skjønnhet, liv, død, himmel, helvete, musikk, stillhet. Her har mennesker prøvt å finne meningen med livet fra Harald Blåtanns tid og til framtiden i dronning Margretes ventende sarkofag," skriver generalsekretær i Den norske kirkes mellemkirkelige Råd, Berit Hagen Agøy og tilføjer: "Sammen med gode nordiske økumenikk-kollegaer på opplevelsesreise i tid og rom."

Oplevelsesrejsen fandt sted på det økumeniske sekretærmøde i Roskilde 12. – 14 marts. Her deltog foruden Berit Hagen Agøy kirkelige repræsentanter fra Island, Finland, Norge, Sverige, Estland og Danmark.

I Roskilde Domkirke gav biskop Peter Fischer-Møller rundvisning og fortalte om domkirkens historie og om de royale sarkofager.

Desuden var der pilgrimsvandring i silende regn på sporet af byens mange kilder og forskellige kirker – både den katolske kirke, Roskilde Frikirke og Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Det overordnede tema for mødet var offentlighedsteologi og kirkens rolle i det offentlige rum, professor Niels Henrik Gregersen holdt oplæg om public theology, og deltagerne reflekterede over kirkernes engagement i samfund, der er under hastig forandring, bl.a. hvad angår klimaforandringer og social ulighed.

Eksempelvis nævnte Svenska Kyrkan blandt andet den fælleskirkelige bøn for den politiske situation, som blev transmitteret på landsdækkende svensk TV, da det efter mange måneder endnu ikke var lykkedes at danne en regering. Desuden blev det nævnt, at den finske lutherske kirke har som erklæret mål at være CO2-neutral senest i 2030.

Desuden var der fokus på de ortodokse kirker, der i disse år oplever mange spændinger mellem den russisk-ortodokse og græsk-ortodokse kirke. Et emne, der bl.a. blev adresseret af Metropolit Kleopas fra Sverige og Fader Mischa fra den serbisk-ortodokse kirke samt ph.d. studerende Emil Saggau der holdt oplæg om den globale udvikling i de ortodokse kirker.

Heikki Huttunen, den finske generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), gav et oplæg om kirkernes rolle i et fremtidigt Europa og kirkernes ansvar for at værne om det europæiske værdifællesskab. Huttunen præsenterede desuden KEKs tema for de kommende 5 år: Together in hope and witness (Sammen om håbet og vidnesbyrdet).

Næste sekretærmøde finder sted i Estland i marts 2020.


Studierejse til Bossey og Taize

Økumeni i teori og praksis. For præster, menighedsråd og kirkens ansatte.

Udvalget for Global Kristendom i Roskilde Stift arrangerer studierejse med fokus på økumeni.

”Flammerne er mange, men lysene er et”.
Hvad betyder det egentligt? Hvem er de mange flammer? Og er vi overhovedet et?


Udvalget for Global Kristendom vil undersøge dette på en studietur til Taize og Bossey i fra den 1.-4. april 2019.
Vi er midt i de fransk-schweiziske alper. Turen starter mandag med et besøg hos Kirkernes Verdensråd i Geneve, hvor vi bliver vist rundt i det Økumeniske Center og mødes med repræsentanter fra forskellige områder:
•    Diakoni som økumenisk praksis
•    Interreligiøs dialog
•    Økumeniske relationer.
Vi bor på det gamle slot Chateau de Bossey (se billedet), som er Kirkernes Verdensråds undervisningscenter. Her vil vi møde forskellige undervisere som vil dele overvejelser og refleksioner om det økumeniske arbejde. Og så skal vi naturligvis smage vin fra de vinmarker, der omgiver os.
Vi kører over bjergene til Taize om onsdagen. Vi vil her have fokus på bøn og den musikalske tradition. Vi kan se frem til samtaler med brødrene om deres tanker om en økumenisk fremtid, og vi deltager i alle dagens bønner og sange
Vi kører tilbage til Geneve og flyver hjem torsdag. Der skulle gerne blive tid til en tur rundt i byen og at se Røde Kors museet i Geneve.
Pris: 6.500 kr. inklusiv de fleste måltider i enkeltværelse.
Tilmeldingsfrist: 25. januar.
Max. antal deltagere: 20. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
Et mere detaljeret program følger, men er du interesseret så skriv til præst Sarah Ziethen, som er tovholder på turen. Hendes adresse er: scz@km.dk

