Økumeniske ledsagere midt i konflikten

Det økumeniske ledsagerprogram i Israel/Palæstina, EAPPI, har eksisteret siden 2002 under Kirkernes Verdensråd. Her deltager mennesker i alle aldre fra alverdens lande.

Danske Kirkers Råd er en af de organisationer i Danmark, der sender økumeniske ledsagere til Vestbredden og Jerusalem.  De observerer situationen i de besatte områder og hjælper til med helt basale opgaver i landbruget, ved de militære kontrolposter og med at følge børn til og fra skole. I øjeblikket er der fire danskere med i  det økumeniske ledsagerprogram.

Fra Bryggen til Vestbredden
Sarinti Christensen er fra Islands Brygge i København. Men i efteråret har hun besluttet at gøre en indsats i et en helt anden og langt mindre fredelig del af verden. Hun bor for tiden i området syd for Hebron på den besatte Vestbred. Hun er økumenisk ledsager i de palæstinensiske landsbyer. Efter 20 år som ingeniør i Danmark har hun for en tid besluttet at lave noget helt andet.

Adskillelse og skærende kontraster
Solen står lavt på himlen denne eftermiddag i landsbyen Susiya, hvor vi mødes med Sarinti. Geder og æsler går frit rundt blandt telte og sammentømrede skure. På en stor sten er navnet på landsbyen skrevet. Kun få hundrede meter fra teltene ligger der på en bakketop en israelsk bosættelse med gode solide huse og flotte træer, der leder tankerne hen på en provinsby et sted i Danmark eller et andet sted i Nordeuropa. Og så alligevel slet ikke. Rundt om bosættelsen er der nemlig sat pigtrådshegn og kontroltårne. Bevæbnede soldater bevogter stedet dag og nat. Kontrasten mellem den fattige palæstinensiske landsby og den israelske bosættelse er skærende. Kun 200 meter land, bevæbnede soldater og pigtråd adskille de to verdener. To verdener, hvor beboerne slet ikke kender hinanden.

Ordre om at rive huse ned
Bosættelsen er ulovligt opført ifølge international humanitær lov. Alligevel bliver den beskyttet af israelsk militær. Den palæstinensiske landsby har altid ligget der. Alligevel er der en stående ordre fra det israelske militær om at rive husene ned. De interimistiske huse og stalde er nemlig opført uden formel tilladelse, da det er stort set umuligt at få tilladelse fra det israelske militær til at bygge selv det mindst latrin på trods af, at jorden er deres egen. Bosættelsen har el og vand i hanerne. Landsbyen har heller ikke tilladelse til at indlægge el og vand og må købe vand meget dyrt i den nærmeste by. Der har flere gange været bulldozere omkring landsbyen for at fjerne husene som så mange andre steder, men pga. international tilstedeværelse som det økumeniske ledsagerprogram har man udsat nedrivningen. Ofte overnatter ledsagerne i landsbyerne for at være der, når bulldozerne kommer. 


Beskyttende tilstedeværelse
Det er i denne virkelighed Sarinti Christensen har sit daglige virke. En af hendes opgaver er at iagttage de palæstinensiske bønder, når de høster. Det lyder ikke af det store, men det giver en stor sikkerhed for bønderne, der ellers frygter overfald og anden chikane fra bosætterne. Andre ledsagere står ved de militære kontrolposter – de såkaldte checkpoints – og iagttager situationen der, når palæstinenserne skal igennem og videre på arbejde, eller følger børn i skole, eller på anden måde hjælper til med praktiske opgaver.  
Men hvad gavner det overhovedet med et økumenisk ledsagerprogram? ’Den internationale tilstedeværelse er meget vigtig i en situation, hvor den lokale befolkning ellers føler, at verden har glemt dem. Men også det helt konkrete, at vi er tilstede har en beskyttende virkning mod overgreb’, siger Sarinti Christensen.

Synet på ledsagerne
De palæstinensere hun møder er meget glade for det økumeniske ledsagerprogram. Men også mange israelere er positive. Det gælder især de israelere, der arbejder med menneskerettigheder. For dem er det helt afgørende, at der er international tilstedeværelse til at bevidne forholdene på Vestbredden og den overtrædelse af international humanitær lov, der finder sted. Imidlertid er de israelske bosættere og mange religiøse israelere kritiske. 'Ledsagerprogrammet kan af disse grupper sagtens blive skudt i skoene at være ’anti-semitisk’, som bare ønsker et nyt holocaust mod jøderne', siger Sarinti Christensen. I det daglige kommer ledsagerne også i kontakt med de israelske soldater. De fleste er høflige, siger hun, men også forundrede over Sarinti og de andre ledsagere. ’De forstår ikke, at vi tør være sammen med de ’farlige’ arabere’, siger hun. ’De fleste israelere har aldrig været sammen med palæstinensere, men har klare forestillinger om dem’.


Derfor skal kirkerne være med
Ledsagerprogrammet har ikke en politisk agenda for eller mod israelere eller palæstinensere. Det handler om gøre opmærksom på international humanitær lov og først og fremmest at vise medmenneskelighed i en meget svær konflikt. ’At det er et kirkeligt program minder verden om, at konflikten ikke kun handler om jøder og muslimer. Der er også en kristen minoritet i landet, der lider og bliver glemt’, siger Sarinti. Kirkerne har troværdighed og tager kun parti, når der er tale om knægtelse af menneskeværd, overtrædelse af menneskerettigheder og forhindringer for de mest basale behov for overlevelse. Kirken træder ind for de svageste’.

Vi mødte Sarinti Christensen og de andre økumeniske ledsagere på en kirkedelegation til Jerusalem og Vestbredden 15-22 november 2015 arrangeret af bl.a. Danske Kirkers Råd. 

Læs Sarinti Christensens egen blog her: www.notimetosleepblog.wordpress.com  
 
Læs mere om Det økumeniske ledsagerprogram her:
https://www.eappi.org/en

Vil du være økumenisk ledsager, skriv til: 
mc(at)danskekirkersraad.dk

Fotos: Mads Christoffersen