|  Søg

Studietur til Sydafrika

10. oktober - 24. oktober

For tredje gang udbydes en studierejse til Sydafrika, hvor interesserede i Danske Kirkers Råds regi...

Kalender

 
02.09.10

Jacqueline Ryle sluttede i slutningen af august sit arbejde på sekretariatet efter et år. Jacqueline har især været involveret i Klimagruppens arbejde og har været aktiv med at skrive, holde oplæg, lave andagtsmaterialer og været med til at forberede den store klimagudstjeneste i København. Vi takker for Jacquelines indsats og glæder os over, at hun fortsætter sit engagement i Klimagruppen som repræsentant for Den Katolske Kirke. >>

 

02.09.10

Bliv klogere på Grøn Kirke fra det lokale sogn til den store verden. Den 30. oktober 2010 afholdes der kursus om Grøn Kirke. Formålet med kurset er at blive klogere på kirken og klimaet. Hvad har de to med hinanden at gøre? Der vil være foredrag om grøn teologi, om kirkernes internationale arbejde med klimakrisen og hvilken rolle kirken herhjemme vil kunne spille i klimaspørgsmålet. Endelig vil der blive uddelt af lokale erfaringer med Grøn Kirke i sognet, ligesom alle deltagere inviteres til workshops om alt fra spiritualitet og klimakrisen til kirkernes diakonale opgave med mennesker, der lider under konsekvenserne af klimaforandringer. >>

 

02.09.10

Vær med til at præge den økumeniske fremtid og sætte linjerne for Danske Kirkers Råd. Danske Kirkers Råd er vokset gennem de sidste år til nu at omfatte 16 kirkesamfund og 46 kirkelige organisationer og stifter. Hvor skal det bære hen i fremtiden? Det er stadig muligt at tilmelde sig Danske Kirkers Råds visionsdag den 11. september 2010 kl. 10-17 i Odense. >>

 

02.09.10

Skyldes konfliktsituationer, at der tages for meget eller for lidt hensyn til religion?, og hvordan kan religion nogen gange være kilde til konflikt og andre gange til forsoning? Det er nogle af de spørgsmål, som Økumenisk Efterårskursus i år, den 5.-6. november 2010, vil sætte fokus på. >>

 

02.09.10

Kirker og kirkelige organisationer kan allerede nu sætte kryds i kalenderen for Kristi Himmelfartsferien 9.-12. maj 2013. Planlægningen af Danske Kirkedage 2013 har taget sin begyndelse på et stort økumenisk møde i Bispegården i Aalborg den 25. august 2010. >>

 

02.09.10

Det var et alsidigt program, da en større gruppe unge økumenikere mødtes en hel uge på Samsø i midten af august. Anledningen var det nordisk-baltiske sommermøde for unge kristne studerende arrangeret af Økumenisk Ungdom. Ligesom Danske Kirkers Råd mødes med sine nordisk-baltiske kolleger en gang om året, mødes også de nordiske unge fra de forskellige økumeniske bevægelser. Denne gang deltog Danske Kirkers Råd også. >>

 

02.09.10

Inspirationsdage for migrantpræster og menighedsledere afholdes igen i Kristi Himmelfartsferien 2011. Igen i år, den 11.-12. juni, var der stor begejstring blandt deltagere og arrangører på Inspirationsdagene for migrantpræster og menighedsledere. Med deltagere fra 22 lande var arrangementet særdeles internationalt – men samtidig meget dansk. Med mere end 200 migrantmenigheder i Danmark er disse internationale kirker for alvor blevet en del af den danske kirkelige virkelighed. >>

 

02.09.10

Nu er der mulighed for let at danne sig et overblik over Danske Kirkedage gennem mere end 40 år. Vi har samlet presseklip, referater, programmer og plakater, der samlet fortæller historien om den største økumeniske begivenhed herhjemme. Materialet er samlet og sat op i vores bibliotek ved sekretariatet på Danske Kirkers Råd. >>

