Arkiv for Nyheder

Produktiv temadag – Himmelske Dage på Heden


Af Anne Mie Skak Johanson, sekretær for Himmelske Dage på Heden

Der blev fra starten snakket intenst ved samtlige borde, da omkring 100 personer var samlet til temadag i Herning sidste weekend. Først gav mødet på tværs af kirker og organisationer anledning til hilsner og samtale, dernæst gik snakken om planlægningen af det forestående fællesprojekt - Himmelske Dage på Heden 2019.
Som introduktion til dagen og for at slå tonen an til en efterfølgende arbejdsproces blev der give fire oplæg.

Himmelske på Heden
Frikirkepræst Lars Bo Olesen og næstformand i lokalkomiteen drømmer om, at Himmelske Dage på Heden fylder Herning by med - Danmarks største kirkekaffebord, mennesker der taler om tro på kryds og tværs af kirkelige tilhørsforhold og teologiske holdninger, kirkeliv i gadebilledet, debatter, foredrag, humor, fællesskab og fest i en himmelsk atmosfære.

Visionen for dagene
Så fortæller Lars Bo Olesen også om de tre ord, som beskriver visionen for de Himmelske Dage på Heden nemlig TRO – SAMFUND – FOLKELIGHED. Der skal tales tro, når vi samles. Vi skal også udtrykke troen gennem blandt andet gudstjenester, sange, salmer og bøn. Så ved vi, at kirken præges og præger samfundet, derfor skal samfundsdebat og samfundsproblematikker være en del af samtalen på Himmelske dage. Endelig så handler det om at mødes menneske til menneske og invitere ind. Himmelske Dage skal være folkeligt og gribeligt og være for alle.

Herning ånden
”Tja, hvorfor ik!” / ”Why not’ - det er Herning ånden. På Heden sker der noget! det ligger i ånden. Sognepræst og politikker René Nord Hansen delte i det andet indlæg sine tanker om den lokale indstilling i Herning området. Her bliver ideer generelt ikke skudt ned. ”The sky is the limit”- tænkningen har gode vilkår i Herning. Eller sagt mere kirkeligt - Alt er muligt for den der tror.  Tja, hvorfor ik’?!

Branden for kirkedage
Selvom det første møde med kirkedage mindede mest af alt om en lukket fest så opdagede Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen for menighedsråd, i Tyskland til Kirchentag i 2013, hvilken åben folkelig fest det også kunne være. I sit oplæg delte han sin begejstring for ideen bag kirkedage. Til kirkedage møder mennesker kirken i sin brede. Der er nemlig bredde i holdningerne hos de personer der holder bibeltimerne, der er et hav af forskelligartede workshops og debatter, der er stilmæssigt forskellige koncerter. Kirkens mangfoldighed bliver tydelig og berører. I Tyskland var det desuden muligt at tilvælge privat indkvartering som gav endnu et spændende møde.

Inspiration og lægfolk
Søren Abildgaard fortsætter med at fortælle om kirkedagene som god inspiration til, hvordan man lader sig flytte. Den gensidige udveksling gør det tydeligt at kirken ikke kun er lokal men må have en åbenhed for andre og for verden. Når kirkedage er både folkelige, men også kirkelige, når der er samspil mellem kirke og samfund, når der er respekt for de økumeniske rødder, når det er en åben klub så bevæger det os. Det har vi brug også i danske kirkeliv.   

Gå med …
Temaet for Himmelske dage på Heden er ’Gå med...’, som er hentet fra 2. Mosebog 33,14. Sognepræst Jens Christian Kirk, der også er formand for lokalkomiteen reflekterede over dette tema. Temaet indeholder både en kaldelse, en sendelse, kan være en forbandelse men også en velsignelse. Vi går med hinanden, går med Gud. Gud går med os. Vi går vores vej, eller vi går med fred. Alle disse aspekter af temaet skal gerne udfoldes på de Himmelske Dage.  
På temadagen var der deltagere fra de arbejdsgrupper som lokalkomiteen har nedsat, der var repræsentanter fra organisationer, kirker og grupper, som tænker sig ind i De himmelske dage og andre interesserede. Alle arbejdede efter de indledende oplæg videre med deres tanker, aktiviteter eller planer.
Det blev til en meget produktiv dag, hvor grupper fandt sammen, projekter blev skabt eller forfinet.
Resten af foråret skal bruges på yderligere planlægning, budgetlægning og projektafklaring.

Deadline for programpunkter til Himmelske Dage på Heden er december 2018, men lokalkomiteen vil gerne løbende informeres.

Kontakt: Anne Mie Skak Johansen


Af Anne Mie Skak Johanson, sekretær for Himmelske Dage på Heden
Der blev fra starten snakket intenst ved samtlige borde, da omkring 100 personer var samlet til temadag i Herning sidste weekend. Først gav mødet på tværs af kirker og organisationer anledning til hilsner og samtale, dernæst gik snakken om planlægningen af det forestående fællesprojekt - Himmelske Dage på Heden 2019.
Som introduktion til dagen og for at slå tonen an til en efterfølgende arbejdsproces blev der give fire oplæg.

