Ind i det økumeniske via Grundtvig

Hvorfor er jeg økumenisk engageret?
Tanker fra en folkekirke-lutheransk biskop


Af Peter Fischer-Møller

”Min vej ind i det økumeniske går via Grundtvig. Grundtvigs tanker om vekselvirkningen mellem kultur og kristendom har været en afgørende inspiration for mig.” Sådan siger Peter Fischer-Møller om sin motivation for at arbejde med økumeni. Han repræsenterer folkekirken i Danske Kirkers råd, hvor han også sidder med i forretningsudvalget.

Når vi taler om den kristne tro, kommer vi så let til at tænke i kategorierne form og indhold. Vi tænker: den kristne tro (underforstået: sådan som vi tænker om den og som den kommer til udtryk i vores egen kirkeretning) er indholdet, som så rundt om på kloden i forskellige kulturelle sammenhænge bliver iklædt forskellige kulturelle former. Men sådan er det ikke, siger Grundtvig.

Hver vores vindue at se ud af
Den kultur, historie og filosofi, det sprog og naturgrundlag vi er vokset op med er vores forståelseshorisont. Det er med det begrebsapparat vi møder evangeliet, inkarnationens og opstandelsens mysterium. Det er som et vindue, vi kigger ud af. Vi ser evangeliet om Gud, himlens og jordens skaber, som blev menneske, Jesu liv og død og opstandelse, Guds Ånd der fortsat puster liv og inspiration i os, fra hver vores perspektiv. Vi ser noget klart, andet tåget og det meste kan vi ikke få øje på fra vores vinkel. Men i samtale og samvær med andre, der kommer med andre forudsætninger end vores kan vi opdage andre sider af evangeliet.
Det er som en kæmpe mosaik, hvor vi hver har fået til opgave at anbringe en stift, og først ved tidernes ende er billedet lagt færdigt.

Altid på vej – sammen med andre
Grundtvig kaldte det her for sit ”søndagssyn” og han kombinerede det med de 7 menigheder, vi møder i Johannes Åbenbarings 2. og 3. kapitel, og det fik ham til at udpege nogle bestemte kulturer som de bærende i kirkehistorien. Den del af visionen, kan vi lade ligge i denne omgang. Men grundtanken om vekselvirkningen mellem kultur og kristendom er det værd at holde fast i. Vi forholder os som kristne til en sandhed, som har vist sig i Kristus, som kaldte sig selv for ”vejen, sandheden og livet”, men ingen af os har patent på den. Vi er fortsat på vej. Sammen med mennesker fra andre traditioner og kulturer.

Mayaindianske perspektiver på min tro
Sådan læste jeg Grundtvig. Sådan åbnede det økumeniske perspektiv sig for mig i teorien. Men kunne det nu passe? Det måtte komme an på en prøve. Jeg fik bevilget 3 måneders studieorlov, og dem brugte jeg på en studierejse til den mayaindianske landsby Xocen på Yucatan i det sydlige Mexico. Her var jeg 1½ måned på kost hos familien Canul og brugte tiden på at følge med i den mayakatolske landsbys ritualer og lytte til deres bibelhistorier. Og jeg fandt ud af, at det passede. Jeg fik faktisk åbnet nye perspektiver i mit syn på kirke og kristendom.

Dansk økumeni
Og jeg fandt ud af, at man ikke behøver at rejse til Mexico for at det kan ske. Det kan ske midt i København i mødet med folk fra andre kirkelige traditioner eller andre kulturer. Det bragte mig i kontakt med arbejdet i Danske Kirkers Råd og Danmission. Her oplever jeg i samarbejdet omkring klima- og miljøengagement og interreligiøs dialog, hvordan fordomme udfordres, forskelligheder inspirerer og det afgørende i mit eget lutherske udgangspunkt bliver tydeligere. Tak for det!

Peter Fischer-Møller

Peter Fischer-Møller er biskop over Roskilde stift. Han repræsenterer Folkekirken i Danske Kirkers Råd og sidder med i forretningsudvalget. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.