Kirkerne og det digitale samfund

​Legatmodtager skriver rapport om ”Kirke og næste i en tid med kunstig intelligens og disruption.”

Christian Grund Sørensen, ​Ph.d. Cand.Theol. Cand. It, Præst og forsker ved Kaj Munk Forskningscentret​ har med støtte fra Det Økumeniske studielegat skrevet en rapport der belyser nogle af problematikkerne ved vores digitaliserede verden. "Den digitale disruption kommer utvivlsomt til at påvirke vores og vore børns fremtid. Som Kirke i verden må vi gerne være med til at finde svar."


"Vi har kendt til de digitale teknologier i Vesten i mange år. Den personlige computer, arbejdsmaskinen og spillekonsollen har været hos os længe, internettet er på godt og ondt en betingelse for det moderne liv. Digital forvaltning hos SKAT, automater på stationerne, emails og smartphones er blevet en del af hverdagen hos unge og ældre. Hvad er det så, der giver anledning til, at lave en rapport og digitale teknologier og Kirken netop nu?
Den danske regering har inddraget et ganske meningsfuldt engelsk ord, nemlig disruption. Disruption betyder forstyrrelse, og udtrykket tager udgangspunkt i netop den forstyrrelse, de digitale teknologier øver på samfundet netop nu, og forventeligt vil gøre langt dybere i den nære fremtid.

Hvad er det, som har givet anledning til, at samfundet nu kan ændres af de teknologier, vi troede, vi kendte? Det er først og fremmest nogle landvindinger i selve brugen af de digitale systemer, som har gjort forskellen. Systemerne er blevet delvist selvudviklende og samtidig har de adgang til mange gange mere data end tidligere – og har computerkraften til at udnytte det. Dermed kommer de digitale systemer ind og påvirker på alle mulige forskellige måder i den menige danskers dagligliv. Der er blevet ændret på spillereglerne for den verden, vi kender. Det kaldte Lars Løkke for disruption og nedsatte et disruptionråd. Men også kirker verden over har brug for at forholde sig til de nye spilleregler, muligheder og trusler, som vælder frem.
Nogle eksempler kunne være, at de store techgiganter har mulighed for automatisk at gennemlæse vore beskeder, mobiltelefonen registrerer vores færden, beregninger kan foregribe vore næste spørgsmål, da systemet kender de foregående. I Kina har man indført et meget kontroversielt borgerovervågningssystemer, som automatisk tildeler borgeren fordele eller straf ud fra, hvad systemet observerer. I medieverdenen skrives mange artikler automatisk. Det gør de især, fordi kampen om at nå først med det nyeste er hård, og grundige journalister er langsomme. Bl.a. derfor kan vi opleve falske nyheder, som via de digitale kanaler spredes ganske hurtigt.

Der kan nævnes rigtig mange eksempler på disruption. Nogle af disse eksempler og flere til er nævnt i den rapport, jeg har forfattet i anledning af min modtagelse af et beløb fra det Økumeniske Studielegat.
Rapporten indeholder otte hoveddele og foreligger på engelsk, som også er arbejdssproget i Kirkernes Verdensråd i Geneve. Meningen er nemlig, at rapporten skal være et værktøj til at få de digitale problematikker på bordet hos Kirkernes Verdensråd. Udfordringerne er globale, derfor er det også meningsfuldt at påbegynde en international proces, hvor de forskellige kirker har mulighed for at deltage.
Dele eller helheden af rapporten kan godt oversættes til dansk, men da vil der være behov for en samtidig omarbejdning, idet de sproglige og terminologiske forskelle ikke overalt tillader en direkte oversættelse.  

Dansk titel: ”Kirke og næste i en tid med kunstig intelligens og disruption.”
Forord
Indledning – Udfordringer i det digitale årtusinde
Perspektiv 1 – Status for den digitale disruption
Perspektiv 2 – En drøm for menneskeheden
Perspektiv 3 – Information, kommunikation og netværk
Perspektiv 4 – Overvågning og handlingsunderstøttende systemer
Perspektiv 5 - Kunstig intelligens og robotter
Konklusion – Kirke i disruption

Beløbet fra det Økumeniske Studielegat gav mig mulighed for at færdiggøre rapporten i fred og ro og ikke mindst at diskutere indhold og implikationer med personer med tilknytning til Kirkernes Verdensråd. Det har været meget positivt med denne dialog,   
I Kirkernes Verdensråd har jeg haft anledning til at fremlægge rapporten i forskellige fora. Rapporten er blevet modtaget med meget positiv interesse, hvilket nok skyldes, at det er et nyt tiltag på en område, hvor Verdensrådet kun i begrænset omfang har haft sit fokus.
Jeg har haft anledning til at drøfte den med kommunikationssekretariatet, hvor der var en god dialog om, på hvilken måde de kunne forestille sig at videreformidle og integrere rapportens problematikker. Et møde med Stephen Brown, redaktøren for The Ecumenical Review, kunne desværre ikke gennemføres, men det undersøges, om nogle af rapportens problemstillinger kan omskrives til en artikel i et kommende nummer.
Et møde med Dr. Odair Pedroso Mateus, director i  Church and Order- afdelingen, gav anledning til diskussion og udveksling på et højt filosofisk, teologisk, og kultursociologisk niveau. Der er basis for at arbejde videre med en implementering af de i rapporten fremstillede problemstillinger frem imod næste generalforsamling i 2021.
Et møde med Dr. Ignace Haaz, som leder Verdensrådets dokumentationsafdeling i forhold til udgivelsesprojektet Globeethics bar også frugt. Den fremlagte rapport bliver offentliggjort i Globeethics digitale system, ligesom man gerne vil samarbejde i forhold til en kommende antologi om etiske problemstillinger i forhold til digitale teknologier.
Som en ekstra bonus fik jeg anledning til at vende problematikkerne med Arni Danielsson fra det Lutherske Verdensforbund, som også har interesse i en videre dialog.
Alt i alt har jeg oplevet det som en meningsfuld og positiv proces.