Himmelske på Heden
Frikirkepræst Lars Bo Olesen og næstformand i lokalkomiteen drømmer om, at Himmelske Dage på Heden fylder Herning by med - Danmarks største kirkekaffebord, mennesker der taler om tro på kryds og tværs af kirkelig tilhørsforhold og teologisk holdning, kirkeliv i gadebilledet, debatter, foredrag, humor, fællesskab og fest i en himmelsk atmosfære.
Visionen for dagene
Så fortæller Lars Bo Olesen også om de tre ord, som beskriver visionen for de Himmelske Dage på Heden nemlig TRO – SAMFUND – FORLKELIGHED. Der skal tales tro, når vi samles. Vi skal også udtrykke troen gennem blandt andet gudstjenester, sange, salmer og bøn. Så ved vi, at kirken præges og præger samfundet, derfor skal samfundsdebat og samfundsproblematikker være en del af samtalen på Himmelske dage. Endelig så handler det om at mødes menneske til menneske og inviterer ind. Himmelske Dage skal være folkeligt og gribeligt og være for alle.

Herning ånden
”Tja, hvorfor ik!” / ”Why not’ - det er Herning ånden. På Heden sker der noget! det ligger i ånden.  Sognepræst og politikker René Nord Hansen delte i det andet indlæg sine tanker om den lokale indstilling i Herning området. Her bliver ideer generelt ikke skyldt ned. ”The sky is the limit”- tænkningen har gode vilkår i Herning. Eller sagt mere kirkeligt - Alt er muligt for den der tro.  Tja, hvorfor ik’?!

Branden for kirkedage
Selvom det første møde med kirkedage mindede mest af alt om en lukket fest så opdagede Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen for menighedsråd i Tyskland til Kirchentag i 2013, hvilken åben folkelig fest det også kunne være. I sit oplæg delte han sin begejstring for ideen bag kirkedage. Til kirkedage møder mennesker kirken i sin brede. Der er nemlig bredde i holdningerne hos de personer der holder bibeltimerne, der er et hav for forskelligartede workshops og debatter, der er stilmæssigt forskellige koncerter. Kirkens mangfoldighed bliver tydelig og berører. I Tyskland var det desuden muligt at tilvælge privat indkvartering som gav endnu et spændende møde.
Inspiration og lægfolk
Søren Abildgaard fortsætter med at fortælle om kirkedagene som god inspiration til, hvordan man lader sig flytte. Den gensidige udveksling gør det tydeligt at kirken ikke kun er lokal men må have en åbenhed for andre og for verden. Når kirkedage er både folkelige, men også kirkelige, når der er samspil mellem kirke og samfund, når der er respekt for de økumeniske rødder, når det er en åben klub så bevæger det os. Det har vi brug også i danske kirkeliv.   

Gå med …
Temaet for Himmelske dage på Heden er ’Gå med...’, som er hentet fra 2. Mosebog 33,14. Sognepræst Jens Christian Kirk, der også er formand for lokalkomiteen reflekterede over dette tema. Temaet indeholder både en kaldelse, en sendelse, kan være en forbandelse men også en velsignelse. Vi går med hinanden, går med Gud. Gud går med os. Vi går vores vej, eller vi går med fred. Alle disse aspekter af temaet skal gerne udfoldes på de Himmelske Dage.  
På temadagen var der deltagere fra de arbejdsgrupper som lokalkomiteen har nedsat, der var repræsentanter fra organisationer, kirker og grupper, som tænker sig ind i De himmelske dage og andre interesserede. Alle arbejdede efter de indledende oplæg videre med deres tanker, aktiviteter eller planer.
Det blev til en meget produktiv dag, hvor grupper fandt sammen, projekter blev skabt eller forfinet.
Resten af foråret skal bruges på yderligere planlægning, budgetlægning og projektafklaring.

Deadline for programpunkter til Himmelske Dage på Heden er december 2018, men lokalkomiteen vil gerne løbende informeres.

Økumenisk Kirkevandring d. 25. januar kl. 18.30

Alban- og Sergijsamfundet indbyder til den 64. økumeniske KIRKEVANDRING torsdag den 25. januar kl. 18.30 fra Skt. Pauls Kirke i Nyboder. 

Kirkevandringen starter i Skt. Pauls kirke (evangelisk-luthersk),
derefter går vandringen til Jerusalemskirken (metodistisk),
St Ansgar domkirke (romersk-katolsk),
St Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks) eller
St Alban's Church (anglikansk),
sluttende i Gustafskyrkan (evangelisk-luthersk)

Biskop Martin Lind (tidl. Linköping) prædiker over bedeugens tema: »Herre, din højre hånd er mægtig i styrke« 2. Mosebog 15,6

I hver kirke er der en liturgisk andagt under ledelse af præster og kirkemusikere. I Gustafskyrkan kan der købes kaffe og kanelbullar. 

Arrangementet indgår i Den Økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed.

