• Du er her:
  • Hjem »
  • det økumeniske studielegat

Tag arkiv for “ det økumeniske studielegat “

Det Økumeniske studielegat uddeler støtte

Tanzania, Nepal, England, Schweiz. Det Økumeniske studielegat har uddelt årets legatportioner til 4 personer der rejser ud for at dygtiggøre sig i forbindelse med deres studier.

Bestyrelsen for Det økumeniske studielegat valgte i år at støtte:
Kathrine Fischer til deltagelse i GETI 2018 i Arusha, Tanzania.
Christian Grund Sørensen -til et ophold på Bossey (det økumeniske institut i Schweiz)
Ditte Andersen - til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre - til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer kr. 7.000,-  til deltagelse i GETI 2018 i Arusha
Christian Grund Sørensen kr. 5.000,- til et ophold på Bossey
Ditte Hansen kr. 5.000,- til studierejse til Katmandu i forbindelse med sin praktik fra 3K i Købnerkirken (Baptistkirke)
Helene Lilleøre kr. 5.000,- til studiepraktik fra 3K i England i studenterorganisationen Fusion Movement

Kathrine Fischer:
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre missions interesserede fra hele verden taget del i kurset GETI 2018, som i år handler om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring, og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom, som giver mig inspiration
til at forsætte i den økumeniske bevægelse.
GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen.

* CWME: Commission on World Mission and Evangelism

Commission on World Mission and Evangelism
Global Ecumenical Theological Institute - GETI:
Siden januar har jeg sammen med 100 andre mission interesseret fra hele verden taget del af kurset GETI 2018, som i dette år handler
 
om  "translating the Word, Transforming the World”. Kurset startede med 8 uges internet læring
,
og i mandags havde vi endelig muligheden for at møde hinanden. På den ene side er det et intensivt akademisk studieforløb i økumenisk missiologi, hvor jeg virkelige biver udfordret og udmattet, men på dan anden side forgår det heldigvis i et inspirerende miljø for fællesskab blandt unge fra den størst mulige bredde af Kristendom
, som giver mig inspiration til at forsætte i den økumeniske bevægelse
. GETI er i år forbindelse med CWME konferencen i Arusha, Tanzania. Jeg glæder mig til resten af turen, hvor vi skal lære, dele og fejre sammen
.

 Tanzania: 5 March 2018. The opening celebration of GETI 2018​

Ditte Andersen:
​Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation.
Rejsen til Katmanda i Nepal er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Jeg læser 3K, som er en proffessionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Rejsen er en del af min 10 uger lange praktik i Købnerkirken, som er en baptistkirke beliggende på Amager. I forbindelse med Købnerkirken drives en frivillig forening, Café Julius, som støtter forskellige formål. Jeg tager aktiv del i foreningens drift samt indsamling af tøj og penge til vores igangværende projekter. Blandt andet de to projekter i Nepal, et enkeprojekt og et sundhedscenter.
Udover det primære formål, nemlig at besøge projekterne og styrke de indbyrdes relationer på tværs af landegrænser, vil denne rejse give mig et større indblik i de lokale forhold og traditioner samt i hinduismen og buddhismen. Vi planlægger at deltage i forskellige ceremonier og gudstjenester undervejs. Rejsefællesskabet består at en tre frivillige, i caféen, herunder kirkens præst, samt undertegnede.
Undervejs skal jeg dokumentere mine oplevelser gennem en personlig fortælling på Café Julius' hjemmeside, ligesom jeg forventer at lave et oplæg for Foreningen Julius' medlemmer efter hjemkomst.

Christian Grund Sørensen:
Jeg er sognepræst i Vor Frelsers Kirke i Aalborg og tilknyttet Kaj Munk Forskningscentret. Jeg er ph.d. i kommunikation, digitale medier og Kaj Munk og arbejder bredt med forkyndelse, læring og digitalitet.

Mit studieophold handler om at diskutere hvordan kunstig intelligens kan påvirke vores tilværelse i de kommende år og hvorfor man bør diskutere dette i alle kristne kirker. Der er store udfordringer for Kirkens menneskesyn, syn på samfundsmodeller og sammenhængskraft når computersystemer overtager de pladser, hvor der engang sad mennesker. Hvordan harmonerer digital effektivitet og bestemmelse med forståelse af Guds væsen og synet på min næste?
Det er mit håb, at studieopholdet ved Geneve vil give mig mulighed for at diskutere disse emner inden for en økumenisk ramme med bl.a. Kirkernes Verdensråd. Måske kan der laves en arbejdsgruppe. Spørgsmål om kunstig intelligens bliver relevante i alle kirkesamfund og bør diskuteres kvalificeret på et solidt, kirkeligt grundlag.
Der er planlagt en rapport, som stilles til rådighed for alle. Jeg holder også gerne foredrag eller workshops om emnet.

Næste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2019. Læs mere her

Vil du ud i verden og studere?

Søg Det Økumeniske Studielegat
Legatet kan søges af alle, men præster, teologistuderende, studerende ved de kirkefaglige uddannelser som f.eks. 3K, kirkeligt ansatte samt ansatte i kirkelige institutioner og organisationer vil have fortrinsret.