 

02.09.10

Hvordan bidrager de palæstinensiske kristne til den politiske udvikling i Israel og Palæstina? Tidligere formand for Danske Kirkers Råd, Peter Lodberg forsvarer den 3. september sin doktorafhandling om kristne i Palæstina og tegner et billede af en gruppe, der kæmper for et demokratisk samfund. >>

 

01.09.10

Grib muligheden for at møde unge kristne fra hele verden! Unge mellem 18 og 30 år søges til at være stewards til to store økumeniske begivenheder i 2011. >>

 

09.06.10

MIGRANTPRÆSTEKONFERENCE: ”Befriende”, ”meningsfuldt”, ”opløftende” var nogle af de bemærkninger der kom efter sidste års vellykkede migrantpræstekonference. Den 10.-11. juni mødes migrantpræsterne igen til konference. >>

04.06.10

INITIATIVPRIS: Grøn Kirke er af Kristeligt Dagblad valgt af 160 forslag og nomineret sammen med seks andre initiativer til Kristeligt Dagblads nye initiativpris. Indtil 23. juni har alle mulighed for at stemme på de 7 kandidater - stem gerne på Danske Kirkers Råds klimagruppes initiativ Grøn Kirke. >>

 

04.06.10

KAFFE, KLIMA OG NY GRØN AVIS: Hovedparten af kaffeproduktionen nogle steder i Mellemamerika, f.eks. Nicaragua, vil forsvinde inden for en periode på blot 10 år. Klimaforandringer er dermed ikke et scenarie langt ude i fremtiden, men påvirker her og nu eksistensgrundlaget for millioner af mennesker. Danske Kirkers Råds klimagruppe indtroducerer derfor nu et nyt og fjerde symbol i Kirkernes Klimastafet. De tre gamle elementer er indtørrede majs pga. tørke hentet fra Malawi, døde koraller hentet fra Stillehavet og gletschersten fra smeltede gletschere i Grønland. Det nye symbol er kaffe fra Mellemamerika. Læs mere kaffe fra Mellemamerika, baggrunden og om hvordan du bestiller Kirkernes klimastafet i en helt ny Grøn Avis. >>

 

01.06.10

GRØN KIRKE, GRØN BISKOP OG GRØNT PROVSTI: Den 11.-13. juni har alle landets folkekirkelige menighedsråd mulighed for at møde Danske Kirkers Råds klimagruppe på Landsforeningen af Menighedsråds Landsmøde. Engagerede mennesker fra kirker, der er blevet grønne, deler erfaringer og inspiration til hvor let eller svært det er at blive Grøn Kirke. Det er også muligt at tage en snak om vejr, vind og klima med Roskildes biskop Peter Fischer-Møller, der sidder i Danske Kirkers Råds forretningsudvalg og er medlem af Danske Kirkers Råds klimagruppe samt se en fotoudstilling fra Bangladesh og høre om klimaforandringernes alvorlige konsekvenser her. >>

 

01.06.10

MIGRANTMENIGHEDER OG FOLKEKIRKEN: ”Kan migrantmenigheder tilknyttes Folkekirken?” Det spørgsmål var baggrunden for en høring arrangeret Danske Kirkers Råds Migrantgruppe i slutningen af maj. >>

25.05.10

STILLEHAVSØER I KLIMAKRISE: Medlemmer fra Danske Kirkers Råds klimagruppe er med, når Kirkernes Verdensråds klimaarbejdsgruppe er på solidaritetsbesøg i Fiji og Tuvalu. Besøget følger klimatopmødet i december 2009, hvor Danmark bl.a. var vært for gæster fra Stillehavets kirker. Nu erfarer medlemmer Danske Kirkers Råds klimagruppe med egne øjne, hvor katastrofale følgerne af klimaforandringerne i Fiji og Tuvalu er. >>

 