Alban- og Sergijsamfundet

indbyder til den 64. økumeniske
KIRKEVANDRING
Torsdag 25. januar kl. 18.30
fra Skt. Pauls kirke i Nyboder
(evangelisk-luthersk)
Kirkevandringen går til Jerusalemskirken (metodistisk),
St Ansgar domkirke (romersk-katolsk),
St Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks) eller
St Alban's Church (anglikansk),
sluttende i Gustafskyrkan
(evangelisk-luthersk)
Biskop Martin Lind (tidl. Linköping)
prædiker over bedeugens tema:
»Herre, din højre hånd er mægtig i styrke«
2. Mosebog 15,6
I hver kirke er der en liturgisk andagt under
ledelse af præster og kirkemusikere
I Gustafskyrkan kan der købes kaffe og kanelbullar
Arrangementet indgår i
Den Økumeniske Bedeuge for Kristen Enhed

Foto: Hasse Ferrold

Vil du ud i verden og studere?

Søg Det Økumeniske Studielegat
Legatet kan søges af alle, men præster, teologistuderende, studerende ved de kirkefaglige uddannelser som f.eks. 3K, kirkeligt ansatte samt ansatte i kirkelige institutioner og organisationer vil have fortrinsret.

Formål
Legatets formål er at gøre det muligt for personer fra Danmark at drive økumeniske studier og at opnå økumenisk erfaring i udlandet ved at bidrage til hel eller delvis dækning af omkostninger til rejse, ophold og undervisning.

Ansøgere
Legatet kan søges af alle, men der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for andre kirkelige traditioner end sin egen med henblik på at drage nytte af sin viden og erfaring i sin hjemlige kirkelige sammenhæng enten umiddelbart eller på et senere tidspunkt. Præster, teologistuderende, kirkeligt ansatte samt ansatte i kirkelige institutioner og organisationer vil have fortrinsret.

Hvad ydes der støtte til?
Ophold ved institutter som Det Økumeniske Institut i Bossey, Tantur Institut for Økumeniske Studier og Det Økumeniske Institut i Strassburg vil blive prioriteret, men ophold ved økumeniske universiteter, colleges og seminarier samt konfessionelle institutioner, som afholder undervisning i økumenik, kan komme i betragtning. Også feltarbejde o. lign. kan opnå støtte. Der lægges vægt på, at ansøgeren ønsker at dygtiggøre sig inden for økumenisk og kontekstuel teologi. Efter endt studieophold forventes det, at modtageren af studielegatet videreformidler sine erfaringer fx gennem indlæg i relevante dagblade, tidsskrifter eller blogs. Det skal fremgå af ansøgningen, hvorledes erfaringer tænkes videreformidlet.

Hvert år afholdes GETI (Global Ecumenical Theological Institute) konferencer rundt om i verden. Formålet med GETI-kurserne er at give teologisk interesserede unge en introduktion til aktuel økumenisk tænkning og handling. Økumenisk Studielegat vil prioritere ansøgninger om støtte til enkeltpersoner og grupper af teologistuderende (efter afslutning af BA), som ønsker at deltage i konferencen og GETI-netværket. (Vær opmærksom på at ansøgningsfristen for GETI er forskudt fra ansøgningsfristen til Det Økumeniske Studielegat).

Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde kort projektbeskrivelse samt budget, herunder oplysninger om allerede opnået støtte. Relevant dokumentation for uddannelse og CV vedlægges ansøgningen. Desuden vedlægges dokumentation for indgåede aftaler om studieopholdet, derunder for evt. opnået forhåndsgodkendelse fra eget studiested.

Ansøgningsfrist 1. marts 2018

Legatportion
Legatportionen vil være op til kr. 25.000

Ansøgningen sendes til:

Det Økumeniske Studielegat
v. Danske Kirkers Råd
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg

eller til dkr(at)danskekirkersraad.dk

Ved spørgsmål kan sekretariatet kontaktes på dkr(at)danskekirkersraad.dk.

økumenisk studielegat

En øjenåbner i det hellige land

I marts 2017 fik jeg som helt nyudklækket teologistuderende muligheden for at repræsentere KFUM og KFUK på en økumenisk konference i Betlehem og Nazareth, med titlen: Sabeel 10th International Conference: Jesus Christ Liberator – Then and Now – Facing the legacy of injustice. Titlen siger ikke så lidt. Med det økumeniske studielegat i ryggen, tog jeg afsted. Konferencen blev arrangeret af Sabeel, et økumenisk befrielsesteologisk center. Sabeel arbejder for at forbedre de palæstinensiske borgeres rettigheder og muligheder, gennem dialog og oplysning – bl.a. gennem konferencer som denne. Sabeel arbejder og samarbejder med forskellige kristne kirker og organisationer på Vestbredden og i hele verden. KFUM og KFUK’s formål med at sende mig afsted, var at give flere medlemmer og især stud.theol’er større indsigt i den komplekse konflikt mellem Israel og Palæstina.

Konferencen markerede 50-året for besættelsen af Vestbredden og 100-året for Balfour-deklarationen, og behandlede forskellige emner som f.eks Balfour-deklarationens eftermæle, truslen fra religiøs ekstremisme, samt Jesu Kristi virke som frelser og befrier set i lyset af den aktuelle situation i Israel-Palæstina. Konferencen samlede ca. 200 deltagere som repræsenterede 20 forskellige lande og omtrent ligeså mange forskellige kirkelige denominationer.

