Arkiv for Nyheder

Visionær visionsdag for Danske Kirkedage 2013

Af: Mads Christoffersen
Massevis af visioner og gode ideer boblede frem for Danske Kirkedage 2013, da 65 personer var samlet til visionsdag i Brønderslev den 11. marts. Værter for dagen var styrelsen for Danske Kirkedage og Aalborg Stift.

Ildhu og engagement prægede dagen

"Jeg er taknemlig for, at Danske Kirkedage skal holdes i Aalborg”, indledte biskop Henning Toft Bro. ”Jeg har mærket en ildhu og et engagement og er meget imponeret over den brede kirkelige opbakning fra alle kirkesamfund.”

Visionsdagen var netop præget af ildhu og engagement. Dagen igennem blev der tænkt og talt. Efter to inspirerende indlæg af tidligere chefredaktør Svend Ove Gade og leder af Areopagos Birger Nygaard var det tid til at tænke med og tænke stort. Og det blev der. Gennem to workshops fik alle deltagere mulighed for at komme med deres bud på Danske Kirkedage. Hundredvis af gode ideer til indhold, form, emner, gudstjenester og meget andet blev skrevet ned og præsenteret i mindre grupper. De mange ideer blev samlet under mere overordnede temaer og nye grupper blev dannet til at gå mere i dybden med de enkelte områder.

Kirkelig og national bredde

En bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer var med. Enkelte fra øvrige dele af landet var med, men der var en klar overvægt af engagerede deltagere fra Aalborg og resten af Nordjylland. ”Danske Kirkedage er et økumenisk arrangement. Derfor er det godt at se, at visionsdagen her samler så mange mennesker fra så mange kirkesamfund”, sagde formand for styrelsen i Danske Kirkedage Poul Erik Knudsen i sin afslutning.

Arbejdshandskerne tages på
Nu skal de mange ideer samles og gives videre til den kommende komite, der nu skal nedsættes i Aalborg for at komme i gang med planlægningen af Danske Kirkedage 2013. Der er rigeligt at tage fat på. En større gruppe deltagere meldte sig straks til at sidde med i nogle af de udvalg, der nu skal i gang med den egentlige planlægning. Med den ildhu og det engagement kan vi allerede nu se frem til nogle spændende Kirkedage i Aalborg 9.-12. maj 2013.


Af: Mads Christoffersen
Massevis af visioner og gode ideer boblede frem for Danske Kirkedage 2013, da 65 personer var samlet til visionsdag i Brønderslev den 11. marts. Værter for dagen var styrelsen for Danske Kirkedage og Aalborg Stift.

Ildhu og engagement prægede dagen
"Jeg er taknemlig for, at Danske Kirkedage skal holdes i Aalborg”, indledte biskop Henning Toft Bro. ”Jeg har mærket en ildhu og et engagement og er meget imponeret over den brede kirkelige opbakning fra alle kirkesamfund.”

Visionsdagen var netop præget af ildhu og engagement. Dagen igennem blev der tænkt og talt. Efter to inspirerende indlæg af tidligere chefredaktør Svend Ove Gade og leder af Areopagos Birger Nygaard var det tid til at tænke med og tænke stort. Og det blev der. Gennem to workshops fik alle deltagere mulighed for at komme med deres bud på Danske Kirkedage. Hundredvis af gode ideer til indhold, form, emner, gudstjenester og meget andet blev skrevet ned og præsenteret i mindre grupper. De mange ideer blev samlet under mere overordnede temaer og nye grupper blev dannet til at gå mere i dybden med de enkelte områder.

Kirkelig og national bredde
En bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer var med. Enkelte fra øvrige dele af landet var med, men der var en klar overvægt af engagerede deltagere fra Aalborg og resten af Nordjylland. ”Danske Kirkedage er et økumenisk arrangement. Derfor er det godt at se, at visionsdagen her samler så mange mennesker fra så mange kirkesamfund”, sagde formand for styrelsen i Danske Kirkedage Poul Erik Knudsen i sin afslutning.

Arbejdshandskerne tages på
Nu skal de mange ideer samles og gives videre til den kommende komite, der nu skal nedsættes i Aalborg for at komme i gang med planlægningen af Danske Kirkedage 2013. Der er rigeligt at tage fat på. En større gruppe deltagere meldte sig straks til at sidde med i nogle af de udvalg, der nu skal i gang med den egentlige planlægning. Med den ildhu og det engagement kan vi allerede nu se frem til nogle spændende Kirkedage i Aalborg 9.-12. maj 2013.

Grøn Kirke netværker og vokser

​Arbejdet med Danske Kirkers Råds klimagruppe, Grøn Kirke, vokser støt. Vi nærmer os de første 100 grønne kirker i Danmark.
I oktober holdt Grøn Kirke kursus og samlede godt 40 kirke og klima-interesserede fra hele Danmark. I Tjekkiet og Italien holder man øje med os i Danmark og er ved at indføre Grøn Kirke ordninger, der ligner vores.​

Klimaet skal omstilles. Skal vi også?
Grøn Kirke holdt kursus om Kirkerne og Klimakrisen d. 30. oktober i Odense. Et fuldt dagsprogram satte fokus på teknologiske og praktiske løsninger for at indtænke klima og miljø i dagligdagen. Men også vores helt overordnede måder at tænke og tro på blev udfordret og udvidet på dagen. Læs en rapport fra dagen her ved at klikke her.

Grøn Kirkes tjekliste inspirerer kirker i Tjekkiet og Italien
Ligesom vi i Grøn Kirke er meget inspireret af arbejdet med Grøn Kirke i andre lande, særligt Norge, inspirerer vi nu også andre til kirkelige klima-engagement. De evangeliske kirker i Italien har dannet et grøn kirke netværk. ​

Også i Tjekkiet er man inspireret af vores arbejde og i samarbejder med os, er de nu ved at oprette en lignende ordning. ​.