Danske Kirkers Råd med i netværk for tros- og religionsfrihed

​Danske Kirkers Råd er netop blevet partner i Nordic Ecumenical Network on Freedom of Religion or Belief (NORFORB). Det er en international læringsplatform, der søger at arbejde for tros- og religionsfrihed i fællesskab med en lang række kirkelige organisationer på tværs af landegrænser.

Med i netværket er en bred vifte af andre kirkelige netværk, organisationer og kirkesamfund i hele Norden. I Danmark er bl.a Dansk Missionsråd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd med i netværket.



Hilsen fra England – 3k studerende i praktik i studenterorganisationen Fusion Movement

Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat.​ 3K studerende Helene Lilløre har modtaget støtte til et praktikophold ved studenterorganisationen Fusion Movement i England

​I forbindelse med at jeg har modtaget et studielegat fra Danske Kirkers råd, har jeg nu skrevet få linjer om studieopholdets begyndelse.

”Hvor mange her er blevet kristen i løbet af studietiden?” Jeg kigger rundt i konferencesalen, omtrent 15 personer rækker deres hånd op. Taleren spørger igen: ”Hvor mange her kender en, der er blevet kristen i løbet af studietiden?” Denne gang ser jeg, at næsten alle de 350 studerende rækker deres hånd op. Hvor er det fedt, tænker jeg, det her er målet for, hvad Fusion arbejde: at studerende må møde Jesus. Og de gør de.

Jeg var med på Fusions årlige konference som praktikkant. Her har jeg nu været i 3 uger, som en del af min uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Fusion er en organisation, som arbejder på tværs af de engelske kirker på at ​forbinde studerende til lokale kirker, at udruste den lokale kirke til arbejdet med studerende, så studenterarbejdet- og mission udspringer fra den lokale kirke. Her 3 uger inde har jeg allerede fået lov til at se, hvordan Fusion arbejdet – lige fra den store konference i Oxford til hverdagen på kontoret i Loughborough.”

I praktikken vil jeg få min dagligdag på  Fusion hovedkontor i Loughborough.        Jeg vil  indgå  i teamet og følge med  i kontorets daglige rytme. Derudover vil jeg    deltage i Fusions forskellige aktiviteter i dele​ af England:  studenterarbejdet,    studenterarbejderkonferencer, møde studerende og de Fusion medarbejdere,    samt de kirker, der samarbejder med Fusion. En af disse kirker er Open Heavens    i Loughborough. 2/3 af kirken er studerende fra byens universitet. Her vil jeg    danne relationer med de studerende og deltage aktivt  i kirkens arbejde. Dette    forventer jeg resulterer i, at jeg får en endnu større forståelse for, hvordan studentermissionen ser ud igennem Fusion Movement i England og hvordan de    velfungerende elementer kan bruges i Danmark.        
    
    
​ Fusion ​Movement er  ikke  tilknyttet en specifik kirke​, men har et bredt økumenisk fokus, da de arbejder på tværs af kirker og kirkelige organisationer for Guds mission i England​. Praktikken forløber over 5 måneder .

​Af: Helene Lilleøre, 3K studerende

​*Læs om 3Kuddannelsen her


Kristusfællesskabet i Taize samler stadig tusindvis af unge fra alle egne

Af Mads Christoffersen

Mere end 4.000 fra hele verden deltog i påskefejringen i klosterfællesskabet Taize. Jeg selv var taget dertil med min 13-årige søn for at opleve dette Kristusfællesskab, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig selv oplevet. Lad mig sige det med det samme, at jeg var dybt bevæget. Jeg var bevæget af den lidelse, stilhed og genoprejsning, som påsken er et udtryk for. Jeg var bevæget af den rytme, der ligger i livet i Taize med tre gudstjenester om dagen, bibelundervisningen, gruppesamtalerne og det praktiske fællesskab med alle de andre pilgrimme fra nær og fjern.