Rejsen blev fra første færd en øjenåbner, af en sådan kaliber jeg kun tror man oplever få gange i sit liv. Konferencen bød bl.a. på ekskursioner til nogle af de vigtigste helligsteder i de tre store religioner; Kristendom, Islam og Jødedom, som lever i forviklethed med hinanden, på godt og ondt i Det hellige land. Det gav en mærkværdig substans på en og samme rejse, at besøge de her fredfyldte og smukke helligsteder, og de samme dage lære dybdegående om konflikten og mange palæstinensiske skæbner. Konferencen gav også anledning til at møde nogle meget prominente personer fra den mellemøstlige verden, som virkelig gav indtryk og stof til eftertanke.
På den liste skal nævnes Naim Ateek, som er anglikansk præst i Palæstina, grundlægger af Sabeel og en meget vigtig skikkelse i udformningen af palæstinensisk befrielsesteologi. En anden person, hvis beretning gav kuldegysninger at høre, er unge Sahar Vardi, en israelsk pige og aktivist, som har siddet fængslet for at nægte at aftjene sin værnepligt, og som i dag uddanner sig til skolelærer, i håb om at ændre noget i tankegangen, på den næste generation.



Mødet med Mordechai Vanunu var helt vildt. Mordechai er israeler og arbejdede tidligere i sit liv i den israelske hær som atomvåben tekniker, men blev sidenhen fredsaktivist, og afslørede Israels atomvåbenprogram til den britiske presse i 1986. Derfor var han fængslet i 18 år, under kummerlige forhold, hvor han skrev de mest hjerteskærende digte. Alligevel er det ikke en knækket mand, men det mest ydmyge og rare menneske man møder når man taler med Mordechai. Og selvfølgelig Vera Baboun, som er den første kvindelige borgmester i Betlehem og en total powerkvinde. Hun slog fast at den vigtigste opgave man har i dag, både som palæstinenser, og som international gæst i Det hellige lang er ”to speak up” – at sige sin mening, og at man først har noget at skamme sig over, når man ikke siger fra eller siger sin mening højt.

I vores del af verden bliver Israel-Palæstina konflikten tit og ofte slået hen som værende pga. skøre religiøse interesser. En af de ting jeg oplevede som var vigtigt for både jøder, muslimer og kristne, var at slå fast, at konflikten aldrig har været religiøst begrundet. Balfour-deklarationen omtalte aldrig nogen religiøs eller jødisk stat, - den omtalte en nationalstat for fordrevne israelere. Konflikten er en sekulær konflikt om landbesiddelse, og aldrig har haft religion som omdrejningspunkt. ”Palæstinenser først – kristen og muslim så” var et udsagn jeg stødte på flere gange. Nok er religion identitetsgivende for alle indbyggere i Israel og på Vestbredden – men det er altså ikke det det handler om, når det kommer til stykket.

På trods at man virkelig kan mærke håbløsheden og fortvivlelsen i alle samtaler man har med palæstinenserne, er det samtidig fantastisk at rejse på Vestbredden. Man bliver mødt af den største gæstfrihed af det palæstinensiske folk. De formår at holde fast i deres hjertevarme, humor, og leve deres liv så godt som muligt, mens de fleste af dem stædigt kæmper hvad de kalder ”peaceful non-violent resistance”. For som de selv siger, så er det, det eneste sted de kan være overlegne.

En anden ting man lægger mærke til når man færdes på Vestbredden, er hvordan kunsten og kreativiteten på forunderlig måde blomster midt i al kaosset, hvilket gør landet til en ufattelig smuk størrelse at rejse i. Noget af det der har været sigende for min rejse er hvordan situationen i Israel-Palæstina har brændt sig fast på min nethinde, - og i mit hjerte.

At deltage på konferencen har givet større kendskab til Israel-Palæstina konflikten, fremkaldt kærlighed til palæstinensisk kultur og vakt stor interesse for palæstinensisk teologi og økumeni, som jeg kan have stor gavn af i mit videre uddannelsesforløb som teolog, og mit frivillige arbejde i KFUM og KFUK.


øjenåbner

Amanda Urban modtog sammen med to andre støtte fra det Økumeniske Studielegat i 2017. Næste ansøgningsfrist til legatet er d. 1. marts 2018.

Se mere her

Til Israel med Det Økumeniske Studielegat

Rapport om 3K studietur til Israel
Vi var en gruppe på 14 studerende i professions-bacheloren Kristendom, kultur og kommunikation på Diakonissestiftelsen, som med stor taknemmelighed modtog det Økumeniske studielegat fra Danske Kirkers Råd, som muliggjorde vores selv-organiserede studietur til Israel d. 5-12 november 2017.

Formålet med vores studietur var at få styrket vores faglige kompetencer. Samtidig ønskede vi at få udvidet vores kendskab til og relationen mellem de forskellige kirkelige retninger. Endvidere ønskede vi også at erhverve viden om kirkernes indbyrdes økumeniske samarbejde. Alt dette fik vi mulighed for på vores tur, der fandt sted i Jerusalem.

