• Du er her:
  • Hjem »
  • det økumeniske studielegat

Tag arkiv for “ det økumeniske studielegat “

Ung økumeniker sendes fra Danmark til Korea

Dansk teologistuderende deltager på Kirkernes Verdensråds studieprogram i forbindelse med generalforsamlingen i Sydkorea i slutningen af oktober. Det Økumeniske Studielegat dækker hendes rejse og ophold.

Mere end 150 unge teologistuderende fra hele verden og fra alle kirkelige retninger samles til to ugers intenst økumenisk studieprogram i Sydkorea i forbindelse med Kirkernes Verdensråds generalforsamling fra slutningen af oktober. Fokus for programmet er fred og forsoning. Programmet byder på økumenisk dannelse, teologiske studier og dialog på tværs af traditioner – herunder møder med ledere fra den økumeniske og evangelikale bevægelse. 

Deltager med store forventninger 
Fra Danmark deltager Karen Felter. Hun er teologistuderende i København med speciale i postmoderne og sociale perspektiver på bibelfortolkning og økumenisk teologi. Hendes rejse og ophold er dækket af Det Økumeniske Studielegat, som Danske Kirkers Råd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd står bag. Hun ser frem til at være med i studieprogrammet og ser med forventning frem til at være med til selve generalforsamlingen. ”Det kunne være fantastisk, hvis man f.eks. kunne diskutere, hvordan vi konkret kan forholde os til klimaforandringerne, der formentlig vil gøre en masse mennesker til flygtninge i en ganske nær fremtid. Jeg ser frem til, at der bliver diskuteret både teologi og politik. Jeg håber meget, at kirkerne forholder sig til nogle af de alvorlige problemer i verden, og at man kan se hen over teologiske uenigheder”, siger hun her inden afrejse til Korea. 

Mere information

Læs mere om studieprogrammet GETI på www.globalethics.net 

Læs mere om Kirkernes Verdensråds generalforsamling 2013 på www.wcc2013.info 

Læs mere om Det økumeniske Studielegat 

For yderligere information mc(at)danskekirkersraad.dk 

I skyggen af det sorte bjerg

Som modtager af Det Økumeniske Studielegat fik jeg muligheden for at rejse til Montenegro, som led i mit specialearbejde om den montenegrinske kirkestrid mellem landets to ortodokse kirkesamfund. Jeg brugte derfor det meste af oktober i dette lille bjergland i Balkan.

Den første tid rejse jeg rundt med base i hovedstaden og så klostre, kirker og moskeer med mine bekendte fra det islamiske trossamfund. Vi tog bl.a. på længere ture langs Skadar søens breder, til det religiøst vigtige bjerg Rumija og til det centrale historiske og kulturelle kloster Ostrog, der er mejslet ind i klipperne over Zeta dalen.

Til hovedcenter for strid
Hen mod slutningen af mit ophold tog jeg endegyldigt op i bjergene til landets gamle historiske hovedstad, Cetinje, der ligger i skyggen af det sorte bjerg, Lovcen. Denne lille miniput by er kendetegnet af sine historiske huse, paladser og ikke mindst det ortodokse kloster, der minder om byens historie som sæde for landets prinse-biskopper. Byen er derfor også blevet hovedcenteret for striden mellem de to ortodokse kirke, der begge har deres hovedsæde heroppe og gør historisk krav på byen. Det er netop denne strid, som af omveje drog mig til landet.

Hjertelige samtaler...
To af mine dage i byen gik så med samtaler med serbiske munke, ”diakoner” (en form for kirkelige officielle medarbejder) og professorer ved den serbiske kirkes uddannelsessted i byen. Jeg blev mødt af min vært, den åbenhjertige og jævnaldrende diakon Igor Belaban, som troligt og venligt svarede på mine mange spørgsmål og undertiden lo højlydt og hjertelig over de andre trossamfunds beskyldninger mod hans kirke. Han smilede for det mest bredt af mine høfligt drejede kontroversielle spørgsmål, og måtte af og til undskylde, når han kom med et hårdt udfald mod hans modstandere i denne kirkestrid. Dagene gik ellers med hjertelige samtaler om teologi, undervisning, nationalisme og ikke mindst historie. Mine værter i den serbiske kirke opførte sig eksemplarisk og fyldte min kuffert med mange bøger, ikoner og endda et kors fra Ostrog.

