Arkiv for Nyheder

Økumeniske ledsagere på Vestbredden

​Det økumeniske ledsagerprogram i Israel/Palæstina, EAPPI, har eksisteret siden 2002 under Kirkernes Verdensråd på initiativ fra de lokale kirker i Jerusalem og på Vestbredden. Her deltager mennesker i alle aldre fra alverdens lande. Danske Kirkers Råd er en af de organisationer i Danmark, der sender økumeniske ledsagere af sted.  De observerer situationen i de besatte områder og hjælper til med helt basale opgaver i landbruget, ved de militære kontrolposter og med at følge børn til og fra skole. Ledsagerprogrammet har ikke en politisk agenda for eller mod israelere eller palæstinensere. Det handler om at gøre opmærksom på international humanitær lov og først og fremmest at vise medmenneskelighed i en meget svær konflikt. I efteråret var tre danske af sted på det økumeniske ledsagerprogram.
 
Vanskelige forhold for de lokale

Vi har talt med Rikke Bredde, som var af sted som økumenisk ledsager i efteråret 2018 og boede i Jeriko. De største udfordringer for lokalbefolkningen i det område er, ifølge hende, at det i praksis er umuligt at bygge huse, skoler og veje. Man søger om tilladelse til at bygge, men får det næsten aldrig. Det ligger nemlig i område C, som er under israelsk militær autoritet. Den manglende adgang til rent vand er også et af de store problemer i området. Det kræver tilladelse at etablere vandrør for at hente vand, og det får de lokale ikke. Derfor oplever de lokale, at militæret fjerner de vandrør, som de lokale har etableret.
 
Rikke Bredde er uddannet kandidat i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet og har længe været optaget af den aktuelle situation i Israel/Palæstina. Her fortæller hun om noget af det, der gjorde størst indtryk på hende under sit ophold som økumenisk ledsager.
 
Ledsager blandt fårehyrder

”Vores primære opgave bestod i at rapportere om de menneskerettighedskrænkelser som foregik i vores område. En anden vigtig opgave var selve ledsagerdelen. I Jordan-dalen bor mange fårehyrder, hvis adgang til græsningsgange er blevet indskrænket af militæret. Store områder bliver forment palæstinenserne ved at inddrage det som militære områder eller naturparker”, fortæller Rikke Bredde. De lokale fårehyrder oplever typisk at blive generet af israelske bosættere. Derfor er det vigtigt med internationale ledsagere, således at hyrderne kan have deres får i ro og fred. ”Vores tilstedeværelse afholder bosætterne fra nogle gange at være meget brutale, andre gange betød det at bosætterne opsøgte hyrderne i deres hjem om aftenen, når vi ikke kunne være tilstede, og chikanerede dem på andre måder”, forklarer Rikke Bredde.  
Noget af det, der gjorde størst indtryk på hende under hendes ophold var, hvor lidt mange i Israel ved om, hvad der foregår på Vestbredden. ”Desværre er opfattelsen af konflikten meget sort-hvid. Mange taler om mennesker som enten gode eller onde. Men for mig må vi blive bedre til at se på, hvordan vi som mennesker han være mere åbne over for hinanden”
 
En blanding af modløshed og håb

Som økumenisk ledsager rapporterer man videre til Kirkernes Verdensråd og FN. I lyset af konfliktens kompleksitet og de mange år, den har varet, følte Rikke sig til tider modløs, når hun sad og skrev sin afrapportering og kom i tvivl om, hvad det hele overhovedet nytter. Men for Rikke Bredde var der også tegn på håb, som når hun f.eks. så især de ældre palæstinenseres vedholdenhed for retten til jord. Trods modløshed fra tid til anden giver det mening med det økumeniske ledsagerprogram. ”Vi gjorde helt klart en forskel ved vores aktive tilstedeværelse. Jeg havde ikke selv forudset, hvor meget det betød for palæstinenserne, at vi var der som vidner til deres engagement for retfærdighed”, siger Rikke Bredde.
 
