Opdagelsestrang, nysgerrighed og kirkelig interesse

Hvorfor er jeg økumenisk engageret?
Tanker fra et medlem af Dansk Oase

Når man ved, hvor man kommer fra, er der ingen grund til at være bange for det, som er anderledes, tværtimod. Heller ikke andre kirkesamfund. Sådan skriver Anne Mie Skak Johanson, som er repræsentant for Dansk Oase i Danske Kirkers Råd, om hendes økumeniske engagement.

Jeg er vokset op med sange som ”Jeg elsker den brogede verden”, ”Navnet Jesus blegner aldrig” og ”Om bålet samles vi nu i klynge”. En mikset verden af grundtvigsk frisind, missionshusets dybe tro og spejderhusets fokus på fællesskab og morskab. Oven i det har jeg altid lært, at verden er fuld af muligheder, og nyt, der skal opdages.

Opdagelsestrang, nysgerrighed og kirkelig interesse
Når man ved, hvor man kommer fra, er der ingen grund til at være bange for det, som er anderledes, tværtimod. Derfor er der måske ikke så underligt, at jeg rent kirkeligt er blevet økumenisk engageret. Det er sikkert lige dele opdagelsestrang, nysgerrighed og kirkelig interesse for anderledestænkende, som har været drivkraften. Når mulighederne for engagement har budt sig, så har jeg været med.

Heftige diskussioner
Allerede som ung var jeg engageret i og på besøg hos forskellige kirkelige grupperinger og kirker. Det oplevedes meget naturligt, og med ungdommens ubekymrede og lette tilgang til alle ting, var der ikke megen finfølelse over for de oprigtige og sunde forskelle, som kirkesamfundene havde. Det skabte af og til heftige diskussioner og manglende forståelse. 

Forskellighed udvider og strækker os
Siden har jeg gennem mødet med vise og gode mennesker fra diverse kirkesamfund øget min bevidsthed om og kendskab til det helt unikke i økumeniske arbejde. At forskelle ikke er en hindring for fællesskab, og at de ikke bare skal forsvinde. Forskelle kan være med til at udvide og strække os som kristne. Så er jeg også blevet lidt ældre og mere fornuftig! 

”Børnlille, elsker hverandre”
Som ung var jeg til et møde i Kolding, hvor Jens Møller talte. Han gentog igen og igen sætningen ”Børnlille, elsker hverandre” med henvisning til Jesu bud til disciplene om at elske hinanden. Jens Møller fik endda forsamlingen til at sige sætningen i kor. Og så forklarede han, at netop trossamfundenes forskellighed gjorde det muligt for os at praktisere dette kærlighedsbud. Hvis vi bare var ens, skulle vi slet ikke kæmpe med at elske og respektere og være sammen. Sætningen og sagen satte sig dybt i hjertet, og har hængt ved, sådan at sætningen ”Børnlille, elsker hverandre” stadig er en slags overskrift over mit økumeniske engagement.

Anne Mie Skak Johanson repræsenterer Dansk Oase i Økumenisk Forum i Danske Kirkers Råd. Hun sidder også med i Styrelsen for Danske Kirkedage, som organisatorisk hører hjemme i Danske Kirkers Råd. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.

TILBAGE TIL ØKUMENISK ENGAGEMENT