Følg i øvrigt med i andre nyheder og relevante informationer og artikler om kirkelige klima-engagement på www.gronkirke.dk.

​Du kan også tilmelde dig Grøn Kirkes nyhedsmail, hvis du ikke allerede modtager den. ​

Arbejdet med Danske Kirkers Råds klimagruppe, Grøn Kirke, vokser støt. Vi nærmer os de første 100 grønne kirker i Danmark. I oktober holdt Grøn Kirke kursus og samlede godt 40 kirke og klima-interesserede fra hele Danmark. I Tjekkiet og Italien holder man øje med os i Danmark og er ved at indføre Grøn Kirke ordninger, der ligner vores. Læs de seneste nyheder fra Grøn Kirke. >>

Klimaet skal omstilles. Skal vi også?
Grøn Kirke holdt kursus om Kirkerne og Klimakrisen d. 30. oktober i Odense. Et fuldt dagsprogram satte fokus på teknologiske og praktiske løsninger for at indtænke klima og miljø i dagligdagen. Men også vores helt overordnede måder at tænke og tro på blev udfordret og udvidet på dagen. Læs en rapport fra dagen her ved at klikke her.

Grøn Kirkes tjekliste inspirerer kirker i Tjekkiet og Italien
Ligesom vi i Grøn Kirke er meget inspireret af arbejdet med Grøn Kirke i andre lande, særligt Norge, inspirerer vi nu også andre til kirkelige klima-engagement. De evangeliske kirker i Italien har dannet et grøn kirke netværk. Læs mere om det ved at klikke her.

Også i Tjekkiet er man inspireret af vores arbejde og i samarbejder med os, er de nu ved at oprette en lignende ordning. Læs mere om det ved at klikke her.

Følg i øvrigt med i andre nyheder og relevante informationer og artikler om kirkelige klima-engagement på www.gronkirke.dk.

Du kan f.eks. læse en artikel i Natur og Miljø om Jan Lindhardt og kirkens klima-ansvar.

Du kan også tilmelde dig Grøn Kirkes nyhedsmail, hvis du ikke allerede modtager den. Se www.gronkirke.dk

Håb eller håbløshed i Korea?

​Da granatregnen for kort tid siden styrtede ned over den lille ø Yeonpyeong og den amerikanske flåde sender et hangarskab med 6.000 mand i stilling i Det Gule Hav, syntes håbet om fred og forsoning mellem Syd- og Nordkorea forsvindende lille. Ikke desto mindre deltog mere end 120 repræsentanter fra 50 forskellige lande fra 6 kontinenter til en konference i begyndelsen af november i Seoul om kirkernes rolle for fred og forsoning - heriblandt Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen.

Håb eller håbløshed i Korea?
Fra Danmark deltog jeg i denne flotte konference med mere end i alt 80 afholdte foredrag med perspektiver fra hele verden og med mere end 15 gudstjenester i bøn for fred og forsoning – ikke mindst på den koreanske halvø. Vores værter var York St. John’s Universitet i England og den lokale Young Nak Church i Sydkorea. Kirken havde med 200 frivillige og 50 ansatte og med kirkens egen kollekt forberedt konferencen til detaljen og dækket rejse og ophold for alle deltagere.

Familier splittet mellem Syd- og Nordkorea
Forholdet mellem Syd- og Nordkorea og forholdet mellem splittede familier på tværs af grænsen præger kirkerne i Korea. Arene efter Korea-krigen er stadig tydelige. For Youn Nak kirken skyldes det også konkret, at netop Nordkoreas flygtninge grundlagde den nu så berømte kirke i Seoul sammen med deres præst Kyung-Chik Han, der også selv kom fra Nordkorea. For ham måtte kirkens mission aldrig isolere sig i kristen spiritualisme, men altid være en profetisk stemme, der talte på de svagestes vegne og engagerede sig konkret i genopbygningen efter krigen.

På grænsen hvor der aldrig er sluttet fred
Det var lærerigt at høre de mange fortællinger fra Nordirland, Indien, eks-Jugoslavien, Sydafrika og mange andre lande. Med deltagere fra hele verden var mangfoldigheden enorm. Ikke mindst pauserne mellem de mange oplæg er spændende. Her var der tid til at lytte til hinanden og drøfte de mange elementer af et hvert arbejde med fred og forsoning - ikke mindst den personlige fortælling.

Håbløshedens kulde fik vi at mærke, da vi helt usædvanligt efter aftale med det koreanske militær besøgte demarkationslinjen på 38. breddegrad. Nordkoreanske og sydkoreanske soldater står over for hinanden og kigger over til den anden side. Men de må ikke udveksle et ord med hinanden. Sådan har de stået klar dag ud og dag ind siden 1953. Formelt er der aldrig indgået fred mellem de to lande. Den kolde krig er stadig kold på 38. breddegrad. Med få meters mellemrum står vagttårnene på hver sin side af grænsen. Midt imellem dem ligger det lille blå hus, hvor igennem grænsen går mellem de to lande. Her stod vi så - mennesker fra 6 kontinenter og 50 forskellige lande inde i det lille blå hus - rundt om det anonyme og alligevel historiske bord, hvor politiske ledere gennem tiden har siddet over for hinanden - nordkoreanerne på den ene side af bordet i Nordkorea og sydkoreanerne på den anden side af bordet i Sydkorea. Grænsen går midt gennem bordet. For kristne er et bord ellers symbol på forsoning gennem måltidsfællesskabet, men bordet her har gennem de sidste knap 60 år været symbol på mistillid, krig og had.