Et uvurderligt indblik
Hun vil anbefale andre at tage af sted som økumeniske ledsagere. ”Man får et uvurderligt indblik i en af de mest kendte konflikter i nyere historie og kommer helt tæt på mennesker, som har meget mere at byde på end bare de sørgelige historier, man hører i medierne”, siger Rikke Bredde.
Læs mere om Det økumeniske ledsagerprogram i Israel/Palæstina: www.eappi.org
 
Ønsker du at vide mere Det økumeniske ledsagerprogram, er du velkommen til at skrive til Danske Kirkers Råds sekretariat på dkr@danskekirkersraad.dk

Læs også: Beretning fra tidligere ledsager Sarinti Christensen

Kom med på kirkevandring d. 17. januar

Kom med på den årlige økumeniske kirkevandring i København. I år er det 65. gang kirkevandringen afholdes.

​​Den Økumeniske Kirkevandring 2019 indledes kl. 18.30 i Sankt Pauls Kirke (folkekirke), hvorefter man vandrer til Jerusalemskirken (metodistkirke), Skt. Aleksandr Nevskij (russisk-ortodoks), Sct. Ansgar (rom.-katolsk), St. Alban’s (anglikansk),og man slutter i Svenska Gustafskyrkan (svensk evangelisk-luthersk).Vandringen er tilrettelagt af de nævnte kirker i samarbejde med Alban- og Sergijsamfundet, og præster fra de forskellige kirkesamfund medvirker.

Alban og Sergijsamfundet er arrangør.

Se mere på hjemmesiden www.albanogsergijsamfundet.dk

Vi glæder os til at gå sammen!

Kirkevandringen 2018 samlede som så ofte før omkring 800 deltagere, der i grupper på et par hundrede ad gangen vandrede fra kirke til kirke i gaderne i Frederiksstaden. En del kom fra menigheder i Københavns forstæder. Nogle deltog for første gang og var begejstrede. Traditionen tro sluttede vandringen i Svenska Gustafskyrkan, hvor der var en kort gudstjeneste med prædiken, i år ved biskop Martin Lind fra Sverige. I prædikenen blev der trukket linjer til store økumeniske personligheder som Dietrich Bonhoeffer og Desmond Tutu. Deres eksempel har vist, hvordan den kristne tro, når den leves ud i sin konsekvens, overskrider vore kirkeskel og viser, at det at være kirke er at være til for andre, ligesom Kristus gav sit liv for at frelse verden. Efter tjenesten i kirken inviterede den svenske menighed som sædvanlig til svensk kirkekaffe med "kanelbullar"  i Sverigessalen .


Af: Dorte Kobbeltvedt Madsen, formand for Alban- og Sergejsamfundet
Deltag i den årlige økumeniske kirkevandring tirsdag d. 25. januar kl. 18:30 i København. Kirkevandringen går fra kirke til kirke fra Folkekirken, Metodistkirken, Den Russisk-Ortodokse kirke, Den Romersk-Katolske kirke, Den Anglikanske kirke til Svenska Kyrkan. Undervejs er der bønner og sange fra den pågældende kirkes tradition. I 2010 deltog ca. 500 mennesker i vandringen i frost og sne. Derfor: Husk varmt tøj! >>

Vandringen er en del af den Økumeniske Bedeuge som i 2011 internationalt samles om temaet fra Apostlenes Gerninger 2:42-47 hvor det fortælles om den tidlige kirke: at de ’holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne’ og at de havde alt til fælles og hjalp enhver der trængte.
Alban og Sergijsamfundet er arrangør.

Se mere på hjemmesiderne www.albanogsergijsamfundet.dk
og på www.oikoumene.org og www.danskekirkersraad.dk (om den økumeniske bedeuge)

Vi glæder os til at gå sammen!

Religionernes abc

​Religionernes ABC: Ritualer og Traditioner

Mandag den 7. januar 2019 kl. 17.00 - 19.00
Imam Ali moskeen på Vibevej 25 -27

Hvilke ritualer har vi indenfor de enkelte religioner? Hvilken tradition udspringer de af? Hvorfor udfører vi dem, og hvad gør de ved os?
Kom og hør en buddhist, en muslim, en sikh, en jøde og en kristen fortælle levende om hver deres tradition.
Medvirkende:
Niels Engelbrecht, generalvikar i den katolske kirke
Bent Lexner, rabbiner
Satnam Singh, sikh
Mohammed Khani, Imam Ali moskéen
Steen Skovhus, buddhistisk center Phendeling

Der er fri entre og alle er velkomne!