Fællesskabet Taize
har eksisteret siden anden verdenskrig. Om end meget har ændret sig i verden omkring os er budskabet fra Taize det samme – et budskab om fred og forsoning, om bøn og spiritualitet, om kulturmødet og frem for alt fællesskabet i Kristus. Som økumenisk engageret siden min studietid, har jeg i mange år følt at jeg naturligvis burde have været i Taize som hundredvis af andre danskere, der gennem årene er draget til Taize og som har taget Taize med tilbage til Danmark som inspiration til deres spirituelle liv lokalt herhjemme.

Min egen økumeniske rejse begyndte delvist på Chateau de Bossey og Kirkernes Verdensråd i Schweiz – det globale institutionelle kirkefællesskab. Taize ligger faktisk kun et par timers køretur fra Bossey og alligevel repræsentere det en helt anden side af det økumeniske liv og fællesskab. Taize er uden tvivl økumenisk med 100 fastboende brødre fra forskellige kirkeretninger og tusindvis af pilgrimme, der lægger vejen forbi hvert år. Men de kirkelige forskelle er ikke en vigtig del af det synlige fællesskab. Folk kommer med hver deres kirkelige bagage; katolikker, pinsefolk, lutheranere, ortodokse, baptister eller noget helt tiende. Men bevidstheden om den andens kirkelige tilhørsforhold fylder ikke i mødet med hinanden, i samtalen, i salmesangen, i bønnen. Det alt overskyggende er nemlig Kristusfællesskabet.

Som engageret i de kirkelige organisationer herhjemme var jeg fuld af forbløffelse og beundring. Uanset hvor mange tusinde pilgrimme, der er i Taize, har alle en praktisk opgave. Og det fungerer. Ikke så meget som et stykke slikpapir lå og flød. Om eftermiddagen så man horder af unge mennesker komme med kost og spand på vej ned at gøre toiletter rent eller ordne udeområderne.

Langt de fleste af pilgrimmene i Taize er unge under 30 år. Vi var også en gruppe af familier med børn under 15 år, der boede i en lille landsby ved siden af Taize. Det var en fornøjelse også at være med her med andre voksne, der havde været med siden de var unge og deres børn, der havde været med siden de var små.

Livet i Taize er især kendt for de tre meditative gudstjenester, der holdes om dagen, med de smukke salmer, der synges igen og igen. Påsken var naturligvis noget helt særligt. For mig personligt var det meget stærkt, da de 100 brødre Skærtorsdag aften vaskede fødderne på de tusindvis af mennesker i menigheden, således som Jesus gjorde det for sine disciple. Langfredags dysterhed og Påskemorgen gjorde også et dybt indtryk. Gudstjenesten begyndte tidligere end normalt og et efter et blev stearinlysene tændt hos hver enkelt af de fremmødte.

FDF, DKG og KFUM & KFUK havde arrangeret turen til Taize denne påske. Vi var 12-15 personer, der tog sammen derned i bus. Jeg har stillet et par spørgsmål til rejseleder Kathrine Fischer fra FDF.  Det var også hendes første tur til Taize. ”Jeg var overrasket over, hvordan strukturen er i Taize. Jeg tog mig selv i at fundere over, hvordan et så stort område kunne fungere til trods for, at det hele var på båret på frivillige hænder. Det er noget af et handlingsfællesskab, som tager sig af alt fra rengøring til musik, fra stilhed til mad”, siger hun. ”Men når jeg tænker tilbage på min uge dernede, må jeg indrømme, at det er bibeltimerne, som står stærkes. Vi havde en broder, som formåede at inspirere mig dybt i hans måde at læse bibel ind sin egen sammenhæng”.
 
