Få nyheder fra Himmelske Dage På Heden

​Husk, at du kan få nyheder direkte fra Himmelske Dage på Heden. Så er du løbende orienteret.

Planlægningen af Himmelske Dage på Heden er i fuld gang. I Kristi Himmelfartsdagene 30. maj til 2. juni 2019 kommer Herning til at summe af gudstjenester, musik, debatter, vandringer, underholdning og meget mere, når Himmelske Dage på Heden – Danske Kirkedage 2019 - rammer byen. Det lokale kirkeliv i Herning og de 60 medlemskirker – og organisationer i Danske Kirkedage er i fuld gang med at tilrettelægge fire farverige dage med alt, hvad hjerte og sjæl kan ønske sig. Der er deadline for programlægningen i begyndelsen af december. Derefter vil den lokale komite lægge de sidste brikker i det store puslespil og et program vil så være klar til at blive sendt ud.

Men du kan allerede nu blive orienteret løbende om, hvad der kommer til at ske på Himmelske Dage på Heden. Du skal bare melde dig til nyhedsmailen på: https://www.himmelskedage.dk/nyheder/

Billetsalget til Himmelske Dage på Heden er startet. Du kan købe billetter til dig selv, din kirke, organisation, familie og din næste her: https://www.himmelskedage.dk/koeb-billet-nu/
Læg mærke til, at der er forskellige type billetter.

Smagsprøver blandt nyhederne

HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN TAGER FORM

Mindst et par hundrede mennesker fra Folkekirken, frikirker og kirkelige organisationer i Danmark er i fuld gang med at planlægge de mindst 150 enkeltarrangementer i løbet af de fire dage. Omkring 100 af dem var lørdag 15. september samlet i Sankt Johannes Kirkes lokaler i Herning for at få et overblik over, hvor langt vi er.
Målet for arbejdsdagen var at skabe et forum for dem der arbejder i de forskellige arbejdsgrupper kan komme og møde hinanden og blive inspireret og tanket op, fortæller næstformand i lokalkomiteen Lars Bo Olesen.
Komiteen orienterede om, hvor langt planlægningen er nu, men der var også lejlighed til at medlemmer af de 18 interne planlægningsgrupper og 30 eksterne arrangører fra forskellige organisationer kunne tale sammen og koordinerer.

DIE HERREN GIVER KONCERT

Når solen går ned fredag den 31. maj 2019 vil Torvet i Herning blive fyldt af himmelsk rockmusik. Der er gratis U2 Gudstjeneste med Die Herren.  Det bliver en gyngende, energisk, sitrende elektrisk og stemningsfuld gudstjeneste med udfordringer, overraskelser og plads til eftertanke, fortæller sognepræst Jens Moesgård Nielsen.
Det er ikke første gang at sognepræst Jens Moesgård Nielsen fra Herning Kirke og det anerkendte efterligningsorkester Die Herren fletter gudstjeneste og rockmusik sammen. Sammen har de fejret gudstjenester i 2005 (i Herning Kirke), 2007 (i Herning Kirke), 2010 (i Viborg Domkirke) og senest i 2013 (i Herning Kirke)
Gudstjenesten har samme tema som Himmelske Dage på Hedens nemlig ”Gå med”. Og vi håber, at alle der kommer får lyst til at gå med på mange forskellige måder. Gå ud i det ukendte, det kendte eller simpelthen bare gå i gang, uddyber sognepræst Jens Moesgård Nielsen.

Meld dig til nyhedsmailen for Himmelske Dage på Heden: https://www.himmelskedage.dk/nyheder/