Sydafrikansk håb i Sydkorea
Men konferencen var præget af håb. For mig personligt var det især bekræftende at tale med kolleger og forbilleder fra Sydafrika, der på hver deres måde, personligt, akademisk, kirkeligt har engageret sig i forsoningsarbejdet derhjemme og nu deler deres erfaringer og fortællinger med andre - f.eks. fra Sydkorea. Det var fortællinger med håb. Som Fr. Michael Lapsley sagde i sin flotte prædiken ved konferencen: "Indtil få år inden apartheids fald var der næsten ingen, der troede, at folk i Sydafrika nogen sinde ville blive forenet. Men det skete. Der er også håb for den koreanske halvø, selvom det lige nu synes håbløst". Lapsley mistede sine hænder og sit ene øje, da han modtog en brevbombe i 1990 som tak for sit kirkelige engagement i kampen mod apartheid. Det var tydeligt, at de 3.000 - især koreanere - i kirken den tirsdag aften var dybt bevægede.

Med granater, der regner ned over Yeonpyeong og en frygt for at den kolde krig mellem Nord- og Sydkorea skal blive varm er alle vi, der deltog på denne internationale konference i Seoul forpligtet til at bede for fred og forsoning på den koreanske halvø og andre steder verden over, hvor folk stadig er splittede.


Da granatregnen for kort tid siden styrtede ned over den lille ø Yeonpyeong og den amerikanske flåde sender et hangarskab med 6.000 mand i stilling i Det Gule Hav, syntes håbet om fred og forsoning mellem Syd- og Nordkorea forsvindende lille. Ikke desto mindre deltog mere end 120 repræsentanter fra 50 forskellige lande fra 6 kontinenter til en konference i begyndelsen af november i Seoul om kirkernes rolle for fred og forsoning - heriblandt Danske Kirkers Råds generalsekretær Mads Christoffersen. >>

Håb eller håbløshed i Korea?
Fra Danmark deltog jeg i denne flotte konference med mere end i alt 80 afholdte foredrag med perspektiver fra hele verden og med mere end 15 gudstjenester i bøn for fred og forsoning – ikke mindst på den koreanske halvø. Vores værter var York St. John’s Universitet i England og den lokale Young Nak Church i Sydkorea. Kirken havde med 200 frivillige og 50 ansatte og med kirkens egen kollekt forberedt konferencen til detaljen og dækket rejse og ophold for alle deltagere.

Familier splittet mellem Syd- og Nordkorea
Forholdet mellem Syd- og Nordkorea og forholdet mellem splittede familier på tværs af grænsen præger kirkerne i Korea. Arene efter Korea-krigen er stadig tydelige. For Youn Nak kirken skyldes det også konkret, at netop Nordkoreas flygtninge grundlagde den nu så berømte kirke i Seoul sammen med deres præst Kyung-Chik Han, der også selv kom fra Nordkorea. For ham måtte kirkens mission aldrig isolere sig i kristen spiritualisme, men altid være en profetisk stemme, der talte på de svagestes vegne og engagerede sig konkret i genopbygningen efter krigen.

På grænsen hvor der aldrig er sluttet fred
Det var lærerigt at høre de mange fortællinger fra Nordirland, Indien, eks-Jugoslavien, Sydafrika og mange andre lande. Med deltagere fra hele verden var mangfoldigheden enorm. Ikke mindst pauserne mellem de mange oplæg er spændende. Her var der tid til at lytte til hinanden og drøfte de mange elementer af et hvert arbejde med fred og forsoning - ikke mindst den personlige fortælling.
Håbløshedens kulde fik vi at mærke, da vi helt usædvanligt efter aftale med det koreanske militær besøgte demarkationslinjen på 38. breddegrad. Nordkoreanske og sydkoreanske soldater står over for hinanden og kigger over til den anden side. Men de må ikke udveksle et ord med hinanden. Sådan har de stået klar dag ud og dag ind siden 1953. Formelt er der aldrig indgået fred mellem de to lande. Den kolde krig er stadig kold på 38. breddegrad. Med få meters mellemrum står vagttårnene på hver sin side af grænsen. Midt imellem dem ligger det lille blå hus, hvor igennem grænsen går mellem de to lande. Her stod vi så - mennesker fra 6 kontinenter og 50 forskellige lande inde i det lille blå hus - rundt om det anonyme og alligevel historiske bord, hvor politiske ledere gennem tiden har siddet over for hinanden - nordkoreanerne på den ene side af bordet i Nordkorea og sydkoreanerne på den anden side af bordet i Sydkorea. Grænsen går midt gennem bordet. For kristne er et bord ellers symbol på forsoning gennem måltidsfællesskabet, men bordet her har gennem de sidste knap 60 år været symbol på mistillid, krig og had.

Sydafrikansk håb i Sydkorea
Men konferencen var præget af håb. For mig personligt var det især bekræftende at tale med kolleger og forbilleder fra Sydafrika, der på hver deres måde, personligt, akademisk, kirkeligt har engageret sig i forsoningsarbejdet derhjemme og nu deler deres erfaringer og fortællinger med andre - f.eks. fra Sydkorea. Det var fortællinger med håb. Som Fr. Michael Lapsley sagde i sin flotte prædiken ved konferencen: "Indtil få år inden apartheids fald var der næsten ingen, der troede, at folk i Sydafrika nogen sinde ville blive forenet. Men det skete. Der er også håb for den koreanske halvø, selvom det lige nu synes håbløst". Lapsley mistede sine hænder og sit ene øje, da han modtog en brevbombe i 1990 som tak for sit kirkelige engagement i kampen mod apartheid. Det var tydeligt, at de 3.000 - især koreanere - i kirken den tirsdag aften var dybt bevægede.

Med granater, der regner ned over Yeonpyeong og en frygt for at den kolde krig mellem Nord- og Sydkorea skal blive varm er alle vi, der deltog på denne internationale konference i Seoul forpligtet til at bede for fred og forsoning på den koreanske halvø og andre steder verden over, hvor folk stadig er splittede.