Formål
Legatets formål er at gøre det muligt for personer fra Danmark at drive økumeniske studier og at opnå økumenisk erfaring i udlandet ved at bidrage til hel eller delvis dækning af omkostninger til rejse, ophold og undervisning.

Ansøgere
Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng enten umiddelbart eller på et senere tidspunkt. Præster, teologistuderende, kirkeligt ansatte samt ansatte i kirkelige institutioner og organisationer vil have fortrinsret.

Hvad ydes der støtte til?
Ophold ved institutter som Det Økumeniske Institut i Bossey, Tantur Institut for Økumeniske Studier og Det Økumeniske Institut i Strassburg vil blive prioriteret, men ophold ved økumeniske universiteter, colleges og seminarier samt konfessionelle institutioner, som afholder undervisning i økumenik, kan komme i betragtning. Også feltarbejde o. lign. kan opnå støtte. Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for økumenisk og kontekstuel teologi. Efter endt studieophold forventes det, at modtageren af studielegatet videreformidler sine erfaringer fx gennem indlæg i relevante dagblade, tidsskrifter eller blogs. Det skal fremgå af ansøgningen, hvorledes erfaringer tænkes videreformidlet.

Hvert år afholdes GETI (Global Ecumenical Theological Institute) konferencer rundt om i verden. Formålet med GETI-kurserne er at give teologisk interesserede unge en introduktion til aktuel økumenisk tænkning og handling. Økumenisk Studielegat vil prioritere ansøgninger om støtte til enkeltpersoner og grupper af teologistuderende (efter afslutning af BA), som ønsker at deltage i konferencen og GETI-netværket. (Vær opmærksom på at ansøgningsfristen for GETI er forskudt fra ansøgningsfristen til Det Økumeniske Studielegat).

Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde kort projektbeskrivelse samt budget, herunder oplysninger om allerede opnået støtte. Relevant dokumentation for uddannelse og CV vedlægges ansøgningen. Desuden vedlægges dokumentation for indgåede aftaler om studieopholdet, derunder for evt. opnået forhåndsgodkendelse fra eget studiested.

Ansøgningsfrist 1. marts 2018

Legatportion
Legatportionen vil være op til kr. 25.000

Ansøgningen sendes til:

Det Økumeniske Studielegat
v. Danske Kirkers Råd
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg

eller til dkr(at)danskekirkersraad.dk

Ved spørgsmål kan sekretariatet kontaktes på dkr(at)danskekirkersraad.dk.

økumenisk studielegat

En øjenåbner i det hellige land

I marts 2017 fik jeg som helt nyudklækket teologistuderende muligheden for at repræsentere KFUM og KFUK på en økumenisk konference i Betlehem og Nazareth, med titlen: Sabeel 10th International Conference: Jesus Christ Liberator – Then and Now – Facing the legacy of injustice. Titlen siger ikke så lidt. Med det økumeniske studielegat i ryggen, tog jeg afsted. Konferencen blev arrangeret af Sabeel, et økumenisk befrielsesteologisk center. Sabeel arbejder for at forbedre de palæstinensiske borgeres rettigheder og muligheder, gennem dialog og oplysning – bl.a. gennem konferencer som denne. Sabeel arbejder og samarbejder med forskellige kristne kirker og organisationer på Vestbredden og i hele verden. KFUM og KFUK’s formål med at sende mig afsted, var at give flere medlemmer og især stud.theol’er større indsigt i den komplekse konflikt mellem Israel og Palæstina.

Konferencen markerede 50-året for besættelsen af Vestbredden og 100-året for Balfour-deklarationen, og behandlede forskellige emner som f.eks Balfour-deklarationens eftermæle, truslen fra religiøs ekstremisme, samt Jesu Kristi virke som frelser og befrier set i lyset af den aktuelle situation i Israel-Palæstina. Konferencen samlede ca. 200 deltagere som repræsenterede 20 forskellige lande og omtrent ligeså mange forskellige kirkelige denominationer.

Rejsen blev fra første færd en øjenåbner, af en sådan kaliber jeg kun tror man oplever få gange i sit liv. Konferencen bød bl.a. på ekskursioner til nogle af de vigtigste helligsteder i de tre store religioner; Kristendom, Islam og Jødedom, som lever i forviklethed med hinanden, på godt og ondt i Det hellige land. Det gav en mærkværdig substans på en og samme rejse, at besøge de her fredfyldte og smukke helligsteder, og de samme dage lære dybdegående om konflikten og mange palæstinensiske skæbner. Konferencen gav også anledning til at møde nogle meget prominente personer fra den mellemøstlige verden, som virkelig gav indtryk og stof til eftertanke.
På den liste skal nævnes Naim Ateek, som er anglikansk præst i Palæstina, grundlægger af Sabeel og en meget vigtig skikkelse i udformningen af palæstinensisk befrielsesteologi. En anden person, hvis beretning gav kuldegysninger at høre, er unge Sahar Vardi, en israelsk pige og aktivist, som har siddet fængslet for at nægte at aftjene sin værnepligt, og som i dag uddanner sig til skolelærer, i håb om at ændre noget i tankegangen, på den næste generation.