Stige som symbol på samarbejde
Vi besøgte b.la forskellige ortodokse, lutherske, katolske og messianske menigheder. Her lærte vi om deres forskelligheder, men derudover fik vi stort indblik i deres indbyrdes relation, samt samarbejde.

I den tværkirkelige Gravkirke så vi på egen hånd,hvordan flere kirkelige retninger holder til side om side under samme tag. Her så vi også den berømte stige på facaden, som er blevet et symbol på deres samarbejde indbyrdes.

I den nyopstartede arabiske menighed mødte vi præsten, som fortalte om udfordringerne ved samarbejde, i og med de var arabere. De samarbejdede b.la med den messianske menighed Jerusalem Assembly, hvor vi mødte præsten Menus til et spændende oplæg.

Fælles for de to, var vigtigheden af, at man i et samarbejde med andre ikke skal lægge vægt på forskelligheder fra start af. Man skal i stedet have fokus på ligheder og skabe et venskab. Igennem det opbyggede venskab og tillid, kan man senere tale om forskelligheder med respekt og forståelse for hinanden.

Vi var også forbi Kirken For Alle Nationer. Kirken er beliggende ved foden af Oliebjerget. Inde i kirken er der en stor klippesten, som efter sigende skulle være der, hvor Jesus bad inden han blev arresteret.

Vi har gennem hele turen med vores mange lærerige besøg fået udvidet vores kendskab til de forskellige kirker og deres retninger samt deres økumeniske samarbejde.

Vi takker derfor mange gange for, at vores studietur kunne blive en realitet og at vi derved fik muligheden for at få styrket vores faglige kompetencer.

De studerende modtog støtte fra Det Økumeniske studielegat i 2017. Næste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2018. 

Se mere her

Til GETI konference i Berlin med Det Økumeniske Studielegat

Sand diversitet er grim: rapport fra GETI17
Af stud.theol Bastian Vaucanson

GETI står for ”Global Ecumenical Theological Institute” og er en international konference for unge kirkefolk med interesse for mellemkirkeligt samarbejde og diskussion. I maj 2017 var jeg afsted som repræsentant for Folkekirken med generøs støtte fra Det Økumeniske Studielegat og Den Fransk Reformerte Kirke i København. Her følger et par highlights og positive kritiske refleksioner.

2017-udgaven var anden gang konferencen fandt sted (første gang var i Sydkorea i 2013 og et referat af Folkekirkens repræsentant fra dengang kan læses her).
Det hele løb af stablen i maj i Berlin med Tyske Kirkedage som kulminationen på to hårde ugers intense økumeniske diskussioner. Konferencen var arrangeret af KEK, Konferencen af Europæiske Kirker og havde deltagere fra over 30 forskellige lande.

GETI17 var derfor en unik mulighed for at mødes i kirkens fællesskab og knytte bånd på tværs af kulturelle afstande, og med mange prominente foredragsholdere var konferencen også en lejlighed til at få indblik i, hvad der rører sig på den internationale økumeniske scene.

De kirkelige temaer
Overskrifterne for GETI17 var ”Reforming Theology” (Reformerende teologi) ”Migrating Church” (Migrerende kirke) og ”Changing Society” (Samfund i forandring). Skulle man samle ét overordnet tema fra disse tre i øvrigt meget omfattende overskrifter, må det være bevægelse. Kirkens teologi er under konstant bearbejdning, og den udføres af en broget skare troende, der bevæger sig rundt i en verden under forandring (klimamæssigt såvel som politisk). Kort sagt: kirken altid er undervejs i verden på vej mod Gud. Med dette overordnede tema var tonen sat for diskussioner omkring hvad kirken er, samt hvad dens rolle er og hvad den bør være på den politiske scene.

Især flygtningekrisen spillede – forståeligt nok – en afgørende rolle. Her blev idealet om diversitet fremhævet som en kristen dyd: det er ikke kun kirkesamfundets pligt at tage imod og behandle flygtninge på menneskelig vis, det er også en gave.

Der blev bl.a. argumenteret for dette ud fra Bjergprædikenens diktum om at elske sin fjende samt Første Mosebogs fortælling om Abrahams trælkvinde, Hagar, der må flygte fra sin skæbne men bliver fundet af Gud. Der var også overvejelser omkring treenigheden, der lå under overfladen – Guds skabelse af verden, hans frivillige selvsplittelse i inkarnationen, og hans åndsgave til mennesket vidner om, at Gud er den kærlighed, der holder modsætninger sammen. Det er nu kirkens opgave at gøre denne kærlighed i verden.



Den grimme diversitet
Der kan næppe være uenighed i kirken om, at kærlighed og respekt for det, der er anderledes, er centrale kristne værdier. Spørgsmålet om diversitet bliver imidlertid meget kompliceret, så snart vi skal til at finde ud af, hvordan vi skal handle ud fra disse værdier. Jeg finder det prisværdigt, at arrangørerne af GETI17 ønskede at kultivere disse værdier i den nye generation af økumeniske ”fredskrigere”.

Men hvis kirken skal blande sig i politiske spørgsmål, kræver det ikke kun nuanceret indsigt i politiske processer, forhold og udfordringer. Det kræver også nuancerede teologiske refleksioner over forholdet mellem teologi og politik. Ikke mindst hvor grænsen går mellem de to. En sådan nuanceret og kritisk refleksion savnede jeg (og flere andre deltagere jeg talte med) under GETI17.