19.05.10

DANSKE KIRKEDAGE: "4000 deltagere kan ikke tage fejl", skrev Kristeligt Dagblad og evalueringerne fra Danske Kirkedage i Kristi Himmelfartsferien 13.-16. maj 2010 tegner på samme måde et billede af et arrangement så bragende vellykket, at det satte himmel og jord i bevægelse fra Viborg til Aalborg, hvor Danske Kirkedage afholdes næste gang. Læs mere om Danske Kirkedage 2010 og 2013 og send gerne dit bidrag til evalueringen. >>

 

19.05.10

SYDAFRIKA: For tredje gang udbydes en studierejse til Sydafrika, hvor interesserede i Danske Kirkers Råds regi kan melde sig til. Denne gang har studieturen "Heling og Håb" som tema, og turen byder på en lang række spændende besøg i kirker, kirkelige organisationer, townships, hospitaler, universiteter, aids-klinikker etc. >>

 

18.05.10

Du får denne email fordi du er tilmeldt Danske Kirkers Råds nyhedsbrev, der bliver udsendt ca. en gang om måneden samt ved særlige lejligheder som f.eks. Danske Kirkedage. Ønsker du at ændre din emaildresse/afmelde nyhedsbrevet kan du blot sende en email til dkr@danskekirkersraad.dk

 

05.05.10

DOBBELT-OP MED ROCK OG DRENGEKOR: Ligesom den store åbningsgudstjeneste på Danske Kirkedage den 13. maj er blevet flyttet til Viborg Stadion, fordi der ikke var plads i den oprindelige hal, har endnu en populær gudstjeneste på Danske Kirkedage sprængt de fysiske rammer. En U2-gudstjeneste den 14. maj samler så mange mennesker, at der er blevet planlagt en ekstra gudstjeneste for at sikre plads til alle. >>

 

05.05.10

LEVENDE INSPIRATION FRA MOTHER TERESAS "CALCUTTA" PÅ DANSKE KIRKEDAGE: Hvad gør det ved et menneske at arbejde sammen med Mother Teresa og med spedalske og døende i Calcutta? At være i Irak under bombningerne? En af Danske Kirkedages hovedtalere, Shane Claiborne, har prøvet begge dele. På opfordring af Mother Teresa tog Shane Claiborne tilbage til sit hjemland USA for at, som Moder Teresa udtrykte det, at ”finde Calcutta dér” – dvs. at arbejde med mennesker i sin egen sammenhæng, der er fattige eller har det svært. >>

 

04.05.10

Det samlede program "Guide for Danske Kirkedage 2010" er på gaden. Programmet kan downloades som PDF-fil. Se hvordan ved at klikke på overskriften ovenfor.

21.04.10

Danske Kirkers Råd, Church of Love, KIT, ICC, Tværkulturelt Center og Apostelkirken inviterer til høring den 19. maj 2010 med temaet "Kan migrantmenigheder tilknyttes folkekirken?" >>

 

07.04.10

Tilmeldingerne strømmer ind til Danmarks nu største fælleskirkelige gudstjeneste, åbningsgudstjenesten på Danske Kirkedage. Vil man sikre sig en god plads, er det på høje tid til at tilmelde sig. Domkirken er for lille, en hal med plads til flere tusind mennesker er for lille. Der er allerede så mange tilmeldte, at pladsmangel tvinger åbningsgudstjenesten på Danske Kirkedage til at flytte udenfor og tage et stadion i brug. >>

 

07.04.10

Sæt dig selv på spil til en temadag om "Helligånden" på tværs af kirkesamfund i Danmark. Danske Kirkers Råds årsmøde den 24. april 2010 i Odense er åbent for alle og samler mennesker på tværs af kirkesamfund under temaet ”Når Ånd er i bevægelse”. Oplægs- og workshopholderne dækker forskellige vinkler omkring "Helligånden" - i teologi og liturgi, Helligånden i kristen spiritualitet og sanselighed samt hvad der sætter sind og ånd i bevægelse og får mennesker til at kaste sig ud i kunst og samfundsengagement. Deltagelse af bl.a. Johannes Nissen (lektor, cand.theol., Folkekirken), Jens Galschiøt (kunster, odenseaner og international aktivist) Charlotte Thaarup (præst i Metodistkirken) og Simon Fuhrmann (teologistuderende, Pinsekirken). >>