Welcome to Lebanon!

Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

​Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere ​her


Af: Sarah Lodberg, stud.theol Aarhus Universitet
Hvert år uddeler Danske Kirkers Råd legatportioner gennem Det Økumeniske Studielegat. Teologistuderende Sarah Lodberg skriver fra Beirut om at kende forskel på syrisk ortodokse, assyrisk katolske, syrisk katolske og assyrisk ortodokse på sit studieophold på det økumeniske Near East School of Theology.

18 officielle trossamfund i et af verdens mindste lande
Libanon fylder rundt regnet en fjerdedel af Danmarks areal og er dermed et af verdens mindste lande, men kan alligevel bryste sig af at have 18 officielle trossamfund. Derfor er Libanon lige præcis stedet, hvis man er interesseret i økumeniske studier af kirkerne i Mellemøsten, islam og religionsteologi generelt, da de interreligiøse forhold spiller en helt særlig rolle her.

Near East School of Theology, Beirut
Med Det Økumeniske Studielegat i ryggen har jeg nu min daglige gang på Near East School of Theology (NEST), der er et økumenisk præsteseminar beliggende i det charmerende universitetskvarter Hamra, i Beirut. NEST tilbyder, ud over almindelig kerneteologisk undervisning i bibelske studier og sprog, kirkehistorie, dogmatik og praktisk teologi også forløbet Studies in the Middle East henvendt til internationale teologistuderende, der ønsker at fordybe sig i økumeniske og religionsteologiske emner i en mellemøstlig kontekst. I år er vi 12 internationale teologistuderende: 1 fra Skotland, 1 fra Schweiz, 3 fra USA, 3 fra Tyskland og 4 fra Danmark (3 fra Københavns Universitet og undertegnede). Fagene følger vi sammen med stedets andre studerende, der udover libanesere også tæller bl.a. syrere, palæstinensere, irakere og armeniere plus andre studerende fra områdets mange universiteter. Det giver en helt ekstra dimension, når der i klassen sidder folk fra hele verden med erfaringer, der kan perspektivere undervisningen i alle retninger.

Syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks?
Fagene jeg følger i efterårssemestret fra oktober 2010 til februar 2011 er Contemporary Eastern Churches og Islam in the Modern World. Begge fag er meget udadrettede, hvilket betyder ekskursioner er en del af pensum og det er helt utroligt, hvad det betyder at komme ud og møde lige præcis det kirkesamfund eller den person, vi netop har læst om. Det er enormt inspirerende at få sat ansigter på økumenien. På den måde bliver det nemmere at huske, om der nu er tale om syrisk ortodoks, assyrisk katolsk, syrisk katolsk eller assyrisk ortodoks for nu bare at nævne et lille eksempel på muligheder for forvirring! Og nej, det er ikke lige meget hvad der er hvad og hvem. Set med danske øjne virker det hele unødigt indviklet med alle de forskellige retninger. Men det spændende er, at det man som dansk teologistuderende læser om i kirkehistorie som resultater af de gamle konciler, er stadig den levende kristendom her. Samtidig er en økumenisk forståelse afgørende for den større forståelse af kristne og muslimers sammenspil – og nogle gange mangel på samme – og dermed forståelsen af situationen i hele Mellemøsten generelt.

Welcome to Lebanon!
Selve NESTbygningen rummer alt i ét lige fra de studerendes værelser, bibliotek, spisesal, undervisningslokaler, parkeringskælder, sportshal til ja, beskyttelsesrum på -3. etage: Situationen er anspændt, men krig er ikke noget man rigtig taler om her. Libaneserne er trætte af krig og dem, jeg har snakket med understreger, at i modsætning til 70’erne, hvor det meste af lokalbefolkningen var bevæbnet, ønsker den største del af befolkningen i dag ingen krig.
På gaden, væk fra den storpolitiske situation, er det tværtimod en meget afslappet imødekommenhed man møder som udlænding. Med den danske udlændingepolitik i baghovedet er det derfor tankevækkende gang på gang at blive mødt spontant på gaden med et venligt ”Welcome to Lebanon!”.

___

Det Økumeniske Studielegat har ansøgningsfrist næste gang den 1. marts 2011. Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

Ingen økumeni = ingen kirke

​​Af: Sofie Vestergaard Eriksen, Økumenisk Ungdom
"Hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke?", spørger Sofie Vestergaard Eriksen fra Økumenisk Ungdom, der for første gang deltog på det årligt tilbagevendende "Økumenisk Efterårskursus" i november 2010. Læs hvordan Sofie tager pulsen på økumeni i Danmark og på årets tema: "Religion - kilde til konflikt eller kilde til forsoning?".

Ingen økumeni = ingen kirke

På Økumenisk Efterårskursus var det interessant at opleve mennesker med helt forskellige udgangspunkter have passion mod samme mål: at lære og formidle at vi i Kristus kan mødes og forsones, og at vi af Kristus kan lære, hvad forsoning er i sit inderste væsen. Men hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke? Paradoksalt nok, er det samtidig kirkens usynlighed i det offentlige rum og i konkrete sager, netop fra kirkens side grundet besindelsen på rummelighed, der gør at kirken synes ”ubrugelig” for mange. Hvordan skal man forholde sig i dette spændingsfelt? Jeg tror, at vi netop skal vedblive med at tale om forsoning. Det budskab at forholdet til næsten, til ”min bror eller søster”, er det primære i gudsforholdet, er en evig fordring til mennesker og til kirkerne, der blandt andet forsøges mødt med det økumeniske arbejde.                    
                                                                                                                                                                                               
