Tag arkiv for “ flygtninge “

Solidaritetsgudstjeneste med folk der er rykket op med rode

Solidaritetsgudstjenesten er udarbejdet på baggrund af Ulla Britt Sørensens oprindelige materiale. Den er til inspiration og du kan frit bruge hele materialet eller dele af det.

Præludium

Indledning
Herre, vi er samlet her i dag, for at være med dem, der har mistet deres hjem og deres fællesskaber på grund af vold, fattigdom og dit skaberværks ødelæggelse.
Én for hver 50 mennesker er i dag flygtning eller udlænding.
De fleste af dem er kvinder og børn
Kvinder og børn, der ofte er skilt fra hinanden.
De fleste flygter til lande som allerede er fattige, 
Mens rigere lande lukker deres døre i. 
Som barn blev Jesus selv tvunget i eksil, 
Og var selv flygtning i Egypten.

I enhver, som er rykket op med rode, er Gud selv tilstede. 
Vi, som er døbte til nyt liv og fællesskab med Gud, er kaldet til at se og tjene Kristus i enhver. Til at stræbe efter retfærdighed og fred blandt alle folkeslag.

Åbningsord og svar
De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet. Mit folk skal nå træets alder, mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. Amen
(Es. 65, 21-22)

Salme

Kollekt
Vor Gud, 
enken og den fremmedes Herre og beskytter, 
vi kender dig i vor frelser, Jesus Kristus, 
tvunget i eksil til hjemløshedens smerte, 
men dog viste os kærlighedens udfordring og mening.
Lær os at skabe livsrum for mennesker baseret på gæstfrihed og retfærdighed. 
Amen.

Læsninger 
Tekstrækken fra 1. søndag i trinitatis
Andre bibeltekster

Salme

Vidnesbyrd 
Mellem følgende læsninger synges eksempelvis salmen "Med rode oprevet" af Hans Anker Jørgensen. Se i øvrigt andre sangforslag.

1.læser
 I mange år har Tupinkim og Guarini indianerne i Brasilien kæmpet for anerkendelse og rettigheder til deres forfædres land. Områder som nu er optaget af et træ- og papirkompagni. Den såkaldte 'udvikling' af landet af resulteret i at områdets oprindelige befolkning er blevet fordrevne. De siger:

2. læser
"De kom med to bulldozere og en kæmpe kæde. De ødelagde alt, hvor de kom frem. Vi fandt alle mulige dyr døde. Skoven forsvandt, fuglene tav og floderne tørrede ud.."

1. læser
Husk, Herre, hvad der skete os, se dog hvordan vi bliver spottet. Vor ejendom er kommet i hænderne på fremmede, vore huse tilhører udlændinge. Vi er faderløse, har ingen far, vore mødre sidder som enker. Vi må betale for det vand, vi drikker; brændet får vi kun mod betaling. Vi bliver tæt forfulgt, vi er udmattede, vi får ingen hvile.
(Klages. 5, 1-5)

1. og 2. vers af "Med rode oprevet"

2. læser
En flygtning fra Liberia siger:

1. læser
"Det var så hårdt. Kugler fløj. Mennesker løb. Igen og igen matte vi pakke sammen. Vi gik der med vore bundter på hovedet. Der var så mange bekymringer. Intet sted var vi i sikkerhed. Når vi lå ned, kunne vi ikke sove. Vi var så bekymrede. Vi var udmattede, på grund af alle bekymringerne. Min søster blev slået ihjel. Vi var altid i fare og vidste vi kunne dø når som helst. Hver gang vi løb, blev alting taget fra os. Vi måtte starte helt forfra."

2. læser
Blinde flakker de om i gaderne, sølet i blod; det, man ikke må røre, rører de med deres klæder. "Til side, han er uren!", råber man om dem. "Til side, til side, rør ham ikke!" Når de flygter og flakker om, siger man om folkene, "De må ikke blive boende".
(Klages. 4, 14-15)

3. vers af "Med rode oprevet"

1. læser
En filippinsk kvinde, som arbejder i Hong Kong siger:

2. læser
"Jeg græder hver aften i min seng. Ingen kvinde skulle stilles overfor sådan et valg. Forældre ved ikke hvor heldige de er, over at kunne kysse og kramme deres børn hver dag. Min arbejdsgiver ved ikke engang, at jeg er mor."