Rækken af foredragsholdere var entydigt fra den liberale fløj af kirken, hvilket betød at diskussionerne aldrig blev frugtbare. Alle var simpelthen for enige! Fx kunne den luthersk-evangeliske biskop over Berlin, Markus Dröge, sætte lighedstegn mellem den økumeniske vision og EU-projektet, eftersom begge bevægelser jo bygger på et ideal om diversitet. Efter de ivrige tilråb at dømme var langt størstedelen af konferencedeltagerene rivende enige heri.

Sådanne udsagn (og ikke mindst reaktionen!) finder jeg imidlertid ganske bekymrende, fordi de reducerer talen om diversitet og mangfoldighed til tom snak. Det er rigtigt, at den økumeniske bevægelse er, skal og ikke kan være andet end pro diversitet og mangfoldighed. Det er en del af dens DNA.

Men sand diversitet fordrer, at man inviterer dem, man er uenig med, til at tale. Sand diversitet er altid udfordrende og provokerende. Sand diversitet er grim, fordi den tvinger os til at se vores eget standpunkt fra den andens perspektiv. På den måde var GETI17 meget pæn og nydelig. Jeg savnede det grimme.


En stor oplevelse
I det store hele var GETI17 en yderst givende og også udfordrende oplevelse. Hvis jeg blev træt af snakken om diversitet, blev det opvejet af den gode stemning og velvillighed, jeg mødte hos de øvrige deltagere. Den økumeniske bevægelse er sprængfyldt med unge, initiativrige mennesker fra hele verden, der længes efter at dele åndens gaver på tværs af kulturelle skel, og som ikke er bange for at gå ind i de svære diskussioner.

Men gode intentioner er ikke nok. Hvis den økumeniske bevægelse fortsat skal vokse og have en sund fremgang, kræver det, at også kirkelige ledere tør åbne for de svære diskussioner og blotte sig selv for ’det andet’.

Bastian Vaucanson modtog Det Økumeniske Studielegat i 2017. Næste ansøgningsfrist er
1. marts 2018.

Se mere her

Luthersk teolog udgiver podcast om pinsebevægelsen i Danmark

​Den nyslåede ph.d. Nikolaj Christensen har lavet sit forskningsprojekt om til Blafrende Flammer, en føljeton af alment tilgængelige historier fra første del af 1900-tallet, hvoraf de to første afsnit allerede er udkommet og kan findes via adressen blafrendeflammer.dk.

”Jeg har valgt podcast-formatet, fordi det er et format jeg selv holder meget af at lytte til,” udtaler han. ”Det minder om en gammeldags radiodokumentar og giver mulighed for en mere direkte og personlig forbindelse med publikum.”

Pinsekirkerne udgør en global kristen vækkelsesbevægelse med flere hundrede millioner medlemmer, ikke mindst i Asien, Afrika og Sydamerika, men også i vestlige lande. Dertil kommer den nærtbeslægtede karismatiske bevægelse blandt katolikker, lutheranere og andre traditionelle kirkesamfund. Trods sin store udbredelse opstod pinsebevægelsen så sent som i de første år af det 20. århundrede. Danmark var et af de første lande bevægelsen nåede til – men en samlet historie om den danske pinsevækkelse er aldrig tidligere blevet skrevet.

”Jeg faldt over emnet lidt tilfældigt for cirka fem år siden,” udtaler Nikolaj Christensen. ”Jo dybere jeg har gravet i henlagte breve, dagbøger og for længst glemte tidsskrifter på gamle arkiver, jo mere fascineret er jeg blevet. Denne fascination vil jeg gerne dele med andre.”

Pinsebevægelsen kom til Danmark i 1907, da den engelsk-norske metodistpræst Thomas Ball Barratttil København, efter at have mødt bevægelsen i USA året før og sat gang i en vækkelse i Oslo.
Bevægelsen vakte i begyndelsen en vis interesse hos blandt andre folkekirkepræster,
indremissionærer og metodister. Bevægelsen fik dog ikke stor offentlig opmærksomhed før efteråret hvor den blev sat i forbindelse med Anna Larssen (senere gift Bjørner), en af Danmarks dengang mest berømte skuespillere. 

I Danmark opnåede pinsebevægelsen aldrig nogen stor udbredelse. Det anslås, at der i dag er 5.000- 10.000 pinsevenner i Danmark, hvorimod der for eksempel er over 100.000 i Sverige. ”At finde ud af pinsebevægelsen aldrig rigtig fik tag i Danmarks befolkning, har været et af hovedmålene med mit projekt,” udtaler Nikolaj Christensen, der sideløbende skriver på en bearbejdet version af sin afhandling. Den skal efter aftale med et større internationalt forlag udgives som bog i løbet af 2018 eller 2019.
Nikolaj Christensen er opvokset i en præstegård i Himmerland og har læst teologi i Aarhus og Oxford. Han forsvarede sin ph.d. i teologi og religionsvidenskab ved University of Birmingham i juli 2017. Han bor for tiden i universitetsbyen Boulder, Colorado, USA, med sin hustru, og arbejder som freelance-skribent, oversætter og podcaster, samt som medarbejder i den amerikanske kristne studenterbevægelse InterVarsity Christian Fellowship.
Ph.d.-projektet har fået økonomisk støtte fra Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Martensens Jubilæums Legat, Menighedsfakultetet, St Luke’s College Foundation, Københavns Bispeembedes Fond, Danske Kirkers Råd (Det Økumeniske Studielegat), Postgraduate Research Support Fund (Birmingham), Dansk Missionsråd og Det Letterstedtske Selskab.

