ÅRSBERETNING 2016: ØKUMENI UDE OG HJEMME


Til Rom med det Økumeniske Studielegat, 
af Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen

Nordisk-Baltisk samarbejde,
af Thorvaldur Vidison, Den lutherske kirke i Island


Tidligere på året havde jeg den store glæde og ære at modtage Det Økumeniske Studielegat, så jeg kunne bo og skrive på mit speciale i Rom i nogle måneder. Det blev til nogle dejlige måneder i det forårssmukke Rom – men hvad jeg ikke vidste på forhånd var, at det kun skulle blive ét ophold af rækken i Rom: For byen rummer oceaner af ressourcer, der kan gøre enhver teolog blød i knæene.

Mens jeg var i Rom, forsøgte jeg at undersøge, hvad det var, som Martin Luther sagde imellem linjerne i hans første forelæsning som doktor i den hellige skrift, når det angik forestillingen om døden, Skærsilden og Helvede. Luther var nemlig nøjagtig lige som os i 2016 - når man er på kant på nogen, siger man det sjældent direkte, men lader det blive sagt i det skjulte og mellem linjerne. Derfor blev mit studium i Rom i høj grad en øvelse i at læse Luthers latinske spidsfindigheder.

I sin første forelæsningsrække som doktor, valgte Luther at forelæse over en bog fra Det Gamle Testamente, og han valgte ganske besindigt den bog, han som munk kendte allerbedst - Salmernes Bog. Selvom de tanker, som Luther gjorde sig om døden og salmerne, er over 500 år gamle, har de stadig noget at sige os. Luther fandt nemlig i sit arbejde med Salmernes Bog frem til, at døden ikke nødvendigvis er noget dårligt. Den påvirker os, og gør os kede af det, men vi skal ikke være kede af det for den afdødes skyld – for den afdøde er blevet ladt i Guds vold, og det er det bedste sted for et menneske at være. Dermed viste mine studier, at Luther allerede flere år før bruddet med den katolske kirke, havde valgt at vrage den katolske sakramentelære – i døden kunne ingen menneskelige indgriben finde sted: Hverken fra mennesker eller kirken som institution.

Selvom Luther ikke direkte siger det, kan man næsten tillægge ham læren, at “man skal gribe sin død”. Luther mente nemlig ikke, at vi skal være bange for døden – for Jesus døde for, at de, der tror, må få det evige liv og syndernes forladelse. Forfatterne bag salmerne i Salmernes Bog var også bange for døden, fordi døden for dem havde en anden betydning, end den har for os i dag. Forfatterne så livet som den ultimative gave fra Gud, og deres liv blev ikke levet alene – det blev levet blandt mennesker i fællesskaber. Derfor følte de sig som døde, når de var ladt i stikken, følte sig ensomme eller var isolerede. Den eneste måde, som forfatterne i Salmernes Bog synes at kunne overkomme ensomheden på, var at rette henvendelse til Gud: De bad og nærmest tiggede Gud om at genetablere dem i den sociale orden og fællesskabet påny. Og sommetider kan man læse, at det rent faktisk lykkedes. Salmisternes rettethed mod Gud inspirerende Luther i så høj grad, at man igennem forelæsningsrækken kan læse, hvordan Luthers gudsforhold blev mere og mere relationelt.

Det er derfor ikke noget nyt, når der i 2016 er megen snak i medierne om, at døden og ensomheden er to ting, som følges ad. Det gjorde de også for forfatterne bag salmerne i Salmernes Bog. De bad om at komme ensomheden til livs. De rettede sig med andre ord mod Gud, for at han måtte hjælpe dem ud af nøden.

Det samme mente Luther, at man skulle gøre. Han mente, at man skulle rette sig mod Gud, og at man i troen og rettetheden mod Gud finder ud af, at døden ikke er noget at frygte. Tværtimod er døden et løfte om det rene og pure liv, som vi, selvom vi ihærdigt prøver, ikke kan magte at gennemføre her på jorden – men det har vi, ifølge Luther, som troende et løfte om, at vi får. Efter døden.

Specialet blev skrevet som et tværfagligt speciale i fagene ”Det Gamle Testamentes Eksegese” og ”Dogmatik med Økumenisk Teologi”, og det blev bedømt til karakteren 12. Pr. 15. januar 2017 har Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen fået embede som sognepræst på Sydfyn i Den Danske Folkekirke. Han har siden hjemkomsten holdt flere foredrag om sit speciale, og han glæder sig til atter at rejse til Rom for at fortsætte forårets studier.


