Dét kan vi lære af Tyske kirkedage

​Af Christian ​Arffmann, Folkekirkens mellemkirkelige Råd

De tyske evangeliske kirkedage har netop været afholdt i Dortmund. Poul Kirk og Mads Christoffersen fortæller, hvad der gjorde størst indtryk på dem, og hvad vi i Danmark kan lære af Tyske Kirkedage


Såvel de danske som de tyske kirkedage har tradition for at byde på et stort Mulighedernes Marked. Her et billede fra Kirkernes Verdensråds stand på Mulighedernes Marked på Kirchentag 2019 i Dortmund. Foto: Ivars Kupcis/WCC.

Ikke lang tid efter, at Himmelske Dage på Heden var vel overstået i Herning, var der også mulighed for at tage til kirkedagsfestival længere sydpå – nemlig de tyske evangeliske kirkedage i Dortmund. Bibelordet, der stod som overskrift for kirkedagene, var: ”Was für ein Vertrauen” (Hvad er det, I stoler på? 2. Kongebog kap 18, vers 19).

Kirkedagene bød på over 600 arrangementer, både gudstjenester, foredrag, debatter, teater, koncerter, udstillinger mm, og der blev diskuteret tro, religion, globale udfordringer. Kirkedagene spiller en vigtig rolle for den kirke- og samfundsdebatten i Tyskland, og således var præsident Frank-Walter Steinmeier og kansler Angela Merkel også at finde blandt deltagerne.

 

Poul Kirk, Formand for styrelsen for Danske Kirkedage/Himmelske Dage, og Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, deltog i de tyske kirkedage, og fortæller nedenfor om, hvilke indtryk og erfaringer, de tager med hjem fra Dortmund:

Poul Kirk
Hvad gjorde mest indtryk på Tyske Kirkedage?

120.000 kirkedagsgæster i en by på 600.000 indbyggere. Hele den indre del af Dortmund var et festivalområde. Undergrundsbanen, bybusserne og lokalbanerne havde fået ændret køreplanerne til ”Kirchentags-køreplaner”. Åbningsgudstjenesten på Ostentor, hvor den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier henvendte sig direkte til de 15.000 gudstjenestegæster med ordene: ”Kære brødre og søstre: Vores verden har brug for kirken – og jer”. Og et andet højdepunkt med aftenandagten til Hansaplatz med ca. 10.000, der deltog i fællessangen og lovsangen efterfulgt at lystænding med 10.000 stearinlys. Det var stærkt.

Hvad kan vi i Danmark lære af Tyske kirkedage?

Vi kan lære  – og har allerede lært meget af de tyske kirkedage:

For det første, at det offentlige rum er blevet kirkens rum med gudstjenester, koncerter, debatter mv.

For det andet, at kirkens budskab i en sekulariseret verden står skarpt og stærkt, så der er noget at forholde sig til.

For det tredje, at kirkedagene er blev folkets kirkedage – og at værtsbyens indbyggere er meget bevidste om værtsrollens betydning    

 

Mads Christoffersen:

Hvad gjorde mest indtryk på Tyske Kirkedage?

Forbundspræsident Steinmeier appellerede i sin åbningstale til, at kirkerne gik med i kampen for et retfærdigt samfund og imod en hver form for ekstremisme og radikalisering. Tyske Kirkedage har en tyngde og en politisk opbakning, der er imponerende, men også opbakningen fra kirker og kirkelige foreninger. Jeg bemærkede især, hvor mange unge, der deltog. 30% af deltagerne på Tyske Kirkedage er under 30 år gamle. Jeg hørte, at gennemsnitsalderen på Tyske Kirkedage er lavere end i resten af samfundet. Det er en helt naturlig ting for spejderforeninger og lokale ungdomsgrupper fra kirker i hele landet at tage med.

Der er en enorm bredde i programmet. Men der er også kant. Især fyldte antisemitisme, klimakrisen og flygtninge ved Europas grænser meget i programmet og i det fælles udtryk.

Både debatter, korarrangementer og de fælles gudstjenester gjorde et stort indtryk på mig. Hver aften sluttede af med lysandagt, hvor alle deltagere sang, bad sammen og tændte lys hos hinanden. Det var meget bevægende.

Hvad kan vi i Danmark lære af Tyske kirkedage?

Vi kan være stolte af Danske Kirkedage. I København kom vi ud i byrummet. I Herning indtog vi hele byen. Det minder meget om, hvad der skete i Dortmund. Da der var Tyske Kirkedage i Berlin i 2017 var vi en større delegation af sted fra Herning og fra styrelsen for Danske Kirkedage. Her tog vi med os, at mangfoldighed i programmet er givende for kirkedage. Men et fælles ord fra Bibelen kan være med til at samle og skabe den røde tråd. I Herning var det således ’Gå med…’, som vi således kunne kredse om i mange forskellige sammenhænge i gudstjenester og debatter. Jeg er spændt på, hvad der bliver det samlende udtryk i Roskilde i 2022. Også strukturen i dagsprogrammet på Himmelske Dage på Heden var inspireret af Tyske Kirkedage. Det fungerer godt at begynde dagen med en bibelrefleksion. Det kan være fra en prominent kirkeperson, en politiker eller en engageret lægperson. Så har vi et fælles bibelsk udgangspunkt at gå ud i bylivet på. Men også en fælles afslutning om aftenen kan vi tage med fra Tyskland. Og så er der det gode spørgsmål om, hvordan vi får flere unge med. Det håber jeg i stigende grad vil lykkes. Det er berigende, når unge og ældre sammen er med til at præge mangfoldigheden på kirkedagene.



Tyske kirkedage

I Tyskland holdes Deutscher Evangelischer Kirchentag og Deutscher Katholikentag skiftevis hvert andet år. Indimellem holdes der også økumeniske kirkedage, og det bliver der næste gang, når Frankfurt am Main er vært for Økumeniske kirkedage, altså for både de katolske og lutherske kirker, i 2021.