Kontakt: Nikolaj Christensen, nc@blafrendeflammer.dk,
tlf. +44 7741 087 877 eller +1 720 309 5638

Ny bog og film om religionsdialog

Den tidligere Kontaktgruppe for Muslimer og Kristne under Danske Kirkers Råd har netop udgivet bogen ’From A Common Word to Committed Partnership’. Bogen indeholder en række artikler fra vores dansk-arabiske konferencer 2012-16 og er både en refleksion over dialogens nødvendighed og samtidig et tilbageblik på fire gode konferencer i Beirut, Istanbul og København.

Bogen er tiltænkt alle, der har været med på de fire konferencer, som Danske Kirkers Råd var medvært for, og alle andre, der har interesse for interreligiøs dialog. Derfor har de udvalgte artikler både relevans for tidligere deltagere og for andre, der arbejder inden for feltet. Bogen er redigeret af projektkoordinator Stine Høxbroe, islamforsker Niels Valdemar Vinding og generalsekretær for Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen.

Sammen med bogen har vi desuden lavet en film, der ser tilbage på konferencerne og samtidig diskuterer interreligiøs dialog i bredere forstand. Filmen er frit tilgængelig her og på vores hjemmeside www.danisharabdialogue.org. Det er er håbet, at alle med interesse for dialog vil gøre brug af filmen også til undervisningsbrug.  Filmen er produceret af Stine Høxbroe og Khaled Ramadan.

Bogen og filmen blev godt modtaget på vinterens konference i Libanon af vores kristne og muslimske samarbejdspartnere, som var medværter, da en delegation fra Danmission, Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne og Danske Kirkers Råd præsenterede dem i Beirut.

Bogen kan bestilles på dkr(at)danskekirkersraad.dk 

Det særlige og det fælles – økumenisk fejring af reformationen

Reformationsåret må ikke kun føre til en dyrkelse af splittelsen, men snarere til en markering af det fælles.

Det er næppe forbigået manges opmærksomhed, at vi i år markerer 500-året for reformationen. Luther bankede sine 95 teser mod aflad op på kirkedøren i Wittenberg 31. oktober 1517 og en protestantisk reformation spredte sig i Europa. Og der er meget at tænke over. Men mærkedage skal altid balancere mellem fejringen af begivenheden og en refleksion over, hvad det så betyder for os i dag – og måske endda for fremtiden. Det samme gælder med reformationsåret.

Reformationen betød både kirkesplittelse og senere dannelse af nye kirkeretninger. I løbet af få årtier havde Vesteuropas kirkelige og kulturelle landskab ændret sig drastisk. Reformationen betød ikke kun fremkomsten af en evangelisk-luthersk kirkeretning, men dannede også grundlag for den reformerte, den anglikanske, baptistiske og med dem en bred vifte af andre protestantiske kirkeretninger i de følgende århundreder. De protestantiske kirker er i dag spredt ud over hele jorden i en helt utrolig mangfoldighed, som Luther og de andre reformatorer aldrig kunne forestille sig.  

Her i reformationsåret mindes vi med rette Luther og hans betydning – ikke mindst i Danmark, hvor den evangelisk-lutherske Kirke, Folkekirken, er langt det største trossamfund og uomtvisteligt har været med til at forme landet i århundreder. Takket være vores grundlovssikrede ret til trosfrihed har andre kirke- og trossamfund levet og udviklet sig side om side med Folkekirken om end på andre betingelser. 

Markeringen af reformationen skal imidlertid ikke bare være en beklagelse af splittelsen mellem kirker, men må også føre til en overvejelse over, hvad vi har tilfælles kirkerne imellem på trods af splittelsen. I århundreder har der været et anstrengt forhold mellem kirkerne. Men gennem det økumeniske arbejde både i Danmark og ude i verden har man i høj grad også bygget bro og styrket relationerne mellem kirker – også relationerne mellem de protestantiske kirker, Den ortodokse og Den katolske Kirke. I det 20. århundrede har det øgede samarbejde også været en insisteren på fred og forsoning i skyggen af to verdenskrige og på baggrund af de udfordringer, vi møder i form af den voksende kløft mellem rige og fattige, finanskrisen, klimaforandringerne, flygtningestrømmen, populismen og ikke mindst sekulariseringen og svækkelsen af kristne traditioner. Det økumeniske arbejde både lokalt, nationalt og globalt er således også et fredsprojekt forankret i troen på, at vi som kristne mennesker og kirkelige institutioner alle kan aflægge et fælles vidnesbyrd.

