Livet over læren

Hvorfor er jeg økumenisk engageret?
Tanker fra et frikirkeligt udsigtspunkt


Af Peter Götz

”Jeg fik det ind med modermælken”. Sådan siger Peter Götz om sin motivation for at arbejde for økumeni. Han repræsenterer Det Danske Missionsforbund i Danske Kirkers Råd, hvor han sidder med i forretningsudvalget.

Min far var en stovt dansk bonde fra Midtsjælland, der under anden verdenskrig giftede sig med en tysk latin-amerikaner. Hun kom fra en helt ateistisk baggrund, men havde i begyndelsen af 30’erne mødt evangeliet i et luthersk søstermiljø i Tyskland. Siden havde både hun og min far i efterkrigstiden ladet sig inspirere af nok så forskellige kirkemiljøer – og i den atmosfære voksede jeg op:

Ikke én rigtig tolkning af Gud
Der var ikke én tolkning af troen på Gud, der var den eneste rigtige. Der var ikke én gudstjenesteform eller liturgi, der var mere korrekt end de andre. Der var ikke én kirkeretning, der havde patent på sandheden.

’Livet over læren’
Det var derfor et helt naturligt sted for mine forældre at lande i den relativt lille frikirke Det Danske Missionsforbund, der oprindeligt havde rødder i samme vækkelse som Indre Mission, men i 1888 skilte sig ud og blev en selvstændig frikirke. Her blev det centrale slogan, at ’livet skulle være over læren’. Kristendommen skulle ikke først og fremmest defineres på dogmer og dyder, men på viljen til at samles om Kristus som det altafgørende centrum i et menneskes gudsforhold. Med plads til varierede opfattelser af sakramenter og lign.

Frihed til både tanken og troen
At vokse op i et hjem, hvor dansk, tysk og latinamerikansk kultur hele tiden blandede sig med hinanden, gav en kulturel bredde. At udvikle sig som barn og ung i en atmosfære, der nok indebar en radikal og håndfast forståelse af tro og etik, men uden dog at sætte Gud i bås, gav en frihed til tankens flugt og troens frihed.

Nysgerrighed overvandt skepsis
Måske var skepsissen i forhold til flad dansk folkekirkekristendom større end den burde være, men hvor var troen og livet og efterfølgelsen af Kristus dog henne? Måske var der også endnu i min barndom drøje hug til katolicismen, der næsten kunne antage dimensioner af Åbenbaringsbogens store uhyrer. Men alligevel var trangen efter at møde andre kristne fra andre miljøer større end kritikken. Og dermed kom rigdommen.

Meget at lære om hinanden og om Gud
For hvor var der dog meget – og hvor er der dog meget, vi kan lære af hinanden. Der gror så mange smukke blomster i andre haver med en anden slags jordbund og under et andet klima. Det er kun i mangfoldighedens perspektiv, at Kristus kommer til syne i sin uendelige rigdom. Det er kun når vi – med ord af Paulus – ’sammen med alle de hellige’ træder ind i Guds univers, at vi (om end stykkevis og ufuldkomment) fatter og forstår højden, længden, dybden og bredden i den evigt ubegribelige storhed, vi kalder Gud.

Modgift mod indforståethed
Det betyder ikke, at vi ikke kan anse noget for ret og andet for uret, noget for sandt og ægte og andet for falsk og uholdbart. Men det betyder, at vi med respekt tør og vil møde hinanden og lade os udfordre af tankemønstre og indsigter, som vi ikke selv fik med hjemmefra. - Uden denne åbne og økumeniske tilgang vil kirken dø i sin egen indforståethed.

Et arbejde værd at støtte
At fejre pinse, som vi i 2014 gør i begyndelsen af juni, er at fejre den grænseoverskridende virkelighed, hvor mennesker med vidt forskellig baggrund pludselig får en fælles forståelse af det og af den, der er alt i alle. Det giver derfor rigtig god mening, når kirkerne i DK op til pinse samler ind til det økumeniske arbejde i vores land. Det kan kirkelivet i Danmark kun blive rigere af.

Peter Götz

Peter Götz er tidligere præst i Det Danske Missionsforbund og har også beklædt tillidsposterne som formand og missionsforstander. Han repræsenterer Det Danske Missionsforbund i Danske Kirkers Råd og sidder med i forretningsudvalget. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.