 

31.03.10

”Det var en forsmag på himmeriget, da vi var samlet på tværs af kirkelige og nationale tilhørsforhold” sagde én præst, mens en anden kort og godt kaldte det ”et stykke dansk kirkehistorie”. Nu kan du læse en samling af artikler om Danske Kirkers Råds arbejde i 2009 - fra dialog mellem kristne og muslimer, samarbejde med kristne migranter til klimatopmøde med klokkeringning og en stor international økumenisk gudstjeneste. Og meget mere.. >>

 

31.03.10

Flere og flere kirker bliver "Grønne Kirker" - og for første gang er et helt provsti blevet "Grønt Provsti". Provst Søren Peter Hansen fra Syddjurs provsti har medio marts fået samtlige 36 kirker i sit provsti godkendt som grønne kirker. Alle kirkerne i det folkekirkelige provsti har tilsluttet sig minimum 25 af 48 punkter fra Danske Kirkers Råds Klimagruppe. De 48 punkter er en liste over, hvordan det daglige liv i kirken kan blive mere klimavenligt. >>

 

26.03.10

Det Økumeniske Studielegat har netop uddelt legatportioner til kortere og længere studieophold i fire så forskellige lande som USA, Libanon, Israel og Holland. >>

 

25.03.10

Det breder sig! Budskabet om ansvarlig forvaltning af skaberværker breder sig i det danske kirkeliv. Ny "Grøn Avis" er snart på banen, Grøn Kirke er massivt til stede på Danske Kirkedage og ikke mindst bliver kirker og hele provstier grøne kirker. Det er meget glædeligt og peger på en opvågnen blandt kristne, som er en stor opmuntring. I Danske Kirkers Råds Klimagruppe ønsker vi at fortsætte med at fremholde de to store udfordringer som den globale opvarmning stiller vores tro overfor. >>

 

22.03.10

På søndag, Palmesøndag, har Danske Kirkers Råd "Danmarksindsamling" - altså kollektdag i mange af landets kirker. Indsamlingen går til samarbejde mellem ny- og gammeldanske kirker. Danske Kirkers Råd arbejder for at styrke relationerne mellem kirker i Danmark – gamle såvel som nye. I år er der særligt fokus på samarbejde mellem migrantmenigheder med kristne fra andre lande og kirker, der har været i Danmark i årtier eller århundreder. Har lyst til at bidrage, kan du gøre tre ting:

- tage penge med i kirke til søndagens kollekt.

- printe en plakat/flyer og tage med.

- hvis du er præst kan du her finde en tekst, der kan læses ved annoncering af kollekten. (klik på overskriften for at læse mere)>>

 

28.01.10

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist den 1. marts hvert år, og der var ved ansøgningsfristen i år indkommet mange gode ansøgninger. Uddeling af legatportioner forventes at ske snart. Legatet giver støtte op til 25.000 kr til omkostninger ved økumeniske studier. Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng. >>

 

27.01.10

Var klimatopmødet i december sidste stop for kirkers engagement i klimaspørgsmålet? Nej, mener Danske Kirkers Råds Klimagruppe - det var kun begyndelsen. Der er brug for fortsat som klimagruppe at være med til at inspirere kirker og menigheder i Danmark til at sætte fokus på klima og retfærdighed. På Klimagruppens møde den 25. januar blev der vedtaget en række nye initiativer. Læs mere om dem her. >>

 