Mødet med Mordechai Vanunu var helt vildt. Mordechai er israeler og arbejdede tidligere i sit liv i den israelske hær som atomvåben tekniker, men blev sidenhen fredsaktivist, og afslørede Israels atomvåbenprogram til den britiske presse i 1986. Derfor var han fængslet i 18 år, under kummerlige forhold, hvor han skrev de mest hjerteskærende digte. Alligevel er det ikke en knækket mand, men det mest ydmyge og rare menneske man møder når man taler med Mordechai. Og selvfølgelig Vera Baboun, som er den første kvindelige borgmester i Betlehem og en total powerkvinde. Hun slog fast at den vigtigste opgave man har i dag, både som palæstinenser, og som international gæst i Det hellige lang er ”to speak up” – at sige sin mening, og at man først har noget at skamme sig over, når man ikke siger fra eller siger sin mening højt.

I vores del af verden bliver Israel-Palæstina konflikten tit og ofte slået hen som værende pga. skøre religiøse interesser. En af de ting jeg oplevede som var vigtigt for både jøder, muslimer og kristne, var at slå fast, at konflikten aldrig har været religiøst begrundet. Balfour-deklarationen omtalte aldrig nogen religiøs eller jødisk stat, - den omtalte en nationalstat for fordrevne israelere. Konflikten er en sekulær konflikt om landbesiddelse, og aldrig har haft religion som omdrejningspunkt. ”Palæstinenser først – kristen og muslim så” var et udsagn jeg stødte på flere gange. Nok er religion identitetsgivende for alle indbyggere i Israel og på Vestbredden – men det er altså ikke det det handler om, når det kommer til stykket.

På trods at man virkelig kan mærke håbløsheden og fortvivlelsen i alle samtaler man har med palæstinenserne, er det samtidig fantastisk at rejse på Vestbredden. Man bliver mødt af den største gæstfrihed af det palæstinensiske folk. De formår at holde fast i deres hjertevarme, humor, og leve deres liv så godt som muligt, mens de fleste af dem stædigt kæmper hvad de kalder ”peaceful non-violent resistance”. For som de selv siger, så er det, det eneste sted de kan være overlegne.

En anden ting man lægger mærke til når man færdes på Vestbredden, er hvordan kunsten og kreativiteten på forunderlig måde blomster midt i al kaosset, hvilket gør landet til en ufattelig smuk størrelse at rejse i. Noget af det der har været sigende for min rejse er hvordan situationen i Israel-Palæstina har brændt sig fast på min nethinde, - og i mit hjerte.

At deltage på konferencen har givet større kendskab til Israel-Palæstina konflikten, fremkaldt kærlighed til palæstinensisk kultur og vakt stor interesse for palæstinensisk teologi og økumeni, som jeg kan have stor gavn af i mit videre uddannelsesforløb som teolog, og mit frivillige arbejde i KFUM og KFUK.


øjenåbner

Amanda Urban modtog sammen med to andre støtte fra det Økumeniske Studielegat i 2017. Næste ansøgningsfrist til legatet er d. 1. marts 2018.

Se mere her

Til Israel med Det Økumeniske Studielegat

Rapport om 3K studietur til Israel
Vi var en gruppe på 14 studerende i professions-bacheloren Kristendom, kultur og kommunikation på Diakonissestiftelsen, som med stor taknemmelighed modtog det Økumeniske studielegat fra Danske Kirkers Råd, som muliggjorde vores selv-organiserede studietur til Israel d. 5-12 november 2017.

Formålet med vores studietur var at få styrket vores faglige kompetencer. Samtidig ønskede vi at få udvidet vores kendskab til og relationen mellem de forskellige kirkelige retninger. Endvidere ønskede vi også at erhverve viden om kirkernes indbyrdes økumeniske samarbejde. Alt dette fik vi mulighed for på vores tur, der fandt sted i Jerusalem.

Stige som symbol på samarbejde
Vi besøgte b.la forskellige ortodokse, lutherske, katolske og messianske menigheder. Her lærte vi om deres forskelligheder, men derudover fik vi stort indblik i deres indbyrdes relation, samt samarbejde.

I den tværkirkelige Gravkirke så vi på egen hånd,hvordan flere kirkelige retninger holder til side om side under samme tag. Her så vi også den berømte stige på facaden, som er blevet et symbol på deres samarbejde indbyrdes.

I den nyopstartede arabiske menighed mødte vi præsten, som fortalte om udfordringerne ved samarbejde, i og med de var arabere. De samarbejdede b.la med den messianske menighed Jerusalem Assembly, hvor vi mødte præsten Menus til et spændende oplæg.

Fælles for de to, var vigtigheden af, at man i et samarbejde med andre ikke skal lægge vægt på forskelligheder fra start af. Man skal i stedet have fokus på ligheder og skabe et venskab. Igennem det opbyggede venskab og tillid, kan man senere tale om forskelligheder med respekt og forståelse for hinanden.

Vi var også forbi Kirken For Alle Nationer. Kirken er beliggende ved foden af Oliebjerget. Inde i kirken er der en stor klippesten, som efter sigende skulle være der, hvor Jesus bad inden han blev arresteret.

