Styrkende kursusdag i Grøn Kirke

”Jeg går styrket herfra med mod på at tage fat – også hvis det bliver ved små skridt.” Sådan udtalte en af deltagerne ved Grøn Kirkes Kursusdag lørdag d. 3. september sig om sit udbytte af dagen.

”Kurset var inspirerende, engagerende og med god dybde. Der var en god vekslen mellem teori og praksis.”

Godt 50 personer deltog i kurset, som netop havde til mål at inspirere og motivere kirker og kirkelige organisationer til at arbejde med klima og miljø i hverdagen. Forskellige oplægsholdere introducerede verdens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser, skabelsesteologi og kirkers ansvar – og hvordan kirker kan sætte fokus på klima og miljø i gudstjenester og andagter.
 
Kirker er vigtige
Biskop Peter Fischer-Møller bød velkommen. ”I valgkampen hører vi utrolig lidt om klima og miljø. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at der er andre aktører, såsom kirker, der arbejder for et bedre klima, bæredygtighed og miljø”, sagde han. Nogle af deltagerne kom fra kirker, der allerede er grønne og andre fra kirker, der overvejer at blive det eller arbejder med at blive det.

Verdens fattigste lider
Kirsten Auken, rådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp, fortalte om klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser i verdens fattigste land. I Bangladesh og Etiopien lider folk under værre og værre henholdsvis oversvømmelser og tørker. ”Vejret er blevet mærkeligt”, sagde hun. ”Ikke kun i Danmark med skybrud – men over hele verden. Mange steder kan man ikke længere planlægge hvornår man vil så og høste. Det står slemt til for verdens fattigste, og vi i Danmark som nogen af verdens rigeste og mest CO2-udledende lande har et stort ansvar. (Se en film om klimaforanderingernes konsekvenser i Bangladesh her).

Ikke kun ’faste’– men også feste
At være optaget af klodens tilstand og negative forhold omkring miljø og klimaforandringernes konsekvenser bør ikke kun betyde afkald og faste. Evangeliet giver os mod og kald til – ligesom Kristus – at handle for skaberværkets bedste. Det handler om, at finde et fornuftigt leje imellem at faste og at feste. Nogenlunde sådan fremlagde Ulrik Nissen, lektor ved Center for Bioetik og Nanoetik ved Århus Universitet, en skabelsesteologisk og kristologisk tilgang til dagens tema. Bibelen er traditionelt blevet fortolket på to divergerende måder, hvor den ene (repræsenteret ved især Thomas Aquinas) fremhæver mennesket som hersker over jorden, hvorimod Frans af Assisi repræsenterer en mindre skarp antropocentrisk tilgang, hvor mennesket er ét med resten af skabningen, og altså ikke hævet over den. Med reference til bl.a. Dietrich Bonhoeffer, opfordrede Ulrik Nissen til at overveje en kristologisk tilgang til skaberværket. "Kristus er i midten af verden, og er en del af skaberværket. Lider jorden, så lider vi også – det er der jo mange eksempler på. Og vi kaldes til efterfølgelse af Kristus til at tage lidelserne på os og give os selv hen for næsten og for naturen."

Fleksibilitet i gudstjenesten

Estrid Hessellund, fra Grønn Kirke i Norge, fik salen til at synge og sammen bede og læse liturgier, der omhandlede klima og miljø. Hun gav gode råd, når man planlægger gudstjenester. ”Det er altid vigtigt i gudstjenesten at overveje fleksibilitet, involvering og kontekstualisering. Tænk ’stoflighed’ med i gudstjenesten: f.eks. vand til at minde os om dåben. Involvér menigheden: få unge til at læse tekster, syng vekselsange under bønnerne, læs en salme fra Salmernes Bog som veksellæsning. Men gør hvad der giver mening i din sammenhæng og kontekst.” Sådan opfordrede Estrid Hessellund til at være kreativ og fantasifuld i gudstjenester. Estrid havde mange materialer med og nogle af dem kan downloades her. I workshops fik deltagerne mulighed for at gå lidt mere i dybden med liturgiske byggeklodser, samt Grøn Kirkes tjeklister for henholdsvis kirker og kirkelige organisationer.

Det tager tid at være grøn
Erfaringer fra to grønne kirker – henholdsvis Metodistkirken i Odense og Sct Nikolaj Kirke i Holbæk – var to ’dryp’ i programmet, som vakte begejstring. Begge kirker har særdeles aktive grønne udvalg, der arbejder på at fremme miljø- og klimavenlige initiativer på alle mulige planer i kirken – både gudstjenesteliv, indkøb og arrangementer sætter fokus på ansvaret for en bæredygtig livsstil. For begge kirker er det blevet en stor del af deres identitet at være Grøn Kirke – til inspiration for deres menigheder, nærmiljøer – og i lørdags ikke mindst for kursets deltagere.

Endnu bedre næste år
De mange spændende oplæg og workshops gik nok desværre lidt ud over tiden og muligheden for rigtigt at falde i snak med de andre deltagere og dermed også bruge dagen på at netværke og erfaringsudveksle. Den kritik tager vi til efterretning – og glæder os allerede nu til at planlægge næste års kursus. Følg med for tid og sted på www.gronkirke.dk

Af: Hanna Smidt

I bunden kan du downloade slides fra nogle af dagens præsentationer.