​Se mere her: Tro i Harmoni på Facebook

Religiøse minoriteter i Bulgarien under pres

​I december kom første udkast til en ny religionslov ud i Bulgarien. Det var et udkast, der konkret ville gøre det så godt som umuligt for religiøse minoriteter at praktisere deres tro. Lovforslaget har fået en bred vifte af kirker og kirkelige organisationer verden over til at reagere skarpt og rette henvendelse til den bulgarske regering, således som f.eks. World Evangelical Alliance og Kirkernes Europæiske Konference har gjort det. Fra dansk side har Danske Kirkers Råds forretningsudvalg skrevet til Udenrigsminister Anders Samuelsen, ambassadør Michael Suhr fra Enheden for religions- og trosfrihed samt de danske Europaparlamentarikere. Siden det første udkast er der sket enkelte ændringer, men der er stadig grund til bekymring og til at følge situationen nøje.

Danske Kirkers Råd deler bekymring med kirker og kirkelige organisationer rundt om i verden, hvad angår udviklingen i Bulgarien, hvor et forslag til en ny religionslov i disse uger er ved at blive behandlet i parlamentet. Der er stadig brug for at lægge pres på regeringen i Bulgarien i respekt for de grundlæggende rettigheder for tros- og åndsfrihed.
 
Hvis religionsloven bliver vedtaget som den er formuleret i det oprindelige forslag vil det konkret betyde en markant forringelse af vilkårene for andre trossamfund end Den ortodokse Kirke og Islam, idet
-    eksisterende teologiske uddannelsessteder uden for Den Ortodokse kirke og Islam vil blive lukket. Alle andre trosretninger vil herefter ikke have lovlige uddannelsessteder. Det kan betyde, at en hel generation af bulgarske præster ikke har mulighed for at få den uddannelse og træning, som er nødvendig. Dette ville svække de protestantiske evangeliske kirker i Bulgarien katastrofalt.
-    næsten alle 178 protestantiske kirker skal registreres helt forfra. For overhovedet at ville påbegynde denne registrering, forlanger myndighederne en ny registrering af mindst 3.000 medlemmer fra det pågældende kirkesamfund med navn, adresser, CPR og underskrifter. Dette kan tage måneder at få gennemført.  I mellemtiden vil de pågældende kirkesamfund miste råderetten over bygningerne, da de ikke må eje bygninger, hvis de ikke er registreret på lovlig vis. Således vil alle kirkelige bygninger være uden en egentlig ejer og må derfor ikke bruges til gudstjenester eller møder, før myndighederne har undersøgt, drøftet, og forhåbentlig godkendt alle de mindst 3.000 nyregistrerede medlemmer fra hvert kirkesamfund. Selv efter at myndighederne eventuelt har godkendt registreringerne, skal en liste over kirkebygninger og aktive præster endeligt godkendes af Direktoratet for Religiøs aktivitet. Samtidig må præster iflg. den nye registreringslov ikke holde gudstjenester udendørs eller i bygninger, som ikke er godkendt til religiøs aktivitet. Det vil konkret betyde, at de fleste af de protestantiske kirker i Bulgarien bliver lukket ned i månedsvis. Desuden vil kirker, der holder gudstjenester i bygninger, de ikke ejer, miste retten til at afholde gudstjenester.
-    donationer fra udlandet til præster og kirker i Bulgarien kun vil være tilladt efter meget restriktive regler, hvor kun mindre beløb overføres til kirker i Bulgarien. Der vil blive skærpet tilsyn med både præster og kirker vedr. deres forbindelser til kirker og donorer uden for Bulgarien. Denne bestemmelse vil være et stort problem for ca. 90% af de protestantiske kirker i Bulgarien, som lejer bygninger, auditorier mv., da de ikke selv ejer den bygning, hvor de holder gudstjenester og således har store udgifter til leje.
Denne beklagelige tendens til begrænsning af tros- og åndsfriheden ses andre steder rundt om i verden, men det er stærkt bekymrende, at vi nu også ser den inden for EU's grænser. Vi frygter, at vi vil se en stigende tendens til lignende tiltag, hvis ikke der handles hurtigt med pres fra internationale aktører. Samme bekymring har medført en række protester og henvendelser både til regeringen i Bulgarien, til Europa-Parlamentet og til Europarådet fra kirkelige fællesskaber som World Evangelical Alliance, Kirkernes Europæisk Konference, The Baptist World Alliance, Nordic Ecumenical Network on Freedom of Religion or Belief (NORFORB), de lutherske kirker i vores nabolande samt International Association for the Defense of Religious Liberty. Desuden har muslimer, ortodokse kristne og katolikker i Bulgarien protesteret mod lovforslaget bl.a. ved store demonstrationer foran parlamentet. Det lader til i nogen grad at have virket, idet dele af det oprindelige forslag er ændret lige inden jul. Men der er fortsat grund til bekymring.  