1. læser
"Tårer strømmer fra mine øjne,
for mit folks datter er lemlæstet,
tårerne bliver ved med at løbe,
de hører ikke op, 
så længe Herren ikke ser ned fra himlen.
Synet af kvinderne i min by piner min sjæl."
(Klages. 3, 48-51)

4. og 5. vers af "Med rode oprevet"

Evt. prædiken

Forbøn
Under forbønnen kan menigheden bære forskellige symboler og effekter frem for alteret. Ting, som på den ene eller anden måde har noget med temaet at gøre.

Lad os alle bede: 
Herre vi tænker på dem, som er blevet rykket op med rode
og er langt fra deres hjem og hjemstavn.
Folk, som er tvunget til at flygte for at beholde livet, 
tvunget til at forlade deres land og kultur,
tvunget til at leve adskilt fra deres familier.
Med dem sørger vi over tabet af værdighed, fællesskab, ressourcer og arbejde.

Frembringelse af fx. en globus, et verdenskort eller andet.

Vi tænker særligt på kvinderne, som er størstedelen af de fordrevne. Kvinder, hvis arbejde er med til at holde familier sammen, er med til at give næring til det nære miljø og til at stoppe vold og uretfærdighed.

Frembringelse af fx et tørklæde eller andet.

Vi husker på de millioner af børn, hvis liv er præget af frygt og udnyttelse.

Frembringelse af fx en barnesko, et stykke legetøj eller lignende.

Vi husker på dem, som er forfulgt pga. køn, hudfarve eller tro. Vi beder for kvinder og mænd, børn og gamle, og alle som søger sikkerhed og beskyttelse, og som længes efter at kunne begynde et liv på ny. For alle dem, som er rykket op med rode, beder vi. 
Herre, hør vor bøn.

Herre, vi tænker på de lande, hvor mennesker må forlade deres hjem pga. krig, uretfærdighed og vold.

Frembringelse af en due, papirs traner eller en blomst, som symbol på fred.

Vi husker på dem, hvis områder er blevet gjort usikre pga. landminer, og på alle dem, som er dræbt eller lemlæstede af landminer. Vi husker på dem i vort eget land, hvis liv er præget af vold og voldstrusler. For alle mennesker som er angste pga. vold, 
Nådige Gud, hør vor bøn.

Vi beder for dem, som forlader deres hjem for at overleve økonomisk; vi husker, at skellet mellem rig og fattig bliver større og større, og at jordens ressourcer fordeles blandt færre og færre.

Frembringelse af 25-øre, småting, papirsposer og andet som symbol på fattigdom.

Vi husker på dem, som hos os er blevet tvunget fra deres hjem pga. statens ekspropriationer, og på alle som er blevet ramt, fordi vi har forvaltet skaberværket dårligt. 
Barmhjertige Gud, vor Skaber, hør vor bøn.

Vi takker dig, Gud, for verdens mangfoldighed af mennesker og kulturer.

Frembringelse af et mangefarvet tæppe, et kalejdoskop, en regnbue eller andet som symbol på mangfoldigheden.

Vi beder om, at fjendskab og ligegyldighed må vige pladsen til fordel for gæstfrihed og retfærdighed, i Danmark som i alle lande. Vi beder især for….

Vi beder for dem, som betaler prisen for den internationale gæld med deres liv. Vi husker på de hjemløse og dem uden ordentligt tag over hovedet. For alle mennesker, som er fordrevne pga. økonomisk ulighed. Retfærdighedens Gud, hør vor bøn.

Vi husker på dem, som må forlade deres hjem pga. jordskælv, orkaner, oversvømmelse og andre naturkatastrofer. Vi indrømmer, at det kortsigtede forbrug i nogle lande fører til fældning af skove, ødelæggelse af landbrugsjord, testning af atomkraft og våben og overudnyttelse af jordens ressourcer.

Frembringelse af en skål jord, en plante uden potte eller andre symboler på jordens ressourcer.

Bøn
Almægtige Gud, 
du lærte os gennem din Søn
at søge tegn på Guds rige
også i det mindste sennepsfrø. 
før vore hjerter modtagelige for dit ord, 
og så barmhjertighedens frø i vore hjerter; 
lad din gæstfrihed slå rod i os, 
så din vilje sker og retfærdighed kan se dagens lys overalt i verden. 
Det beder vi om i dit navn.
Amen.