Vi har gennem hele turen med vores mange lærerige besøg fået udvidet vores kendskab til de forskellige kirker og deres retninger samt deres økumeniske samarbejde.

Vi takker derfor mange gange for, at vores studietur kunne blive en realitet og at vi derved fik muligheden for at få styrket vores faglige kompetencer.

De studerende modtog støtte fra Det Økumeniske studielegat i 2017. Næste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2018. 

Se mere her

Til GETI konference i Berlin med Det Økumeniske Studielegat

Sand diversitet er grim: rapport fra GETI17
Af stud.theol Bastian Vaucanson

GETI står for ”Global Ecumenical Theological Institute” og er en international konference for unge kirkefolk med interesse for mellemkirkeligt samarbejde og diskussion. I maj 2017 var jeg afsted som repræsentant for Folkekirken med generøs støtte fra Det Økumeniske Studielegat og Den Fransk Reformerte Kirke i København. Her følger et par highlights og positive kritiske refleksioner.

2017-udgaven var anden gang konferencen fandt sted (første gang var i Sydkorea i 2013 og et referat af Folkekirkens repræsentant fra dengang kan læses her).
Det hele løb af stablen i maj i Berlin med Tyske Kirkedage som kulminationen på to hårde ugers intense økumeniske diskussioner. Konferencen var arrangeret af KEK, Konferencen af Europæiske Kirker og havde deltagere fra over 30 forskellige lande.

GETI17 var derfor en unik mulighed for at mødes i kirkens fællesskab og knytte bånd på tværs af kulturelle afstande, og med mange prominente foredragsholdere var konferencen også en lejlighed til at få indblik i, hvad der rører sig på den internationale økumeniske scene.

De kirkelige temaer
Overskrifterne for GETI17 var ”Reforming Theology” (Reformerende teologi) ”Migrating Church” (Migrerende kirke) og ”Changing Society” (Samfund i forandring). Skulle man samle ét overordnet tema fra disse tre i øvrigt meget omfattende overskrifter, må det være bevægelse. Kirkens teologi er under konstant bearbejdning, og den udføres af en broget skare troende, der bevæger sig rundt i en verden under forandring (klimamæssigt såvel som politisk). Kort sagt: kirken altid er undervejs i verden på vej mod Gud. Med dette overordnede tema var tonen sat for diskussioner omkring hvad kirken er, samt hvad dens rolle er og hvad den bør være på den politiske scene.

Især flygtningekrisen spillede – forståeligt nok – en afgørende rolle. Her blev idealet om diversitet fremhævet som en kristen dyd: det er ikke kun kirkesamfundets pligt at tage imod og behandle flygtninge på menneskelig vis, det er også en gave.

Der blev bl.a. argumenteret for dette ud fra Bjergprædikenens diktum om at elske sin fjende samt Første Mosebogs fortælling om Abrahams trælkvinde, Hagar, der må flygte fra sin skæbne men bliver fundet af Gud. Der var også overvejelser omkring treenigheden, der lå under overfladen – Guds skabelse af verden, hans frivillige selvsplittelse i inkarnationen, og hans åndsgave til mennesket vidner om, at Gud er den kærlighed, der holder modsætninger sammen. Det er nu kirkens opgave at gøre denne kærlighed i verden.



Den grimme diversitet
Der kan næppe være uenighed i kirken om, at kærlighed og respekt for det, der er anderledes, er centrale kristne værdier. Spørgsmålet om diversitet bliver imidlertid meget kompliceret, så snart vi skal til at finde ud af, hvordan vi skal handle ud fra disse værdier. Jeg finder det prisværdigt, at arrangørerne af GETI17 ønskede at kultivere disse værdier i den nye generation af økumeniske ”fredskrigere”.

Men hvis kirken skal blande sig i politiske spørgsmål, kræver det ikke kun nuanceret indsigt i politiske processer, forhold og udfordringer. Det kræver også nuancerede teologiske refleksioner over forholdet mellem teologi og politik. Ikke mindst hvor grænsen går mellem de to. En sådan nuanceret og kritisk refleksion savnede jeg (og flere andre deltagere jeg talte med) under GETI17.

Rækken af foredragsholdere var entydigt fra den liberale fløj af kirken, hvilket betød at diskussionerne aldrig blev frugtbare. Alle var simpelthen for enige! Fx kunne den luthersk-evangeliske biskop over Berlin, Markus Dröge, sætte lighedstegn mellem den økumeniske vision og EU-projektet, eftersom begge bevægelser jo bygger på et ideal om diversitet. Efter de ivrige tilråb at dømme var langt størstedelen af konferencedeltagerene rivende enige heri.

Sådanne udsagn (og ikke mindst reaktionen!) finder jeg imidlertid ganske bekymrende, fordi de reducerer talen om diversitet og mangfoldighed til tom snak. Det er rigtigt, at den økumeniske bevægelse er, skal og ikke kan være andet end pro diversitet og mangfoldighed. Det er en del af dens DNA.