Læs brevet fra Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd her.

NB! Siden artiklen blev skrevet har man fjernet de mange hårde restriktioner fra lovforslaget takket være massive protester både i Bulgarien og internationalt. Læs mere her:https://www.christianitytoday.com/news/2018/december/bulgaria-rejects-religious-freedom-law-church-restrictions.html



Gave og opgave i lyset af julen


Da jeg for et par uger var til gudstjeneste i Roskilde, bemærkede jeg den gamle kirkebøsse ved udgangen. Den var lavet af mørkt træ med et indgraveret skriftsted fra Ny Testamente. ’Gud elsker en glad giver’ stod der med henvisning til Paulus’ Andet Korintherbrev 9,7.

Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd


Vi nærmer os julen
, hvor vi fejrer, at Gud gav sig selv til os gennem sin søn Jesus Kristus. Han kom ikke som en fornem kongesøn men blev født i en stald mellem dyrene. Gud i det højeste gav sig selv i det allerlaveste. Gud blev menneske - en af os. I julen fejrer vi, at Gud selv er den glade giver. Troen på Gud som Fader, Søn og Helligånd er en taknemlighed over alt det, vi bliver givet.

Gud Fader gav os livet.
Han betroede os at tage ansvar for alt det, han havde skabt. Gud gav os sig selv gennem sin søn, der levede, døde og opstod for vores skyld. Han var selv det glade budskab om, at vi er elsket, som dem vi er, uanset vores fejl og mangler. Han viste os ved sin død og genopstandelse, at livet er stærkere end døden, lyset er stærkere end mørket. Gud gav sig selv gennem Helligånden – ikke bare til samlingen af troende den første pinse, men hver dag gives vi Helligånden i vores dagligdag, i vores kirkeliv, i vores bøn og i vores udbredelse af dette gode budskab helt til verdens ende.

At Gud elsker en glad giver,
betyder ikke bare, at vi gerne må lægge noget i kirkebøssen ved søndagens gudstjeneste. Man skal ikke give, fordi man føler sig tvunget til det, men efter det, ’man har hjerte til’, som Paulus skriver. Gud er den glade giver, men med hans gave følger også en opgave; en opgave om at dele budskabet med alverden, en opgave om at tage vare på vores næste og en opgave om at tage vare på Guds eget Skaberværk.

Julen er forbundet med gaver – og med rette.
Men det handler ikke blot om at ville have gaver men også om at give dem. Sådan, som Gud gav sig selv, giver vi. Vi giver vores kærlighed videre, ja, vi giver os selv for den anden. Det er grundtanken i det dobbelte kærlighedsbud, at vi skal elske vor Gud og vores næste som os selv – at vi skal kæmpe for retfærdighed, ikke kun for os selv men også for vores medmennesker.

Men også når det kommer til vores ansvar for Skaberværket – for verden omkring os – handler det ikke bare om, at vi er givet denne smukke verden. Vi er forpligtet til at tage vare på den og til glad at kunne give den videre til vores børn og til generationerne fremover. Ligesom julen ikke handler om selvisk grådighed, om bare at ville have mere og mere, indeholder Guds gave ved sit Skaberværk også en opgave – en opgave til ansvarlighed og til glad at kunne give verden videre til andre, således som vi også selv har modtaget den.

Når vi læser om verdens tilstand
, om klimaforandringer, sult, tørke, oversvømmelser og mennesker på flugt, fristes vi til enten at fornægte det eller gå ned med klimadepression. Men som kirker verden over og som kristne enkeltmennesker er vi forpligtet på håbet. Fortællingen om Jesus, der som Guds egen søn blev født som menneske og siden korsfæstet, døde og genopstod er en fortælling om håb. Det er et håb om, at livet alligevel sejrer trods dødens barske virkelighed. Denne håbsfortælling er også både en gave til os men også en opgave. En opgave om selv at balancere mellem livets barske virkelighed og glæden i håbet.