20.01.10

Danske Kirkedage løber næste gang af stablen i Viborg i Kristi Himmelfartsferien den 13. – 16. maj 2010. Programmet for kirkedagene bliver sædvanen tro en stor buket af tilbud - gudstjenester, foredrag, workshops og oplevelser fra morgen til midnat. Nu er programmet at finde på hjemmesiden, der er udkommet en Kirkedagsavis og det er muligt at tilmelde sig. Læs mere. >>

 

20.01.10

Der er en lang tradition for kirkevandring i København, der samler flere hundrede mennesker. I år fandt kirkevandringen sted tirsdag 19. januar. Kirkevandringen startede i Skt. Pauls kirke (folkekirken) i Nyboder, hvorefter turen gik til Jerusalemskirken (metodistisk), Skt. Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks), Skt. Ansgars kirke (romersk-katolsk), Skt. Alban's Church (anglikansk), for at slutte i den svenske evangelisk-lutherske Gustafskyrkan. Læs Jacqueline Ryles artikel om Kirkevandringen 2010. >>

 

18.01.10

Danske Kirkers Råd var blandt arrangørerne til Inspirationsdage om Spiritualitet og Kristentro. Det foregik på Fyn den 19.-21. februar 2010. Temaet var "Forankring" - et tema, der rummer både en bevægelse indad, hvor vi forankres i den kristne tro, som vi er døbt til – og en bevægelse udad, hvor troens indre liv forankres i den virkelighed, vi står i. Læs Kristeligt Dagblads artikel om inspirationsdagene. >>

 

11.01.10

Rundt omkring i landet er der mange steder tradition for at januar er en måned, hvor kristne samles på tværs af kirkesamfund - i bøn for kristen enhed. Læs mere om hvorfor 2010 er et specielt år i forhold til bedeugen - i Danmark og i verden. >>

 

01.01.10

Sekretariatet er her i foråret præget af orlov. Hanna Smidt har barselsorlov fra december 2009 til juli 2010. Andreas Dybkjær-Andersson vil være hendes vikar. Fra den 8. februar til den 8. april 2010 holder Mads Christoffersen børnepasningsorlov. Det betyder, at Andreas Dybkjær-Andersson bliver fungerende generalsekretær i de to måneder. >>

 

16.12.09

Sunday December 13 an international and ecumenical service in Copenhagen Cathedral gathered more than 1600 people from all over the world - from Greenland to Tuvalu - including Archbishop of Canterbury Rowan Williams and Desmond Tutu. The liturgy, sermon - and for approximately one month the whole service will be available on the web. >>

13.12.09

Klimatopmødet COP15 i København indebar mange aktiviteter i København og rundt omkring i landet. Her kan du læse om offentlige kirkelige og interreligiøse begivenheder, f.eks. med Kirkernes Verdensråds nye generalsekretær, vandringer til og i København og kirkelige udstillinger på KlimaForum. Der har været gospelmusik og klokkeringninger at lytte til og en stor folkelig demonstration. Læs også om den økumeniske gudstjeneste i Domkirken i København med Desmond Tutu, ærkebiskoppen af Canterbury Rowan Williams og mange andre. >>

11.12.09

På Folkekirkens mellemkirkelige Råds møde den 9. december, 2009 vedtog Rådet at melde folkekirken ind i Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet er et praktisk arbejdsfællesskab mellem anglikanske og lutherske kirker i Norden, Storbritannien, Irland og Baltikum. De øvrige nordiske kirker har været med siden fællesskabets start i 1996, mens Danmark hidtil blot har været observatør. >>

 

08.12.09

Vil andre trossamfund i fremtiden kunne opkræve medlemsbidrag på samme måde som Den danske folkekirke gør det med kirkeskatten? Det er et spørgsmål, der i mindst ti år er blevet rejst fra kirkelig, politisk og sagkyndig side. I 2007 vedtog Danske Kirkers Råd støtte, at der arbejdes videre for en ordning efter svensk model og en række dertil hørende forudsætninger. Læs mere om hvordan sagen igen er aktuel, rejst i Folketinget - og læs Danske Kirkers Råds udtalelse i den forbindelse. >>