... og megen latter
Jeg fik også tildelt den særlige ære at sidde til højbords med deres seminars rektor under middage, hvor fade efter fade af tunge serbiske kødretter blev troskyldigt båret ind. De halvtykke sortklædte munke omkring mig fyldte konsekvent tung rødvin i mit glas og skålede mens de lo af hinandens vittigheder og sarkastiske kommentarer om regeringen, hinanden og deres lille land. Munkene viste også stolt deres skatte frem i klosteret, i form af Johannes døberens hånd, splinter fra korset og den (lokale) hellige Prinse-bisp Petar d.Is lig. I deres lille fine museum i klosteret havde de endvidere alskens ældgamle bibler og kunstgenstande, der var skænket, som regel, fra den russiske kirke og Tzar/tzarina, der altid havde haft et særligt forhold til Montenegros teokratiske herskere, de såkaldte Prinse-biskoper (Vladikaer). Den historiske og kulturelle tunge arv, som klosterets rigdom bevidnede, gør også, at alle kirkespørgsmål i denne lille stat altid er politiske og historiske – selv de mere dogmatiske tunge kernediskussioner, som mit speciale behandler. 

Ladet med viden, bøger, ikoner og gode minder føler jeg mig derfor snart klar til at rejse hjem, bort fra dette lille bjergland, hvis skønne natur, hjertelige kultur og dramatiske historie har nået mit hjerte.

Emil Bjørn Hilton Saggau, stud.theol
Cetinje, Crna Gora (Montenegro) d. 16. 10.2013
Se også Emil Bjørn Hilton Saggaus artikel i online magasinet rØST her

Emil Bjørn Hilton Saggau er teologistuderende, og har modtaget støtte fra Det Økumeniske studielegat

Dansk teologistuderende i Chicago

Af: Karen Frendø-Sørensen

I dette efterår er jeg teologistuderende på Lutheran School of Theology i Chicago (LSTC). Jeg ville opleve, hvordan det er at studere teologi i et aktivt uddannelsesmiljø, hvor kirke og gudstjeneste er i centrum. LSTC er mere end bare en uddannelsesinstitution, det er et lille samfund, hvor ansatte, professorer og studerende ønsker hinanden Guds fred til gudstjeneste kl. 11 midt i en travl arbejdsdag, og hvor man tager del i hinandens livsbegivenheder, bekymringer og glæder.
På samme tid er det en videregåede uddannelsesinstitution der stiller store krav til den studerendes forberedelse og arbejde semesteret igennem. For mig bød den travle hverdag på undervisning om forsoning og tilgivelse, feministisk bibelfortolkning, skabelse i naturvidenskab og teologi samt økologisk bibelfortolkning.
Jeg lærte meget af undervisningen, men lærte også rigtigt meget af at leve i fællesskab med alle mine medstuderende og alle, der var ansat eller frivillige på skolen. Mest af alt oplevede jeg, at gudstjenesten var i centrum, og når vi mødtes til gudstjenesten midt på dagen, var vi først og fremmest menighed, midt i al travlhed, titler og afleveringsopgaver.

Min første gudstjeneste var meget festlig!
Trommerytmer, orgelbrus og dåbsvand, der blev stænket ud over os i rigelige mængder er det der står klarest i min erindring. Tænk at blive mindet om sin dåb på så konkret en måde, som at mærke Guds nådes regn på sin pande! 


Af: Karen Frendø-Sørensen
Karen er teologistuderende og modtog i foråret det Økumeniske Studelegat til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago.