Som et håbstegn inviteres menigheden undervejs i forbønnen til at komme frem og så et frø.

Apostolsk velsignelse
Lad os alle med apostlene tilønske hinanden:
Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. 
Amen.

(Evt. instiftelse af nadver og nadverfejring)

Salme

Velsignelse

Postludium

Bønneforslag

Herre Jesus,
Du vidste hvad det ville sige at være flygtning,
   da dine forældre måtte flygte fra Herodes.
Du vidste hvad det ville sige at være hjemløs 
   med intet sted at hvile dit hoved.
Du vidste hvad det ville sige at være venneløs,
   når dem, du elskede mest forrådte dig
Du vidste hvad det ville sige at være helt forladt,
   da du råbte fra korset.

Hvad end vi lider
har du været der først
Tilgiv vor tvivl
Og giv os styrke til at fortsætte. Amen.

Bøn fra Holger Lissners kollektforslag
Du gavmilde Gud!
Vi takker dig, fordi du har elsket os,
førend vi selv kunne sanse
og leve kærligheden.
Du giver os af din rigdom
langt mere, end vi beder om,
så vi skulle undre os
og glæde os hver eneste dag.

Du har skabt os til kærlighed.
Derfor beder vi dig:
Riv sløret fra vore øjne,
når vi tager alt det gode som selvfølge
og ikke ser, hvad du ser:
den fattige uden for vor dør,
der håber på at få del i, hvad vi har fået.

Giv os kærlighed,
så vi bliver frie til at bruge vore rigdom
til at læge verdens sår
og skabe retfærdighed og glæde
hos alle dem, du elsker og vil mætte
fra evighed til evighed.
Amen.

Frans af Assisi's bøn 
Gud, gør mig til et redskab for din fred:
hvor der er had, lad mig så kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hver der er tvivl, tro,
hvor der er fortvivlelse, håb,
hvor der er mørke, lys,
hvor der er bedrøvelse, glæde.

Hjælp mig,
så jeg ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
ved at tilgive, at vi bliver tilgivet,
og ved at dø, at vi bliver født til evigt liv.
Amen.

Bønner fra Taizé
Hellige Ånd gør os i stand til at bringe fred, hvor der er modsætninger, og tillad at et genskin af Guds barmhjertighed bliver synlig gennem de liv, vi lever. Ja, vis os, hvordan vi kan elske og sige det med vore liv.

Hellige Ånd, ved dit vedvarende nærvær leder du os til at give vort liv for kærligheden. Og selv om vi til tider glemmer dig, sender du glæde til os.

Kristus, Jesus,gennem Dit Evangelium forstår vi at nåde er det der betyder mest. Så giv os hjerter, der flyder over af venlighed.

Jesus, vort håb,selv om vi er skrøbelige, ønsker vi at følge Dig på vejen, som leder os til at elske på samme måde som Du elsker os.

Jesus, vor fred du kalder enhver af os til at følge dig. Hvem skulle vi ellers gå til hvis ikke til dig Kristus? Du har de ord, som giver liv i vore hjerter.

Jesus vort håb, ved dit Evangelium indser vi at selv i mørke tider ønsker Gud os lykken. Og da kan freden i vort hjerter gøre livet smukt for dem som omgiver os.

Hellige Ånd, du bevirker, at et liv i fællesskab med Gud vokser frem i enhver af os.I det liv virkeliggøres barmhjertigheden og det at glemme sig selv til gavn for andre.

Skriftsteder om flygtninge i bibelen

1 Mos 12, 1-2
"Herren sagde til Abram: Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse."

1 Mos 27, 41-45, kap 31 og 45 
Jacob må flygte fra sin brors vrede. Han får asyl hos Laban, men må igen flygte pga. Labans sønners misundelse. Senere bliver han sammen med familien – 70 i alt – familiesammenført med Josef i Egypten.