Men sand diversitet fordrer, at man inviterer dem, man er uenig med, til at tale. Sand diversitet er altid udfordrende og provokerende. Sand diversitet er grim, fordi den tvinger os til at se vores eget standpunkt fra den andens perspektiv. På den måde var GETI17 meget pæn og nydelig. Jeg savnede det grimme.


En stor oplevelse
I det store hele var GETI17 en yderst givende og også udfordrende oplevelse. Hvis jeg blev træt af snakken om diversitet, blev det opvejet af den gode stemning og velvillighed, jeg mødte hos de øvrige deltagere. Den økumeniske bevægelse er sprængfyldt med unge, initiativrige mennesker fra hele verden, der længes efter at dele åndens gaver på tværs af kulturelle skel, og som ikke er bange for at gå ind i de svære diskussioner.

Men gode intentioner er ikke nok. Hvis den økumeniske bevægelse fortsat skal vokse og have en sund fremgang, kræver det, at også kirkelige ledere tør åbne for de svære diskussioner og blotte sig selv for ’det andet’.

Bastian Vaucanson modtog Det Økumeniske Studielegat i 2017. Næste ansøgningsfrist er
1. marts 2018.

Se mere her

Dannelse og uddannelse – til Indien med det Økumeniske Studielegat

"Mit studieophold ved United Theological College i Indien har i mange forskellige henseender imødekommet mine forventninger – men også rakt lagt ud over dét, som jeg kunne have forestillet mig på forhånd!"

Erfaringsrapport: Studieophold ved United Theological College i Indien, forårssemester 2016

Studieopholdet i Indien har givet mig et ganske særligt og unikt indblik i en anden teologi- og kirketradition end den danske – og jeg har oplevet det både interessant og vigtigt at lære kristendommen at kende i en kontekst, hvor den er en mindretalsreligion. Jeg oplever at have dannet og uddannet mig både gennem forelæsningerne, læsearbejdet og de afsluttende eksaminer. Og i høj grad også gennem det daglige møde med mine medstuderende og undervisere gennem dialog, dikussioner og samtaler. Det har været meget givende at få indblik i en akademisk forskningstradition, der er ganske anderledes end min egen nordeuropæiske. Og alt i alt har det givet mig nye perspektiver på dét samspil, som altid findes mellem teologi, religiøsitet og kulturelt tilhørsforhold.

Der er ingen tvivl om, at Indien er et umådeligt stort, diversitets-præget og sammensat land. Jeg har oplevet,  hvordan de mange religioner eksisterer side om side – og i mange henseender formår at sameksistere. På den anden siden har jeg også oplevet, hvordan dialogarbejde – både inter-religiøst og økumenisk dialogarbejde – altid i en eller anden grad må gå forud for en fredelig sameksistens. En sameksistens der gerne skulle have fokus på respekt for forskelligheder. Det kræver tid og øvelse, og det er en vedvarende proces i Indien – såvel som i andre kulturelle kontekster; inklusiv den danske. Jeg er meget taknemmelig for at have fået erfaring med dialogarbejde – også i indisk kontekst. Det er også en af grundene til, at jeg efter min hjemkomst fra Indien har opsøgt forskellige initiativer, der arbejder med inter-religiøs dialog og økumenisk dialog –og samarbejde. Senest deltog jeg i Økumenisk Kirkevanding den 19. januar 2017. 

Mit studieophold ved United Theological College i Indien har i mange forskellige henseender imødekommet mine forventninger – men også rakt lagt ud over dét, som jeg kunne have forestillet mig på forhånd! I studierelateret henseende har jeg fået øget mit kendskab til religiøse, økumeniske og samfundsmæssige forhold i Indien. I personligt henseende oplever jeg, at mine muligheder for – på et kompetent baggrund – at forvalte og formidle mit fag fremover, i høj grad er blevet styrket. Jeg havde et nuancerigt perspektiv på verden før jeg tog af sted til Indien – men mange, mange nye nuancer er også blevet føjet til farvepaletten! Dén studieerfaring og livserfaring, som jeg gennem mit møde med den indiske kulturs mangfoldighed har erhvervet mig, er jeg overbevidst om kommer mit fremtidige arbejde til gode – både som teolog og som præst i den danske folkekirke. 

Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak til bestyrelsen for at have vurderet mig egnet til at modtage Det Økumeniske Studielegat til mit ophold ved United Theological College i Indien i forårssemesteret 2016.

Mange venlige hilsner 
Stud.theol. Nanna Katrine Fafner 


Uddrag fra min private rejsedagbog,
Bangalore, februar 2016:

Hver morgen kl. 08.30 er der ’morning service’ i det lille kapel tæt ved biblioteket. ’The community’ samles til andagt, morgensang, bøn for dagen og bøn for de i fælleskabet, der gennemgår svære tider med sygdom og trængsel. Nogle minutter undervejs i forløbet er også overladt til ’prayers for personal needs. Endnu en dag er mig skænket, men hver dags vandring er mit eget ansvar. Jeg nynner et par salmelinjer på mit hjertesprog: ”Morgenstund har guld i mund, vi til vort arbejd’ ile…” 
Kl. 9 begynder undervisningen. Har man ikke undervisning omfavner biblioteket hjertens gerne de studerede og tilbyder bøger fra gulv til loft – fra missionshistorie, religionsfilosofi og kristen dogmatik til nytestamentlige studier på græsk og gammeltestamentlige kundskaber på hebraisk.

