Kom med til Taizé i efterårsferien

Turen til Taizé er arrangeret af KFUM og KFUK i samarbejde med FDF. Man skal være medlem af en de to organisationer, for at deltage.
KFUM og KFUK tilbyder et velskomstmedlemssakb for 75 kr til personer mellem 18 og 30 år
Der er mulighed for at stige på bussen i enten Aarhus eller Vejle

Fra: lørdag 12. oktober 2019 Til  søndag 20. oktober 2019

Pris:    Fra DKK 1.500

Hvad er Taizé?
Taizé er et økumenisk fællesskab i Sydfrankrig. Det er både kendt og anerkendt for at være et sted, som åndeligt søgende unge opsøger pga. den dybe og stærke spiritualitet, som hersker der. Ordet økumenisk betyder “tværkirkelig” eller “fælleskirkelig”, og således er der brødre fra hele verden og mange forskellige kirkelige baggrunde samlet dér. Fællesskabet blev stiftet i kølvandet på 2. verdenskrig i 1949. I dag består Taizé af over hundrede brødre fra mange forskellige lande. Fællesskabet ønsker at udleve et tegn på forsoning mellem splittede kristne og mennesker.
Er det noget for mig?

Unge mennesker er i stadigt stigende antal kommet til Taizé gennem årene. De kommer fra alle kontinenter og tager del i de ugentlige møder. Et ophold i Taizé er en mulighed for at søge fællesskab med Gud og andre i bøn, sang, stilhed og refleksion. Det er muligt at opdage eller genopdage en indre fred, en mening med livet og en ny ressource i hverdagen. Man kan vælge at deltage i daglige bibelrefleksioner eller gå i stilhed en hel uge.

Hverdagen i Taizé
Hverdagen i Taizé af præget af at leve under simple forhold, deltage gudstjenester, sang og bøn. Det forventes desuden, at man som besøgende udfører en daglig tjans, som fx rengøring eller madlavning, og deltager i den daglige ‘Bible study’. Der deltager som regel unge fra hele verden, og der er rig mulighed for at blive klogere på egen og andres kristne tro og tvivl.
Er du nysgerrig på, hvilken slags gudstjeneste, du kan forvente dernede, så har flere kirker i Danmark til tider Taizégudstjenester.

Læs mere om Taizé på deres hjemmeside: https://www.taize.fr/da


Praktisk info

Prisen inkluderer transport, rejseforsikring samt kost og logi hos Taizé.
Turen til Taizé er arrangeret af KFUM og KFUK i samarbejde med FDF. Man skal være medlem af en de to organisationer, for at deltage.
KFUM og KFUK tilbyder et velskomstmedlemssakb for 75 kr til personer mellem 18 og 30 år
Der er mulighed for at stige på bussen i enten Aarhus eller Vejle

Læs mere her

 

Taizé. Foto: Mads Christoffersen