Igen og igen hører vi om, hvordan Jesus gav sig selv til samfundets mindste, hvordan han gjorde op med verdens og vanens magt. Han kom med godt nyt til de fattige og udstødte. Han var selv godt nyt for os alle. Men Jesus opfordrede også sine følgere til at gøre lige som ham. Vi er forpligtet på at gå ud i verden og gøre en forskel. Sådan som vi selv har modtaget gaven med det gode budskab om at være elsket, er vi forpligtet til at give gaven videre. Overalt i de bibelske fortællinger fra skabelsen til åbenbaringen hænger gaven sammen med opgaven.

Når vi nærmer os julen, skal vi gøre det med glæde.
Vi skal huske, at vi selv er elsket, og at Gud gav os sig selv gennem sin søn. Vi skal nyde verden i al dens skønhed og dem omkring os som en gave, der er givet os. Men vi skal også huske, at der med gaven følge en opgave, at vi giver kærligheden videre til vores næste, og at vi giver verden videre til de næste generationer – ikke af tvang men i glæde over det, vi selv er blevet givet.

Alle ønskes en velsignet jul!


Danske Kirkers Råd modtager anerkendelse

​​Første søndag i advent modtog Danske Kirkers Råd en flot anerkendelse for sit økumeniske arbejde og for sit engagement for trossamfundenes vilkår i Danmark.

Det skete i Pinsekirken på Nørrebro i København. Her er det en tradition i adventstiden at den lokale menighed overdrager en tak til nogen, der har ydet et stort stykke arbejde. FrikirkeNet, et fællesskab af frikirker i Danmark, modtog prisen, men gav den videre til Danske Kirkers Råd. I sin begrundelse lagde generalsekretær Mikael Wandt Laursen vægt på det tætte samarbejde de to organisationer har haft gennem de senere år. Det gælder det gode samarbejde om programmet for det økumeniske telt Mellem Himmel & Jord på Folkemødet, som vi har været med i siden 2011.
​De sidste par år har FriKirkenet og Danske Kirkers Råd desuden været i tæt dialog, når det gælder den nye trossamfundslov og de praktiske udfordringer, den har medført for kirkesamfundene uden for folkekirken.

Generalsekretær Mads Christoffersen modtog anerkendelsen på vegne af Danske Kirkers Råd foran en fuld kirkesal med godt 800 kirkegængere. Gudstjenesten foregik på dansk og engelsk og blev desuden oversat til spansk og thai. I sin takketale fortalte Mads Christoffersen om vigtigheden i økumenisk samarbejde og om Himmelske Dage på Heden. Således blev hele menigheden inviteret med til Herning, når dansk kirkeliv mødes 30 maj til 2 juni 2019.

Stor utilfredshed over nye regler for §8a-godkendelse

​Danske Kirkers Råd har netop indsendt sit høringssvar vedr. Ligningslovens §8A og §12. Sammen med en meget bred vifte af kirkelige foreninger og organisationer står Danske Kirkers Råd uforstående overfor, at man vil fjerne de religiøse foreninger fra at være omfattet Ligningsloven og således kunne bevare goder som fradragsretten ved private bidrag, retten til momskompensation mm. Lovgrundlaget for det nye register betyder nemlig, at organisationer, der tidligere har været registreret hos Skat som religiøse foreninger, skal overgå til at være ‘trossamfund’, ‘almennyttige foreninger’ eller ‘fonde’, hvis de vil beholde deres skattefordele.

For at blive registeret som anerkendt trossamfund skal de religiøse organisationer for eksempel kunne beskrive sine “centrale ritualer”. Eller også skal de helt forlade deres religiøse fundament for at overgå til at være en ‘almenvelgørende forening’. Det virker meningsløst at trække det religiøse element ud af grundlaget for de kirkelige organisationer.

Danske Kirkers Råd og en række andre kirkelige organisationer har sammen med Isobro gennem de sidste uger været i tæt dialog med det politiske system med henblik på at få ændret reglerne for at være omfattet af ligningslovens §8a og §12. Der er stadig håb for en ændring, da det ikke har været hensigten med den nye lov at ramme de religiøse foreninger.