Hvordan kommer de nye og de unge med i det indforståede økumeniske miljø?
Jeg er  ny i denne sammenhæng, og for mig var det inspirerende, på efterårskurset og på det efterfølgende møde i Danske Kirkers Råd "Økumenisk Forum", at opleve et glimt af, hvad vi i økumenisk sammenhæng gør for at møde denne udfordring. Men vi skal blive bedre til at åbne miljøet op, således at alt, hvad der arrangeres, har et velkommende element, så det står klart, at den økumeniske bevægelse er en bevægelse, der vil udad. Især skal der gøres op med den indforståede tone, der giver indtryk af, at man skal ”vide hvem folk er” for at kunne entrere det økumeniske miljø. Der ligger en stor frigørelse i økumenien, som kan være forløsende at stifte bekendtskab med, hvis man ikke føler sig hjemme i folkekirkekristendommen, vestjysk indre mission eller pinsekirke. Mange unge føler, at deres tro er hjemløs, og de opgiver at finde et sted, hvor de kan spejle den. Oplever man, at troen udtrykkes uvedkommende eller på en måde man ikke kan følge, opgiver man sit forhold til kirken. Men troen har mange udtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi formidler, at det økumeniske miljø også har et ærinde at gøre unge. Og det gør vi ved at gøre en stor indsats for de unges stemmer i arbejdet med Danske Kirkedage, i de økumeniske udvalg og i Danske Kirkers Råd. Hjælp os med det.

Tak til arrangører og deltagere for en meget glædelig og oplysende weekend!


Af: Sofie Vestergaard Eriksen, Økumenisk Ungdom
"Hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke?", spørger Sofie Vestergaard Eriksen fra Økumenisk Ungdom, der for første gang deltog på det årligt tilbagevendende "Økumenisk Efterårskursus" i november 2010. Læs hvordan Sofie tager pulsen på økumeni i Danmark og på årets tema: "Religion - kilde til konflikt eller kilde til forsoning?".

Ingen økumeni = ingen kirke
På Økumenisk Efterårskursus var det interessant at opleve mennesker med helt forskellige udgangspunkter have passion mod samme mål: at lære og formidle at vi i Kristus kan mødes og forsones, og at vi af Kristus kan lære, hvad forsoning er i sit inderste væsen. Men hvordan kan vi som kirker i Danmark tale om forsoning, når vi netop er kirker og ikke én kirke? Paradoksalt nok, er det samtidig kirkens usynlighed i det offentlige rum og i konkrete sager, netop fra kirkens side grundet besindelsen på rummelighed, der gør at kirken synes ”ubrugelig” for mange. Hvordan skal man forholde sig i dette spændingsfelt? Jeg tror, at vi netop skal vedblive med at tale om forsoning. Det budskab at forholdet til næsten, til ”min bror eller søster”, er det primære i gudsforholdet, er en evig fordring til mennesker og til kirkerne, der blandt andet forsøges mødt med det økumeniske arbejde.                                                                                                                                                                                                                    
Hvordan kommer de nye og de unge med i det indforståede økumeniske miljø?
Jeg er  ny i denne sammenhæng, og for mig var det inspirerende, på efterårskurset og på det efterfølgende møde i Danske Kirkers Råd "Økumenisk Forum", at opleve et glimt af, hvad vi i økumenisk sammenhæng gør for at møde denne udfordring. Men vi skal blive bedre til at åbne miljøet op, således at alt, hvad der arrangeres, har et velkommende element, så det står klart, at den økumeniske bevægelse er en bevægelse, der vil udad. Især skal der gøres op med den indforståede tone, der giver indtryk af, at man skal ”vide hvem folk er” for at kunne entrere det økumeniske miljø. Der ligger en stor frigørelse i økumenien, som kan være forløsende at stifte bekendtskab med, hvis man ikke føler sig hjemme i folkekirkekristendommen, vestjysk indre mission eller pinsekirke. Mange unge føler, at deres tro er hjemløs, og de opgiver at finde et sted, hvor de kan spejle den. Oplever man, at troen udtrykkes uvedkommende eller på en måde man ikke kan følge, opgiver man sit forhold til kirken. Men troen har mange udtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi formidler, at det økumeniske miljø også har et ærinde at gøre unge. Og det gør vi ved at gøre en stor indsats for de unges stemmer i arbejdet med Danske Kirkedage, i de økumeniske udvalg og i Danske Kirkers Råd. Hjælp os med det.

Tak til arrangører og deltagere for en meget glædelig og oplysende weekend!

Nordisk-baltisk møde i Global Christian Forum

​Af: Mads Christoffersen
”Den personlige fortælling, gør at vi først og fremmest ser hinanden i kærlighedens lys i Kristus før vi ser forskelligheden imellem os”, sagde en yngre ortodoks præst umiddelbart efter at deltagerne hver især havde delt deres trosfortælling. Det skete som indledning til tre dages møde i Finland mellem mere end 40 repræsentanter fra majoritets- og minoritetskirker fra ti forskellige nordisk-baltiske lande.

Fortælling efter fortælling vidnede om, at ånden blæser hvorhen den vil på tværs af konfessionelle og kulturelle grænser. Ikke to fortællinger var ens, men de havde det tilfælles, at de hver især afspejlede den enkeltes vandring med Kristus i en uperfekt verden - i vores tilværelse med hver vores udfordringer.

Ærkebiskopper, præster og ledere fra økumeniske organisationer
var samlet i Finland ved søens bred uden for Lahti til et regionalt møde i regi af World Christian Forum i dagene 28.-30. september 2010. Mange af repræsentanterne er engagerede i det internationale økumeniske arbejde gennem Kirkernes Verdensråd, mens andre er forankrede i det voksende internationale netværk af pentekostale kirker. Der var ligeligt fordelt i antal deltagere fra fra historiske kirker og de nyere pentekostale/evangelikale kirker. Fra Danmark deltog Oberst Michael Marvell fra Frelsens Hær/Frikirkeforum og Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd.