Den indiske universitetsverden er i flere henseender endnu spirende og søgende – set med europæiske øjne. Imidlertid bliver jeg ganske ydmyg og eftertænksom, når jeg betragter den respekt for uddannelse, som mine indiske medstuderede lægger for dagen. Det gælder deres liv, det gælder deres familiers liv – og det ved de. Det er et faktum, der er dem hudløst present. En god fremtid er uløseligt forbundet med uddannelse, og absolut ingen indere tager muligheden for uddannelse for givet. Uddannelse er langt fra forundt alle og enhver under disse himmelstrøg.

Man skal blot kaste et blik ud på gaden for at erfare, at virkeligheden for mange mennesker i Indien er ubønhørlig, grusom og uden nåde. Pjaltede tiggere uden arme, uden penge, uden drømme, uden lys i øjnene – og uden uddannelse higer efter det daglige brød. Hver dag slås de med hjemløse gadekøtere om skraldepande og affaldsbunker. Her er fremstrakte hænder i en uendelig, miserabel kæde. Jeg giver mønter til de første skæbner og beder inderlige bønner for de efterfølgende. Jeg beundrer mit eget samfunds sammenhængskraft og fremdrift, men jeg begræder også dén tendens til selvoptaget forvænthed, der hersker i relation til bl.a. uddannelse.
TAK, at det er mig forundt at leve og studere her i Indien! I dette eksplosive lands farverigdom. Jeg tager mange, mange nuancer med mig hjem i hjertet. 

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2017.

Til Rom med Det Økumeniske Studielegat

Tidligere på året havde jeg den store glæde at modtage Det Økumeniske Studielegat, så jeg kunne bo og skrive på mit speciale i Rom i nogle måneder. – mit studium blev i høj grad en øvelse i at læse Luthers latinske spidsfindigheder.

Mens jeg var i Rom, forsøgte jeg at undersøge, hvad det var, som Martin Luther sagde imellem linjerne i hans første forelæsning som doktor i den hellige skrift, når det angik forestillingen om døden, Skærsilden og Helvede. Luther var nemlig nøjagtig lige som os i 2016 - når man er på kant på nogen, siger man det sjældent direkte, men lader det blive sagt i det skjulte og mellem linjerne. Derfor blev mit studium i Rom i høj grad en øvelse i at læse Luthers latinske spidsfindigheder. 

I sin første forelæsningsrække som doktor, valgte Luther at forelæse over en bog fra Det Gamle Testamente, og han valgte ganske besindigt den bog, han som munk kendte allerbedst - Salmernes Bog. Selvom de tanker, som Luther gjorde sig om døden og salmerne, er over 500 år gamle, har de stadig noget at sige os. Luther fandt nemlig i sit arbejde med Salmernes Bog frem til, at døden ikke nødvendigvis er noget dårligt. Den påvirker os, og gør os kede af det, men vi skal ikke være kede af det for den afdødes skyld – for den afdøde er blevet ladt i Guds vold, og det er det bedste sted for et menneske at være. Dermed viste mine studier, at Luther allerede flere år før bruddet med den katolske kirke, havde valgt at vrage den katolske sakramentelære – i døden kunne ingen menneskelige indgriben finde sted: Hverken fra mennesker eller kirken som institution. 

Selvom Luther ikke direkte siger det, kan man næsten tillægge ham læren, at “man skal gribe sin død”. Luther mente nemlig ikke, at vi skal være bange for døden – for Jesus døde for, at de, der tror, må få det evige liv og syndernes forladelse. Forfatterne bag salmerne i Salmernes Bog var også bange for døden, fordi døden for dem havde en anden betydning, end den har for os i

dag. Forfatterne så livet som den ultimative gave fra Gud, og deres liv blev ikke levet alene – det blev levet blandt mennesker i fællesskaber. Derfor følte de sig som døde, når de var ladt i stikken, følte sig ensomme eller var isolerede.

Den eneste måde, som forfatterne i Salmernes Bog synes at kunne overkomme ensomheden på, var at rette henvendelse til Gud: De bad og nærmest tiggede Gud om at genetablere dem i den sociale orden og fællesskabet påny. Og sommetider kan man læse, at det rent faktisk lykkedes. Salmisternes rettethed mod Gud inspirerende Luther i så høj grad, at man igennem forelæsningsrækken kan læse, hvordan Luthers gudsforhold blev mere og mere relationelt.

Det er derfor ikke noget nyt, når der i 2016 er megen snak i medierne om, at døden og ensomheden er to ting, som følges ad. Det gjorde de også for forfatterne bag salmerne i Salmernes Bog. De bad om at komme ensomheden til livs. De rettede sig med andre ord mod Gud, for at han måtte hjælpe dem ud af nøden.
Det samme mente Luther, at man skulle gøre. Han mente, at man skulle rette sig mod Gud, og at man i troen og rettetheden mod Gud finder ud af, at døden ikke er noget at frygte. Tværtimod er døden et løfte om det rene og pure liv, som vi, selvom vi ihærdigt prøver, ikke kan magte at gennemføre her på jorden – men det har vi, ifølge Luther, som troende et løfte om, at vi får. Efter døden.