I sit høringssvar skriver Danske Kirkers Råd, at

Danske Kirkers Råd finder det meget bekymrende, når det kommer til de nye regler pr. 1. januar 2019 om godkendelse af religiøse samfund udenfor folkekirken efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, hvor det forudsætter en godkendelse på baggrund af det religiøse virke, at det religiøse samfund er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven.
 
Danske Kirkers Råd er i dialog med ISOBRO og deler deres bekymring over, at religiøse foreninger med tæt tilknytning både til folkekirken og anerkendte trossamfund samt kirkelige paraplyorganisationer står til at miste deres godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2 og § 12, stk. 3. Det kan ikke have været hensigten med lovgivningen.
 
Danske Kirkers Råd består af 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer og er således med til at styrke samarbejdet i dansk kirkeliv. Det virker paradoksalt, at vi som et råd af anerkendte kirkesamfund selv mister vores godkendelse i henhold til ligningsloven §8A og §12. Det samme gælder FrikirkeNet, der samler en bred vifte af frikirkerne i Danmark.

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at paraplyorganisationer bestående af trossamfund, der alle er anerkendt af Kirkeministeriet, ikke selv kan opnå selvstændig godkendelse. Med deres klare kirkelige virke giver det ingen mening, at de skal registreres som almenvelgørende foreninger, såfremt man fastholder, at man skal være et anerkendt trossamfund for at bibeholde sin godkendelse.
 
Danske Kirkers Råd anbefaler en mulig ændring af §5, således at den udvides på følgende vis til:
•    at omfatte paraplyorganisationer hvis medlemskreds primært består af anerkendte trossamfund samt folkekirken og/eller organisationer inden for rammerne af disse.
•    at omfatte organisationer, hvor deres religiøse bekendelser ligger indenfor folkekirkens rammer.
•    at omfatte tilsvarende organisationer, hvor deres religiøse bekendelse ligger indenfor rammen af et anerkendt trossamfund, der er optaget i Trossamfundsregisteret.   
Til brug for at afgøre om grundlaget er på plads, kan man fordre, at det er indskrevet i foreningens vedtægter.

Læs høringssvaret her

Vil du ud i verden og studere?

Søg Det Økumeniske Studielegat

Legatet kan søges af alle, men præster, teologistuderende, studerende ved de kirkefaglige uddannelser som f.eks. 3K, kirkeligt ansatte samt ansatte i kirkelige institutioner og organisationer vil have fortrinsret.

Formål
Legatets formål er at gøre det muligt for personer fra Danmark at drive økumeniske studier og at opnå økumenisk erfaring i udlandet ved at bidrage til hel eller delvis dækning af omkostninger til rejse, ophold og undervisning.

Ansøgere
Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng enten umiddelbart eller på et senere tidspunkt. Præster, teologistuderende, kirkeligt ansatte samt ansatte i kirkelige institutioner og organisationer vil have fortrinsret.

Hvad ydes der støtte til?
Ophold ved institutter som Det Økumeniske Institut i Bossey, Tantur Institut for Økumeniske Studier og Det Økumeniske Institut i Strassburg vil blive prioriteret, men ophold ved økumeniske universiteter, colleges og seminarier samt konfessionelle institutioner, som afholder undervisning i økumenik, kan komme i betragtning. Også feltarbejde o. lign. kan opnå støtte. Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for økumenisk og kontekstuel teologi. Efter endt studieophold forventes det, at modtageren af studielegatet videreformidler sine erfaringer fx gennem indlæg i relevante dagblade, tidsskrifter eller blogs. Det skal fremgå af ansøgningen, hvorledes erfaringer tænkes videreformidlet.

Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde kort projektbeskrivelse samt budget, herunder oplysninger om allerede opnået støtte. Relevant dokumentation for uddannelse og CV vedlægges ansøgningen. Desuden vedlægges dokumentation for indgåede aftaler om studieopholdet, derunder for evt. opnået forhåndsgodkendelse fra eget studiested.

Ansøgningsfrist 1. marts 2019

Legatportion
Legatportionen vil være op til kr. 25.000

Ansøgningen sendes til:

Det Økumeniske Studielegat
v. Danske Kirkers Råd
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg

eller til dkr(at)danskekirkersraad.dk

Ved spørgsmål kan sekretariatet kontaktes på dkr(at)danskekirkersraad.dk.