1. Mos 37-45
Josef sælges til Egypterne, men lærer at tilpasse sig deres kultur.

2. Mos 23,9 
"Den fremmede må du ikke undertrykke. I kender de fremmedes kår, for I selv var fremmede i Egypten."

3 Mos 19,15
"I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed."

3 Mos 19, 33-34
"Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv…"

5 Mos 10, 17-19
"For Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten."

5 Mos 26
Herren befaler israelitterne at give tiende for at hjælpe 'levitterne og de fremmede, de faderløse og enkerne'.

Jos 20
Israelitterne bygger tilflugts byer til dem, som har brug for asyl.

Ruth 1-4
Ruth forlader Moab for at følge No'omi til Betlehem, og lærer der en ny kultur at kende.

1 Sam 23-24
David skjuler sig i bjergene i Zifs ørken, 'fordi Saul var rykket ud og stræbte ham efter livet.' I dag er mange mennesker på flugt fra livstruende situationer.

2 Sam 22,2-3
"Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn, min fæstning, min tilflugt og min frelser, som redder mig fra vold."

Job 31,32
"Ingen fremmed måtte overnatte ude, min dør holdt jeg åben for vejfarende."

Sl 2,12
"Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham."

Sl 46,2
"Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler."

Sl 57,2
"Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, for hos dig søger jeg tilflugt; i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, til ulykken er drevet over."

Sl 61,2-4
"Hør min klage, Gud, lyt til min bøn! Fra jordens ende råber jeg til dig, når jeg føler afmagt. Du skal føre mig op på den klippe, der er for høj for mig. For du er min tilflugt, et fæstningstårn mod fjenden."

Sl 88,2-3
"Herre, min frelses Gud, dag og nat råber jeg til dig; lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage!"

Sl 146,9
"Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, men fører de ugudelige på vildspor."

Ordsp 31,8-9
"Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret!"

Es 17,10
"Du har glemt din frelses Gud, du husker ikke din tilflugts klippe."

Es 58,6-9
"Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!"

Es 61,1-2
"Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren, … for at trøste alle, der sørger..."

Zak 7,9-10
"Dette siger Hærskarers Herre: Fæld redelige domme, vis godhed og barmhjertighed imod hinanden! I må ikke undertrykke enker og faderløse, fremmede og fattige, og I må ikke udtænke ondt mod hinanden!"

Matt 2,14-23
Josef, Maria og Jesus flygter til Egypten, fordi de har en velbegrundet frygt for forfølgelse. Kristus var en flygtning.

Matt 25,31-46
"… jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig…"

Luk 10,25-32
I fortællingen om den barmhjertige samaritaner vælger Jesus at gøre den fremmede, samaritaneren, til forbillede for udøvelsen af kærlighedens gerninger.

Luk 14,13-14
"… når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse."

ApG 8,26-40
Filip viser interesse for udlændingens åndelige behov.

2 Kor 8,12-14
"For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær, men for at der kan være ligevægt. For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt."

2 Kor 9,7-8
"Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt."

1 Joh 3,16-18
"Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?"

1 Joh 4,16
"… Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham."

Hebr 13,2
"Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster."

Tekstløsninger til 1. søndag efter trinitatis 18. juni 2006

Denne hellige lektie skrives i Prædikerens Bog: 
Præd 5,9-19

Den, der elsker penge, 
bliver ikke mæt af penge, 
den, der elsker rigdom, 
får intet udbytte af den. 
Også det er tomhed! 
Jo større velstand, 
des flere til at æde den; 
hvad har den velstående ud af det, ud over glæden ved synet? Arbejderen sover sødt, hvad enten han får lidt eller meget at spise, men den riges overflod giver ham ikke ro til at sove. 
Der er et slemt onde, jeg har set under solen: opsparet rigdom, der bliver til ulykke for den rige. Denne rigdom kan gå tabt ved et uheld, og får han en søn, bliver der ikke noget til ham. 
Nøgen kom han ud af moders liv, 
nøgen går han bort, som han kom, 
og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig. Ja, dette er et slemt onde; ganske som han kom, går han bort. Hvad udbytte har han af at slide for vinden? Han æder alle sine dage op i mørke og stor kval, i lidelse og ærgrelser. 
Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn. At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud. De skal ikke altid tænke på deres levedage, for Gud giver dem glæde i hjertet.

Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til Timotheus:
1 Tim 6,6-12

Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. 
Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 
Luk 12,13-21

En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Tekstovervejelser til 1. søndag efter trinitatis

Af Jacob Broholm Møller, præst i Baptistkirken

Dagens tekster
Præd. 5:9-19
1.Tim. 6:6-12
Luk. 12:13-21

Skifte i arvesag
En mand henvender sig til Jesus og beder ham om at skifte i en arvesag mellem manden og dennes bror. Det var ikke usædvanligt, at rabbinerne blev involveret i arvesagerne, eftersom at Loven indeholdt forskrifter herom. Og situationen er velkendt. En far er død og har efterladt sig jord og ejendom til sine sønner. For ikke at dele arvelodden var det almindeligt, at sønnerne i fællesskab videreførte ejendommen. Men for spørgeren var det ikke godt, og han spørger derfor Jesus om hjælp til at gennemføre en deling af arven. Spørgsmålet er altså ikke om hjælp til at mægle, men til at pleje egne interesser.

Dette ønske afviser Jesus skarpt. Han er ikke sat i verden for at dømme eller skifte, men for at forlige og bringe fred. Derfor vil han ikke gå ind i en sag, der skal cementere et brud på menneskeligt fællesskab.

Lignelsen om bonden
Anden del af Jesu svar har den pointe, at "et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod". En tilværelse, der baseres på, at ejendom og overflod skal sikre én på alle leder og kanter, er det modsatte af livet af Guds nåde. Spørgeren træder nu i baggrunden, og ham hører vi ikke mere om. Men Jesus tager med lignelsen om den rige bonde fat på det bagvedliggende motiv, griskhed. Hertil kan anden del af Jesu svar, den ordsprogsagtige vending i v. 15, også lægges. Lignelsen handler om at samle sig skatte på jorden og skildrer en mands optagethed af at samle forråd og ejendom, som han slutteligt må skilles fra, uden egentligt at have haft glæde og gavn af den. Det er den første af fire lignelser hos Lukas, som handler om forholdet til materielle ting (14:15-24; 16:1-8 og 16:19-31).

Overflod
Bondens problem starter, da han får så god en høst, at de eksisterende lader ikke kan rumme den. Dette medfører en indre refleksion hos manden om, hvordan han skal forholde sig til sin overflod. Men netop disse refleksioner viser en manglende dimension i mandens liv. Han diskuterer ikke med familie og naboer, men kun med sig selv. Han indgår altså ikke i et menneskeligt fællesskab.Det ender med, at han er nødt til at rive de eksisterende lader ned og bygge nye og større, for derefter at kunne slå sig til ro, og "spis(e), drik(ke) og vær(e) glad!".

Fællesskab
Men her bliver mandens manglende sociale dimension også en kontrast, idet mad og fest i en orientalsk kultur altid er forbundet med fællesskab. Mandens ensidige fokusering bliver understreget af ordene:…mine lader…mit korn…mit gods. Bonden betragter ikke det, han har som Guds gaver, men udelukkende som sit eget.

Konsekvenser
Fortællingen slutter dramatisk, og den rige bonde konfronteres med konsekvenserne af ensidigt at have satset på det jordiske gods. "Din tåbe. I nat kræves dit liv af dig". Med Lukas kan man sige, at hver dag kræves det liv, der er givet af Gud. Jesus stiller modsætningen op mellem at samle sig skatte på jorden og at være rig hos Gud. Din tåbe bruges i GT om det at leve, handle og tænke, som om Gud ikke var. Og at hans liv kræves indikerer, at hans liv (og ejendom) i Guds øjne kun er en gave, han har lånt, og ikke en besiddelse, som han selv ejer.

Guds budskab til ham er altså ikke en bebrejdelse af, at han ikke har involveret sin familie, eller har delt ud til fattige og nødlidende. Budskabet er, at materielle ting er flygtige goder, og at han ud fra sin egen horisont konfronteres med tomheden ved at samle til sig selv uden tanke for sine medmennesker.

Respons
Lignelsen slutter, uden at vi hører mandens svar, og det bliver op til den enkelte tilhører at overveje og komme med sin egen respons. Jesus slutter af med endnu en advarsel mod at samle sig rigdomme på jorden, men ikke være rig hos Gud. Den som knytter sig til Gud og prioriterer forholdet til Gud forud for egne mål, modtager det evige liv som en gave fra Gud (9:23-24) og kan forvalte det således, at det også kan få evighedsbetydning for andre (16:9). At "elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke, og din næste som dig selv" (10:25-28) er at være rig hos Gud.