Specialet blev skrevet som et tværfagligt speciale i fagene ”Det Gamle Testamentes Eksegese” og ”Dogmatik med Økumenisk Teologi”, og det blev bedømt til karakteren 12. Pr. 15. januar 2017 har Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen fået embede som sognepræst på Sydfyn i Den Danske Folkekirke. Han har siden hjemkomsten holdt flere foredrag om sit speciale, og han glæder sig til atter at rejse til Rom for at fortsætte forårets studier.

Til Polen med Økumenisk Studielegat

Johannes Aakjær Steenbuch skriver om sin rejse til konference om kirkefædrene på det katolske universitet i Lublin, Polen

”Your always welcome – Rome is your home!” 
Sådan lød det fra en af de mange katolske præster fra Rom, der deltog i den nyligt afholdte konference om kirkefædrenes kamp mod kætterier i oldkirken. Konferencen blev afholdt på det katolske universitet i Lublin i Polen, og jeg deltog som ”independent scholar” med støtte fra det økumeniske studielegat.

Nævnte invitation 
til mig og min kone, som også var med i Lublin, kunne lyde som et kald til at vende tilbage til ”moderkirken”, men det var vist ikke ment som en opfordring til at konvertere – nok mere som en gæstfri opfordring til at slå et smut forbi, hvis vi nu alligevel skulle være på de kanter. Trods konferencens tema – og trods indledende ord fra biskoppen om konferencens relevans for kirkens kamp mod aktuelle kætterier – var det ikke de kirkelige krigstrommer, der fik lov at lægge grundtonen i Lublin.

At undertegnede som baptist ikke ligefrem er på bølgelængde med Hr. Pave
 i kirkelige og teologiske spørgsmål, er ingen hindring for fagligt såvel som økumenisk fællesskab. I det hele taget var der en kollegial ånd protestanter, katolikker og ortodokse imellem, som der typisk er det på akademiske konferencer om patristik – studiet i oldkirkens teologer, de såkaldte ”kirkefædre”. 

Det er nu ikke fordi patristikere
 – altså sådan nogle som os, der arbejder med kirkefædrene – er ekstraordinært frisindede. Men den fælles interesse for kirkens tidlige tænkere skaber dog et ikke ubetydeligt økumenisk bånd, der gør det nemt at overse dogmatiske og institutionelle forskelle og modsætninger. Ikke overraskende foregik den primære økumeniske samtale over en kop øl eller to efter dagens oplæg. Det er ikke underligt ved de mere uformelle lejligheder, at de egentlige diskussioner og samtaler foregår.

Tværkirkeligheden opstår som kollegialt fællesskab om et historisk reelt materiale, med dybde, tyngde og klangbund, snarere end om luftige idealer og visioner for kirkelig enhed og deslige. Min erfaring er, at akademiske konferencer om oldkirkelig teologi netop derfor ofte er betydeligt mere ”økumeniske” end arrangementer, der eksplicit hævdes at handle om ”økumeni” – måske fordi det ikke handler så meget om os selv og vores indbyrdes forskelle eller drømme om enhed, som det handler om vores fælles kirkehistorie med alt hvad den indebærer af forskellighed såvel som fælles arvegods.

Fornøjelsen ved at være del af et arbejdsfællesskab spiller en væsentlig rolle – ofte har konferencens ”papers” og de efterfølgende diskussioner jo det konkrete formål at føre til udgivelsen af en eller anden antologi med ”proceedings” fra konferencen. Med det in mente er der ofte en fornemmelse af, at deltagerne arbejder sammen mod et fælles mål – i skærende kontrast til den konkurrencementalitet, der desværre er udbredt på de ”konkurrenceudsatte” pølsefabrikker, som universiteter til daglig kan opleves som.

Selvfølgelig må man på en konference, som den om kirkefædrenes kamp mod kætterier i oldkirken, sluge den præmis, at ”kirkefædrene” netop er de teologer, der opfattes som mere eller mindre rettroende – i overensstemmelse med de økumeniske konciler. Konfessionalismen spiller ikke overraskende en rolle på et katolsk universitet, men ikke i en grad, der udelukker, at de traditionelle kirkehistoriske fortællinger kan tages op til genovervejelse. Her er det godt at især mange af de amerikanske deltagere ikke altid er katolske eller ortodokse. Jeg var ikke den eneste baptist og et luthersk søskendepar fra New York havde også fundet deres vej til Lublin.

De konfessionelle forskelle giver dog sjældent anledning til kontroverser på den slags konferencer. Jo, ok, der faldt godt nok nogle bemærkninger fra en af de ortodokse om filioque-spørgsmålet: Mente den og den af kirkefædrene virkelig, at ånden også udgår fra sønnen som vestkirken i modsætning til østkirken har ment siden tusindtallet(!)? Den slags er dog ikke noget, der for alvor kan få gemytterne eller sindene i kog – sagen er debatteret til hudløshed før og med den rette mængde forbehold kan enhver konflikt dæmpes i opløbet uden at give køb på den videnskabelige præcision. Den almindelige akademiske tilbageholdenhed og redelighed er selvfølgelig også med til at forhindre de værste udskejelser.