Læs mere her

økumenisk studielegat

Mission, discipelskab og forvandling- rapport fra GETI 2018

Cand Theol Kathrine Fischer modtog i 2018  kr. 7.000 i støtte fra Det Økumeniske Studielegat til at deltage i  GETI 2018, Translating the Word, Transforming the World. ​

​Herunder skriver hun om hvad deltagelsen indebar og hvad hun fik ud af at deltage

Rapport vedr. GETI 2018, 5-13 marts. Det Økumeniske Studielegat

Hvert år afholdes GETI (Global Ecumenical Theological Institute) konferencer rundt om i verden. Formålet med GETI-kurserne er at give teologisk interesserede unge en introduktion til aktuel økumenisk tænkning og handling.  Denne gang blev kurset afviklet ifm. CWME (the Conference on World Mission and Evangelism 2018). CWME arbejde under temaet “Moving in the Spirit: Called to Transforming Discipleship”. GETI arbejede under temaet “Translating the Word, Transforming the world”.

Kursets forløb

Før konferencen
: E-læring i 8 uger med tilsvarende ugentlige opgave (24 timer)

Tiden i Arusha
: Fællesskabsbygning, foredrag om vigtige i studieprogrammet, forkyndelse og gudstjenester og lokale eksponeringsbesøg, konferencens deltagelse, engagement med konferencen mv. (60 timer)

Undervisningens fokus: 1. Den økumeniske bevægelses historie; 2. Moderne problemer i den økumeniske bevægelse; 3. Verdenskristendom: Interkulturel og interreligiøs teologi; 4. Afrikas teologier og realiteterne i missionspraksis; 5. Livets liv, skabelsen og retfærdigheden og fredens pilgrimsrejse.

Efter konferencen
: Et afsluttende forskningsprojekt (16 timer)
Hensigt: deltagerne undersøgte, hvordan evangeliet er oversat til deres forskellige kulturer og sammenhænge, og hvorpå de føler sig kaldet og bevæget af Ånden for at omdanne verden.

Økumeniske overvejelser

Ordet mission har til dels i samfundet, men endda også på Aarhus Universitet en ganske negativbelysningen. Til trods for at dogmatik på AU indeholder et krav om missionsteologi, vil jeg mene, at niveauet af dette er ganske lav og ikke særlig ofte formidlet. I dette lys føler jeg, at GETI var med til at formidle en bredere forståelse af, hvad missionsteologi indeholder, og hvordan mission ikke kun er en lineærbevægelse fra Nord til Syd, men nærmere en komparativ bevægelse, hvor begge partner integrerer – heriblandt mission from the margins.  Mission from the margins handler generelt om at tillade og tilmed give marginerne stemme i kirke debatten. Her kan man hurtigt sammenligne med den monopol den danske folkekirke har ift. andre kirkelige bevægelser i Danmark.

Formidle resultaterne af studieopholdet

Jeg har aftalt med den danske delegation på CWME, at vi skal have oversæt nogle af bibelstudierne. Derudover er jeg i gang med at skrive en artikel til et kommende temanummer af Dansk Missionsråds serie Ny Mission. Temanummeret har titlen: Mission, discipelskab og forvandling – I dialog med Arusha konferencen 2018. Den overordnede problemstilling, som alle artikelforfattere forholde sig til er: På hvilke måder kan vi i en dansk sammenhæng italesætte og praktisere kristent discipelskab, som noget, der både forvandler indadtil i kirken og hos den kristne og forandrer udadtil i samfundet – lokalt, nationalt og globalt.

Den artikel, jeg er blevet bedt om at skrive, har arbejdstitlen: ”Hvordan forandrede Arusha konferencen / GETI mig?” Her skal jeg give min personlige beretning om, hvad jeg oplevede og fik ud af konferencen, og hvad det ”gjorde ved mig”, jf. konferencens hovedoverskrift om ”moving in the Spirit” og ”transforming discipleship”. Derudover relateres dette til den danske kirkelige og kulturelle kontekst, som jeg oplever og ser den.

​Af cand.theol. Kathrine Fischer

Læs  mere om Det Økumeniske Studielegat her

5 March 2018, Arusha, Tanzania: 5 March 2018 saw the opening celebration of GETI 2018. From 5-13 March 2018, the World Council of Churches organizes a Global Ecumenical Theological Institute (GETI) in Arusha, Tanzania, themed "Translating the Word, Transforming the World". The GETI brings together young theologians from around the world for an intense academic study course in Ecumenical Missiology. GETI 2018 takes place in connection with the Conference on World Mission and Evangelism, also organized in Arusha, Tanzania.

