Dansk deltagelse ved amerikansk dialogkonference

Mads Christoffersen skriver fra grænsen mellem USA og Canada, hvor han netop har deltaget ved en interreligiøs konference. Mads er inviteret til at tale om erfaringer fra dialogen mellem kristne og muslimer i Danmark. Erfaringer, som Danske Kirkers Råd ifølge deltagerne kan være stolte af og burde udbrede kendskabet til.

Fader Treacy byder mig velkommen i døren. Jeg er kommet direkte fra trafiklarmen i Seattle og befinder mig nu langt ude i skoven i bjergene på grænsen til Canada. Her ligger det interreligiøse center Camp Brotherhood omgivet af enorme fyrtræer. På en lille mark går grise rundt sammen med køer og lamaer. Det er den skønneste idyl.

Reformationsplaner
Jeg falder hurtigt i snak med Fader Treacy, der straks spørger, hvad vi har af planer i Danmark til at fejre 500-årsjubilæet for reformationen i 2017 i en økumenisk sammenhæng. Selv går han nemlig med planer om en stor fejring, men også en tid til heling af sår og splittelse. Han vil gerne invitere mig til at være med til den tid. Han er knivskarp og det slår mig først, da han nævner, at han har været præst i Den Katolske Kirke i staten Washington i mere end 70 år, at han virkelig er 94 år gammel – og ikke desto mindre er i gang med at lægge planer for reformationsjubilæet om fire år.

Tradition og inspiration på tværs
Ved åbningen velsigner tidl. Ærkebiskop Desmond Tutu konferencen og dens deltagere ved en direkte transmission fra Sydafrika. Camp Brotherhood danner i denne uge rammen om en interreligiøs konference under den lidt pompøse overskrift ”A Dawn of Interspirituality” med særlig fokus på de forskellige religioners spiritualitet, og hvorledes vi kan lade os inspirere af de forskellige traditioner og samtidig være tro mod vores egen tradition og religiøse ståsted. Konferencen ligger i forlængelse af den katolske munk Thomas Keatings interreligiøse Snowmass-konferencer, der nu har kørt i mere end 30 år. Her er jødiske rabbinere, muslimske imamer, kristne præster, lærde hinduer, buddhister og åndelige ledere fra den lokale indianerstamme og desuden en større forsamling af lægfolk fra mange forskellige religiøse retninger.
Dagligt er der oplæg, bøn og ikke mindst samtaler på kryds og tværs blandt de godt 200 deltagere på konferencen. Det er primært amerikanere, der er med, men vi er en håndfuld europæere og en gruppe fra Indien og Sydafrika. 

Fra TV-show til virkeliggørelse af en vision 
Centeret har ligget her i 40 år grundlagt af Fader Treacy selv sammen med Rabbi Levine for at virkeliggøre og udbrede samtalen og samhørigheden på tværs af religiøse forskelle. De to havde sammen et fjernsynsprogram ”Challenge” i 14 år, hvor de tog en række emner op til debat belyst fra forskellige religiøse vinkler. De vandt en Emmy for programmet ”Who killed Jesus?”.  Da programrækken stoppede, begyndte man opbygningen af dette smukke center.

Fra inderlighed til ydre handling
Oplæggene dækker hele spekteret mellem det indadvendte spirituelle og mysticisme i kristendom, Islam og jødedom til eksempler på, hvad dialogen kan føre med sig til endelig det helt lavpraktiske. Søster Lucy fra Bombay fortæller om, hvordan hun som katolik leder et børnehjem for mere end 700 børn i Bombays slum sammen med sit personale fra mange forskellige religiøse retninger. Rabbi Ted Falcon fortæller om, hvordan han sammen med bl.a. Imam Jamal Rahman leder et interreligiøst intstitut i Seattle for alle med interesse for de tre abrahamitiske religioner og for forholdet mellem dem. 

Erfaringer fra Danmark vinder genklang
Jeg selv er inviteret med på konferencen for at tale om Danske Kirkers Råds arbejde med dialog gennem Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne – ikke mindst vores samarbejde med Mellemøsten. Med udgangspunkt i ’karikaturkrisen’ i 2005-6 fortalte jeg om, hvordan vi siden da i Danmark havde arbejdet for at styrke forholdet mellem kristne og muslimer både i Danmark og i Mellemøsten. Jeg fortalte om vores to konferencer, hvad der kom ud af dem og om håbet for de kommende konferencer i 2014-15. 

Overvældende reaktioner
Reaktionerne på oplægget var overvældende. Det stod overraskende skarpt i deltagernes bevidsthed, hvordan krisen dengang fik lov til at eskalere og hvordan det var med til at styrke mistilliden mellem Mellemøsten og Vesten og mellem muslimer og kristne. På den baggrund var der flere af deltagerne både kristne, muslimer og jøder, der direkte opfordrede os til at komme endnu bredere ud med vores budskab om dialog og samarbejde – om forpligtende partnerskaber på tværs af religiøse tilhørsforhold – ikke mindst i en amerikansk sammenhæng. En forlægger fra New York spurgte mig opfordrende, om vi dog ikke havde overvejet at skrive en bog om vores erfaringer, hvorefter han gav mig sit visitkort. 

Et nyt pinseunder?
200 deltagere er på vej hjem igen efter seks meget intense dage med godt 70 oplæg, bønner, salmer, stilhed, gåture i skoven og ikke mindst gode samtaler. Om der virkelig er tale om en ny æra for interspiritualitet er vanskeligt at sige, men det er tydeligt, at deltagerne ser en ny tid for interreligiøs forståelse og læring er på vej.

På vej ud af døren giver Fader Treacy mig en artikel fra en katolsk avis med overskriften ”Lutheranere og katolikker begraver fjendskabet” og minder mig om, at jeg skal huske at komme med som taler på hans konference i 2017. ”Måske et nyt pinseunder er på vej”, siger han smilende, mens han peger ud på de mange religiøse repræsentanter, ”pludselig forstår vi hinandens ellers så forskellige sprog og udtryk”.