Dagens tekst i relation til  flygtninge
Dagens tekst rummer ingen direkte reference til flygtninge, og så alligevel! Den rige bonde kunne godt være et billede på os, som lever i den vestlige verden. Vi har en tilværelse, hvor ejendom og overflod er ved at sikre os på alle leder og kanter, og et af de største samtaleemner i disse år er vel om "hvor meget friværdi vi kan hente i vores bolig(er)". Jesu svar om, at "et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod", minder os om, at det væsentligste her i livet kan vi ikke eje eller besidde. Hans svar henleder i stedet opmærksomheden på et liv, hvor man "er rig hos Gud". Som modbillede til den rige bonde kan man læse de foregående vers i Lukas (12:4-12), hvor der tegnes et billede af en eksistens i radikal ubeskyttethed, der alene holdes oppe af Guds omsorg.

Radikal ubeskyttethed
Når vi taler om eksistenser i radikal ubeskyttethed, er det svært ikke at tænke på og tale om flygtninge. Det er folk, som udelukkende lever af troen og håbet på at finde et fællesskab med mennesker, hvor de kan være sig selv og føle sig hjemme. De har ikke mulighed for, som bonden i dagens tekst, at slå sig til "ro, spis(e), drik(ke) og vær(e) glad(e)!".

Flygtninge: vor næste
Langt de fleste af verdens ca. 37 millioner flygtninge ser vi ikke, da man anslår, at 80% af verdens flygtninge opholder sig i den tredje verden. Alligevel er også disse mennesker vores næste. Nogle vil måske argumentere for, at vores næste kun er de fysisk tilstedeværende mennesker i vores sogn, by eller land. Men det er at stikke blår i øjnene og sige som den rige bonde ("slå dig til ro, spis, drik og vær glad!"). Vores næste er enhver, som vi ser for vort øje eller i vort sind og hjerte.

Alt for ofte glemmer vi, at livet og hvad vi her har fået betroet, blot er "til låns". Vi kan ikke tage vores materielle goder eller husets friværdi med os, når vi går i graven. Det, der skal holde vores håb oppe der, er vort fællesskab med Gud og vor næste, kort sagt, vores skatte hos Gud.

Vores bøn i dag må være, at vi må lære, at "nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage" (Job 1:21), og så dele af vores liv og overflod med dem, som intet har - hvad enten de er langt væk eller bor lige om hjørnet.

Salmer og sange

Gør mig til et redskab for din fred!

1. Gør mig til et redskab for din fred!
Hvor hadet gror, lad mig så kærlighed.
Hvor uret råder, lad mig skabe ret,
hvor tvivlen nager, tro på dig.

2. Gør mig til redskab for din fred!
Hvor mørket truer, lad mig tænde lys.
Hvor håbløsheden hersker, bringe håb,
hvor sorgen knuger, trøst fra dig.

3. O Herre, lad mig ikke tænke på,
om jeg blir trøstet, men om jeg kan bringe trøst, 
om jeg forstås, men om jeg kan forstå, 
om jeg elskes, men om jeg kan elske andre.

4. Gør mig til redskab for din fred!
Når vi forlader skyld, vil du forlade,
for det er ved at give, at vi får,
og ved at dø, at vi opstår.

Frans af Assisi
Holger Lissner 1982

Fra Kærlighedens Søn

'Kærlighedens Søn'
af Hans Anker Jørgensen
Udgivet af Det Økumeniske Center 1999

Med rode oprevet
Når kærligheden får magt i verden
Guds kærlighed er grænseløs
Min Jesus er jordens befrier

Salmeforslag fra Den Danske Salmebog

DDS 145  Hos dig, o Jesus, sent om nat
DDS 197  Min Gud min Gud
DDS 260  Du satte dig selv i de nederstes sted
DDS 330  Du som ud af intet skabte
DDS 365  Guds kærlighed ej grænse ved
DDS 369  Du som gir os liv og gør os glade
DDS 413  Vi kommer, Herre, til dig ind
DDS 613  Herre, du vandrer forsoningens vej
DDS 641  Mig rinder så mange tanker ihu
DDS 683  Den nåde som hvor Gud har gjort
DDS 728  Du gav mig, o Herre, en lod af din jord