Dansk teologistuderende i Chicago
 Karen Frendø-Sørensen

I dette efterår er jeg teologistuderende på Lutheran School of Theology i Chicago (LSTC). Jeg ville opleve, hvordan det er at studere teologi i et aktivt uddannelsesmiljø, hvor kirke og gudstjeneste er i centrum. LSTC er mere end bare en uddannelsesinstitution, det er et lille samfund, hvor ansatte, professorer og studerende ønsker hinanden Guds fred til gudstjeneste kl. 11 midt i en travl arbejdsdag, og hvor man tager del i hinandens livsbegivenheder, bekymringer og glæder.
På samme tid er det en videregåede uddannelsesinstitution der stiller store krav til den studerendes forberedelse og arbejde semesteret igennem. For mig bød den travle hverdag på undervisning om forsoning og tilgivelse, feministisk bibelfortolkning, skabelse i naturvidenskab og teologi samt økologisk bibelfortolkning.
Jeg lærte meget af undervisningen, men lærte også rigtigt meget af at leve i fællesskab med alle mine medstuderende og alle, der var ansat eller frivillige på skolen. Mest af alt oplevede jeg, at gudstjenesten var i centrum, og når vi mødtes til gudstjenesten midt på dagen, var vi først og fremmest menighed, midt i al travlhed, titler og afleveringsopgaver.

Min første gudstjeneste var meget festlig! Trommerytmer, orgelbrus og dåbsvand, der blev stænket ud over os i rigelige mængder er det der står klarest i min erindring. Tænk at blive mindet om sin dåb på så konkret en måde, som at mærke Guds nådes regn på sin pande! Andre gudstjenester var bygget over tidebønnerne og andre igen havde andre særpræg.
Jeg blev hurtigt inddraget i gudstjenestefællesskabet, og der gik ikke længe før jeg selv var én af dem, der bød velkommen og delte programmer ud eller var medhjælper ved nadveren. Ligegyldigt om man er studerende eller professor, er man i gudstjenesten først og fremmest menighed.

Jeg tog et fag på en katolsk uddannelsesinstitution, og her lærte jeg mange munke og nonner at kende. Det medførte en af de mest specielle oplevelser: I en smuk kirke i den italienske bydel blev jeg ”gift” med en katolsk præst! Det var dog kun en øvelse, – de kommende katolske præster skulle i deres liturgi-undervisning planlægge og gennemføre en romersk katolsk / luthersk bryllupsceremoni, og jeg og en medstuderende var med som hhv. brud og luthersk præst. Det var en god oplevelse at planlægge og genneføre ”vielsen” i fællesskab, hvor jeg lærte både om den katolske tradition og min egen lutherske.

Studieopholdet medførte mange nye bekendskaber og kontakter i det kirkelige landskab, ikke bare i USA, men også i Kenya, Slovakiet og Tyskland, og oplevede stor imødekommenhed fra alle og har fået indsigt i fagområder, som ikke er i fokus på mit studie i Danmark. Og så har jeg fået endnu mere lyst til at arbejde i kirken i Danmark, når jeg er færdig med mit studie næste sommer.

Karen er teologistuderende og modtog i foråret det Økumeniske Studelegat
til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago

Andre gudstjenester var bygget over tidebønnerne og andre igen havde andre særpræg.

Jeg blev hurtigt inddraget i gudstjenestefællesskabet, og der gik ikke længe før jeg selv var én af dem, der bød velkommen og delte programmer ud eller var medhjælper ved nadveren. Ligegyldigt om man er studerende eller professor, er man i gudstjenesten først og fremmest menighed.

Jeg tog et fag på en katolsk uddannelsesinstitution, og her lærte jeg mange munke og nonner at kende. Det medførte en af de mest specielle oplevelser: I en smuk kirke i den italienske bydel blev jeg ”gift” med en katolsk præst! Det var dog kun en øvelse, – de kommende katolske præster skulle i deres liturgi-undervisning planlægge og gennemføre en romersk katolsk / luthersk bryllupsceremoni, og jeg og en medstuderende var med som hhv. brud og luthersk præst. Det var en god oplevelse at planlægge og genneføre ”vielsen” i fællesskab, hvor jeg lærte både om den katolske tradition og min egen lutherske.

Studieopholdet medførte mange nye bekendskaber
og kontakter i det kirkelige landskab, ikke bare i USA, men også i Kenya, Slovakiet og Tyskland, og oplevede stor imødekommenhed fra alle og har fået indsigt i fagområder, som ikke er i fokus på mit studie i Danmark. Og så har jeg fået endnu mere lyst til at arbejde i kirken i Danmark, når jeg er færdig med mit studie næste sommer.

Karen er teologistuderende og modtog i foråret Det Økumeniske Studelegat til støtte af sit studieophold ved Lutheran School of Theology at Chicago

Welcome to Lebanon!

Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

​Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere ​her


Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

___

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere på www.danskekirkersraad.dk