Fokus på det der forener

Hvorfor er jeg økumenisk engageret?
Tanker fra en katolik


Af Erling Tiedemann

”Min kone slæbte mig ind i det!” Det siger katolikken Erling Tiedemann, når han skal fortælle, hvad der har ført til, at han i dag sammen med biskop Czeslaw Kozon repræsenterer Den katolske Kirke i Danske Kirkers Råd og er medlem af Forretningsudvalget. Tanker fra en katolik, der arbejder for økumenien.

I min barndom og tidlige ungdom var jeg ikke specielt økumenisk orienteret, og da Andet Vatikankoncil i midten af 60'erne nyafklarede både Kirkens selvforståele og dens syn på de andre kristne kirker, studerede jeg det ganske vist ligesom andre engagerede katolikker, men uden at det rigtigt fængede. Men så begyndte min kone at deltage i Kvindernes internationale Bededag; efterhånden kom hun ind i Danmarks økumeniske Kvindekomité og både deltog i og var med til at forberede bededagen og andre møder i den forbindelse.

Mere katolsk af at være sammen med andre kirkesamfund
Hun kom altid hjem med lys i øjnene. Det lyder måske mærkeligt i nogle ører, men hun blev faktisk mere katolsk af at komme sammen med alle de andre i takt med, at de holdt op med at være "andre" og blev til trosfæller. Det hverken ophævede eller relativiserede de trosmæssige forskelle og traditioner, men det førte til, at forskelligheder og fællesskab kom til at gå op i en højere enhed.

Og det var smitsomt. I hvert fald blev jeg smittet af min kone, så det på et tidspunkt var med stor glæde, jeg sagde ja tak til at blive medlem ad Danske Kirkers Råd som afløser for pastor Dietrich Timmermann, der måtte trække sig på grund af sygdom.

Hvor langt rækker fællesskabet?
Inden for DKR har jeg - ud over det løse - især været aktiv i arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår for Trossamfund samt i Kristen-Muslimsk Kontaktgruppe. Det er to meget forskellige grupper med meget forskelligartede aktiviteter, men der er dét fælles ved dem, at de hele tiden aktualiserer og af og til udfordrer ens selvforståelse og identitetsfølelse. Hvorpå beror og hvor langt rækker i den sidste ende det fællesskab, vi som kristne i forskellige kirker har med hinanden? Og hvilket fællesskab har vi også med andre gudstroende, selv om det er en helt anden tro, de bekender sig til og praktiserer?

Med fokus på det, der forener os
Om tre år, i 2017, skal der holdes reformationsjubilæum, og det vil vi katolikker gerne være med til. Nå ja, der skal såmænd nok være nogle af os, der ikke vil, og atter andre, som også helst vil være fri for at have os med til festen, fordi både førstnævnte og sidstnævnte er mere optaget af, hvad der skiller os, end af, hvad der forener os.

Jeg håber at leve længe nok til at være med til festen og håber, at det en dag ikke længere kun er den fælles dåb, men også den fælles nadver, som forener os.

Måtte Danske Kirkers Råd på sit niveau kunne bidrage til det! Det ville glæde min kone – og mig ...

Erling Tiedemann

Erling Tiedemann repræsenterer Den katolske Kirke i Danske Kirkers Råd og sidder med i forretningsudvalget. Holdninger udtrykt i denne artikel er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkers Råds holdning på området.