Det Økumeniske Studielegat uddelte 25.500 Kr. i 2016
Der indkom 15 ansøgninger og uddelingerne gik til:

  • Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen 12.000 kr. til ophold og specialeskrivning I Rom.
  • Johannes Aakjær Steenbuch 3.500 kr. til deltagelse i konference i Polen, hvor han også selv har et oplæg.
  • Nanna Fafner 5.000 kr. til forårssemester på teologisk college i Indien.
  • Kathrine Fischer 5.000 kr. til KVs steward program i Trondheim.

Hvert år mødes de økumeniske sekretærer fra de nordiske og baltiske lande. Møderne holdes for at udveksle erfaringer og visioner for det økumeniske arbejde. Hidtil har vi talt om alle vores arbejdsområder i de forskellige råd, men nu har vi valgt bare at fokusere på et område. Det gør vi for at komme i mere i dybden. I år blev mødet holdt på Island. Thorvaldur Vidison, økumenisk sekretær i den lutherske kirke i Island, skriver her om mødet.

De årlige møder mellem ansatte i de økumeniske råd i de nordiske og baltiske lande er med til at styrke samarbejdet i regionen og medvirker til, at vi kan lære af hinanden. Møderne holdes et nyt sted hvert år og var 2-3 dage. Her er der både tid til at diskutere praktiske erfaringer, teologi og den lokale kontekst, hvor mødet bliver holdt. 

Det er ikke sådan, at der er én ansat, der står for det hele. Vi planlægger programmet sammen. Især er det de økumeniske generalsekretærer, der står for planlægningen med særlig hjælp fra værtslandet. Omkostningerne for møderne dækkes af de enkelte kirkeråd, der deltager. 

I år blev mødet holdt i Island. Her havde vi særlig fokus på klima og miljø. Indledningsvis præsenterer hvert land sit engagement og arbejde inden for dette område. Det giver et godt overblik over, hvad der sker i regionen. 

På mødet i Island besøgte deltagerne bl.a. et kraftværk, der udelukkende er drevet af varmt vand fra undergrunden. Desuden var deltagerne på det gamle bispesæde Skalsholt, hvor der blev holdt tre spændende oplæg: 
Dr. Sigríður Guðmarsdóttir holdt oplæg med titlen ‘Ecomenical Theology : The green theologies of the oikos. 
Dr. Halldór Björnsson fra Det metereologiske institute  i Island hold oplæg med om ‘Climate Change: Facts, Fictions and the uncertain Future’.
Endelig holdt Dr. Hlynur Óskarsson et oplæg om genetableringen af vådområder under titlene ’The recapturing of the Wetlands: Project in Skálholt’.
Deltagerne fik desuden mulighed for at se Gullfoss, Gaysir og Thingellir på vej tilbage til Reykjavik, hvor der samme aften var middag hos biskoppen. 

Møderne giver også mulighed for at lære noget om de locale kirkelige forhold. Således indledte mødet med to spændende oplæg af hhv. pastor María Ágústsdóttir, formand for det mellemkirkelige udvalg, og pastor Hulda Hrönn M. Helgadóttir, formand for det økumeniske udvalg i den lutherske kirke, om det økumeniske samarbejde i Island.

Mødet giver desuden altid anledning til at drøfte sager i Kirkernes Europæiske Konference og Kirkernes Verdensråd. Endelig er der også orientering fra nogle af de mange økumeniske netværk i de nordiske og baltiske lande som f.eks. kirkeret, Faith and Order, migrantmenigheder, interreligiøs dialog mm. 

Således er de årlige møder for de ansatte i de økumeniske råd hvert år med til at styrke de økumeniske relationer i de nordisk-baltiske lande.

Det Økumeniske Studielegat uddeler legatportioner en gang årligt, primo marts. I bestyrelsen sidder:

  • Bent Hylleberg – Baptistkirken
  • Bent Bjerring Nielsen -3K Uddannelsen
  • Hanna Broadbridge – Folkekirkens mellemkirkelige Råd
  • Birger Nygaard – Folkekirkens mellemkirkelige Råd
  • Kirsten Busch Nielsen- Det Teologiske Fakultet
  • Maria H. Pedersen – Danske Kirkers Råd (sekretær)