Fra Danmark til Indien – et mindre kulturchok

Jeg er en gæv pige fra det dejlige Nordjylland, som er i gang med min bachelor i Teologi på Københavns Universitet. Lige nu befinder jeg mig dog langt væk, helt præcist på United Theological College (UTC) i Bangalore i Sydindien.

Af Vibeke Bidstrup

Her tilbringer jeg mit efterårssemester – og det har indtil videre været berigende på mange måder. Først og fremmest er det meget interessant at være i et land, hvor kristendommen er en mindretalsreligion.

I Danmark er vi vant til, at de fleste traditioner, ferier og et generelt moralkodeks er bygget op omkring kristendommen, men sådan er det bestemt ikke i Indien. Ca. 2 % af landets befolkning er kristne, og ca. 80 % er hinduer, og mange kristne oplever religiøst motiveret diskrimination. Indien har generelt budt på et væld af kulturelle indtryk; den ekstremt stærke mad, som skal spises med hånden, køer der vader rundt over det hele og gerne midt i den kaotiske trafik, varmen, den ekstreme fattigdom med mange slumområder, de mange religioner, der lever side om side, og ikke mindst Indiens egen mærkelige logik – indimellem føles det som et mindre kulturchok.

UTC skulle efter sigende være det mest prestigefyldte teologiske college i Indien, og på det økumeniske område er det en ren fryd. Her er mennesker fra hele det kristne spektrum; ortodokse, katolikker, lutheranere, baptister, anglikanere, og tilhængere af nyere karismatiske bevægelser – det er ret fantastisk at opleve. Vi er kun to internationale elever, mig selv og Dorit fra Tyskland, hvilket har medført at vi generelt omgås de indiske studerende og har fået mange indiske venner.

Vi bor på et campusområde, hvor alt er samlet; undervisningen foregår her, vi spiser her, biblioteket er her, kollegiet er her, og de fleste af undervisere bor her også. Vi har også en kirke. Det hele giver en meget tæt stemning, og man lever lidt i sin egen verden. Hver dag starter med en morgengudstjeneste, og hver søndag aften har vi højmesse.

Dette har virkelig givet økumenisk indblik, da morgengudstjenesten går på skift mellem de studerende, som derfor som regel bliver præget af deres egen kirkelige bagrund – nogen gange er der livlig gospel, andre gange masser af østkirkelig mystik. Som regel indgår der en bhajan, en slags indisk salmesang med typisk indiske instrumenter, så den indiske kultur inddrages også. En sjov ting er, at de fleste indere, særligt dem fra Sydindien, som regel tager deres sko af, inden de træder ind i kirken, i hvert fald hvis de skal modtage nadver. Her kan man også mærke et præg fra hinduismen og islam.

Dagene er præget af mange diskussioner om både store og små kirke- og trosrelaterede spørgsmål – og det er spændende at se, hvordan vi præger hinanden. Især er jeg blevet fascineret over, at man beder før man foretager sig nogen som helst – at spille fodbold, rejse, spise, synge, have korøvelse, ja nærmest før alt.

Det kan godt virke lidt overvældene i starten, når man er en jordbunden jysk grundtvigianer som jeg, men man fornemmer også den store tryghed der ligger i bøn og næstekærlighed. Kulturchok kan også være positive!

Vibeke Bidstrup er teologistuderende, og har modtaget støtte fra Det Økumeniske studielegat.