Global Christian Forum er et relativt nyt økumenisk netværk
, hvis formål er at skabe et rum for kristne til at mødes, dele deres personlige fortællinger og fortælle om forholdet mellem kirker i deres hjemlande. Det første store møde foregik i Limuru, Nairobi i Kenya i 2007 og et nyt er planlagt til oktober 2011 i Indonesien. Siden det sidste store møde har regionale netværk mødtes over hele jorden. Ideen er netop at være et kristent fællesskab for mange forskellige kirkeretninger uden en egentlig struktureret organisation. Således fungerer fællesskabet ikke som et alternativ til Kirkernes Verdensråd, men som et supplement i det økumeniske fællesskab. En række af de kirker, der er repræsenteret på mødet i Global Christian Forum er ikke med i Kirkernes Verdensråd, men ønsker at mødes med andre kirkesamfund på andre måder.

Mødet i Finland vidnede om stor vilje til at se hinanden i lyset af Kristus og ikke først og fremmest i lyset at dogmatiske og historiske forskelle. På mødets anden dag rapporterede repræsentanterne om den kirkelige situation i de forskellige lande. Her blev det tydeligt også hvordan forholdet mellem majoritets- og minoritetskirker har været gennem historien og stadig er i dag. Det forhold kan være vanskeligt - ikke mindst i den tidligere Østblok. Men rapporterne vidnede også om gode økumeniske relationer nationalt og det blev tydeligt, at der var tendenser nationalt, hvor vi kan lære af hinanden regionalt. Det gælder ikke mindst forholdet til migrantmenighederne, der vokser i antal overalt i de nordiske lande.

De vanskeligheder, der kom frem i lyset dels af dogmatisk og dels af mere kirkepolitisk karakter medførte en række konstruktive samtaler i mindre grupper, hvor der uanset uenighed, var enighed om at styrke de økumeniske relationer både på leder- og på græsrodsniveau. Formen på mødet i Finland virkede inspirerende for deltagerne. Der blev givet udtryk for, at man også i sin egen hjemlige sammenhæng ønskede en mere fri form som supplement til de mere formelle strukturer, der også præger det økumeniske arbejde nationalt.

Global Christian Forum er et befriende og berigende supplement i det internationale økumeniske arbejde og kan styrke relationerne mellem kirker, der traditionelt har haft vanskeligt ved at indgå i et tæt økumenisk samarbejde. Ikke bare på mødet i Finland, men også globalt ønsker man i regi af Global Christian Forum at fortsætte dette frie samarbejde at med kun en meget løs struktur vidne om vores fælles tro som eksempel på kirkens enhed.

Læs mere om Global Christian Forum på http://www.globalchristianforum.org


Af: Mads Christoffersen
”Den personlige fortælling, gør at vi først og fremmest ser hinanden i kærlighedens lys i Kristus før vi ser forskelligheden imellem os”, sagde en yngre ortodoks præst umiddelbart efter at deltagerne hver især havde delt deres trosfortælling. Det skete som indledning til tre dages møde i Finland mellem mere end 40 repræsentanter fra majoritets- og minoritetskirker fra ti forskellige nordisk-baltiske lande.

Fortælling efter fortælling vidnede om, at ånden blæser hvorhen den vil på tværs af konfessionelle og kulturelle grænser. Ikke to fortællinger var ens, men de havde det tilfælles, at de hver især afspejlede den enkeltes vandring med Kristus i en uperfekt verden - i vores tilværelse med hver vores udfordringer.

Ærkebiskopper, præster og ledere fra økumeniske organisationer var samlet i Finland ved søens bred uden for Lahti til et regionalt møde i regi af World Christian Forum i dagene 28.-30. september 2010. Mange af repræsentanterne er engagerede i det internationale økumeniske arbejde gennem Kirkernes Verdensråd, mens andre er forankrede i det voksende internationale netværk af pentekostale kirker. Der var ligeligt fordelt i antal deltagere fra fra historiske kirker og de nyere pentekostale/evangelikale kirker. Fra Danmark deltog Oberst Michael Marvell fra Frelsens Hær/Frikirkeforum og Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd.

Global Christian Forum er et relativt nyt økumenisk netværk, hvis formål er at skabe et rum for kristne til at mødes, dele deres personlige fortællinger og fortælle om forholdet mellem kirker i deres hjemlande. Det første store møde foregik i Limuru, Nairobi i Kenya i 2007 og et nyt er planlagt til oktober 2011 i Indonesien. Siden det sidste store møde har regionale netværk mødtes over hele jorden. Ideen er netop at være et kristent fællesskab for mange forskellige kirkeretninger uden en egentlig struktureret organisation. Således fungerer fællesskabet ikke som et alternativ til Kirkernes Verdensråd, men som et supplement i det økumeniske fællesskab. En række af de kirker, der er repræsenteret på mødet i Global Christian Forum er ikke med i Kirkernes Verdensråd, men ønsker at mødes med andre kirkesamfund på andre måder.

Mødet i Finland vidnede om stor vilje til at se hinanden i lyset af Kristus og ikke først og fremmest i lyset at dogmatiske og historiske forskelle. På mødets anden dag rapporterede repræsentanterne om den kirkelige situation i de forskellige lande. Her blev det tydeligt også hvordan forholdet mellem majoritets- og minoritetskirker har været gennem historien og stadig er i dag. Det forhold kan være vanskeligt - ikke mindst i den tidligere Østblok. Men rapporterne vidnede også om gode økumeniske relationer nationalt og det blev tydeligt, at der var tendenser nationalt, hvor vi kan lære af hinanden regionalt. Det gælder ikke mindst forholdet til migrantmenighederne, der vokser i antal overalt i de nordiske lande.