Langt de fleste i Taize er unge under 30 år. ”At være så mange unge samlet på et sted er på den ene side ganske frustrerende, når man søger stilhed og ro, og en flok unge hellere vil høre det nyeste hit, men på den anden side er jeg taknemlig for, at jeg kunne bruge en uge sammen med mennesker, som står i samme livssituation som jeg. At opleve et fællesskab, hvor troen kommer til at være bærende for en samtale, ikke på sådan måde, at man ikke kan tale om andet end Gud og skriftsteder, men på en måde, at fordi vi er i Taize sammen med Kristus i centrum, tør vi at åbne os op for hinanden i handlinger og dialogen”, siger Kathrine Fischer om fællesskabet med de mange andre unge.  

Taize er et økumenisk handlingsfællesskab, selvom det økumeniske ikke tydeligt italesættes.  ”Økumenien er i Taize ganske usagt. Den italesættes ikke på samme måde, som jeg ellers har været udsat for. I Taize formå man at dele nadver, gå til gudstjeneste og handle sammen. Og det er nok der, hvor økumenien begynder – i handlingerne. Der er mange handlingsfællesskaber, mange eftermiddage prydet med dialog og mange muligheder for bare at være kristen, uden at fortælle sin kirkeretning”, siger hun

Kathrine Fischer reflekterer over, om spiritualiteten i Taize taler til unge kristne i Danmark. ”Spiritualiteten i Taize er ganske unik, og efter bare en uge dernede vil jeg skam ikke kalde mig ekspert på Taize. Men ja, jeg vil mene, at spiritualiteten sagtens kan tiltale nogle”, siger hun og tilføjer ”jeg tror, man bliver nødt til at dele det op i to typer - hvis ikke flere. Til dels vil der være dem, som nyder Taize-formen: stilhed, bøn og sang, men til dels vil der også være dem, som nyder at gå i dybden med noget i en uge. At leve i Taize for en uge kan være en unik begyndelse til sin religiøse søgen. At være omgivet med mennesker, som ønsker at tale tro, skaber nysgerrighed og mulighed for svar af sidemanden. I Danmark er det sjældent, jeg spørger om andres forhold til skriftlæsning – mest fordi vores kultur er sådan – men sammenhængen er bare anderledes i Taize - rummet skabes i samtalen om tro.

Læs mere om Taize på www.taize.fr


Kristusfællesskabet i Taize samler stadig tusindvis af unge fra alle egne
Af Mads Christoffersen

Mere end 4.000 fra hele verden deltog i påskefejringen i klosterfællesskabet Taize. Jeg selv var taget dertil med min 13-årige søn for at opleve dette Kristusfællesskab, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig selv oplevet. Lad mig sige det med det samme, at jeg var dybt bevæget. Jeg var bevæget af den lidelse, stilhed og genoprejsning, som påsken er et udtryk for. Jeg var bevæget af den rytme, der ligger i livet i Taize med tre gudstjenester om dagen, bibelundervisningen, gruppesamtalerne og det praktiske fællesskab med alle de andre pilgrimme fra nær og fjern.

Fællesskabet Taize har eksisteret siden anden verdenskrig. Om end meget har ændret sig i verden omkring os er budskabet fra Taize det samme – et budskab om fred og forsoning, om bøn og spiritualitet, om kulturmødet og frem for alt fællesskabet i Kristus. Som økumenisk engageret siden min studietid, har jeg i mange år følt at jeg naturligvis burde have været i Taize som hundredvis af andre danskere, der gennem årene er draget til Taize og som har taget Taize med tilbage til Danmark som inspiration til deres spirituelle liv lokalt herhjemme.