Hvis det er rigtigt, at vi for tiden befinder os i en ”økumenisk bølgedal”, er der måske grund til at tænke lidt over hvad økumeni kunne bestå i fremover – hvis det ikke i samme grad skal bestå i institutionelt diplomati eller politisk aktivisme, som det før har gjort. En fælles besindelse på kirkens historie synes at være et godt bud. Det er i hvert fald min erfaring, at det kan der komme meget godt ud af. Det burde være muligt at skabe flere lignende tværkirkelige fællesskaber på akademisk grund. I hvert fald er det ønskværdigt, at også flere studerende fremover får muligheden for at stifte bekendtskab med økumenisk teologi for derved at bidrage til en øget bevidsthed om kirkelig mangfoldighed blandt kommende danske teologer og præster.

Af Johannes Aakjær Steenbuch


Det økumeniske Studielegat støttede i 2016:

  • check
    Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen med 12.000 kr. til ophold og specialeskrivning I Rom.  
  • check
    Johannes Aakjær Steenbuch med  3.500 kr. til deltagelse i konferencen ”The Church Fathers in the polemics against" på Johannes Paul II universitet i Lublin, Polen 17.-19. maj 2016, hvor han også selv har et oplæg.
  • check
    Nanna Fafner med 5000 kr. til et forårssemester på teologisk college i Indien.
  • check
    Kathrine Fischer  5.000 kr. til KVs steward program i Trondheim 

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2017.

Til Rom og Bangalore med Det Økumeniske Studielegat

To af årets fire legatmodtagere skriver her om deres studier

Et studieophold ved United Theological College i Bangalore vil øge mit kendskab til kontekstuel teologi i Indien, og interaktionen med Indiens religiøse mangfoldighed vil bidrage konstruktivt til min viden og erfaring indenfor religionsdialog og økumenisk samarbejde. Jeg vil bestræbe mig på at blive en kompetent formidler af kristendommen med et nuanceret og rigt perspektiv på verden. Støtte fra Det økumeniske studielegat vil jeg således anvende til at indsamle viden og erfaring, der vil komme både mine studier og mit fremtidige arbejde til gode.

Mange tak for bevillingen.

Med venlig hilsen
Stud.theol. Nanna Katrine Fafner

Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, 27 år, specialestuderende i teologi på Københavns Universitet, påbegynder Folkekirkens pastoralseminarium til august 2016, oprindelig fra Langeland. 

"Da Martin Luther i 1512 blev udnævnt som doktor i den hellige skrift, begyndte han som det første at forelæse over de gammeltestamentlige salmer, som han skattede særligt højt - så højt, at han flere steder kaldte tekstsamlingen for “en lille bibel”. I følge flere fremtrædende teologer, heriblandt Ebeling, Hermann og Prenter, var det da også i hans første salmeforelæsning, at han fandt kimen til sin reformatoriske opdagelse. Med støtte fra Det Økumeniske Studielegat vil jeg tage til Rom for, ved hjælp af Vatikanstatens biblioteksresourcer, at finde ud af, om Luthers udlægning af salmerne var så særegen endda, eller om han greb tanker, der også var oppe i hans katolske samtid. Mit projekt vil særligt have fokus på dødsopfattelsen, der senere skulle blive årsagen til Luthers brud med Romerkirken, da han afskaffede Skærsilden som fysisk lokalitet og flyttede forestillingen til et realistisk helvede i mennesket selv.”

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den
1. marts 2017.

Dansk præst i Grækenland

Sognepræst Vivi Grynderup Andersen modtog i år støtte fra Det Økumeniske Studielegat til et ophold i Grækenland.

Hun er netop kommet hjem fra turen, hvor formålet var at undersøge om den fokus det moderne menneske har på mad, kost, sundhed etc. kan bruges til at skabe større opmærksomhed omkring og deltagelse i nadveren.

"I stort set alle ortodokse kirker i Grækenland er der over døren i den billedvæg, der forbinder og afgrænser skibet i forhold til koret, en ikon med Jesus, der spiser sammen med sine disciple. Vi ser brød og vin på bordet og forstår, at det er en fremstilling af nadverens indstiftelse. Som en åbenlys invitation til at være med er bordet åbent udadtil. 
At ikonen er placeret lige der, hvor det himmelske tydeligvis tænkes af gå ind i det jordiske turde være en klar tilkendegivelse af, at nadveren formidler det himmelske og at mad og det at spise sammen spiller en central og afgørende rolle her.
Hvad den rolle nærmere består i og hvordan den har aflejret sig uden for kirkebygningen har jeg søgt at finde ud af under et studieophold i Grækenland her i efteråret. Det sanselige og det symbolske er ikke så adskilt som vi kender det fra vores tradition. Måske vi kan lære noget af det.

Der vil senere komme en længere beretning som du kan læse her på hjemmesiden.

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den
1. marts 2016.


Gregorios Palamas Kirken i Thessaloniki