Studierejse til Bossey og Taize

Økumeni i teori og praksis. For præster, menighedsråd og kirkens ansatte.

Udvalget for Global Kristendom i Roskilde Stift arrangerer studierejse med fokus på økumeni.

”Flammerne er mange, men lysene er et”.
Hvad betyder det egentligt? Hvem er de mange flammer? Og er vi overhovedet et?


Udvalget for Global Kristendom vil undersøge dette på en studietur til Taize og Bossey i fra den 1.-4. april 2019.
Vi er midt i de fransk-schweiziske alper. Turen starter mandag med et besøg hos Kirkernes Verdensråd i Geneve, hvor vi bliver vist rundt i det Økumeniske Center og mødes med repræsentanter fra forskellige områder:
•    Diakoni som økumenisk praksis
•    Interreligiøs dialog
•    Økumeniske relationer.
Vi bor på det gamle slot Chateau de Bossey (se billedet), som er Kirkernes Verdensråds undervisningscenter. Her vil vi møde forskellige undervisere som vil dele overvejelser og refleksioner om det økumeniske arbejde. Og så skal vi naturligvis smage vin fra de vinmarker, der omgiver os.
Vi kører over bjergene til Taize om onsdagen. Vi vil her have fokus på bøn og den musikalske tradition. Vi kan se frem til samtaler med brødrene om deres tanker om en økumenisk fremtid, og vi deltager i alle dagens bønner og sange
Vi kører tilbage til Geneve og flyver hjem torsdag. Der skulle gerne blive tid til en tur rundt i byen og at se Røde Kors museet i Geneve.
Pris: 6.500 kr. inklusiv de fleste måltider i enkeltværelse.
Tilmeldingsfrist: 25. januar.
Max. antal deltagere: 20. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
Et mere detaljeret program følger, men er du interesseret så skriv til præst Sarah Ziethen, som er tovholder på turen. Hendes adresse er: scz@km.dk