Min egen økumeniske rejse begyndte delvist på Chateau de Bossey og Kirkernes Verdensråd i Schweiz – det globale institutionelle kirkefællesskab. Taize ligger faktisk kun et par timers køretur fra Bossey og alligevel repræsentere det en helt anden side af det økumeniske liv og fællesskab. Taize er uden tvivl økumenisk med 100 fastboende brødre fra forskellige kirkeretninger og tusindvis af pilgrimme, der lægger vejen forbi hvert år. Men de kirkelige forskelle er ikke en vigtig del af det synlige fællesskab. Folk kommer med hver deres kirkelige bagage; katolikker, pinsefolk, lutheranere, ortodokse, baptister eller noget helt tiende. Men bevidstheden om den andens kirkelige tilhørsforhold fylder ikke i mødet med hinanden, i samtalen, i salmesangen, i bønnen. Det alt overskyggende er nemlig Kristusfællesskabet.

Som engageret i de kirkelige organisationer herhjemme var jeg fuld ad forbløffelse og beundring. Uanset hvor mange tusinde pilgrimme, der er i Taize, har alle en praktisk opgave. Og det fungerer. Ikke så meget som et stykke slikpapir lå og flød. Om eftermiddagen så man horder af unge mennesker komme med kost og spand på vej ned at gøre toiletter rent eller ordne udeområderne.

Langt de fleste af pilgrimmene i Taize er unge under 30 år. Vi var også en gruppe af familier med børn under 15 år, der boede i en lille landsby ved siden af Taize. Det var en fornøjelse også at være med her med andre voksne, der havde været med siden de var unge og deres børn, der havde været med siden de var små.

Livet i Taize er især kendt for de tre meditative gudstjenester, der holdes om dagen, med de smukke salmer, der synges igen og igen. Påsken var naturligvis noget helt særligt. For mig personligt var det meget stærkt, da de 100 brødre Skærtorsdag aften vaskede fødderne på de tusindvis af mennesker i menigheden, således som Jesus gjorde det for sine disciple. Langfredags dysterhed og Påskemorgen gjorde også et dybt indtryk. Gudstjenesten begyndte tidligere end normalt og et efter et blev stearinlysene tændt hos hver enkelt af de fremmødte.

FDF, DKG og KFUM & KFUK havde arrangeret turen til Taize denne påske. Vi var 12-15 personer, der tog sammen derned i bus. Jeg har stillet et par spørgsmål til rejseleder Kathrine Fischer fra FDF.  Det var også hendes første tur til Taize. ”Jeg var overrasket over, hvordan strukturen er i Taize. Jeg tog mig selv i at fundere over, hvordan et så stort område kunne fungere til trods for, at det hele var på båret på frivillige hænder. Det er noget af et handlingsfællesskab, som tager sig af alt fra rengøring til musik, fra stilhed til mad”, siger hun. ”Men når jeg tænker tilbage på min uge dernede, må jeg indrømme, at det er bibeltimerne, som står stærkes. Vi havde en broder, som formåede at inspirere mig dybt i hans måde at læse bibel ind sin egen sammenhæng”.
 
Langt de fleste i Taize er unge under 30 år. ”At være så mange unge samlet på et sted er på den ene side ganske frustrerende, når man søger stilhed og ro, og en flok unge hellere vil høre det nyeste hit, men på den anden side er jeg taknemlig for, at jeg kunne bruge en uge sammen med mennesker, som står i samme livssituation som jeg. At opleve et fællesskab, hvor troen kommer til at være bærende for en samtale, ikke på sådan måde, at man ikke kan tale om andet end Gud og skriftsteder, men på en måde, at fordi vi er i Taize sammen med Kristus i centrum, tør vi at åbne os op for hinanden i handlinger og dialogen”, siger Kathrine Fischer om fællesskabet med de mange andre unge.  
Taize er et økumenisk handlingsfællesskab, selvom det økumeniske ikke tydeligt italesættes.  ”Økumenien er i Taize ganske usagt. Den italesættes ikke på samme måde, som jeg ellers har været udsat for. I Taize formå man at dele nadver, gå til gudstjeneste og handle sammen. Og det er nok der, hvor økumenien begynder – i handlingerne. Der er mange handlingsfællesskaber, mange eftermiddage prydet med dialog og mange muligheder for bare at være kristen, uden at fortælle sin kirkeretning”, siger hun
Kathrine Fischer reflekterer over, om spiritualiteten i Taize taler til unge kristne i Danmark. ”Spiritualiteten i Taize er ganske unik, og efter bare en uge dernede vil jeg skam ikke kalde mig ekspert på Taize. Men ja, jeg vil mene, at spiritualiteten sagtens kan tiltale nogle”, siger hun og tilføjer ”jeg tror, man bliver nødt til at dele det op i to typer - hvis ikke flere. Til dels vil der være dem, som nyder Taize-formen: stilhed, bøn og sang, men til dels vil der også være dem, som nyder at gå i dybden med noget i en uge. At leve i Taize for en uge kan være en unik begyndelse til sin religiøse søgen. At være omgivet med mennesker, som ønsker at tale tro, skaber nysgerrighed og mulighed for svar af sidemanden. I Danmark er det sjældent, jeg spørger om andres forhold til skriftlæsning – mest fordi vores kultur er sådan – men sammenhængen er bare anderledes i Taize - rummet skabes i samtalen om tro.