Den 31. oktober 2016 blev reformationsåret indledt på flotteste vis, da Pave Frans, overhoved for mere end 1,2 milliarder katolikker i verden, i domkirken i Lund mødtes med repræsentanter fra Det lutherske Verdensforbund, der samler mere end 70 millioner lutheranere i 79 lande og fejrede fælles gudstjeneste. Her var budskabet, at det, der forbinder, er langt større end det, der adskiller. Der skal nu sættes punktum for 500 års uvenskab. Med den indledning på et år fyldt med alverdens arrangementer, der primært har fokuseret på Luther og reformationen, blev vi mindet om, at vi fint kan fejre det særegne, men ikke være blinde for det fælles – tværtimod bør vi styrke fællesskabet på tværs af vores forskelle.

Danske Kirkers Råd samler 15 kirkesamfund og 41 kirkelige organisationer i Danmark – herunder Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en bred vifte af frikirker. Danske Kirkers Råd danner rammen om samtaler og samarbejde mellem kirker. Det kan være konkret vejledning til lokale kirker, teologiske samtaler eller kontakt til det politiske Danmark om religionens rolle i samfundet. 



I reformationsåret har Danske Kirkers Råd netop udgivet det økumeniske hæfte ’Noget om den kristne tro’. Det er i grunden et lille hæfte, men med et ganske stort indhold. Det er resultatet af samtaler mellem repræsentanter fra en meget bred vifte af dansk kirkeliv om det, vi er fælles om i den kristne tro. Alene processen må vel nærmest betragtes som historisk. Ikke tidligere har så mange fra så forskellige kirkelige retninger som Folkekirken, Den katolske Kirke og frikirkerne sat sig sammen og præsenteret, hvad vi er fælles om. Der er tidligere skrevet teologisk tunge og vigtige dokumenter, men primært til andre erfarne kirkefolk. Hæftet her henvender sig til den brede befolkning. Er hæftets indhold særligt luthersk, særligt katolsk eller særligt frikirkeligt? Nej. Er det en udtømmende fremstilling af det kristne budskab eller en folkelig udgave af en klassisk katekismus? Heller ikke. Det er et udtryk for, at vi som kristne står sammen på trods og på tværs af vores forskelle – vores fælles gods på trods af konflikt og splittelse. Hæftets udgangspunkt er, at vi sammen har noget at sige dem, der hverken er en del af kernemenigheden eller føler noget særlig tilhørsforhold til kirken.

Hæftet fokuserer på noget, alle kristne kan blive enige om. Det betyder, at man ikke kommer ind på forskellene i forståelsen af f.eks. sakramenterne, især nadveren. Danske Kirkers Råd har derimod taget udgangspunkt i bønnen Fadervor, alle kristnes fælles bøn. Kristendom er ikke et teoretisk system, men handler langt mere om relationer og håb, om at få tilgivelse på trods af vores ufuldkommenhed, at vi dummer os igen og igen. Men bøger gør det ikke alene. Det er tanken, at man med hæftet i hånden kan tale med andre om det, der er vigtigt for en. Det betyder ikke kun en klart defineret tro, men rummer også tvivl, ensomhed og fællesskab og at turde at gå på opdagelse i samtalen med et andet med menneske om livets store spørgsmål.

Her hvor reformationsåret nærmer sig sin afslutning inviterer Danske Kirkers Råd, Folkekirken, Den katolske Kirke og frikirkerne den kommende weekend til seminar og på søndag til økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke for at se fremad. Hvor er vi som kirker på vej hen – sammen eller hver for sig? 

Med udgivelsen ’Noget om den kristne tro’ og med seminar og fælles gudstjeneste runder vi således reformationsåret af, som året begyndte, nemlig med at tydeliggøre, at det, vi er fælles om, langt overstiger det, der adskiller. Der er således grund til at fokusere på både det særegne og fællesskabet. Fra os skal der lyde en stor tak for et flot og tankevækkende reformationsår til alle, der har bidraget til markeringen både lokalt, nationalt og globalt! 

Af: Biskop Henrik Stubkjær, Folkekirken. Biskop Czeslaw Kozon, Den katolske Kirke i Danmark. Biskop Christian Alsted, Metodistkirken i Danmark, og general-sekretær Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd.

Kronikken er bragt i kristeligt Dagblad fredag d. 1. december 2017.

Se også artikel fra Gudstjenesten i Vor frue Kirke i København d. 3. december: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/katolikker-og-protestanter-markerer-reformationen-sammen

Katolikker og protestanter markerer Reformationen sammen

Hvad der for 500 år siden var en splittelse af den kristne kirke i Europa, blev søndag d. 3. december til en forsoning, da Vor Frue Kirke i København dannede ramme om en fælleskirkelig festgudstjeneste i anledning af reformationsjubilæet.

Se artikel fra Kristeligt Dagblad her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/katolikker-og-protestanter-markerer-reformationen-sammen

Reformationsåret slutter med en forsonende økumenisk markering
Selvom der stadig eksisterer afgørende teologiske forskelle, bør de katolske og lutherske kirker sammen vende sig mod verden og dens udfordringer, skriver Mogens Mogensen fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Læs mere her..

Foto: Hasse Ferrold

1 2 3 9