De vanskeligheder, der kom frem i lyset dels af dogmatisk og dels af mere kirkepolitisk karakter medførte en række konstruktive samtaler i mindre grupper, hvor der uanset uenighed, var enighed om at styrke de økumeniske relationer både på leder- og på græsrodsniveau. Formen på mødet i Finland virkede inspirerende for deltagerne. Der blev givet udtryk for, at man også i sin egen hjemlige sammenhæng ønskede en mere fri form som supplement til de mere formelle strukturer, der også præger det økumeniske arbejde nationalt.

Global Christian Forum er et befriende og berigende supplement i det internationale økumeniske arbejde og kan styrke relationerne mellem kirker, der traditionelt har haft vanskeligt ved at indgå i et tæt økumenisk samarbejde. Ikke bare på mødet i Finland, men også globalt ønsker man i regi af Global Christian Forum at fortsætte dette frie samarbejde at med kun en meget løs struktur vidne om vores fælles tro som eksempel på kirkens enhed.

Læs mere om Global Christian Forum på http://www.globalchristianforum.org
Læs den endelige rapport vedtaget ved det Nordisk-Baltiske møde i Finland den 28.-30. september 2010. Download rapporten som PDF ved at klikke på nendenstående link:

Vi synker mens I taler

Af: Andreas Dybkjær-Andersson

Øer i Stillehavet synker i havet på grund af klimaforandringer.

Stillehavskirkernes Råd udtrykker med udgangspunkt i 1. Korinterbrev 12: ”Vores hav, vores Oceanien er en Guds gave … Vi er en del af Kristi Legeme. Når vores lavtliggende atoller i Oceanien rammes af konsekvenserne af klimaforandringer, lider vi alle sammen”. Den Katolske Kirkes repræsentant i Danske Kirkers Råds klimagruppe skriver om kirkernes rolle i forhold til klimaforandringerne bl.a. efter at have besøgt kirker i Stillehavet.

Læs hele antropolog Jacqueline Ryles artikel som PDF-fil ved at klikke her.

Med tak til Katolsk Orientering for tilladelse til at bringe artiklen, der første gang er bragt i Katolsk Orientering nr. 14, 3. september 2010, s.4.


Læs mere om kirke og klima på www.gronkirke.dk.


Af: Andreas Dybkjær-Andersson
Øer i Stillehavet synker i havet på grund af klimaforandringer. Stillehavskirkernes Råd udtrykker med udgangspunkt i 1. Korinterbrev 12: ”Vores hav, vores Oceanien er en Guds gave … Vi er en del af Kristi Legeme. Når vores lavtliggende atoller i Oceanien rammes af konsekvenserne af klimaforandringer, lider vi alle sammen”. Den Katolske Kirkes repræsentant i Danske Kirkers Råds klimagruppe skriver om kirkernes rolle i forhold til klimaforandringerne bl.a. efter at have besøgt kirker i Stillehavet. >>

Læs hele antropolog Jacqueline Ryles artikel som PDF-fil ved at klikke her.

Med tak til Katolsk Orientering for tilladelse til at bringe artiklen, der første gang er bragt i Katolsk Orientering nr. 14, 3. september 2010, s.4.

Foto: WCC/Mark Beach

Læs mere om kirke og klima på www.gronkirke.dk

Sprudlende visionsdag afholdt

​Visioner og gode ideer til Danske Kirkers Råd nærmest væltede frem ved visionsdagen den 11. september. Her var repræsentanter fra en række kirker og kirkelige organisationer samlet for at tage det første spadestik til den nye arbejdsplan, der skal vedtages ved Årsmødet den 14. maj 2011.

”Danske Kirkers Råd er oppe i et højt gear, men kan godt få en endnu stærkere røst”, ”vi skal gå i fællesskab – også selv om der kan være vanskeligheder”, var nogle af de mere generelle refleksioner om Danske Kirkers Råd, der lød på visionsdagen. Men der blev også drøftet gode ideer til veje for kommunikation, en bedre økonomi og ikke mindst hvilke arbejdsområder Danske Kirkers Råd skulle fortsætte med eller give sig i kast med.

Den kirkelige bredde var til at få øje på dagen. Netop bredden er vigtig at have med fra begyndelsen af i en proces mod en ny arbejdsplan. Næste skridt på vejen er Fællesmødet den 6. november på Nyborg Strand, hvor ideerne fra visionsdagen vil blive præsenteret og drøftet. Arbejdsområderne for de kommende år vil også blive drøftet her og skridt for skridt henover vinteren vil en ny arbejdsplan blive formuleret frem mod den endelige vedtagelse ved Årsmødet.

Af: Mads Christoffersen

Visioner og gode ideer til Danske Kirkers Råd nærmest væltede frem ved visionsdagen den 11. september. Her var repræsentanter fra en række kirker og kirkelige organisationer samlet for at tage det første spadestik til den nye arbejdsplan, der skal vedtages ved Årsmødet den 14. maj 2011.

”Danske Kirkers Råd er oppe i et højt gear, men kan godt få en endnu stærkere røst”, ”vi skal gå i fællesskab – også selv om der kan være vanskeligheder”, var nogle af de mere generelle refleksioner om Danske Kirkers Råd, der lød på visionsdagen. Men der blev også drøftet gode ideer til veje for kommunikation, en bedre økonomi og ikke mindst hvilke arbejdsområder Danske Kirkers Råd skulle fortsætte med eller give sig i kast med.

Den kirkelige bredde var til at få øje på dagen. Netop bredden er vigtig at have med fra begyndelsen af i en proces mod en ny arbejdsplan. Næste skridt på vejen er Fællesmødet den 6. november på Nyborg Strand, hvor ideerne fra visionsdagen vil blive præsenteret og drøftet. Arbejdsområderne for de kommende år vil også blive drøftet her og skridt for skridt henover vinteren vil en ny arbejdsplan blive formuleret frem mod den endelige vedtagelse ved Årsmødet.