Praktiske udfordringer med Trossamfundsloven

Forretningsudvalget for Danske Kirkers Råd mødtes i september med kirkeminister Mette Bock for at drøfte nogle af de praktiske udfordringer, som den nye Trossamfundslov har fået for vores medlemskirker. Det var et meget konstruktivt møde, der viste, at der er en række forhold at følge op på den kommende tid. På Danske Kirkers Råds Fællesmøde 3 november orienterede Forretningsudvalget om de sager, vi har vendt med kirkeministeren, og som vil blive fulgt op på de kommende måneder.
 
Kursus for vielsesforrettere
Kravet om kursus for vielsesforrettere, der har fået vielsesbemyndigelse i een kirke, men som flytter til en anden kirke inden for samme kirkesamfund, er ikke nyt. Vielsesbemyndigelsen har altid været tildelt én bestemt præst i én bestemt kirke. Derfor fastholder ministeriet, at alle skal på kursus, hvis man efter 1. april 2017 skifter menighed. Dispensation kan søges, men gives restriktivt.
 
Modtagelse af gaver

Der er anonymitet for private donorer. Donationer på over kr. 20.000 skal fremgå, men kan anføres som anonyme. Men trossamfund kan ikke modtage beløb over 20.000 kr. anonymt fra virksomheder. Det er målrettet mod udenlandske givere, men gælder også for danske. Ministeriet ønsker transparens.
 
Indsendelse af årsregnskab
Efter ovennævnte møde er Bekendtgørelsen herom udsendt med høringsfrist for kirkerne senest den 6. november.
Se https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62272

Se Danske Kirkers Råds høringssvar her
 
Den elektroniske kirkebog

Anerkendte trossamfund kan ikke slippe for ministerialbøgerne allerede nu. Kirkeministeriet vil gerne have en dialog med de berørte kirker, når processen skal planlægges for aflevering af bøgerne.
 
Dødsanmeldelse
I forbindelse med begravelser/bisættelser registreres frikirke/katolske præster ikke i feltet om deltagende præst ved begravelsen/bisættelsen. Derfor vil det fejlagtigt fremgå, at der ikke deltager en præst ved begravelsen/bisættelsen. Der er nu en ny selvbetjeningsløsning på vej. Kirkeministeriet inddrager Danske Kirkers Råd i udviklingen af den ændrede blanket i begyndelsen af 2019. Ligeledes tager ministeriet kontakt til bedemændene. Løsningen bliver ens for alle trossamfund.
 
Krav for udenlandske forkyndere

Udenlandske forkyndere skal bestå et sprogkursus for at få opholdstilladelse, men der er intet krav om, at sådanne skal have vielsesbemyndigelse. Udlændingemyndighederne mener imidlertid, at man skal have vielsesbemyndigelse for at få forlænget sit forkyndervisum. Kirkeministeriet vi følge op med det relevante ministerium.
 
Brug af den lokale folkekirke og/eller dens kapel til begravelse/bisættelse
Brug af nævnte kirker til vielse er blevet lovfæstet, men der er intet nævnt om begravelse/bisættelse. Når loven skal ændres næste gang, vil det være godt at få aspektet med begravelse/bisættelse inkluderet.
 
Besøg fra udenlandske kirkelige partnere

Udlændingestyrelsen har anlagt en ny praksis, hvor man kræver arbejds-og opholdstilladelse til en præst fra et land udenfor Schengen (f.eks. et afrikansk land), der skal prædike ved kirkelige møder/konferencer i Danmark, da det at prædike ved en gudstjeneste nu anses for at være et arbejde. Kirkeministeriet undersøger den konkrete sag om, at pinsekirken ikke kunne få en gæst fra Afrika, som ellers har været med ved deres samlinger i 25 år.
Kirkeministeriet har ikke nogen indflydelse på visumbehandling, men man anbefaler, at kirkerne ved større arrangementer – og måske også i enkelttilfælde – i god tid forud rådfører sig med Udenrigsministeriet, så de danske ambassader i det berørte land kan være forberedt på at behandle visumansøgningerne hurtigere.

1 2 3 20