 

30.11.09

Hvad bidrager kirker med? Læs her om klokkeringningen, de kirkelige arrangementer, der foregår under topmødet, og hvordan du i øvrigt kan være aktiv under topmødet. >>

 

30.11.09

Under Klimatopmødet i København vil der nu være mulighed for at møde den kommende generalsekretær for Kirkernes Verdensråd (WCC) Olav Fykse Tveit. Han vil fortælle om den økumeniske bevægelses visioner og fremtidige arbejde med klimaspørgsmålet. >>

 

25.11.09

EFTER NÆSTEN HUNDREDE ÅR: Det er et lille stykke dansk kirkehistorie, der bliver skrevet, når Danske Kirkers Råd og Evangelisk Alliance udgiver et fælles materiale for bøn og bedeuge 2010 i forbindelse med et 100-års jubilæum. Læs mere om baggrunden og om materialet, der også tilgængeligt for download. >>

 

25.11.09

Økumenisk Efterårskursus 2009 samlede godt 100 mennesker bredt fra det kirkelige landskab under årets tema "Sekularisering og religiøs vitalitet i det 21. århundrede". Læs to deltageres indtryk af årets efterårskursus i to spændende artikler "Danskerne føler sig kristne" og "Økumenisk Efterårskursus - folkekirke med en snert af økumeni?" >>

 

25.11.09

Næste ansøgningsfrist for Det Økumeniske Studielegat er 1. marts 2010. Legatet giver støtte op til 25.000 kr til omkostninger ved økumeniske studier. Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng. >>

 

25.11.09

Danske Kirkers Råd sælger økumeniske bøger, studiehæfter, bønnebøger mm. udgivet af Danske Kirkers Råd og Det Økumeniske Fællesråd. Da december nærmer sig, er der tilbud på visse bøger. Køb f.eks. en 'studiepakke' med 5 valgfri bøger for 169 kr. Der er også tilbud på Notto Thelles bøger "Hvem kan standse vinden?" og "Dit ansigt søger jeg". Normalpris 99 kr. pr. stk. Nu 129 kr. for begge. >>

 

20.11.09

En række kirkelige organisationer indbyder sammen med Danske Kirkers Råd til Inspirationsdage om spiritualitet og kristentro den 19.-21. februar 2010 på Tommerup Efterskole på Fyn. Oplev den kristne spiritualitet, som den kommer til udtryk i forskellige kirkelige traditioner og mød nye udtryk for den – eller vær selv med til at skabe dem. Tanken er at give konkrete redskaber, som man kan tage med sig hjem, f.eks. til sin kirke. >>

 

18.11.09

Kirkernes Verdensråd har udarbejdet fælles kirkeligt dokument om hvad kirker på tværs af kirkeskel kan sige om kirkens natur og opgave: ”The Nature and Mission of the Church”. Som respons på dokumentet har en teologisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra Folkekirken, Den Katolske Kirke, Baptistkirken, Metodistkirken, Frelsens Hær, Den Ortodokse Kirke og de teologiske fakulteter gennem et års tid gennemarbejdet et svar fra Danske Kirkers Råd. Det svar er som noget nyt oversat til dansk: "Kirkens væsen og opgave". >>

 

29.10.09

På Fiji-øerne blæser man i konkylier, i Afrika slår man på trommer eller på gasflasker, i Europa ringer man med kirkeklokkerne. Afhængigt af traditionen for at kalde til bøn og gudstjeneste, vil kirker over hele verden slå 350 slag for Skaberværket. Under Klimatopmødet i København vil kirkeklokker omkring i landet – og i verden – ringe til alarm, håb og handling for Skaberværket.

I Danmark har de første kirker meldt sig til at ringe med klokkerne d. 13. december kl 15 og flere opfordres til at deltage. Klokkeringningen er en kirkelig markering, der arrangeres lokalt på sogneplan som en del af en gudstjeneste eller andagt. >>