Læs mere om Taize på www.taize.fr


Foto: Mads Christoffersen

Det Økumeniske studielegat uddeler støtte

Tanzania, Nepal, England, Schweiz. Det Økumeniske studielegat har uddelt årets legatportioner til 4 personer der rejser ud for at dygtiggøre sig i forbindelse med deres studier.

Bestyrelsen for Det økumeniske studielegat valgte i år at støtte:
Kathrine Fischer til deltagelse i GETI 2018 i Arusha, Tanzania.
Christian Grund Sørensen -til et ophold på Bossey (det økumeniske institut i Schweiz)
Ditte Andersen - til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre - til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer kr. 7.000,-  til deltagelse i GETI 2018 i Arusha
Christian Grund Sørensen kr. 5.000,- til et ophold på Bossey
Ditte Hansen kr. 5.000,- til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre kr. 5.000,- til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer:
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre missions interesserede fra hele verden taget del i kurset GETI 2018, som i år handler om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring, og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom, som giver mig inspiration
til at forsætte i den økumeniske bevægelse.
GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen.

* CWME: Commission on World Mission and Evangelism

Commission on World Mission and Evangelism
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre mission interesseret fra hele verden taget del af kurset GETI 2018, som i dette år handler
 
om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring
,
og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom
, som giver mig inspiration til at forsætte i den økumeniske bevægelse
. GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen
.

 Tanzania: 5 March 2018. The opening celebration of GETI 2018​

Ditte Andersen:
​Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation.
Rejsen til Katmanda i Nepal er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Rejsen er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Christian Grund Sørensen:
Jeg er sognepræst i Vor Frelsers Kirke i Aalborg og tilknyttet Kaj Munk Forskningscentret. Jeg er ph.d. i kommunikation, digitale medier og Kaj Munk og arbejder bredt med forkyndelse, læring og digitalitet.

Mit studieophold handler om at diskutere hvordan kunstig intelligens kan påvirke vores tilværelse i de kommende år og hvorfor man bør diskutere dette i alle kristne kirker. Der er store udfordringer for Kirkens menneskesyn, syn på samfundsmodeller og sammenhængskraft når computersystemer overtager de pladser, hvor der engang sad mennesker. Hvordan harmonerer digital effektivitet og bestemmelse med forståelse af Guds væsen og synet på min næste?
Det er mit håb, at studieopholdet ved Geneve vil give mig mulighed for at diskutere disse emner inden for en økumenisk ramme med bl.a. Kirkernes Verdensråd. Måske kan der laves en arbejdsgruppe. Spørgsmål om kunstig intelligens bliver relevante i alle kirkesamfund og bør diskuteres kvalificeret på et solidt, kirkeligt grundlag.
Der er planlagt en rapport, som stilles til rådighed for alle. Jeg holder også gerne foredrag eller workshops om emnet.

Næste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2019. Læs mere her