FN inspireret til at ringe med kirkeklokkerne

Af: Andreas Dybkjær-Andersson

FN er følge Kristeligt Dagblad blevet inspireret af Danske Kirkers Råds opfordring til at ringe med kirkeklokkerne under klimatopmødet i december 2009. I forbindelse med FNs topmøde i New York blev der udsendt en opfordring til klokkeringning, men det er et initiativ, hverken Kirkernes Verdensråd eller Danske Kirkers Råd er involveret i.

"Det er spændende, at en institution, som slet ikke er kirkelig, vælger at opfordre kirkerne til at være med i et fremstød for bevarelsen af mangfoldigheden af liv på jorden. Men en skam, at man ikke vælger at inddrage kirkernes erfaring på området", siger generalsekretær i Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen blandt andet til Kristeligt Dagblad.

Læs hele artiklen på: www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/381376:Kirke---tro--Dansk-klokkeringning-giver-genklang-verden-over​.


Af: Andreas Dybkjær-Andersson
FN er følge Kristeligt Dagblad blevet inspireret af Danske Kirkers Råds opfordring til at ringe med kirkeklokkerne under klimatopmødet i december 2009. I forbindelse med FNs topmøde i New York blev der udsendt en opfordring til klokkeringning, men det er et initiativ, hverken Kirkernes Verdensråd eller Danske Kirkers Råd er involveret i. >>

"Det er spændende, at en institution, som slet ikke er kirkelig, vælger at opfordre kirkerne til at være med i et fremstød for bevarelsen af mangfoldigheden af liv på jorden. Men en skam, at man ikke vælger at inddrage kirkernes erfaring på området", siger generalsekretær i Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen blandt andet til Kristeligt Dagblad.

Læs hele artiklen på: www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/381376:Kirke---tro--Dansk-klokkeringning-giver-genklang-verden-over

Kirker tager afstand fra afbrænding af Koranen

Af: Mads Christoffersen

Den 11. september planlægger pastor Terry Jones en afbrænding af Koranen i sin menighed i Florida. Anledningen er årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Centre. Det er en handling, der risikerer at skade dialog og forsoning. Afbrænding af bøger hører til den mørkeste side af historien og er et udtryk for foragt for menneskelig værdighed. >>

Forholdet mellem kristne og muslimer har været hårdt prøvet gennem årene. Terrorhandlingen den 11.september 2001 hører til et af de mørkeste kapitler i vores nyere historie. Ikke bare var det en tragedie for de mange direkte berørte. Det blev også symbol på en ny epoke præget af mistillid – ikke mindst mellem muslimer og kristne.

Kristne og muslimer vil gå dialogens vej
Som resultat af den øgede spænding mellem kristne og muslimer efter 11. september 2001 og den såkaldte Muhammed-krise nogle år efter, besluttede kristne og muslimer at gå en anden vej end konfliktens. Som reaktion på det internationale brev fra muslimske lærde A Common Word (2008) svarede Danske Kirkers Råd ikke kun tilbage på det konkrete brev, men oprettede en Kontaktgruppe med de to store muslimske netværker Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union. Arbejdet i Kontaktgruppen er et udtryk for den fælles vilje til dialog og sameksistens kristne og muslimer imellem. Konkret har denne dialog givet sig udtryk ved en række fællesarrangementer og virker som supplement til andre tværreligiøse initiativer herhjemme.

Danske Kirkers Råd tager afstand fra den planlagte afbrænding af Koranen den 11. september og opfordrer kristne og muslimer herhjemme og i udlandet til at tage afstand fra denne form for symbolske hævnakter.

På vegne af forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd,

Mads Christoffersen  
Generalsekretær   
Danske Kirkers Råd  
mc(at)danskekirkersraad.dk  
26700246

Anders Gadegaard
Formand   
Danske Kirkers Råd
abg(at)km.dk



Af: Mads Christoffersen
Den 11. september planlægger pastor Terry Jones en afbrænding af Koranen i sin menighed i Florida. Anledningen er årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Centre. Det er en handling, der risikerer at skade dialog og forsoning. Afbrænding af bøger hører til den mørkeste side af historien og er et udtryk for foragt for menneskelig værdighed. >>

Forholdet mellem kristne og muslimer har været hårdt prøvet gennem årene. Terrorhandlingen den 11.september 2001 hører til et af de mørkeste kapitler i vores nyere historie. Ikke bare var det en tragedie for de mange direkte berørte. Det blev også symbol på en ny epoke præget af mistillid – ikke mindst mellem muslimer og kristne.

Kristne og muslimer vil gå dialogens vej
Som resultat af den øgede spænding mellem kristne og muslimer efter 11. september 2001 og den såkaldte Muhammed-krise nogle år efter, besluttede kristne og muslimer at gå en anden vej end konfliktens. Som reaktion på det internationale brev fra muslimske lærde A Common Word (2008) svarede Danske Kirkers Råd ikke kun tilbage på det konkrete brev, men oprettede en Kontaktgruppe med de to store muslimske netværker Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union. Arbejdet i Kontaktgruppen er et udtryk for den fælles vilje til dialog og sameksistens kristne og muslimer imellem. Konkret har denne dialog givet sig udtryk ved en række fællesarrangementer og virker som supplement til andre tværreligiøse initiativer herhjemme.

Danske Kirkers Råd tager afstand fra den planlagte afbrænding af Koranen den 11. september og opfordrer kristne og muslimer herhjemme og i udlandet til at tage afstand fra denne form for symbolske hævnakter.

På vegne af forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd,

Mads Christoffersen  
Generalsekretær   
Danske Kirkers Råd  
mc(at)danskekirkersraad.dk  
26700246

Anders Gadegaard
Formand   
Danske Kirkers Råd
abg(at)km.dk

www.danskekirkersraad.dk